Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Kirke er vi kun sammen

Kirke er vi kun sammen

Kristian Bonde-Nielsen er ny præst i Købnerkirken. ”Jeg var mest interesseret i, om der var nogen at ’lege med’”

Gift og har to piger på to og fire år.

Tidligere lærer på Lindenborg i fire år.

Ansat på fuld tid i Købnerkirken.

Kristian Bonde-Nielsen, 34 år, er fra 4. oktober ny præst i Købnerkirken på Amager.

”Det er en stor velsignelse, at Kristian skal være vores præst,” skrev Signe Lund Christensen fra Købnerkirkens menighedsråd, da de offentliggjorde ansættelsen. ”Vi ser i menigheden meget frem til samarbejdet om udviklingen af Købnerkirken som en fri kirke for alle.”

Målet må være, at alle mennesker skal mødes af Guds kærlighed.

”Det er vigtigt at være en meget lokal kirke – altså en all inclusive-kirke. Det betyder, at kirken er mangfoldig. Det kan være svært. Men målet må være, at alle mennesker skal mødes af Guds kærlighed,” siger Kristian til baptist.dk og jeg citerer fra præsentationen af Kristian:

”Som præst er jeg først og fremmest optaget af, at troen på Gud må få plads, give mening og bære frugt. Jeg brænder for kirken som et fællesskab med plads til alle. Jeg brænder for, at kirken har plads til den næste generation samtidig med, at de tidligere generationer ikke sættes på sidelinjen. Jeg brænder for, at kirken skal være en velsignelse for sit lokalområde og at kirkens folk skal være en velsignelse for folk omkring dem. I virkeligheden er der ret mange ting, jeg brænder for. Derfor er det nok meget godt, man ikke skal være kirke alene!”

Legekammerater

Kristians første spørgsmål til menighedsrådet var da også, om der var ”nogen at lege med”? Som præst i Vanløse Frikirke har han været én af to præster.

”At være solopræst er jo mange præsters virkelighed. Til gengæld ved jeg nu, at det er vigtigt at have folk med. Præsten eller præsterne kan få mange gode ideer, men menigheden skal være med. Jeg tror, at jeg har lært, at jeg skal gå langsommere frem og involvere folk fra starten – udforme ideerne og være med til at give folk ansvar. Hvis folk virkelig skal have lyst til at engagere sig, så skal de også være med til at forme det, vi skal.

Hvis folk virkelig skal have lyst til at engagere sig, så skal de også være med til at forme det, vi skal.

Hvis det bare er mig, så bliver det mit projekt. Gud vil gerne involvere os alle sammen og inspirere os alle sammen. Så må jeg lytte til, hvilke drømme Gud har lagt i de folk, der er i kirken.”

Et tydeligt kald

Han har også sagt, at han har oplevet ”et tydeligt kald til at være præst i Købnerkirken.”

Oplevelsen af kald er at være draget.

”Det kan lyde meget åndeligt men er egentlig bare, at fra starten var jeg draget til at sige ja. Det, der gjorde det svært, var det, jeg skulle forlade. Jeg kunne mærke, at jeg er inspireret af Købnerkirkens visioner og de store linjer. Det kaldte på mig. Det, Gud har lagt i mig, og det, de gerne vil være, hang sammen. Oplevelsen af kald er at være draget.”

Kristian har været præst i Vanløse Frikirke i ni år. Men anser ikke sig selv for typisk ”missionsforbunder”.

”Jeg er relationel missionsforbunder – der er en masse mennesker, som betyder meget for mig i den kirke,” siger han og forklarer, at han blev kirke-menneske i gymnasiet, da Jesus blev en levende virkelighed for ham.

Kirkerne ligner hinanden

Kristian synes, at de to kirker ligner hinanden. ”Demografisk er de ikke vildt langt fra hinanden, sammensætningen af medlemmer ligner. Købnerkirken er lidt mindre. Fra Jan Kornholts tid har menigheden fået et meget missionalt DNA. Det passer mig meget godt.”

Det er altså ikke et stort skridt for ham at blive præst i en baptistkirke. ”Nu fornemmer jeg heller ikke, at Købnerkirken er en typisk baptistkirke,” fortsætter han – og jeg tænker; ”findes den typiske baptistkirke længere…”

Kristian kender en del til samarbejdet mellem Missionforbundet og BaptistKirken, da han har siddet i Programudvalget for Sommerstævnet i nogle år.

”Det, at vi har kunnet holde stævne sammen i mange år, betyder vel, at der ikke er så langt. Vi kan samarbejde om mange ting. Det er mit indtryk, at BaptistKirken nok er bredere end Missionsforbundet, som også er bred – med alt, hvad det indebærer.”

Musikalsk

Kristian er musikalsk. Han skriver sange og spiller musik, har bl.a. stået for lovsangen på Sommerstævnet i flere omgange. Hans musik er også en del af fænomenet Stille Stunder – ny, dansk, ung lovsang, som man kan finde på YouTube.

Og Købnerkirken har et stort arsenal af musik, især gospel.

Og Købnerkirken har et stort arsenal af musik, især gospel. ”Der er nogle skønne kræfter derude,” starter han og ’derude’ afspejler, at Kristian bor i Vanløse, et kvarter i metro fra Amager, og i samme åndedrag understreger han: ”Jeg skal ikke overtage noget, men helt naturligt bidrage med musik. Gospel har jeg ikke så meget erfaring med. Min vigtigste opgave er at bygge relation til korene”.

Han er uddannet på SALT, Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi, som eksisterede i 00’erne. Han måtte gøre det færdigt i Sverige og Norge, da det lukkede. Flere vil også kende ham fra podcasten ’Spadestik’, hvor han lige nu arbejder sammen med Emma Frederikke Jensen, ligeledes fra Missionsforbundet. (læs mere om Spadestik her)

Han slutter: ”Lige nu glæder jeg mig til at komme i gang. At lære folk at kende. Mærke dem. Fornemme, hvor skal vi hen sammen.”

Der er indsættelsesgudstjeneste den 10. oktober i Købnerkirken.

Giv din mening til kende