Smerte er noget mærkeligt noget. Uanset om smerten er fysisk eller psykisk, er den svær at forklare – og forstå – for andre end den, der lider. Vi kan have empati, forståelse for eller medlidenhed med den lidende. Men smerten forstår vi først til fulde, når den er vores egen.
For et par år siden blev min cykel og jeg konfronteret af en Volvo, der ikke kendte til vigepligt. Jeg kom heldigvis ikke alvorligt til skade. Men at lande knap 80 kg krop ukontrolleret på asfalten ovenpå en cykel fra halvanden meters højde er alligevel ret smertefuldt. Smerten var så voldsom, at der kom til at stå i journalen: ”Har fået 100 mikrogram Fentanyl i ambulancen med nogenlunde effekt.” Jeg synes effekten var fremragende. Jeg kunne i hvert fald begynde at trække vejret normalt og fortælle lægen mit CPR-nummer.
Men min smerte er intet imod den smerte, Jesus oplevede langfredag.
Jesus blev svigtet af sit folk og sine nærmeste. De overlod ham til romerne til en nedværdigende og umenneskelig behandling. Og romerne henrettede ham på den mest bestialske måde, de kunne finde på: Korsfæstelsen var beregnet på at trække pinen ud så længe som muligt inden døden indtraf. Intet levende menneske forstår til fulde Jesus’ fysiske smerte. Og måske er den mentale smerte lige så voldsom. Når Jesus på korset råber: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” kan det tolkes som om, han var ved at miste troen på opstandelsen.
Når vi de kommende dage fejrer påske mindes vi, at Gud ofrede alt for vores skyld. Han lod sin søn dø på den mest fornedrende måde. Han lod endda sin søn komme i tvivl. Al den lidelse for at vi kan leve.
Når verden synes forladt af Gud og overladt til menneskers dom er det påskens budskab, der minder os om, at Guds nåde altid er større end vores svigt.
Lad os bruge påsken på at mindes Guds ultimative offer for vores skyld. Men lad os også bruge påsken til at fejre det endnu større mirakel, at Jesus påskedag overvandt døden, for at vi kan leve i troen på ham.
Jesus sagde til Martha: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Martha svarede: ”Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.”
Lad det også være vores svar.
#påske #smerte #tro #tilgivelse #opstandelse
Giv din mening til kende