Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Menighedsplantning i praksis

Menighedsplantning i praksis

”Noget af det, der rykker i mig, er at høre om tålmodige gamle menigheder og en tålmodig menighedsplanter. Sibbele har været i gang seks år, og menigheden lever med ham – og har faktisk stor tillid til ham. De betaler for dobbelt så meget, som de selv får.” Det siger Anders Hyldgård, en af deltagerne i årets præstekonvent i Amsterdam.

IBTSC i Amsterdam, det baptistiske hus med det nye europæiske teologiske studiecenter, er værd at rejse efter. Årets konvent for de danske baptistpræster er henlagt hertil. Ni præster deltager, stort set alle fra Jylland, bortset fra skribenten, som kommer fra Bornholm.
”De betaler stadigvæk efter seks år, uden at de kan se nogle klassiske resultater – flere medlemmer eller flere til gudstjenesterne. Det var vel noget at det, der gjorde, at det hollandske baptistsamfund valgte at satse på Rotterdam. Her var der flere menigheder, der sammen nægtede bare at dø, men ville satse på noget nyt,” fortsætter Anders.

Programmet for præstekonventet er alsidigt og spændende, sammensat af David McMillan fra IBTSC, det europæiske teologiske studiecenter. Første dag blev brugt sammen med Andrew Clarke. En englænder, bosat i Aberdeen, Skotland, der igennem mange år har været underviser i Det Nye Testamente på universitetet. Han er taget til Amsterdam udelukkende for at undervise os danske baptistpræster.

Menighed rundt om spisebordet

Andrew Clarke havde taget Legoklodser med til illustration af menigheden omkring spisebordet.

Med udgangspunkt i Paulus og de første menigheder trækker han streger til praktisk menighedsliv og -ledelse i dag, og er faktisk selv menighedsplanter i Aberdeen. Hans udgangspunkt er, at kristne kun er disciple, når de fortsætter med at lære hele livet. Han har erfaret, at både børn, unge, voksne og ældre sammen kan udforske, hvad der står i Bibelen. Og at det sker bedst i mindre forsamlinger, gerne rundt om spisebordet.

Sådan har det foregået i hans menighed de sidste 10-11 år. Én gang om måneden samles alle til gudstjeneste. Alle andre søndage samles man rundt i hjemmene, og størrelsen af spisebordet afgør, hvor stor husmenigheden kan være.

Danmarkskortet blev fundet frem. Sibbele og Andrew ses til højre.

”Når vi sammen åbner Bibelen og studerer den, kan selv børnene være med. De stiller spørgsmål og så leder vi efter svarene sammen. Senest har vi efter påske undersøgt, hvordan opstandelses-legemet ser ud, ud fra, hvad vi læser om, hvordan Jesus var, efter han var opstået. Børnene og de unge er meget optaget af det,” fortæller Andrew, og det starter en teologisk samtale om opstandelsen.

Som ledere i kirkerne, skal I have øje for dem, der ikke passer ind. De kan meget vel være menighedsplantere. Og jeres opgave er at dække deres ryg, når de rykker ud og står som pionerer ude i verden.

Oeds Blok, Holland

Et moderne kirkecenter

Rammen for præstekonventet er det nye center, som rummer både sekretariatet for det hollandske baptistsamfund, det hollandske teologiske seminarium og IBTSC. En kirke fra 60’erne er ombygget til et moderne kirkecenter. Beliggende 15 minutter fra Schiphol lufthavn.

Tirsdag var vi på udflugt til et menighedsplanter-projekt i Rotterdam, en time fra Amsterdam. Her var guiden Oeds Blok, som er ansat af det hollandske baptistsamfund til at undervise og coache syv menighedsplantere eller menighedsplanter-teams, som er i gang lige nu med at udforske nye måder at være kirke på.

Håb for både ny og gammel kirke

Sibbele er menighedsplanter i Rotterdam, støttet af flere lokale baptistmenigheder. Her er han i et ældre-center, som er vakt til live, bl.a. fordi mennesker fra menighedsplantningen investerer tid på stedet.

Sibbele Meinderstma, en ung mand på 34 år, har sammen med sin kone Mincke – og deres to små børn – bosat sig i et udsat område i Rotterdam for at starte menighed. Han er også ansat i en af de gamle menigheder i byen med 40 medlemmer.

Vi mødtes i hans hjem, men fandt senere ud af, at han var lige så meget ”hjemme” på legepladsen, i den fælles ”urban garden”, hvor han sammen med muslimer dyrker fælles grøntsager, og i et ældres-hjem, hvor han er blevet bedt om at være med i center-rådet, fordi de har tillid til ham som præst.

Nu har den gamle menighed oven i købet rakt alt ned indendørs i deres kirke, for dels at lave en slags café. Kirken ligger tæt på Rotterdam centralstation. Og dels indretter de en kommunitet, et bofællesskab, for seks unge oven på kirken. ”Det giver håb”, slutter Sibbele.

Giv din mening til kende