Bente Højris:
- har været præst i Ingstrup, Oure, Sæby og siden 2016 i Brovst
- grunduddannelse i at lede bibliodrama på Lidingö, Svensk Bibliodramaselskab 2012-2014 og videreuddannelse i Europæisk Bibliodrama Netværk 2017-2019
- studerede i Rüschlikon i Schweiz fra 1991-1993
- Baptisternes teologiske Seminarium i Tølløse 1981-1984
Bibliodrama betyder at læse Bibelen med hele kroppen. Med alle sanser og ved hjælp af tegning, skrivning, vand, sand, sten, maling, arbejde med ler, hvisken, råben, bevægelse, mørke og lys m.m. skabes der vej ind i forståelsen af bibelteksten. Uanset ens kreative evner giver det en god fornemmelse – fx af en folkemængdes størrelse – at tegne 5.000 tændstikmænd!
Første gang jeg oplevede bibliodrama, tænkte jeg: ”Det skal jeg lære at bruge i forkyndelsen!”. Siden har jeg øvet mig, og jeg er fortsat kun i gang med at pakke gaven ud!
Morgenandagter på sommerhøjskole 2021
Ved årets sommerhøjskole fik jeg mulighed for at bruge bibliodrama i morgenandagterne. Nogle af deltagerne deler deres erfaringer:
Gjertrud Hylleberg:
”I bibliodrama tænkes tiden og de enkelte personers situation ind i fortællingerne. Nysgerrigheden vækkes af det, der er blevet lagt frem, før man startede. Man prøver at forestille sig, hvad det kunne være for en fortælling, det handler om. Mens man sammen med andre deltagere er aktive med en af de opgaver, der er blevet stillet, bringes man til at tænke over og føle som de forskellige personer i fortællingen. Man når at få udvekslet mange tanker eller oplevelser, og man får måske også afprøvet noget af det, man selv har gået og grublet over. Jeg har ofte oplevet det befriende, at opfindsomhed og humor bliver en del af den fælles fortolkning af fortællingernes pointe.”
Kirsten Bøgsted:
Det var en oplevelse for mig at være ’en af de anonyme fiskere’. Hvad kan han have tænkt?
”Det var en oplevelse for mig at være ’en af de anonyme fiskere’. Hvad kan han have tænkt? Hvordan, hvorfor – og så kæde det sammen med de andres oplevelser af ’deres person og dennes personlighed’.
Jeg kom tættere på bibelteksterne.”
Anny Schou:
”I bibliodrama har jeg selv været med til at finde kernen i en bibeltekst ved at forestille mig, at jeg selv er en del af fortællingerne. Oplevelser, som sidder dybt i mig, og som jeg prøver at visualisere, når jeg læser i Bibelen.”
Asger Hylleberg:
”Vi lader os udfordre og reagerer spontant på andres ord og handlinger. Resultatet er en anderledes og dybere forståelse. Refleksioner og kropsoplevelser følger med hjem.”
Resultatet er en anderledes og dybere forståelse. Refleksioner og kropsoplevelser følger med hjem.
Ulla Lauritsen:
”Det er dejligt selv at blive involveret og aktiveret. Måske kan det udbredes også i forbindelse med gudstjenester i året løb. Tak for en fantastisk oplevelse, som jeg ønsker, mange må få.”
Processen tæller mere end resultatet
Formålet er aldrig, at det skal vises for andre. Det slutter ikke med en fernisering eller et skuespil med tilhørere og anmeldelser. Og derfor kan præstationsangsten godt gå hjem og lægge sig! Det drejer sig om, hvordan jeg og min gruppe finder ind i teksten. Nogle gange vælger vi et ord, som vi prøver at vise med en enkelt bevægelse. Andre gange vælger vi en navngivet eller anonym person. Når de øvrige siger noget, sætter det mine tanker i gang, og jeg svarer eller reagerer, som den person, jeg nu har valgt at være.
En vigtig del af bibliodrama er, at man bagefter lægger rollen fra sig igen. Når jeg går derfra, er jeg altså ikke længere den, jeg var i spillet. Jeg er mig selv igen. Også refleksionen over det, der skete, hører med: Hvorfor mon det blev, som det blev? Hvad tager jeg med mig hjem i hverdagen? På den måde lever teksterne videre i én lang tid bagefter.
Giv din mening til kende