Mod og begejstring i Østhimmerland

Lyt til artiklen her:

Mark efter snedækket mark ruller forbi i mørket. GPS’en er indstillet til sydøst for Aalborg, en landsby med 362 indbyggere. Der er aftensgudstjeneste og kirkekaffe i den tidligere stationsby, Vaarst, sidste søndag før advent. En renoveret kirke og menighedssal ligger tæt på den tidligere friskole, som drejede nøglen om i 2014.

Evangelium og legende lethed

Selv om de fleste af de 141 medlemmer i Østhimmerlands Baptistmenighed ikke længere har hjemmeboende børn, har de ikke opgivet håbet om at så evangeliet hos flere børn og unge lokalt. De lægger hus til ca. 25 spejdere, primært byens børn. Flere førere ønskes. De er meget glade for de fire teenagere, der blev døbt for nylig – søskende fra flygtningefamilier fra henholdsvis Rwanda og Myanmar. Menighedens unge havde i gamle dage et stærk bånd til Karmelkirken i Aalborg, og de gråhårede ’unge-i-sindet’ besøger stadig hinanden til fællesgudstjeneste.

Det er nemt at fornemme menighedens begejstring for leg, da gæsteprædikanten denne aften kaster et rollespil ud til dem her ved kirkeårets ellers teksttunge slutning. For når mange selv har været spejdere i kirken og fortsat er aktive i menighedsweekender, sommerhøjskole, seniortræf og kor, så kan otte Toms Guldbarrer, en 35-kilo sæk foder og en hjemmelavet sækkevogn snildt omdannes til mild latter, betroede talenter og liv, der investeres i fællesskabet.

Menighedens musikalske talenter på klaver, guitar og trommer formår alligevel at løfte stemningen med støtte fra en flerstemmig klang fra kirkesalen.

Hvilken klang?

Som i så mange andre baptistmenigheder kan valg af salmer og sange være en udfordring nu, hvor der ikke længere er en fast organist. Menighedens musikalske talenter på klaver, guitar og trommer formår alligevel at løfte stemningen med støtte fra en flerstemmig klang fra kirkesalen. Det er næppe kun kirkens kor, der kan synge igennem.

Nogle foretrækker dog mere konservative rammer, og andre foretrækker nyere lovsange – helst med et fokus på Gud i forhold til menighedens vi, fremfor det enkelte individ – og teamsamarbejde om gudstjenesten. Derfor har menighedens unge og forholdsvis nye præst, Christian Sofussen, bedt om støtte og et ’gudstjenesteudvalg’ til at hjælpe med at finde en balance i liturgi og sangvalg.

Det kræver mod og håb samt viljen til at reflektere og sætte ord på dét, der tidligere kom som en selvfølge.

Hvilke udfordringer?

Demografiske ændringer – de unge flytter til byerne, og børnefamilierne flytter derhen, hvor skolen ligger – sammen med en præst og en organist, der stoppede under Covid-pandemien, vil altid være en udfordring for en menighed. Det kræver mod og håb samt viljen til at reflektere og sætte ord på dét, der tidligere kom som en selvfølge. Spørgsmål som ’Hvem er vi nu?’ og ’Hvor er vi på vej hen?’ kan virke uoverskuelige. Flere udtrykker et savn af medlemmer, der ikke dukker op som tidligere. Derfor har menigheden også nedsat et VITAL-udvalg og er begyndt på den svære, men forhåbentlig også givende proces med Jan Kornholt som konsulent.

Flere udtrykker et savn af medlemmer, der ikke dukker op som tidligere.

Nye veje?

Menigheden i Vaarst har en stærk tradition for at tænke ud af boksen, men har for tiden behov for en gensidig forventningsafstemning. De fem faste grupper, der på skift står for menighedens særlige arrangementer, Kvindenetværket og Seniortræf er dog med til at holde traditionerne og fællesskabet sammen. Spændende aktiviteter og foredrag for både kvinder og mænd er velbesøgte.

Kirkekaffen trækker ud, fordi samtalen går. Her er også plads til at dele tanker om dagens tekst og livets byrder; en fortrolighed, der også findes i tre forskellige bibelgrupper og til en Taizé-inspireret bøn og andagt hver fredag aften. Menigheden er ’en kirke, der sår’, og derfor flyttede Christian Sofussen til byen og ønsker eget kontor i kirken. For det er primært ikke-kirkevante fra byen, der kommer til spejdermøderne. Håbet er at tiltrække flere fra byen til både aftenbøn og gudstjenester.

Mon ikke de finder vejen videre, som de har gjort mange gange før?