Det er maj måned, det er lunt udenfor, og det dufter lysegrønt af græs. Måske kender du salmen af samme navn.
Selv om naturen viser sig fra sin smukke side, så har jeg det meget stramt med den salme. Den er fin, men den minder mig så frygtelig meget om min egen høfeber. Nys, en næse der løber, og øjne der klør.
Dette forår har jeg haft privilegiet at gå hjemme et par måneder med vores lille søn og som en sidegevinst oplevet, hvordan vores have har ændret sig fra vinterfrost til en have med blomster og blade. Det har været en oplevelse, hvor der nærmest dagligt er nyt at se på. På trods af at det dufter lysegrønt af græs.
Jesus spørger i bjergprædikenen, hvorfor fokus er på splinten i andres øjne, når der samtidig er en bjælke i vores eget. Mon der er andre end mig, der kan tage sig selv i at bruge mere tid på brok over småting? Trods det, at der er rigeligt at være taknemmelig for lige foran næsen på os – selv når naboens birketræ sender byger af pollen over hækken.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Elsker når teologisk refleksion kan flette humor og selvironi sammen! 😂👍🏼
Jeg stillede netop det spørgsmål om bjælken og splinten til en LK debat omkring Sæbys valgt og vedtagelse af at dele sig.
Jeg er undrer mig tit over, hvorfor nogen synes de skal have en stærk holdning til nogle andres relationer, parforhold eller beslutninger om at gå hver til sit. 🤔
Jeg måttet selv træffe den svære beslutning om at forlade min ægtefælle, da det gik mere og mere op for mig, at jeg levede i et voldelige parforhold, uden udsigt til at han ønskede nogen form for hjælp, støtte, terapi eller konfliktmægling.
Jeg kender en del kvinder efterhånden, som har måttet træffe den samme beslutning… for man møder dem, når man tager sit barn til gruppeterapi for skilsmissebørn, søger rådgivning hos krisecenter og andre offerrådgivning og begynder at arbejde med den bjælke i sit eget øje.
Jeg har ikke været alene i min oplevelse af stigmatisering i kristne kreds, fordi jeg er fraskilt.
Og netop derfor forsvarer jeg nu retten til at andre må selv bestemme, hvad de kan og vil leve i… vi andre kender ikke deres hverdag sammen.
Men den udtalelse på LK udløste også en voldsom reaktion hos en enkelt deltager, som efterfølgende fulgte efter mig for at irettesætte mig, skælde mig ud og fortælle mig, at han havde mistet ALT respekt for mig. 😳
For det første bliver den slags kaldt for overgreb nu om dagen, og er fuldstændigt uacceptabelt i en demokratisk sammenhæng, hvor der skal være plads til åben debat.
For det andet, er det netop et symptom på den adfærd flere og flere ønsker at fjerne sig fra i kristne kreds, fordi man netop har fattet at en kirkekultur af splintjagere er destruktiv.
Spørgsmålet er om det netop er pga. accept af tydelige splintjagere, at vi som kirkesamfund har svært ved at se vores egen bjælke???
Er vi ligesom Jesus, der viser taknemmelighedens mirakler på bjerget, trods nys og snot fra høfeber?
Måske er du ikke selv i stand til at dufte græsset i øjeblikket, Andreas Højmark Søndergaard, men du så den langsomme transformation og sat pris på det. 😉🌱🙏🏼