’Krænkelseskultur’ er et nedsættende begreb, som stammer fra den modreaktion, der kom umiddelbart efter, at protestbevægelserne #BLM (Black Lives Matter) og #MeToo kritiserede omfattende historiske uligheder i det amerikanske samfund.
Ordet bruges af dem, der oplever andres kritik mod regeringer og institutioner som et personligt angreb og en form for frihedsberøvelse. En kritik af kritik.
Jeg hører ofte de samme argumenter her i Danmark – brugt imod dem, der taler mod sexisme, racisme og andre former for mindre ligeværdig behandling. Hetz mod Sofie Linde og kampråb for at bevare en julekalender med ’blackfacing’ af nogle dansende flødeboller (tidl. ’negerboller’) er gode eksempler på de krænkede krænkere.
Begrebet er meget manipulerende, fordi det benytter et kendt psykologisk fænomen, ’victimblaming’, hvor krænkeren påberåber sig at være den krænkede og skyder skylden på offeret i stedet for at møde det andet menneske i dets oplevelse.
Jesus anfægtede sin tids krænkere af kvinder, syge, handicappede og fremmede. Han døde for sine anfægtelser.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende