Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden

Jacob Pihl

Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden

Valget stod mellem et selvstændigt spejderkorps eller sammenlægning med KFUM-spejderne. Afgørelsen efterlader et korps, hvor der er enighed om, at man vil det lokale spejderarbejde. Men forskellige syn på, hvordan man gør det bedst

Åbn lyd i nyt vindue

Baptistspejderne stod overfor svære beslutninger på årets Førerstævne den 13. og 14. april på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Gennem flere år har spejderkorpset oplevet en ledelseskrise. I 2023 var det tæt på, at korpsets stod uden ledelse og flere udvalg har manglet medlemmer. Spejderkorpsets medlemstal har også været i tilbagegang i flere år. Med udsigt til færre end 500 medlemmer under 30 år er korpsets årlige driftstilskud (tipsmidlerne) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i fare.

Konkrete forslag til fremtiden

På Førerstævnet havde korpsrådet fremsat tre forslag og Nordjyllands division et enkelt. Da der allerede inden Førerstævnet havde meldt sig kandidater til ledelsen til de to løsninger, der kunne bringe korpsets videre, trak korpsrådet et forslag om ”at lukke og slukke”. Nordjyllands division trak også sit forslag og tilbage havde Førerstævnet valget mellem

  • Forslag 1 (F1) – ”Bæredygtigt korps” – gav Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen var at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Forslaget talte om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud” i forhold til kredsene. Organisationen skal slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde.
  • Forslag 2 (F2) – Sammenlægning af DBS og KFUM-spejderne – gav Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps i fremtiden blev et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Danske Baptisters Spejderkorps skulle opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.

Forslagene fremlægges (Foto: Jacob Pihl)

Dirigenterne, Niels Dam fra Lyngby og Søren Bøgh Vidmar fra Aalborg 1., forklarede Førerstævnet, at der skulle stemmes om forslag 2 før forslag 1. Dirigenterne betragtede forslag 2 – sammenlægning med KFUM-spejderne, som det mest vidtgående.

Spændende valg

Under hele Førerstævnet kunne pensionerede spejdere og andre nysgerrige følge Førerstævnets ”liveblog”. Sent lørdag eftermiddag kl. 17:57 kunne man læse: ”Optællingen af stemmerne til forslag F2 er slut. Resultatet blev 45 for, 45 imod og én blank. Forslaget blev ikke vedtaget. Vi går videre til afstemningen om forslag F1.”

(Foto: Jacob Pihl)

Dermed havde Førerstævnet med mindst mulig margin forkastet forslaget om en sammenlægning med KFUM-spejderne.

20 minutter senere var der stemt om forslag F1, ”Bæredygtigt korps”. Resultatet blev 70 stemmer for, 10 imod, 9 blanke og 2 ugyldige.

En krise, der fortsat sætter spor

Afstemningen endte med opbakning til korpsrådets forslag om at fortsætte som selvstændigt spejderkorps. Men afstemningen fortalte også om et korps, der var delt i to næsten lige store grupper i forhold til fremtidens organisation.

Den slags kan ikke undgå at sætte spor i et spejderkorps, der i forvejen er presset til det yderste.

Vicespejderchef Johnny Worum (Foto: Jacob Pihl)

Vicespejderchef Johnny Worum gik ind for Forslag 1, ”Bæredygtigt korps”. Han slår fast, at der var tale om en nervepirrende afstemning på Førerstævnet og fortsætter:
”Men vi havde en rigtig god dialog op til afstemningen og også på de fire Dialogdage inden Førerstævnet. Det er ikke min fornemmelse, at der er skabt nogle store kløfter. Det er klart, at halvdelen af de førere, der deltog, er skuffede. Men jeg føler ikke, det har skabt en kløft.”

I Aalborg 1. havde de håbet på en anden løsning

I Aalborg 1. er kredsfører Lise Melkær Svendsen ikke specielt begejstret for, at spejderkorpset fortsætter som selvstændigt spejderkorps:

”Alle spejderkorpsene oplever medlemstilbagegang. Når vi tror, vi kan få flere medlemmer, må det betyde, at vi vil gøre noget, der er helt anderledes end alle de andre korps. Jeg har svært ved at se, hvad det skulle være. Vi vil gerne være flere spejdere! Men en sammenlægning med KFUM-spejderne ville fjerne det økonomiske pres for at blive flere lige nu.”

