Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Helbredelser er både bibelske og sker nu

Helbredelser er både bibelske og sker nu

Professor Niels Christian Hvidt forsker i tro og helbred og er overbevist om, at Gud stadig helbreder.

Professor Niels Christian Hvidt

Der er stadig mennesker, der mener, at guddommelige helbredelser kun foregik på Bibelens tid. Til gengæld er der ikke meget af evangelierne i Det Nye Testamente tilbage, hvis man fjerner alle undere og helbredelser. Professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet Niels Christian Hvidt er overbevist om, at Gud stadig helbreder: ”Kristendommen i sit væsen er til helbredelse og genoprettelse af det syge menneske, og i alle fald til trøst og lindring. Det at tro har en positiv effekt på helbred og livslængde.”

Niels Christian Hvidt forsker i tro og helbred og var en af personerne bag en undersøgelse, hvor bl.a. 3.720 baptister og en større gruppe adventister indgik med data omkring sygdomme og død. Undersøgelsen viste, at baptister har en mindre risiko for en lang række sygdomme end andre danskere og lever længere.

Det vil sige, at baptister er mindre syge og dør sjældnere af disse sygdomme.

”På samtlige parametre: kræftforekomst, hjertekarsygdomme, diabetes, demens og Alzheimer var der en reduceret dødelighed. Det vil sige, at baptister – og adventister – er mindre syge og dør sjældnere af disse sygdomme.” Der er også en markant mindre rate af selvmord og – uforklarligt nok – trafikuheld. ”Måske troende mennesker kører mere forsvarligt,” er Niels Christian Hvidts bud på en forklaring.

Tro og helbred

”Vi har igennem forskningen fået overvældende evidens for, at troen og troens virkelighed i praksis er forbundet med vores helbred. Den internationale The Handbook of Religion and Health dokumenterer på 1900 sider masser af sammenhænge.

I Danmark er der foreløbig ikke så meget fokus på troen i læge- og sygeplejerskeuddannelserne, men på Syddansk Universitet har vi det med i uddannelsen ”Sundhedspsykologi”. Der er en reel frygt for at blive beskyldt for at missionere, for alt godt kan misbruges. Men det er patientens verden, der skal være i fokus. Det er vigtigt at vide, hvad patienterne tror på, for det kan have betydning for, hvilken behandling de vælger eller fravælger. På den måde er tro ikke bare ’en privatsag’. Tro kan have direkte betydning for, hvordan man har det mentalt.”

Hvile-religiøsitet

”Vi har kunnet påvise, at der er forskel på tro. Det, vi kalder hvile-religiøsitet, er bedst for helbredet. Det vil sige, at man hviler i sin tro, typisk har gjort det længe, oftest med en trospraksis, fx at man går i kirke og beder. Så troen er vokset og modnet. Det er denne velintegrerede religiøsitet, der er forbundet med godt helbred.”

Tro kan have direkte betydning for, hvordan man har det mentalt.

”Overfor dem står de, der ikke er vokset op med troen og ikke går i kirke – men beder. De har typisk et dårligere helbred, og de beder for et konkret anliggende, nemlig deres dårlige helbred. Det er det, vi kalder krise-religiøsitet. Her er det sygdommen, der har frembragt et behov for bøn og tro. På den måde kan det heller ikke undre, at de i vores undersøgelser har et dårligere helbred end dem med hvile-religiøsitet.”

”De, der på denne måde først begynder at bede og være mere aktive om deres tro, når de får en sygdom, vil ofte være åndeligt ret uforberedte og have mangelfulde eksistentielle og åndelige ressourcer. Vores undersøgelser viser ikke overraskende, at krise-religiøse især har brug for åndelig omsorg fra bl.a. sundhedspersonalet. Vores anbefaling er, at man på hospice og i palliativ behandling spørger ind til religiøse forestillinger for at finde ud af, om de har brug for åndelig omsorg.”

To af mange eksempler

Niels Christian Hvidt tror personligt på, at der stadig sker mirakler, som Gud står bag. I Medjugorie var han vidne til, at en kvinde rejste sig fra sin rullestol og kunne gå derfra: ”Hun strålede fra sit blik”, fortæller han.

I sin bog Mirakler skriver han om Robert Gutherman fra USA, der som 14-årig i 1974 blev opereret for en meget pinefuld infektion i det indre øre. Infektionen nedbrød knoglerne i øret, så de blev som sand. For at forhindre infektionen i at angribe hjernen måtte lægerne fjerne alt i det indre øre. Nogle begyndte at bede for Robert. Efter nogen tid måtte en læge måbende sige: ”Jeg kan ikke tro, hvad jeg ser!” Roberts indre øre var retableret og han har haft perfekt hørelse lige siden. ”Det er svært at tro på den slags undere uden en Gud, der kan gribe ind”, konstaterer Niels Christian Hvidt.

Tre kendetegn

For at noget skal kunne kaldes et mirakel, skal det indeholde tre perspektiver. For det første er miraklet i sit væsen kendetegnet ved at bryde med de love, vi mener, normalt styrer naturen.

Tro og videnskab er ikke modsætninger, men kan berige hinanden.

For det andet er miraklet i stand til at vække stor opmærksomhed hos dem, der er vidner til det. Det har en stor psykologisk effekt. For det tredje er miraklet kendetegnet ved at have betydning som tegn eller symbol. Mirakler er altid blevet betragtet som et budskab fra Gud. I katolsk sammenhæng indgår mirakler som tegn fra Gud, når man overvejer at helgenkåre en person som fx Moder Teresa, og disse mirakler skal være verificeret lægevidenskabeligt.

Det er ikke denne slags undersøgelser, Niels Christian Hvidt og hans kolleger arbejder med; det er i højere grad interview- og spørgeskema-baserede undersøgelser: ”Vi søger altid at være transparente i vores forskning”, understreger han – og tilføjer, ”at tro og videnskab ikke er modsætninger, men kan berige hinanden”.

Giv din mening til kende