Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
"Mit mål er at være som Jesus"

"Mit mål er at være som Jesus"

Rasmus Jonstrup Hansen, er 24 år, bor i Aalborg, studerer teologi på Aarhus Universitet og har været på udlandssemester i Texas. Rasmus er også ungdomsleder i Bethelkirken i Aalborg og forlovet med Pernille Gydesen.

Hvorfor studier i Texas?

”Det er spændende og lærerigt at komme ud og se noget andet af verden. Som kommende præst vil jeg gerne lære fra en større kirke og universitet.” Der er endnu en gevinst ved et semester i udlandet. ”Inden jeg skal være præst, vil jeg gerne forske og lave en Ph.D., og det åbner et ophold i udlandet op for.”
Rasmus tilføjer: ”Jeg blev inviteret af Preben Vang, som er professor på Baylor University, og med støtte fra Uddannelsesfonden i Baptistkirken i Danmark, kunne det lade sig gøre. Det er jeg taknemmelig for.”

Baylor University i Texas

Din største teologiske oplevelse?

”Det var enormt spændende undervisning! Jeg havde etik, mission, og baptisthistorie som fag. Undervisningen var altid med samtale undervejs, som gjorde den relevant. Og lærerne var virkelig dygtige, som f.eks. Roger Olson, min lærer i etik, som er verdenskendt for sine bøger. Han var enormt dygtig, og hver time havde altid et relevant etisk emne, som for eksempel abort, krig, racisme, løgn, feminisme og økonomi. Fokus var på, at Guds rige ændrer vores liv radikalt. Jeg tror aldrig, jeg har haft så spændende et fag som det!”

Rasmus har gang i studierne

Rasmus oplevede både ligheder og forskelle i kulturen. ”Kulturen mindede på mange punkter om Danmark” fortæller Rasmus, ”og så alligevel ikke. Gæstfriheden i Sydstaterne gør folk meget mere flinke end danskere, men samtidig også mere overfladiske. Kulturen er grundlæggende positiv, og det er godt, men det kan også gøre det svært at sige, hvad man mener, fordi det kan være uhøfligt at sige tingene, som de er. Jeg synes, vi kan lære noget af deres imødekommenhed og positive tilgang, men lad os holde fast i vores ærlighed.”
Rasmus boede ved en dejlig værtsfamilie. Manden var også teologistuderende og hustruen gik hjemme med deres 1-årige, som han også hurtigt blev venner med. Rasmus oplevede en skøn familie, der brænder for at fortælle universitetsstuderende om Jesus. Deres kærlighed til Gud smittede. (Se familien i toppen af artiklen.)

Rasmus med sin værtsfamilie

Rasmus engagerede sig også i Highland Baptist Church, en almindelig, moderne Southern Baptist Church med 2-3.000 deltagere til gudstjeneste om søndagen. ”Præsten, John Durham, lod mig komme helt tæt på” fortæller Rasmus ”Jeg var med til stabsmøder, prædikede for teenagerne og endda også for hele kirken den sidste søndag.”
John var enormt inspirerende og selvom han var præst for så mange, kunne han næsten alle navne og han bevarede ydmygheden ved at tale om sine egne fejl og være oprigtigt interesseret i alle mennesker. ”Jeg vil gerne være som ham!” konkluderer Rasmus.

Texas indtryk?

”Vi er så få kristne i Danmark, men der er altså masser af kristne i resten af verden – og masser af baptister! Da min mor besøgte mig, og vi kørte rundt, spurgte hun: “Er det også en baptistkirke? Og hvad med den – er det også? Ja, mor – de er alle sammen baptister herovre.”
I Texas er det nærmest omvendt end Danmark med kristne og ikke-kristne. Rasmus mødte en tjener på en restaurant, som fortalte, at hun var ikke-kristen, men at det var utroligt svært, fordi hun var en minoritet i kulturen.

Hvad har du med hjem, Rasmus?

Rasmus prædiker i Highland Baptist Church

”Min største læring” fortæller Rasmus ”kan helt klart indeholdes i dette vers: “En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.” – Jakob 1:27.
Mit mål er en ren og ægte gudsdyrkelse. Ikke at blive noget stort. Ikke at blive en succes. Ikke at blive et navn, som folk husker. Men derimod at elske mennesker, særligt de marginaliserede, og at være ligesom Jesus.
”Mit kald handler derfor ikke om at være en god performer på en scene, men om at se den enkelte i nød og at være en hyrde for dem. Det handler ikke om at skabe et stort kirke-fænomen, som imponerer – men om at være medskaber på det, som aldrig forgår – Guds rige.”
”Den største i Guds rige er ikke den præst, der har den største kirkeforsamling eller flest følgere på de sociale medier. Den største i Guds rige er for eksempel Margit og Karsten i Bethelkirken, som næsten ingen kender til, men som dag efter dag og uge efter uge tjener flygtninge i det skjulte, uden at få noget ros for det.”
Rasmus vil stadig gerne være en visionær leder, men han vil gøre det anderledes. ”Jeg beder om, at jeg må gøre det med større ydmyghed” siger Rasmus ”og om, at jeg må glemme mig selv og i stedet se andre.” Rasmus fortsætter ”jeg beder om, at jeg en dag vil komme dertil, at jeg slet ikke har brug for at bede sådan en bøn, som jo på en måde stadig handler om mig selv.”

Rasmus med sin forlovede, Pernille

Men indtil da vil Rasmus bede den bøn og igen og igen rette sit blik hen imod Jesus, som var ligeglad med verdens form for succes. Jesus elskede mennesker. Han gjorde en evig forskel i deres liv. Han mødte dem, hvor de var. De var ikke et tal på en medlemsliste, men et ansigt, en person, en historie, en broder og en søster. Han opgav alt for at redde mennesker. ”Sådan en præst har jeg lyst til at være” konkluderer Rasmus.

Hvad med fremtiden? Har Texas forandret noget?

Rasmus kom hjem med masser af begejstring og passion for Danmark – og med en forlovelsesring til sin kæreste. ”Jeg ved, at jeg skal være præst i Danmark. Det har altid været mit kald. Men jeg tror, at jeg kommer hjem med et bredere perspektiv og forstår kristendommen med et mere globalt blik nu. Og så tror jeg på, at jeg er blevet fyldt med mere tro og ydmyghed, som vil komme mig og folk omkring mig til gavn i resten af min tjeneste som præst.”

Giv din mening til kende