Fælles om at være kirke for børn og unge

Der er over 200 børn fordelt på fire arbejdsgrene, Minimax 0-5 år, Super­max/King 6 år til 6. kl., J-Way 6.-9. kl og U! fra 9. kl. og op.

De forskellige grene holder til jævnt for­delt i kirkerne: Supermax i Missionskirken (Missionsforbundet), J-Way i Pinsekirken og Minimax og U! i Baptistkirken.

Der er to ansatte, som lønnes af de tre kirker tilsammen.

Man har valgt at sikre både ejerskab og genkendelighed ved, at der er en repræ­sentant fra alle kirkerne i hver ledelses­gruppe. Den overordnede ledelse er organi­seret på samme måde.

”Vi har valgt ikke at lade os begræn­se af ’kirkepolitik’ og ’frygten’ for at udhu­le de enkelte kirker. Det var vigtigere for os at skabe nogle levende og attraktive fæl­lesskaber og tilbud både for kirkernes børn og for børn og unge fra vores by”, siger Mi­chael Kaarby, præst i Pinsekirken.

Flemming Frandsen, formand i Missi­onskirkens menighedsråd, siger: ”Der er flere børn i det tværkirkelige arbejde, end der var før i de tre kirker tilsammen. Det er jo ofte sådan, at hvor unge mennesker er, kommer der flere.”

God støtte

Jesper Pedersen er både formand for menig­hedsrådet i Baptistkirken Bornholm og leder i teenage-arbejdet. Han siger: ”Vi har haft solid opbakning fra vores lokale kirker og igennem hele forløbet fra vores tre kirkers børne- og ungdomsforbund, BBU, MBU og PBU, både økonomisk og med gode råd. Det forventer vi også i fremtiden. Vi kan konsta­tere, at rigtig meget er gået rigtig godt, og det skyldes alene de fantastiske medarbej­dere og frivillige, vi har i vores lederteams. Selvfølgelig er der også nogle få områder, vi skal kikke nærmere på i fremtiden.”

Kompromisser

Han fortsætter: ”Det er min erfaring, at når man snakker fælleskirkeligt arbejde, hvad enten det er økumenisk eller frikirkeligt, er det altid bedre at fokusere på og arbej­de med de ting, man kan være enige om – for det er det meste. I stedet for at fremhæ­ve de ting, der kan være problematiske ved samarbejdet.

Vi arbejder for et fælles formål, og jeg tror ærlig talt, at Gud hiver sig selv i håret af irritation. Vi mennesker skaber jo selv de her problematikker, som i bund og grund er ligegyldige. Vi er jo ikke i tvivl om, hvad for­målet er med det hele.

Så selvfølgelig er der indgået kompro­misser for at få arbejdet til at fungere fæl­leskirkeligt. Men det er sagen værd, så længe vi som kirker er enige om, hvad det fælles mål er: Nemlig at alle øens børn og unge skal have mulighed for at høre om Jesus Kristus som vores frelser og igen­nem Biblens ord få at vide, hvad der er rigtigt og forkert – set ud fra vores syn­punkter som frikirker.”