Genoplivet til et liv i mission

Lyt til artiklen

”Gennem min skoletid som teenager fik jeg nogle virkelig dårlige venner. Jeg var narkoman i fire år – dybt afhængig af både stoffer og alkohol. Det var forfærdeligt. Mine forældre bad for mig, hele min familie bad for mig. De bad om, at jeg måtte komme ud af min afhængighed. Jeg kunne ikke redde mig selv og i den periode var jeg i fængsel to gange. Men Gud hørte mine forældre og søskendes bøn. Fordi jeg trods alt var et Guds barn, valgte Han at opdrage mig på en meget fysisk måde. Ligesom der står i Hebræerbrevet, kapitel 12, vers 8. Jeg døde af en overdosis! Mere end syv gange var jeg død og blev genoplivet, inden jeg kom på hospitalet.”

Ildsjæle

De findes i alle menighederne – ildsjælene. De laver kaffe, kirkefrokoster, pynter op til jul, står ved døren og byder velkommen, underviser eller prædiker. Nogle af ildsjælene kender vi, de deltager i debatten og skriver kommentarer på Facebook. Andre lever et stille liv i menigheden med fokus på deres tjeneste. På webmediet baptist.dk vil vi prøve at finde ildsjælene og fortælle deres historie.

Fra Myanmar til Danmark og kærligheden

Det er Isaac Van Bawi Thang, hjælpepræst i Chin Baptist Church (CBC) i Esbjerg, der fortæller. Det sker med stort engagement, men med en stemme, der knækker ind i mellem. Selv om det skete for næsten tyve år siden, piner oplevelsen fortsat Isaac.

I dag er Isaac kommet videre. Det der begyndte som en romance over internettet blev for syv år siden til ægteskab med Sui Hnem Alcum, der er kvoteflygtning og kom til Danmark i 2012. Isaac blev familiesammenført med Sui, og i dag bor de i Grindsted med to døtre på tre og seks år. Inden rejsen til Danmark læste Isaac Master of Divinity i Cambodia og virkede som omrejsende evangelist i Myanmar og missionær i Cambodia, Vietnam og Thailand.

Isaac og Sui (Foto: Privat)

Det livgivende åndedrag

Isaac kom ud af sit misbrug. På hospitalet tilbage i 2007 oplevede Isaac, at lægerne gav ham en maske på med ilt. Han kunne mærke den kølige gas strømme ud af masken. Men han kunne ikke trække vejret:
”Der var noget, der blokerede min vejrtrækning. Jeg kunne mærke ilten på næsen, men jeg kunne ikke trække vejret. Der gik et stykke tid og pludselig kunne jeg trække vejret igen. Og ud af min mund strømmede ordene ’Tak, Jesus’ – ’Tak, Jesus’ igen og igen.”

Fristelsen

Et par uger efter oplevelsen på hospitalet oplevede Isaac at blive fristet igen. Han følte, at han blev kontaktet af Djævelen. Ikke blot som en trang til narkotika og alkohol, men som noget virkeligt:
”Jeg så Djævelen! Mine forældre kunne ikke se ham. Mine venner kunne ikke se ham. Det var kun mig der kunne se ham, og det var frygteligt. Djævelen kom til mig som en fysisk person og forsøgte at få mig til at drikke og bruge narkotika igen. Jeg følte, at Djævelen forsøgte at tage mig med, men så kiggede jeg i min fars Bibel og begyndte at læse højt af Salme 148. Jo højere jeg råbte, jo længere forsvandt Djævelen fra mig. Til sidst forsvandt han helt og han er aldrig vendt tilbage. Fra det øjeblik gav jeg mit liv til Jesus.”

Missionærfamilien

Isaac er vokset op i en missionærfamilie. Hans far er en kendt prædikant og missionær blandt chinfolket i Myanmar. Allerede fra han var femten år gammel, rejste faderen rundt mellem landsbyerne i chinstaten og prædikede. Familien tæller syv børn som alle er enten præster eller missionærer. Isaac fortæller, at hans mor tog sig af hjemmet og på trods af manglende læsefærdigheder, læste hun højt fra Bibelen hver dag for børnene. Det var en daglig udfordring at holde sammen på hjemmet: Faderens løn blev ofte brugt på mission i stedet for husholdning.

Isaac taler i efterårsferien 2024 for unge i Matu Baptist Church i Svendborg (Foto: Chin Chin)

Kaldet til at missionere blandt børn og unge

Som hjælpepræst i CBC oplever Isaac et kald til mission blandt teenagere og unge. I Myanmar rejste han rundt mellem landsbyerne og underviste. I Danmark bliver han inviteret til at undervise. Kulturen ændrer sig også blandt chinfolk.

I CBC underviser Isaac især i det nye testamente. To gange om måneden mødes flere end 80 unge mennesker til bibelundervisning i kirken. Isaac har også været inviteret til at undervise i flere andre kirker – fra Bornholm til Svendborg – og på sommerlejre. Han føler, at de voldsomme oplevelser i hans tidlige ungdom giver ham en særlig forbindelse til de unge, der kæmper med at finde et   ståsted i livet.

