Integrationsproblemer – fup eller fakta?

Den større mobilitet og globalisering har gjort, at vi har fået mange mennesker til vores land, der har en anden kulturel baggrund og ballast end etniske danskere. Det har givet udfordringer, som vi må håndtere for den enkelte og for samfundet som helhed.

Mødet med det fremmede

Spørgsmålet er, hvilke udfordringer der er reelle, og hvilke der er bundet til følelsen af at stå lidt usikre overfor det fremmede? Især mennesker, der kommer til os fra Mellemøsten, er ganske anderledes end os, og jeg kan huske, da jeg første gang stiftede bekendtskab med den problemstilling. Jeg havde en pårørende, som boede i et alment boligselskab. Hun var meget oprørt over, at ’de fremmede’ sad ude ved havebordene, som boligselskabet havde sat op på plænerne. ”De fylder det hele!” Efter lidt snak fandt jeg ud af, at disse borde aldrig reelt havde været brugt til noget som helst, så det var ikke, fordi ’de fremmede’ havde okkuperet noget, som danskerne manglede. Det fremmede var at se de mange mennesker hygge sig offentligt.

Kriminalitet

Alle statistiske oplysninger stammer fra Danmarks Statistik.

Men selvfølgelig handler det ikke kun om angsten for det fremmede. Vi har reelle udfordringer med integrationen. Der er højere kriminalitet blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Et indeks, der standardiserer efter alder, viser, at kriminaliteten i 2019 er 51% højere blandt mandlige indvandrere og 139% højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Eller sagt lidt mere konkret: Kriminaliteten i den danske befolkning er 1,8 %, mens tallet for ikke vestlige indvandrere er 4,9%. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt.

Udfordringen er måske ikke det etniske, men at løfte både indvandrerdrenge og etnisk danske drenge ud af fattigdom.

Her er jeg så nødt til at nævne, at statistik er rigtig besværlig. Det betyder noget, hvordan man skærer tallene. Vi ved, at kriminaliteten blandt etniske danskere ofte er bundet til mænd uden uddannelse. En statistik, der sammenligner etnisk danske mænd uden uddannelse og ikke-vestlige indvandrere, vil helt sikkert se anderledes ud. Det betyder ikke, at vi som samfund ikke har en udfordring, men udfordringen er måske ikke det etniske, men at løfte både indvandrerdrenge og etnisk danske drenge ud af fattigdom.

Arbejde

Et andet væsentligt problem er beskæftigelsesgraden. 76% af befolkningen i Danmark er i beskæftigelse, mens kun 54% af migranter fra ikke-vestlige lande er det. Indvandrere fra vestlige lande har ofte arbejde, inden de kommer, eller også har de uddannelser, som umiddelbart kan bruges i Danmark. For flygtninge – altså mennesker, der er kommet til landet med asyl som opholdsgrund – er det tit vanskeligere at få arbejde. Kun otte andre sprog i verden – fx kinesisk – er sværere at lære end dansk, og vi fordrer ofte en høj grad af sproglig kompetence inden ansættelse.

Det betyder, at flygtninge ofte har en lavere indkomst end befolkningen som helhed.

Det betyder, at flygtninge ofte har en lavere indkomst end befolkningen som helhed. Den femtedel af de 30-59årige, der har den laveste indkomst, tjener under 180.900 kr. om året. Blandt flygtningene lever 81% af de 30-59årige i familier med en disponibel indkomst, der er lavere end 180.900 kr. De er altså markant overrepræsenteret blandt den femtedel med de laveste indkomster. Men betyder den mindre beskæftigelsesgrad, at de ikke vil arbejde, eller at det danske samfund ikke vil ansætte dem?

Den sociale arv

Det betyder under alle omstændigheder, at vi sætter indvandrerbørn i en fattigdomssituation. De skal slås med den sociale arv som fattige, og med samfundets syn på dem som fremmede og samtidig måske være i opposition til deres kultur. En kultur, som særligt for kvinder kan være undertrykkende. I sidste ende skal vi måske klappe ad dem, som det lykkes for, og hjælpe til alle de steder, hvor vi kan!

Statistikker er et både guddommeligt og djævelsk værktøj, som kan understøtte ethvert formål, hvis vi ikke er helt opmærksomme på, hvordan de er lavet. Lad os hellere gå i Jesus’ fodspor ud til alle dem, som trænger og har hans kærlighed behov. Lad os hjælpe i stedet for at fordømme, og jeg er sikker på, at Gud velsigner os på vejen.