Hvordan påvirker gudsbilledet vores liv som kristne?

Lyt til Hanne Kiels interview med Davis Gushee (uredigeret):

David Gushee:

• amerikansk baptistpræst, teolog og etiker
• en af de ledende stemmer i den amerikanske offentlighed for en nutidig kristen etik
• underviser på Mercer University i etik
• tilknyttet International Baptist Theological Seminary (baptistpræsternes videreuddannelse) i Amsterdam som ekstern forsker og underviser

”Vores billeder af Gud er det meste af tiden uudtalte. Vi har forestillinger om Gud, som vi har samlet op gennem bibellæsning, i familien, i prædikener eller i menigheden. De kan variere temmelig meget. Forskellige forestillinger om Gud kan føre til meget forskellige former for spiritualitet og etik i forskellige menigheder. Hvis vi fx mest opfatter Gud som lovgiver og dommer og har særligt fokus på Guds vrede over synd, fører det til en bestemt opfattelse af den kristne tros indhold: Vi må adlyde Guds vilje eller risikere evig straf. Mere aktuel er måske den opfattelse, at Guds vrede over menneskers synd, fordrer, at vi tror på Jesus Kristus, og det vil frelse os fra vores synder. Og hvis vi ikke kan det, er evig straf konsekvensen. Det gudsbillede vil måske sende os ud i en individuel missionsindsats, men det vil også efterlade os med stor frygt for Guds vrede mod os selv eller måske især mod andre.”

Hvis vi tænker på Gud som kærlighed….

”Gud er kærlighed. Ikke en passiv kærlighed, men en aktiv kærlighed, der søger at redde mennesket. Gud er ikke imod os, men for os og med os, og Gud søger en relation til hvert enkelt menneske. Gud er som en elskende far eller mor, og Guds vilje for os er først og fremmest god. Det motiverer mennesket til at reagere med kærlighed og tillid. Det er den Gud, som Jesus skildrer for os.

Gud er som en elskende far eller mor, og Guds vilje for os er først og fremmest god.

Min opfattelse af Gud stammer primært fra Jesus’ undervisning. Jesus’ forhold til sin himmelske far er præget af intimitet og tillid. Gud er god. Gud elsker os og ønsker at være i relation til os, men Gud har også forventninger til os – det er det væsentligste tema i Jesus’ undervisning. Verden tilhører Gud, der skabte den og holder den oppe, og Gud reagerer med smerte og sorg, når vi gør oprør og synder imod Gud og hinanden. Men Gud har truffet den beslutning at møde os med kærlighed og invitere os tilbage i fællesskabet. Det er den invitation, Jesus kommer med: Vend tilbage til Gud. Den kærlighed fra Gud demonstrerede Jesus i alt, hvad han gjorde hele vejen til korset.”

En kirkes gudsbillede har konsekvenser for dens holdninger

Den vrede Gud

Hele gudsbilledets bredde er i dag aktuelt og bliver præsenteret – blot af forskellige kirkeretninger.

”Traditionerne fra især den lutherske og den reformerte reformation lægger vægt på Guds vrede. I den moderne evangelikale bevægelse er budskabet snarere: ’Menneskeheden har et problem med synd. Den adskiller os fra Gud. Guds svar er Kristus. Tro på Jesus og omvend dig; bliv døbt, og lev for ham.’ Truslen om helvede er langt mindre udtalt i den evangelikale bevægelse end i fundamentalismen, men den evangelikale bevægelse har sin rod i fundamentalisme. Også i dag har nogle kirkeretninger et tydeligt fokus på den vrede Gud, men hele gudsbilledets bredde er i dag aktuelt og bliver præsenteret – blot af forskellige kirkeretninger.”

Gud – den store terapeut

”I det moderne samfund er et helt anderledes gudsbillede langt mere udbredt: Gud som den store terapeut. Den opfattelse, at Gud er ansvarlig for, at du har det godt og er glad. Vores billede af Gud udvikler sig i takt med forandringer i vores kultur. Samfundets fokus på terapi, selvudvikling og heling flytter ind i troen og påvirker vores opfattelse af Gud.”

I det moderne samfund er et helt anderledes gudsbillede langt mere udbredt: Gud som den store terapeut.

– Hvad er konsekvensen af det gudsbillede, når mennesket oplever alvorlig modgang? Hvad er løsningen?

”Mere terapi, mere coaching, mere selvhjælp. Selv om det terapeutiske gudsbillede er at foretrække fremfor skræmmebilledet af den frygtindgydende dommer, er det billede af Gud farligt for den kristne etik, fordi ’Gud den store terapeut’ er uden moralske standarder, aldrig siger nej og kun har til opgave at sørge for, at du er glad.”

– Hvor bliver synden af i den sammenhæng, og hvad er synd?

”Den forsvinder nærmest. Synd er det, som hindrer mit fuldendte liv, og opfattelsen er ofte, at synden har rod i de andre – ikke i mig.”