Kredsfører Lise Melkær Svendsen, Aalborg 1. (Foto: Jacob Pihl)

Lise synes, at ansvaret som kredsfører bliver en del tungere, når nogle få medlemmer i fx Aalborg 1. kan være afgørende for hele korpsets økonomi:

”Jeg føler, at der er et større pres på mig nu, end hvis vi havde valgt ’KFUM-løsningen’. Jeg føler det lidt som et negativt ansvar og jeg håber, at korpsrådet kan gøre noget for, at det bliver en positiv oplevelse at skaffe flere spejdere.”

 

Førerkredsen hos AmagerbroSpejderne troede på Forslag 2

Hos AmagerbroSpejderne leder man også efter optimismen efter Førerstævnet. Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard forklarer, at førerkredsen troede på Forslag 2.

Kredsleder Johanne Kofoed Lundegaard, AmagerbroSpejderne (Foto: AmagerbroSpejderne)

”Vi har en del medlemmer som indenfor de sidste år har siddet i korpsrådet. Idet vi skulle tage stilling til, hvilken vej, vi tror på, er den rette, har vi kigget på de erfaringer, vi som korps har fået de seneste år. I de sidste tre år har det været meget svært at finde en ledelse. Vi kiggede også på de seneste 10 til 20 år, hvor vi ikke har oplevet nogen form for vækst. På Førerstævnet sidste år endte vi i en kriseløsning. Vi har virkelig haft svært ved at se, hvordan vi skulle komme videre. Hvor skulle kræfterne lige pludselig komme fra? Vi har brug for opbakning til kredsens arbejde på flere planer, og vi ønsker at være en del af en organisation og et fællesskab, hvor vi også på nationalt og internationalt plan kan levere god kvalitet til vores spejdere. Det har vi svært ved at se, kan ske i et selvstændigt korps,” siger Johanne.

Begge kredsførere fremhæver, at glæden ved det lokale spejderarbejde er alt for stor til, at det er påvirket af uenighed om korpsets struktur.

Hvad gør korpsrådet nu?

Johnny Worum fortæller, at det nyvalgte korpsråd allerede har fokus på tre udvalgte kredse, hvor man vil arbejde aktivt med menighed og kredsledelse om at blive flere spejdere. I forhold til medlemstallet vil korpsrådet i fremtiden blandt andet fokusere på, at alle aktive også bliver medlemmer. Der er fortsat eksempler på, at fx familiespejdere, der ikke mødes så ofte, ikke er medlemmer i kredsen. For at fremme medlemskab for denne gruppe vedtog Førerstævnet et lavere korpskontingent for familiespejdere.

Sanne “blogger” til verden udenfor Houens Odde (Foto: Jacob Pihl)

Nyt forsøg med Chin-menighederne

Ligeledes er korpsrådet klar til at gøre et nyt forsøg i forhold til chin-menighederne, fortæller Johnny Worum:

”Vi har været i dialog med chin-menighederne. Der har været en generel modstand mod uniformer. Vi har så gransket vedtægterne, og vi har faktisk ikke et uniformskrav. Vores kendemærke er tørklædet, og det har chin’erne ikke noget i mod at bære. Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har allerede et velfungerende ungdomsarbejde i chin-menighederne, og vi vil samarbejde med BBU om også at få gang i spejderarbejde.”

Kredsstøtteudvalg

Kredsstøtteudvalget er et af flere nye initiativer, som korpsrådet har planer om at sætte i gang, fortæller Johnny:
”Det skal være meget lavpraktisk. Måske noget med at kredse tager fat i udvalget, hvis de mangler lederkræfter, mangler hjælp til at lave spejdermøder eller mangler hjælp til reklame i et område. Så kan kredsstøtteudvalget rykke ud og sige: ’Fint, hvad skal I bruge?’ Og så hjælper kredsstøtteudvalget med de konkrete opgaver.”

Hvad mangler kredsene støtte til?

Det ser ud som om, kredsstøtteudvalget er den løsning Lise og Johanne efterspørger. På spørgsmålet om, hvad AmagerbroSpejderne har brug for hjælp til, siger Johanne:

”Vi kunne godt bruge flere spejderledere, som har gejst og lyst til at lave spejderarbejde for de spejdere, vi allerede har, og for dem som ikke er spejdere endnu. Men det er en svær opgave at rekruttere flere ledere, og det er særligt en svær opgave, fordi der er langt mellem de frivillige, der i forvejen kender foreningslivet. Så derfor vil det med stor sandsynlighed kræve en god ”uddannelse” af nye frivillige, og det har vi daglige ledere ikke kapacitet til at varetage, fordi vi allerede lægger vores tid med spejderne. Vi har gjort os mange tanker om frivillighed, og vi har brug for helt konkret hjælp til at udføre det.” Johanne peger på, at mulighederne for kredsstøtte, uddannelse og træning af uddannede konsulenter var en af grundene til, at AmagerbroSpejderne støttede Forslag 2.

I Aalborg 1. er Lise spændt på, hvad det nye korpsråd vil tilbyde kredsene:

Øksedal (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har brug for flere hænder – flere førere. Jeg tror, det er et generelt problem for storbykredsene, at vi måske nok kan finde flere børn, men vi mangler frivillige til at tage sig af dem. Hvis korpsrådet kan hjælpe med det, lytter vi gerne.”

Øksedal

Siden 1955 har Baptistspejderne ejet førertræningscentret Øksedal ti kilometer vest for Nibe. Langt ude i naturen på den himmerlandske hede, med lyng, bakker og træer. Her har mange unge fundet tro, kærester, ægtefæller og kammerater for livet. Et sted, der fortsat kan fremkalde stærke følelser. Økonomiske tilskud fra tipsmidlerne har i årenes løb været med til at skabe det Øksedal, man ser i dag. Men hvordan ser fremtiden ud for Øksedal i ”Bæredygtigt korps”-løsningen?

Johnny Worum forklarer:

”Vi er ikke så langt fra, at Øksedals økonomi er omkostningsneutral. Jeg mener, at vi mangler 80.000 kroner på årsbasis, for at Øksedals drift inklusive almindeligt vedligehold er i balance. Det er realistisk, at få driften til at balancere. Udfordringen er, at vi forsat gerne vil udvikle Øksedal. Uden driftstilskud fra DUF kan det blive en udfordring. Men her har korpsrådet planer om at tage fat i de kredse, der har været dygtige til at skaffe fondsmidler og lære af dem.”

Korpsrådet: Spejderchef, Amalie Søegaard (Herlevspejderne), Vicespejderchef, Johnny Worum (Aarhus kreds), Korpskasserer, Andreas Højmark Søndergaard (Aarhus kreds), Korpsrådsformand, Jakob Lyngs (Holbæk-Regstrupspejderne), Tue Sandbæk (Hollufgaardspejderne), Ole Broholm Andersen (Østervrå kreds), Rasmus Broholm Andersen (Herlevspejderne) (Foto; Jacob Pihl)

Korpsråd med kun en kvinde

Billedet af det nye korpsråd viser seks ikke helt unge mænd og en enkelt kvinde. Det rejser spørgsmålet om sammensætningen afspejler fortidens ønsker mere end fremtidens håb? Johnny er forberedt på spørgsmålet og forklarer, at støtten til ”Bæredygtigt korps” nok især kom fra dem, der ønsker at fastholde en tæt tilknytning til BaptistKirken og som fortsat ønsker, at korpset kan optræde selvstændigt i både nationale og internationale sammenhænge. Om korpsrådets sammensætning siger Johnny:

”Vi er meget bevidste om sammensætningen. Vi har allerede talt om, at nogle skal udskiftes efter to, andre efter fire og seks år. Og hvem, der skal gå hvornår for at få flere unge og flere kvinder ind. Men vi skal undgå den situation, der opstod i 2023, hvor vi pludselig stod uden korpsråd til Førerstævnet.”

Optimistisk vicespejderchef

Vicespejderchef Johnny Worum er optimistisk. Der er en særlig ting, der giver anledning til optimisme:

”Vi har fået henvendelse fra flere – også tidligere spejdere – der ønsker at være aktive og hjælpe til igen. Det er vi rigtig glade for.”

Spejderkorpset har de senere år gennemlevet den største krise i korpsets historie. På Førerstævnet 2024 fandt man en løsning for fremtiden. Men – som stemmetallene viste – også en løsning, der delte korpsets førere i to lige store grupper. Udfordringen for korpsrådet bliver at skabe tillid i alle kredse til ”Bæredygtigt korps”-løsningen og skabe den medlemsmæssige fremgang, der er forudsætningen for et ”Bæredygtigt korps”.

Giv din mening til kende