På mit arbejde skulle jeg for nylig svare på en række spørgsmål til en personlighedstest. Blandt de mere kulørte spørgsmål skulle jeg forholde mig til, om jeg satte pris på at lave mad, høre klassisk musik, og om jeg hellere ville være skuespiller.
Jeg blev også spurgt til, om jeg læser mere end 10 bøger om året. Det har jeg i mange år gjort. De seneste år er det dog endt med ambitionen.
En af mine mange bøger, jeg gerne ville have læst mere i, er en bog, jeg fik sidste år. Alene på grund af bogens titel. ”Jeg har slået mit telt op i håbets land”. Den titel har jeg tænkt meget over. Væsentligt mere, end jeg har gjort mig tanker om at åbne bogen. For i en urolig verden, med krig på vores kontinent, verdensordenen i opbrud, klimakrise osv., har det været godt for mig at huske på, at håbets Gud ikke er gået på ferie. Og at der også er plads til mit telt i håbets land.
Og nu hvor campingsæsonen skal til at begynde: Er der andre end mig, der er med på en fastliggerplads i håbets land i år?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende