Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:
Åbn lyd i nyt vindueI 2023 omfatter Baptist World Alliance[1] 246 medlemsorganisationer fordelt på 128 lande og tæller i alt 51 mio. baptister. BWA vokser. Ikke i den vestlige verden. Her er der tilbagegang ligesom i Danmark. Det er i Afrika kirken vokser mest. Den er fordoblet på 10 år.
Vi hører ofte om, hvordan baptistkirken i Rwanda og Burundi vokser. Antallet af kirker afgøres dér ’kun’ af antallet af præster, hører vi. Men nu skal vi høre fra et andet afrikansk land, Nigeria i Vestafrika, et af de lande i verden med flest baptister. Ni mio. medlemmer fordelt på 14.800 kirker. Præsten Dickson O.E. Madoghwe, ph.d. og engageret i Nigerian Baptist Convention[2], fortæller.
Begyndelsen
De første forsøg på at introducere kristendommen i Nigeria var allerede i det 15. århundrede, hvor portugisiske katolske missionærer ankom til den nigerianske kyst. Af forskellige grunde kom der ikke noget ud af det.
I 1842 gjorde den anglikanske kirke et nyt forsøg. Samtidig begyndte katolske, metodist- og baptist-missionærer deres arbejde, mest i det sydlige Nigeria, for islam var blevet introduceret i det nordlige Nigeria. De traditionelle ledere i Nordnigeria ville ikke have sammenstød mellem kristne og muslimer, så de tog ikke imod de kristne missionærer.
Kirke og socialt arbejde
De tidlige kristne missionærer oprettede kirker, skoler, hospitaler og sociale velfærdscentre. De trænede lokale ledere, som var meget passionerede. Det betød, at kristendommen voksede hurtigt. Fra 1966 til 1970 var der borgerkrig i Nigeria. Det betød splittelse og en hård tid. Både politiske og religiøse ledere satte fokus på genopbygning af landet i 1970’erne. Kristne ledere som bl.a. ærkebiskop Benson Idahosa tog imod den karismatiske bevægelse og Pinsekirken. Det affødte en stor vækkelse, som bølgede igennem alle kristne kirker over hele Nigeria.
Målrettet arbejde betød en vækst for baptisterne.
”Operation nå alle”
I 1953 etablerede Nigerian Baptist Convention (NBC) et missionsudvalg for både national og international mission. Målrettet arbejde betød en vækst for baptisterne. Tiåret 1990-2000 fik i NBC målsætningen: ”Operation nå alle”. Der var stor passion for evangelisering og menighedsplantning, og mange menigheder opstod. NBC bruger stadig alle missionsområder: Hospitaler, skoler og kirkeplantning for at udvide sit arbejde.
Vi har også studenterarbejde, som er rettet mod studerende på videregående uddannelser. Vi har arbejde for alle aldersgrupper (det hedder bl.a. Sunbeam band, Girls Auxiliary, Royal Ambassadors, Lydias Fellowship, Youth Fellowship). Noget er altså kun for piger. Alt sammen rettet mod at lære, hvad det vil sige at følge Jesus, og ledertræning.
Kirkesamfundets program sørger for ressourcer til at træne præster, betaler for fælles mission; vi udgiver bøger og er engageret i social mission. Vi har ti teologiske skoler, som uddanner præster og ét universitet. Vi har skoler for de ældste elever, hospitaler og en mikrofinans bank.
NBC håndhæver som de fleste baptistsamfund, at den lokale kirke er autonom.
De kristne bliver forfulgt
Status er, at de kristne bliver forfulgt, specielt i det nordlige Nigeria. Men midt i det er de kristne udholdende og robuste. Men desværre lider de fleste kristne kirkesamfund i Nigeria under interne konflikter. NBC håndhæver som de fleste baptistsamfund, at den lokale kirke er autonom. Det har desværre en negativ effekt på det beløb, som de lokale kirker giver til det fælles arbejde i kirkesamfundet. Konsekvensen er, at NBC har problemer med at finansiere de enormt mange aktiviteter. Hvis alle lokale kirker følte sig forpligtede på det fælles missionsarbejde, ville baptisterne i Nigeria være i stand til at have en massiv indflydelse på vores land, og vi ville kunne missionere over hele verden.”
[1] Baptisternes Verdensalliance
[2] Baptistkirken i Nigeria
Må Gud styre udviklingen