Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Teologisk Forum

Teologisk Forum

I serien 'BaptistKirkens udvalg og arbejdsgrupper' har vi denne gang bedt Vibeke Dalsgaard, som ikke er medlem af udvalget, beskrive arbejdet.

Jeg er født og opvokset i en luthersk-evangelisk tradition – også kaldet den danske folkekirke. Allerede inden min konfirmation kan jeg huske, at jeg satte spørgsmålstegn ved, om det nu var dér, jeg hørte til. I mit liv var der passeret nogle ting, som gjorde, at jeg teologisk satte spørgsmålstegn ved både barnedåben og statskirken. At skifte kirkesamfund er nu ikke som at skifte sportsklub, så selv om jeg aldrig syntes, jeg passede ind der, hvor jeg var, så blev jeg i en rum tid. I 2002 skete der en del sammenfaldende ting i mit liv, der gjorde, at jeg begyndte at komme i Pandrup Baptistkirke. Dette, er jeg ikke i tvivl om, kom fra Gud, og jeg begyndte en vandring, hvor jeg tilsluttede mig menigheden i 2004. Min lange ørkenvandring var slut.

Tro, kirke og identitet hænger nøje sammen.

Hvad har det nu med Teologisk Forum at gøre? Temmelig meget – for når man gør noget så radikalt i sit liv som at skifte kirke, er der brug for at finde en ny og forandret identitet. Hvor kommer vi fra? Hvad er baptister egentlig? Og mange andre spørgsmål trængte sig på. Tro, kirke og identitet hænger nøje sammen.

En kilde til viden

Jeg læste rigtig meget teologi i de år. Her var bl.a. Teologisk Forum en kilde til viden om min ’nye identitet’. Ud over det opdagede jeg selvfølgelig, at også mit nye kirkesamfund havde udfordringer både internt og i det missionsarbejde, som vi er skabt til. Senere er jeg fortsat med at holde mig orienteret på Teologisk Forum og har læst både materialet til Cape Town-erklæringen og ’Hegnet, brønden og vejen’. Materiale, som kan læses af den enkelte med stor fornøjelse og kan anbefales til både grupper og menigheder til at få indsigt, inspiration og opmuntring.

Tænk, at teologisk viden også kan berige én med tvivl, og at det kan være en gave.

Kirke og homoseksualitet

I 2012 udsendtes ’Om homoseksuelles plads i menigheden’. Det var et oplæg, som fik stor betydning for mig personligt. Jeg har i mange år været splittet i det spørgsmål. Jeg kender mennesker med denne seksuelle orientering, som lever i kærlighedsfulde forhold – ligesom Laust og jeg. Det er jo godt. Og det er det så ikke, for Bibelen beskriver det som en alvorlig synd. Det er skidt, for Bibelen er jo sand. Gennem mange år forsvarede jeg, at homoseksualitet var synd, samtidig med at jeg altså havde en anden oplevelse af det levede liv.

Oplægget fra Teologisk Forum gav mig ikke svaret. Det lange, grundige, sobre oplæg lærte mig i stedet, at det er i orden at være i tvivl. Jeg holdt op med at være skråsikker og valgte at være usikker. Jeg valgte dengang – og har det stadig sådan i dag – at dommen over det, som over andre ting i livet, er Herrens. Det betyder, at homoseksuelle mennesker er syndere ligesom også jeg – hverken værre eller bedre, og vi skal se på hinanden med kærlighed. Tænk, at teologisk viden også kan berige én med tvivl, og at det kan være en gave.

Se også

 

Inspiration til udvikling

Som lægprædikant har jeg fået megen inspiration af www.liturgi.dk, men det er nok alligevel de lidt større oplæg, der har givet mig mest inspiration til at udvikle mig som kristen og som medlem af Baptistkirken. Jeg er lige begyndt på ’Om ledere og lederskab’. Det ser spændende ud. Det glæder jeg mig til at arbejde med.