Isaac bliver også inviteret til at undervise børn og unge i hjemmene. Et koncentreret bibelstudie fra fredag aften, hele lørdagen og søndag formiddag inden gudstjenesten, som CBC holder søndag eftermiddag i Kvaglund kirke.

Sproget er en voksende udfordring

Gennem sin undervisning er Isaac blevet opmærksom på en voksende udfordring for børn og unge i chin-menighederne:
”Børnene og de unge forstår selvfølgelig, når deres forældre taler til dem på vores sprog. Men ude i samfundet, i deres daglige liv i skolen, der kommunikerer de kun på dansk. Når de kommer i kirke og skal lytte til Guds ord eller menneskers vidnesbyrd, foregår det på vores eget sprog. Og det forstår de ikke alle sammen. Mit gæt er, at de måske forstår 25% af det, de hører i kirken. Derfor underviser jeg på engelsk – det forstår de bedre.”

Isaac pointerer, at det er vigtigt, at børnene og de unge fortsat lærer og taler chin-sproget. For ham er det bare endnu vigtigere, at de forstår, hvad Bibelen lærer dem.

Sproget er det vigtigste værktøj

”Sproget er det vigtigste værktøj, når vi skal lære de unge om Bibelen. Derfor har vi også inviteret Lasse Åbom (præst i Immanuelskirken i Aarhus og medlem af BaptistKirkens ledelse, red.) til at undervise på dansk. Han har allerede været her to gange. De unge forstår Bibelens budskab 100%, når Lasse underviser. Derfor underviser jeg på engelsk og forhåbentlig senere på dansk,” siger Isaac.

Isaac fortæller videre, at han fornemmer en konflikt mellem forældre og børn i forhold til sprog og kirke:
”Vi er virkelig i en overgangstid, hvor forældre og især præster skal handle klogt. Vi skal handle med stor visdom. Hvis de unge kommer i kirke om søndagen og ikke forstår, hvad der bliver talt og undervist, så forsvinder de igen.”

Bed for Myanmar

Når man taler med chinfolk, er der altid en ting, der går igen uanset emnet: ”Bed for Myanmar” siger de. Som indfødt i et af verdens mest udviklede og fredeligste samfund er det vanskeligt, måske umuligt, at forstå den smerte, der plager flygtningene fra Myanmar. Alle har familie, venner, bekendte i Myanmar, der oplever forfølgelse, overgreb og krig.
”Konflikten er værre end nogensinde før. Alt er blokeret og prisen er høj for dem, der kæmper. De kristne lider også under religiøs forfølgelse fra buddhisterne. Hvis man lægger det sammen, har det aldrig været vanskeligere for vores folk i Myanmar,” fortæller Isaac, der slutter: ”Bed for os. Bed for Myanmar.”

Lystfiskerhistorien

”Fisker du?” spørger Isaac. Det gør han, og lystfiskeriet er et billede på den måde, vi skal være kloge på:
”Jeg kaster krogen ud og hvis der ikke er bid, kaster jeg krogen ud igen. Jeg bruger forskellige kroge, værktøjer, metoder og ideer for at nå mit mål. Sådan skal vi også være vise, når vi vil nå de unge og fastholde dem i menighederne. Ellers kan vi sælge kirkerne om 10 år, når de unge har forladt os!”

”Næste generation bliver vores ledere”

Når Isaac taler om at fastholde de unge, så er det ikke kun de unge i chinmenighederne, han taler om. Hans hjerte brænder i lige så høj grad for etnisk danske unge.

”Næste generation bliver vores ledere,” siger Isaac og fortsætter:
”Baptisterne i Danmark har missioneret i mange år i Afrika. Helt ligesom Gud befaler os at gøre. Det har bragt Bibelens budskab ud til mange. Men jeg synes, tiden er kommet til, at BaptistKirken kigger på de unge i Danmark. Vi mister dem! Lad os sende missionærer ud for at nå de unge i Danmark!”

Isaacs drøm

Isaac undrer sig over, at der er så få missionærer i Danmark, når der er så mange kirker og Danmark har været et kristent land i 1000 år.

”Før Jesus fór til himmels, sendte han disciplene ud for at forkynde. De rejste ikke væk, men begyndte at forkynde i Jerusalem og siden i Samaria og Judæa. Jerusalem er billedet på dem, der er nærmest, vores familie, vores venner – de unge i Aarhus og København. Hvorfor missionerer vi ikke blandt dem?”

Hele budskabet kommer på en eneste vejrtrækning! Isaac brænder for mission blandt unge, for at gøre en forskel i deres liv og lede dem til en beslutning om at følge Jesus.

”Det er min drøm og mit forslag,” slutter Isaac.

Isaac og Sui sammen med døtrene (Foto: Privat)