Lyt til artiklen her:
Åbn lyd i nyt vindue
Raymond Jensen:
- foredragsholder
- cand.theol. og tidligere præst i Silkeborg, Karmelkirken i Aalborg og Østhimmerland
- medarbejder på oversættelsen af Det Nye Testamente til Bibelen 2020
Som kristne tror vi på den åbenbarede Gud, som Gud har vist os sig selv gennem Kristus: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde”.[1] Gud er vores Herre, Jesus Kristus er Guds søn, og ved Helligåndens indgriben begriber vi det og er derved genfødt til et levende håb. Et håb, der er dybt forbundet med virkelighedens verden, som den ser ud.
Guds ord i Bibelen er et levende og dynamisk skrift. Det giver os udholdenhed og trøst, så vi kan fastholde håbet og give trøst og håb videre til andre mennesker i handling.[2] Der er fire aktører i Bibelens gudsbillede: din næste, Helligånden, Sønnen og Skaberen. Gud er synlig i skabelsen, i Jesus Kristus og i relationen til andre mennesker.
Der er fire aktører i Bibelens gudsbillede: din næste, Helligånden, Sønnen og Skaberen.
Drama
Det er dramatisk, hvis man begærer at møde Gud direkte. Jakob forsøger at fastholde Gud efter sine familiestridigheder. Han siger til Gud: ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig”.[3] Han bliver belønnet for sin udholdenhed, men det koster ham hans førlighed.
Også Moses opsøger Gud i skaberens skikkelse og møder ham ved en brændende busk. Gud advarer Moses og siger: ”Du må ikke komme nærmere”, og vi læser, at Moses skjuler sit ansigt, for han tør ikke se Gud.[4]
Gud er ånd og ild
Gud kan og skal ikke forsøges rummet i en fysisk genstand. Gud er ånd.
Gud kan og skal ikke forsøges rummet i en fysisk genstand. Gud er ånd. Afguder er åndløse.[5] Vi kan ikke gemme Guds ånd eller Gud selv i en skattekiste for at holde på ånden eller gemme Gud til dårlige tider! Vi skal ikke grave gaven ned. Jesus fortæller lignelsen om de betroede talenter.[6] Her erfarer vi, at troens og frelsens gave ikke skal graves ned i baghaven. Ilden bliver kvalt, hvis der kastes jord på den. Ilden skal brænde frit og have lys og ilt. Ilden bringer lys i mørket og varme i kulden. Netop det er ildens væsen. Netop det er åndens væsen. Den skal deles og gives videre.
Gud er det, som binder os sammen som mennesker!
Gudserfaringer
I 1. Johannesbrev står der: ”Gud er kærlighed”. Hermed forstår vi, at Gud ikke er en genstand; Gud er det, som binder os sammen som mennesker! Gennem Jesus Kristus ser vi kærligheden udlevet, og gennem vores søstre og brødre kan vi – ved Helligåndens hjælp – få gudserfaringer, når vi oplever at være knyttet til hinanden, at elske hinanden. Gud viser os sit ansigt i Kristus og i vores næste.
Venlige øjne
I kærlighed ser vi Guds ansigt
i andre mennesker.
”Endnu ser vi i et spejl,
i en gåde,
men da skal vi se ansigt til ansigt.”[7]
Vi ser aldrig Guds ansigt direkte.
Han forbliver skjult.
Vi afkoder hans spor i kosmos –
i de fjerneste galakser
og i de mindste atomer.
Vi oplever i alt en central orden,
men vi ser den ikke ansigt til ansigt.
Men når vi forsoner os
med et menneske,
så lyser den op.
Så må vi sige –
som Jakob til sin bror:
”Du har jo taget venligt imod mig.
