Hvordan finder vi fælles fodslag, når vi står langt fra hinanden?

Lyt til interviewet med Lars Midtgaard og ledelsens svar på kritikken (findes også nederst i artiklen):

”Hvordan kan vi arbejde sammen i mission – bringe evangeliet til mennesker – hvis vi er uenige om, hvad evangeliet er?”.  Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken, ved at han sætter tingene på spidsen. Efter en lang Genstart2025-proces mener han, at vi på tre væsentlige punkter mangler en diskussion, inden vi kan etablere fælles værdier. Lars peger på de otte teser, der ligger til grund for udkastet til fælles værdier: Han finder, at de er utilstrækkelige til at beskrive, hvad baptisme står for i forhold til bibelsyn og teologi. Han peger også på, at præsterne har været inddraget alt for lidt i processen og at vi burde have inddraget ekstern hjælp i processen.

Artiklen går tæt på Lars’ overvejelser og forsøger samtidig at åbne samtalen om, hvordan vi kan navigere i uenighed uden at miste sammenhængskraften.

Debat om proces – ikke om værdier

Baptist.dk giver med Lars’ kritik og ledelsens svar (nederst på siden) plads til debat om Genstart2025-processen. Den debat vil ellers ikke være mulig før ved Landskonferencen i september 2025. Webredaktionen på baptist.dk opfordrer til, at debatten om fælles værdier finder sted lokalt i menighederne og på synoden i Sæsing i pinsen.

Sammen i mission uden fælles evangelium?

”Vi er jo uenige, måske endda rygende uenige om, hvad evangeliet er,” siger Lars Midtgaard. Netop derfor har han fra begyndelsen haft svært ved at tro på Genstart2025-projektets præmis: At vi kan finde sammen i mission uden at tale om den tro, der er grundlag for mission.

Lars henviser til de otte teser, som ligger til grund for udkastet til fælles værdier. Han mener ikke, de tager højde for den reelle uenighed. På trods af, at teserne er vedtaget på Landskonferencen så sent som i 2023. Lars henviser også til dokumentet ”Spor at gå”, der blev udsendt som oplæg til samtale i menighederne:
”Det fyldte ikke så forfærdeligt meget mere, efter det var sendt ud. Jeg tror, at mange præster og menighedsråd har tænkt, ligesom vi gjorde i Bethelkirken: Hvad skal vi bruge det her til? Hvordan i al verden skal vi få menigheden til at interessere sig for det?”

”Når jeg læser ”Spor at gå”, så er der helt klart områder omkring centrale elementer af evangeliet, jeg slet ikke er enig i…”

Ud over den generelle kritik af ”Spor at gå” som samtaleoplæg har Lars også en konkret kritik:
”Når jeg læser ”Spor at gå”, så er der helt klart områder omkring centrale elementer af evangeliet, jeg slet ikke er enig i. Det gælder fx hvordan vi ser på frelse, hvordan vi ser på begrebet fortabelse og hvordan vi ser på begrebet synd. Og det ved jeg også, at adskillige af mine kollegaer heller ikke er enige i, fordi vi selvfølgelig har talt om det.”

På opfordringen til at blive mere konkret og uddybe blot et enkelt punkt af uenigheden, siger Lars:
”Man kan tage et begreb som frelse. Frelse er i ”Spor at gå” beskrevet på den måde, at Gud ønsker at genoprette verden. Verden er brudt, og det er jeg sådan set enig i. Og at Gud ønsker at genoprette verden, ja, at han faktisk er i færd med at genoprette verden, det er jeg sådan set også enig i. Men når frelse og vores mission beskrives som Guds invitation til mig til at være med, sammen med Gud, til at genoprette verden, så finder jeg det utilstrækkeligt. Der mangler noget i forhold til vores situation: Vi har vendt os bort fra Gud. Og hvis ikke jeg tager imod Kristi forsonende værk på korset, så er jeg ikke på ret plads i mit forhold til Gud. Og heller ikke til min næste eller mig selv, for den sags skyld. Det smitter af på forståelsen af synd og fortabelse. Hvis frelse kun er en invitation til at være medarbejder på at genoprette en brudt verden, så mangler der noget ifølge min forståelse.”

Det er på denne baggrund Lars konkluderer, at Genstart2025-processen mangler en samtale om et fælles trosgrundlag. En samtale, der går langt mere i dybden med teologiske detaljer end de otte teser.

Hvorfor har vi ikke hentet hjælp udefra?

