At være i Guds nærvær

“Vores kald som kristne ligger ikke i, hvad vi gør, men hvem vi er”, skrev Louise Jul Boeriis i baptist.dk nr. 2, 2019 om at være kaldet. Jeg er helt enig med hende, men i en verden, hvor alt handler om at præstere både på arbejde, i skolen, som mor og i kirken, har jeg haft enormt svært ved at få den sætning ind i mit liv.

Alt, hvad vi gør, bliver målt og vejet, hvis ikke af andre, så af os selv. Det handler altid om at ‘gøre’ og om at udnytte tiden. Skabe de bedste resultater i håbet om at få anerkendelse og ros, så selvværdet kan blive boostet.

Jeg har nu indset, at det førte mig væk fra Gud, selvom tiden også blev brugt på at præstere i kirken. Fokus på præstation bragte tomhed, materialisme, ufred og depression ind i mit liv.

Alt, hvad vi gør, bliver målt og vejet, hvis ikke af andre, så af os selv. Det handler altid om at ‘gøre’ og om at udnytte tiden. Skabe de bedste resultater i håbet om at få anerkendelse og ros, så selvværdet kan blive boostet.

Jeg har nu indset, at det førte mig væk fra Gud, selvom tiden også blev brugt på at præstere i kirken. Fokus på præstation bragte tomhed, materialisme, ufred og depression ind i mit liv.

Identitet i Guds nærvær

For nogle år siden mødte Gud mig på en helt ny måde. Han elsker mig, og det er ikke afhængigt af, hvad jeg gør, men ene og alene, fordi jeg er mig. Det var ikke længere bare ord, men blev virkelighed for mig.

Alles primære kald er at finde deres identitet i Guds nærvær.

Jeg kan stadig falde i præstationsfælden indimellem, men ved at fokusere på mit primære kald – ‘at være i Guds nærvær’ – kommer jeg op igen. Op i Guds lys, hvor jeg husker, at Gud har skabt mig og kalder mig til at være den, HAN har skabt mig til at være, og ikke til at være den, andre mennesker forventer, jeg skal være. Alles primære kald er at finde deres identitet i Guds nærvær, og jeg har endelig fundet min. Men hvor ville jeg ønske, at jeg havde fundet den meget før.

Nu brænder jeg af hele mit hjerte for, at børn og unge, der vokser op i en verden, hvor præstation og perfekthed fylder alt for meget, må finde deres identitet i Guds nærvær. Derfor underviser jeg gerne på lejre, i børnekirke og til børnegudstjenester, men undervisning er ikke nok. Jeg giver dem altid mulighed og rum for, at de kan være sammen med Gud og opleve, hvem Han er. Det er i Guds nærvær, de finder kaldet til at være dem, de er skabt til at være.