Børneprojektet i Burundi

Støt børnene

Det nuværende projekt løber frem til udgangen af 2021. Du kan støtte børnene ved at sende et beløb til konto 3201 10042879 eller MobilePay 90519 mrk. ’Børn’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

I Burundi lever mange under FNs fattigdomsgrænse, og urimeligt mange børn er fejlernærede,^[1] mangler adgang til skolegang og basale rettigheder. Samtidig er Burundi fortsat et af verdens fattigste lande. Derfor besluttede BaptistKirken at støtte udsatte børn målrettet.

I 2004 blev Solveig og Niels Christian Nielsen udsendt for at etablere et projekt for de mange udsatte børn. De mange hjemvendte flygtninge ejede ingenting, og fattigdommen var stor. Alle Burundis baptistmenigheder var med, og Solveig og Niels Christian Nielsen besøgte dem alle flere gange om året. Og nok er Burundi ‘kun’ på størrelse med Jylland, men vejenes beskaffenhed og afstandene gjorde, at det var pænt strabadserende for det ikke helt unge missionærpar – men de nød hvert minut, husker jeg!

Diakoni i praksis

Menighederne i Burundi har altid evnet at række ud til lokalsamfundet og tage sig af de mange udsatte børn. Og der er fortsat tradition for at tage især udsatte familiemedlemmers børn til sig. Det byggede Børneprojektet videre på, mens man styrkede menighedernes diakonale arbejde ved at danne omsorgsgrupper i kirkerne og uddanne dem samt præsterne og forældrene.

Samme formål – nye metoder

I begyndelsen var det udelukkende finansieret af indsamlede midler. Senere fik vi supplerende midler udefra, og i december 2019 fik vi for fjerde gang midler fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU). Dem supplerer vi fortsat med midler indsamlet til ’Børneprojektet’. Heldigvis har rigtig mange valgt at støtte med faste overførsler eller enkeltbidrag. Derfor har vi kunnet hjælpe over 5.000 børn og deres familier – eller omkring 30.000 personer! Og vi bliver ved!

Derfor har vi kunnet hjælpe over 5.000 børn og deres familier – eller omkring 30.000 personer! Og vi bliver ved!

Omdrejningspunktet har hele tiden været udsatte børn, hvoraf de fleste mangler en eller begge forældre. Men ikke blot børn støttes. Det gør også menighederne, omsorgsgrupperne og ikke mindst familierne. Man opbygger (andels)foreninger til at kunne hjælpe børn og familier ud over de to år, de støttes af projektet. I foreningerne er man fælles om fx en jordlod, hvor fælles arbejde giver fælles indtægt. Som noget nyt bliver alle medlemmer af spare- og lånegrupper, og de ekstra midler investeres til fælles bedste og deles blandt medlemmerne. Det sikrer ejerskab og bæredygtighed, og arbejdet fortsætter. I nogle menigheder inddrages endda andre udsatte børn og deres familier.

Omsorgsgrupperne uddannes fortsat til at besøge familierne, tage sig af børns behov, yde kvalificeret voksenkontakt og til at oplyse om børns rettigheder – og til at agere på det, hvis de ikke overholdes. Der undervises også i familieplanlægning, og der indgås aftaler med de lokale myndigheder om at registrere de mange udsatte børn.

DMRU er med

Peter Blum Samuelsen besøgte Burundi og børneprojektet i oktober 2017. På billedet i toppen af artiklen ses Peter sammen med Zacharie, en af UEBBs ansatte og Anita, leder af en omsorgsgruppe og meget aktiv i arbejdet med spare- og lånegrupper.

DMRU støtter altså økonomisk og med faglig sparring og er glade for samarbejdet. Sekretariatschef Peter Blum Samuelsen siger om Børneprojektet: ’Det er helt fantastisk, hvor stor en forskel kirkernes arbejde gør for børnene. Kirkerne er gode til at mobilisere at tage sig af børn og familier – til at udøve diakoni – kirkens særlige aftryk i udviklingsarbejdet. Det er fantastisk!’

Det er helt fantastisk, hvor stor en forskel kirkernes arbejde gør for børnene.

Han tilføjer: ’BaptistKirken har gennem mange år udført et solidt missions- og projektarbejde i Burundi og er en god repræsentant for kirkeligt udviklingsarbejde med en stærk kristen profil. Ikke mindst fordi BaptistKirken er til stede helt ude i de mest fjerne og mest marginaliserede områder og kan fortsætte med at vedligeholde og fastholde aktiviteter langt længere, end så mange andre udviklingsaktører kan – det så jeg tydeligt på mine besøg!’

Der er mange udsatte børn i Burundi. Vi kan ikke hjælpe dem alle, men vi glæder os over dem, der med vores fælles indsats får et bedre liv med nok mad, adgang til sundhedsydelser og ikke mindst får skolegang samtidig med, at deres familier får øget deres indkomstmuligheder.

^[1]  65% af befolkningen lever i fattigdom, 50% af befolkningen mangler konstant nok mad, og landet har verdens højeste rate af kronisk fejlernæring. Det betyder, at 56% af børnene er fysisk underudviklede. https://www.wfp.org/countries/burundi