Hvorfor skal de sove hele tiden?

Lyt til artiklen her:

”Hvorfor skal små børn sove hele tiden? De laver jo ingenting”, spurgte Svend, en venlig ældre mand fra menigheden.

”Tja”, tænkte jeg og kikkede på vores ni måneder gamle søn, som holdt sig oppe i sin mors pegefingre og hoppede, så hendes arme var ved at visne. Hagesmækken var gennemblødt af savl på grund af nye tænder. Hans øjne afsøgte stuen for kontakt til alle i rummet, mens han forsøgte at artikulere noget på det sprog, han var ved at lære.

Jeg tror, at selv den gode Svend ville have været klar til en middagslur, hvis han skulle lære et nyt sprog, have nye tænder og møde en masse nye mennesker.

Man fik afskaffet diagnosen ’ungdomssløvsind’ lige vel tidligt.

’Ungdomssløvsind’

”Teenagere er dårlige til at koncentrere sig. Teenagere er dårlige til at holde fokus. Teenagere er dårlige til at risikovurdere, og de er dårlige til at se de store sammenhænge”, siger Ann Elisabeth Knudsen, psykolog og forfatter til en række bøger om børne- og teenagehjerner.

Hun taler i spøg om, at nogle forældre nok mener, at man fik afskaffet diagnosen ’ungdomssløvsind’ lige vel tidligt.

Selvom det er lang tid siden, og Svend ikke er her mere, tænker jeg på hans spørgsmål, når vi taler om teenagere. Teenagere skal nemlig på samme måde som babyer opbygge nyt hjernenetværk og tage det i brug. Det er ifølge hjerneforskere meget krævende, og derfor har teenagere, lige som helt små børn, brug for langt mere hvile end voksne. Det er bare ikke altid det, vi giver dem.

Derfor har teenagere, lige som helt små børn, brug for langt mere hvile end voksne.

For træt til vasketøjet

Det er sent, og jeg er på vej i seng. Vores teenager sidder på sit værelse med ansigtet badet i det blege lys fra computerskærmen. Han er virkelig træt, så hvorfor slukker han ikke for computeren og lægger sig til at sove? Jeg ser, at han er online med nogle drenge fra klassen. Jeg beder ham slukke og overveje at give en hånd med vasketøjet og investere lidt energi i familien som fællesskab.

Det viser sig, at drengene er i gang med en biologiopgave. De har været ude og tage jordprøver fra tre landbrug. Prøverne er analyseret, og drengene arbejder på en 16 siders rapport. Jeg foreslår, at de skulle arbejde på opgaven om eftermiddagen, men får at vide, at han jo tjener sine egne penge om eftermiddagen.

Dagsprogrammet er skole fra 8 til 15 og arbejde i Rema fra 15.30 til 21.00. Herefter er der lektier. Ikke hver dag, men to til tre dage om ugen. Og i weekenden sker der også noget …

Forlade far og mor

På samme måde som teenagedrengene er ved at få tag på biologien, har biologien også godt tag i teenagerne. Vi læser helt tilbage i Første Mosebog, at den unge mand skal forlade sin mor og far og finde sig en hustru. I et mere nutidigt sprog kunne man sige, at de unge skifter orientering fra den trygge relation hos mor og far til et liv med nye relationer til andre unge. Anstrengende for mor og far, hvis formaninger mister noget af deres vægt, men godt for artens overlevelse.

Ungdomslivet kan være sjovt og dejligt, men også hårdt arbejde.

Det er også udfordrende og usikkert, for er hun, der var interesseret i sidste uge, fx stadig interesseret i næste weekend? Og er jeg stadig med i drengefællesskabet, hvis jeg ikke hopper med på den sidste nye måde at knalde ud på. Ungdomslivet kan være sjovt og dejligt, men også hårdt arbejde.

Giv dem lidt kredit

Skulle jeg gå i gymnasiet fra 8 til 15 og lære om alt fra den puniske krig til Krebs’ cyklus, arbejde til midnat, blive bedømt på alt, hvad jeg afleverer, konstant danne nye relationer og være usikker på, om min partner gider mig i næste uge, så ville jeg også have brug for lidt ekstra hvile.

Jeg synes, de unge gør det godt. De går i genbrugstøj, bliver vegetarer (nogle af dem) og arbejder for at blive både kloge og dygtige. Så giv dem lige lidt kredit i stedet for at se dem som sløve og skrup-umulige.