Lars peger på, at hele Genstart2025-processen fra begyndelsen har været defineret af ledelsen. Der har ikke været en generel debat om hverken mål eller midler. På spørgsmålet om det ikke netop er ledelsens ansvar at gennemføre forandringsprocesser, medgiver Lars, at ansvaret er ledelsens. Men han siger alligevel:
”Når man oplever at være i opposition til nogle af ledelsens holdninger, så er det svært at få tillid til en så lukket proces. Og jeg oplever altså, at processen har været meget skarpt styret af ledelsen helt fra begyndelsen. Hvordan skal processen være? Hvad skal den indeholde? Hvad skal der ske? Hvem skal holde oplæggene? Hvem skal sidde i lyttegrupper med hvem og hvornår?”

Lars pointerer, at hans kritik ikke er rettet mod ledelsen som enkeltpersoner:
”Jeg håber virkelig, at jeg går efter bolden og ikke efter manden eller kvinden her. Det er sagen, det handler om.”

Men hvordan skulle ledelsen så have løst opgaven? Det er jo nemt at kritisere, men hvad var et muligt alternativ? Lars har tænkt over det og svarer:
”Jeg mener ikke, man kan komme rundt i alle hjørner, når man selv er en del af hele miseren. Og det er vi alle sammen. Det er jo ikke kun ledelsen, der er en del af det.”

”Jeg mener ikke, man kan komme rundt i alle hjørner, når man selv er en del af hele miseren. Og det er vi alle sammen. Det er jo ikke kun ledelsen, der er en del af det.”

Derfor mener Lars, at ledelsen skulle have hentet hjælp til processen udefra. Købt eksterne konsulenter til at lede os gennem projektet. For på den måde at sikre, at det var blevet en fælles oplevelse og ikke en dialog mellem ledelsen og udvalgte samtalepartnere.

Eksterne konsulenter? Men findes de overhovedet? Det mener Lars, de gør:
”For nogle år siden var vores menighedsråd i Bethelkirken med i det, der hed Kirkeplanternet: En toårig proces, hvor vi tilbragte nogle weekender sammen med ledere fra andre kirker. Her deltog konsulenter, der forstod sig på forandringsprocesser. Med kirkelig baggrund, men som også brugte det ude i erhvervslivet. Der ville bestemt have været muligheder, også uden at vi skulle op i ’McKinsey-honorarer’. Selvfølgelig skulle man ofre nogle penge på det. Hvis man virkelig mente det her, så havde vi selvfølgelig også fundet pengene.”

Præsterne – de oversete kulturbærere?

Et tredje punkt, som undrer Lars, er præsternes rolle i Genstart2025-processen. I oplægget til fælles værdier står der: ’Vi tror på, at præsterne er kulturbærere i vores kirkesamfund. Derfor er de forpligtet af det kald, de har fået, til at bidrage aktivt – både ved at forkynde evangeliet, vejlede og støtte menighederne, og ved at tage ansvar for kirkens udvikling og sammenhængskraft.’

Netop præstens rolle som kulturbærer er Lars fuldstændig enig med ledelsen i. Men det får ham til at stille spørgsmålet: Hvorfor er præsterne så ikke blevet hørt mere?

”Når man skriver, at vi er kulturbærere, så undrer det mig, at ledelsen ikke har inddraget alle præster. Jeg mener virkelig alle. Jeg var så privilegeret, at jeg blev inviteret til møde med ledelsen sammen med to andre præster fra store menigheder, fordi man ville gerne input fra nogle af de store menigheder. Det var fint nok. Men det er der langt fra alle, der har fået den mulighed,” lyder det fra Lars.

Foreholdt at alle præsterne var inviteret til tre dages præstekonvent i efteråret 2024 svarer Lars:
”Her var der fokus på arbejdet i lyttegrupper på baggrund af oplæg. Vi fik stort set ikke muligheden for at folde vores tanker ud – hverken teologisk eller praktisk. Når man hævder, at præsterne er vigtige kulturbærere, så burde man tage konsekvensen og inddrage dem systematisk og grundigt.”

Lars peger på, at præsterne fra de mindre menigheder reelt kun er blevet hørt i forbindelse med de to lederdage i Tølløse og Rebild.

Polarisering – og ønsket om noget andet

Under Genstart2025-processen er tidsånden blevet nævnt i flere sammenhænge. Interviewet runder også begrebet. Når Lars sætter tingene på spidsen og rejser kritik, er det så ikke udtryk for den del af tidsånden, der polariserer alt i samfundet fra skolemad til forsvarspolitik? Lars erkender, at polarisering let bliver en del af kirkelige konflikter – og at han selv ikke er immun. ”Tryk avler modtryk,” siger han, og er samtidig bevidst om, at hans egen søgen efter klassisk evangelikal kristendom kan tolkes som en yderfløjsposition, hvis man er teologisk uenig.