Gud møder os i andre mennesker

– Forskellige billeder af Gud understreger forskellige synspunkter. Hvilken betydning har det for vores opfattelse af fx retfærdighed? Bliver guddommelig retfærdighed først en virkelighed efter døden? Eller efter Jesus’ genkomst? Eller skal guddommelig retfærdighed blive virkelig nu og her?  

Den Gud, som Jesus forkynder, bekymrer sig om retfærdighed i livet her og ikke kun i livet efter døden.

”Den Gud, som Jesus forkynder, bekymrer sig om retfærdighed i livet her og ikke kun i livet efter døden. Gud kalder mennesker til at engagere sig i arbejde for retfærdighed i verden. Den Gud, Jesus proklamerer, søger partnere i arbejdet for Guds rige. Gud er ikke kun højt ophøjet og styrer alting, men Gud etablerer også fællesskaber af samarbejdspartnere. Gud reagerer på lidelse og uretfærdighed i verden ved at kalde mennesker til at samarbejde med sig på en retfærdig verden.”

–Dermed siger du, at Gud møder os gennem andre mennesker?

Gud deltager sammen med os og ønsker, at vi lægger krop til Guds arbejde i verden.

”Ikke kun gennem andre mennesker, men hovedsageligt! Gud skaber relationer til mennesker for at frelse verden. Gud har brug for en aktiv kirke, der vil handle på Guds vegne i verden. Gud er ikke kun over os; Gud deltager sammen med os og ønsker, at vi lægger krop til Guds arbejde i verden. Det er en misforståelse at tro, at Gud er højt ophøjet og styrer hele verden ved at tilsidesætte menneskers vilje. Gud er ophøjet over verden, men også til stede i livet, og Gud involverer mennesker i arbejdet på frelsen – så langt som vi er villige til det.”

Hvor er Gud, når verden lider?

– Det må betyde, at Gud ikke kan eller ikke vil sætte sin vilje igennem, hvis vi ikke vil være med. I sammenhæng med krigen mellem Israel og Hamas bliver spørgsmålet så: Kan Gud sætte sin vilje igennem og skabe fred, selvom menneskene ikke vil være med i det?

”Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om vilje. Det er heller ikke et spørgsmål om Gud har magt til at gennemføre det. Det er udtryk for Guds beslutning om ’personalepolitik’: Mennesket er frit og må vælge at gøre det gode – og så må Gud få mest muligt ud af vores anstrengelser og fællesskabet med os. Jeg tror ikke på, at Gud gennemtrumfer sin vilje på tværs af mennesket. Medmindre Herren kommer igen, kan jeg ikke forestille mig, at Gud skaber fred i Gaza uden menneskelige samarbejdspartnere. Det klassiske spørgsmål om Guds evne eller vilje til at gribe ind, når verden lider, er ikke et spørgsmål om, at Gud ikke kan, eller at Gud er ligeglad med verdens lidelse. Gud har taget en beslutning om sin politik: At respektere menneskets frie vilje og holde os ansvarlige for vores handlinger. Jeg skrev disputats om holocaust, og når mennesker spørger: ’Hvor er Gud?’, lyder Guds svar: ’Hvor er du?’ – tror jeg.”

Mennesket er frit og må vælge at gøre det gode – og så må Gud få mest muligt ud af vores anstrengelser og fællesskabet med os.

”Da en lille dreng hænger i døende i galgen i Auschwitz, spørger folk: ’Hvor er Gud?’ Nogle besvarer spørgsmålet med ordene: ’Han er her – han hænger i galgen.’ Det er vanskeligt at afvise tanken om den lidende Gud som en del af teologien, når vores Gud dør på korset. Gud absorberer verdens lidelse.”

Korsfæstelse og opstandelse

Kirken har forskellige opfattelser af korsfæstelsen. Er det Gud, der ofrer Kristus? Eller ofrer Kristus sit eget liv?

Kirken opfatter korsfæstelsen på mange måder. Det er et uudtømmeligt mysterium. Det kan ses fra mange vinkler. En af dem er denne: Gud sendte sin søn Jesus til verden for at frelse os – og vi reagerede ved at slå ham ihjel. Gud reagerede på vores reaktion ved at rejse Jesus af døden. Guds vilje var verdens frelse. Verdens kræfter rottede sig sammen om at dræbe Guds søn, og Gud reagerede ved at gøre korset til redskab for Guds frelse af verden og ved at rejse Jesus af døden. Menneskehedens hensigt var ond, men Guds hensigt var det gode. Hvis man ser på korsfæstelsen som soning af synden, så opfatter jeg det ikke som en vred Gud, der dræber sin søn, for at han kan bære en oprørsk verdens synd, men som Gud, der triumferer over en oprørsk verdens synd ved at rejse Jesus af døden.”

Læs også artiklen “Gudsbillede – og menneskesyn”.