Nåden rækker

Tomas hviler i sig selv, det mærker man. Han spøger fra scenen, virker vennesæl og afslappet. Men det, han siger, skaber en stilhed og taler ind i en forventning, som er skabt af de sidste tre bøger, han har skrevet og som er oversat til dansk, udgivet på Boedals Forlag.

”Det sker, når du hviler”, ”Der er så meget, vi ikke er nødt til” og ”Den, der finder sin plads, optager ikke en andens.”

Flere har sagt om hans bøger, at titlen er nok. De sætter tankerne i gang. Han har en evne til at fange en dyb sandhed i en enkel sætning.

Klummer, der hitter

Tomas er præst i pinsekirken Smyrna i Göteborg på 30. år. Han er et trofast menneske, for samtidig har han været klummeskribent i Göteborg-Posten i 22 år. Bogen om alt det, vi ikke behøver at gøre, er netop en samling af hans klummer. Og han er højt værdsat af avisen. For nyligt var en af hans klummer den mest delte (nyheder, vitser, youtube – alt) i løbet af et døgn i hele Sverige. Den handlede om, at ”det går så stærkt”.

Han evner at tale ind i mange menneskers livssituation på en enkel og livsbekræftende måde.

Han evner at tale ind i mange menneskers livssituation på en enkel og livsbekræftende måde.
”Det handler ikke om mig, men det er vigtigt, at der er kristne stemmer i medierne”, siger han.
Han skriver om det hverdagsagtige, men på en måde, så det løftes op på et højere plan.

Troen er i alle kapitler

Der var en mand, som standsede ham på gaden og spurgte, om han ikke i sin næste bog kunne tage alt det med tro og bibelcitater ud og samle det til sidst i et kapitel. Så kunne han og andre, der ikke var troende, læse de første 23 kapitler, og så kunne de mest interesserede læse det sidste også.

”Men det kan man jo ikke. Man kan ikke udbene troen, som om det var en fisk. Troen er som en væske, den er trængt ind i mig og mit liv. Den gennemsyrer hele det materiale, vort liv er bygget på. Den kan man ikke lægge sidst i bogen. Troen findes i hvert kapitel i vort liv.”

Ludvig tog scenen

Tomas og Lotta har fået tre drenge. To af drengene var født med et stort handicap, der gjorde at de begge døde som teenagere. Den søn, de har tilbage, er i dag 27 år.

Ludvig, den yngste af drengene, blev hovedperson i den undervisning, Tomas leverede på sommerstævnets tirsdag formiddag.

Ludvig havde noget at sige til baptisterne og missionsforbunderne.

Dagen før havde været Ludvigs dødsdag, og han og Lotta havde talt om Ludvig hele vejen i bilen fra Øland, hvor de havde haft et par feriedage. Og undervejs blev det meget nærværende, at Ludvig havde noget at sige til baptisterne og missionsforbunderne.

Nåden er som kropsvarmt vand

Formiddagens tema var ”nåden alene”, og det er så meget ”tomask”. Stort set alle mails og sms’er, som vi har udvekslet de sidste ni måneder, ender med ”nåden rækker”.

Den udlægger han nu fra scenen på Lindenborg. Nåden er at vi ikke skal præstere noget, men bare tage imod. Og det er først, når vi slapper af og slipper det, vi har prøvet med vold og magt at få til at lykkes, at vi får hul på det, der virker fastlåst og umuligt.

Her blev Ludvig billedet på, hvordan vi kan flyde på Guds nåde og lade os omslutte af det som vand.

Vi kan flyde på Guds nåde og lade os omslutte af det som vand.

Ludvig var meget bevægelseshandicappet, men i svømmehallen mandag morgen forvandledes hans krop. Han kunne flyde og endda sove på vandet, kun med sin fars hånd under hans nakke. Musklerne slappede af og han viste fuld tillid til elementet, vandet. På samme måde bør vi (og så synes det som om, det igen bliver en præstation…) lade os omslutte af Guds nåde, som kropsvarmt vand, der bærer os.

Gud i lidelsen

”Vi skal ikke tage let på lidelsen,” siger han fra scenen og kan tale med den erfarnes myndighed. Ikke kan fratage hans mandat til at tale om lidelse. ”Men efter en tid kan det ske, at det, der kun virkede meningsløst og smertefuldt, kan – ved Guds nåde – blive til noget, vi ikke kun tænker negativt om. Gud omslutter lidelsen. Det fjerner ikke smerten, men der kan komme en eller anden mening ind i det. Det har han selv og Lotta erfaret.