At se dig var som at se Guds ansigt”.[8]
(citeret fra Gerd Theissen: ”Tro og Tanke, en poetisk-kritisk katekismus, side 92, Alfa 2015)
Vi danner ikke Gud
I relationen til Gud er vi den modtagende part. Der forlanges ikke pilgrimsfærd eller detektivisk søgen efter Gud. Vi inviteres i stedet til at modtage. Kærligheden består ikke i, at vi elsker Gud. Det er ikke os, der danner Gud gennem vores kærlighedsgerninger eller ofre. Det er Gud, der elsker os først.[9] Det har uendelig betydning. Den franske tænker Jean-Luc Marion siger: ”Det første spørgsmål for et menneske bør ikke være, hvad jeg tænker, og hvad jeg ved. Heller ikke hvem jeg er, eller hvad jeg kan. Vi har glemt det dybeste spørgsmål, nemlig: Er der nogen, der elsker mig?”[10]
I relationen til Gud er vi den modtagende part.
Gud er rummelig
Gud er der først og sidst i vores liv. Vi er elskede fra første fløjt af Vorherre.
Gud er der først og sidst i vores liv. Vi er elskede fra første fløjt af Vorherre. Gud omfavner os i evighed i evangeliet om Jesus Kristus. Jesus afslører Guds kærlighed til mennesker: ”Mens vi stadig var tyranniseret af vores selvoptagethed, døde Kristus for os. Der er næppe nogen, der vil gå i døden for et menneske, der opfører sig, som man skal… Men Gud viser os sin kærlighed ved, at Kristus døde for os, selv om vi gjorde oprør mod ham.”[11]
Paulus siger, at Gud er ”stor nok til at rumme alle dem, der kalder ham ”Herre”.[12]
I Kristus kommer Gud helt ind under huden på os og rører vores hjerte.
I Kristus kommer Gud helt ind under huden på os og rører vores hjerte: ”Gud siger ikke til os: ’Tag op til himlen’, for at vi skal hente Kristus med ned, eller: ’Tag ned til dødsriget’, for at vi skal hente Kristus tilbage fra de døde. Til gengæld siger han: ’Mit ord er tæt på dig, for det er i din mund og dit hjerte.’ Det betyder, at du skal sige ja til, at Jesus er vores herre, og tro på, at Gud lod ham stå op fra de døde, for så vil du blive frelst.”[13]
Du skjuler dig i lyset,
du gådefulde Gud,
dog kender vi din vilje:
at vi skal leve ud
den kærlighed, der strømmer
imod os dag for dag,
og lægger det, du ønsker,
i vore hjerteslag.
Du viste os dit ansigt,
da Kristus gik på jord,
vi så dig i hans øjne,
vi så, han satte spor.
Han kunne le og græde,
han kunne blive vred,
han kæmpede og tilgav,
han var din kærlighed.
Du viser os dit ansigt
i dem, som vi får kær,
når deres øjne lyser,
forstår vi, du er nær.
Når kærligheden flammer,
så vi af ét kun ved,
da aner vi din gåde,
dit savn, din kærlighed.
Så giv os af dit mod til
at være stærk og svag,
at elske dem, du elsker
og aldrig bære nag,
at tåle alt og håbe,
at tro og holde ud,
at være ét for andre
og ét i dig, vor Gud.
Når vi engang må slippe
det liv, vi elsker her,
lys da for os i mørket,
så vi med glæde ser,
at alle gåder løses,
og smerten klinger ud,
når vi kan se dit ansigt
og kende dig, vor Gud.[14]
Læs også artiklen “Et forvandlet gudsbillede”.
[1] 1. Petersbrev kap. 1, vers 3
[2] Romerbrevet kap. 15, vers 4-5
[3] 1. Mosebog kap. 32, vers 25-33
[4] 2. Mosebog kap. 3, vers 1-6
[5] Jeremias Bog kap. 10, vers 14
[6] Mattæusevangeliet kap. 25, vers 14-30
[7] 1. Korintherbrev kap. 13, vers 12
[8] 1. Mosebog kap. 33, vers 10b (Bibelen 2020)
[9] 1. Johannesbrev kap. 4, vers 9-16
[10] Reformation, 95 nye teser, side 14-15, Aarhus Universitetsforlag 2017
[11] Romerbrevet kap. 5, vers 6-8 (Bibelen 2020)
[12] Romerbrevet kap. 10, vers 12 (Bibelen 2020)
[13] Romerbrevet kap. 10, vers 6-9 (Bibelen 2020)
[14] Holger Lissner 1997, 2011.
Giv din mening til kende