Derfor er Lars også bevidst om behovet for ydmyghed. For uanset om man oplever sin tilgang som teologisk funderet, kræver det dialog og åbenhed at navigere frem mod fælles værdier.

Ledelsens svar på Lars Midtgaards kritik

Lars Midtgaard fra Bethelkirken har stillet spørgsmål til Genstart2025-processen, og på ledelsens vegne sender vi dette svar.

Processen

Ledelsen har arbejdet intenst med denne proces gennem de sidste 2,5 år. Vi har haft mange drøftelser især om processen. Vi er helt klar over, at der gennem tiden kunne være truffet andre valg end dem, som vi foretog. Disse andre valg havde vi sikkert også fået berettiget kritik af. Der findes sjældent entydigt rigtigt eller forkert, når man har en vigtig samtale med hinanden. Men vi oplevede opbakning fra baglandet til processen, som blev beskrevet i en artikel på baptist.dk i juni 2024, ligesom processen blev gennemgået og forklaret på landskonferensen 2024 [1]. Her havde alle menigheder inklusive deres præster mulighed for at gøre indsigelse mod processen, men det var ikke tilfældet.

Indlægget her bliver derfor ikke et forsvar for vores beslutninger, men en beskrivelse af, hvilke valg vi stod overfor, hvilke beslutninger vi traf – og hvorfor.

De otte teser

Ledelsen oplevede, at de otte teser er et godt grundlag som udgangspunkt. Vi er helt klar over, at der er emner ud over teserne, som vi er uenige om. Vielse af homoseksuelle og frelsesspørgsmålet er sammen med andre ting åbenbare punkter til debat. Det er det i de fleste kirkesamfund, så der står vi ikke alene, men ledelsen mener, at det bør ligge hos den enkelte troende/menighed/præst som et samvittighedsspørgsmål. Ledelsen oplever ikke, at emner ud over de otte teser skal forhindre menigheder eller præster i at samarbejde i udbredelsen af Kristi ord. Hvis dette var blokeringen, ville ordet aldrig være nået ud i verden, da f.eks. frelsesspørgsmålet har været stridspunkt siden de første menigheder blev skabt.

Præsternes rolle og involvering

Ledelsen ville gerne inddrage vores præster mere end BaptistKirken traditionelt har gjort. Vi er en lægmandskirke, men vores præster får mere mikrofontid end de fleste og bliver dermed kulturbærere både lokalt og nationalt. Præsterne blev tilbage i 2023 indbudt til onlinemøde for at drøfte behovet for en fornyelsesproces, ligesom der også var dialog om det på præstekonventet i 2023. Endelig indbød Baptistkirken præsterne til et ekstraordinært Genstart-konvent i efteråret 2024. Vi oplevede, at der kom mange, og vi håber stadig, at deltagerne følte sig hørt. Derudover var der mange præster, som også deltog i lederforsamlingerne i 2025 og det var vi glade for.

”Spor at gå”-materialet

Ledelsen erkender, at materialet ”spor at gå” både var forsinket og ramte processen skævt. Vi benytter lejligheden til en undskyldning for det.

Det er et rigtig godt materiale, og vi håber det måske siden bliver brugt. Erkendelsen af, at det ikke var så velegnet gjorde, at ledelsen udsendte spørgsmål til lederdagene. Her oplevede vi til stor glæde en meget stor tilslutning og god forberedelse.

Hvem skal lede processen?

Det er et spørgsmål, som ledelsen har brugt meget tid på. Vi var ret sikre på, at det endelige udspil – værdierne – skulle komme fra BaptistKirkens ledelse. Det skulle ikke være noget udefrakommende. Ledelsen var valgt til at gøre arbejdet og senere stå på mål for resultatet.

Vi har fået hjælp – vi har lavet aftale med Pastor Emerita Charlotte Thaarup, Metodistkirken og David Mortensen, landsleder Youth for Christ. De er vores vejledere, men står på ingen måde som dem, der er bærere af det, som er sendt ud. Det er ledelsens ansvar.

Værdier som trædesten

Ledelsen ønsker fortsat BaptistKirken i al dens mangfoldighed. I min faders hus er der mange boliger; sagde Jesus. Det vil vi også gerne have i vores hus og kirke. Ledelsen vil til gengæld også gerne, at menighederne ikke er øer, men samarbejder om den lokale mission. Det kan vi gøre med værdierne som en trædesten, og med det arbejde som kommer efter synoden – sammen med menighederne.

Bodil Højbak Møller, Generalsekretær
Christian Bylund, Næstformand
Vibeke Dalsgaard, Formand 

[1] https://baptist.dk/genstart2025-processen-tager-form/