Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Knud og Viggo var her før mig

Det er først, da jeg sidder i den nye spisesal på baptisternes teologiske seminarium i Mae La lejren, at det går op for mig, at det er den skole, Det Danske Missionsforbund har støttet i årevis. Da de fortæller, at Knud Wümpelmann og Viggo Søgaard har været her før mig, bliver jeg meget glad – og ydmyg. Verden er så lille.

Dr. Saw Alwyn har store ambitioner for universitetet i Mae La flygtningelejren.

Skolen ligger i en fattig flygtningelejr lige neden for den bjergkæde, der danner grænsen mellem Thailand og Myanmar. Her har disse tusindvis af flygtninge boet i mere end en menneskealder. I 1974 brændte de burmesiske myndigheder 3000 landsbyer af, og en menneskeflod væltede ind i Thailand. Nu er der syv flygtningelejre tilbage, for selvom der er blevet fred i Burma/Myanmar, er det for farligt at vende tilbage. Dels er husene i deres landsbyer væk, og dels er der landminer overalt.

Men verdens øjne har flyttet sig og det samme har støtten til flygtningelejrene, ”for nu er der jo fred og ordnede forhold i Burma”. Det er indbyggerne i Mae La ikke enige i.

Ingen fred endnu

”Fred uden frihed, lighed, retfærdighed og gensidig respekt er ikke fred”, siger rektor for seminariet, Saw Alwyn.
Han ser også til den fortsatte borgerkrig i Kachin-staten med bekymring og spørger, hvornår krigen vender tilbage til Karen-staten, som de kommer fra. Imens må de leve for mindre og mindre. De sidste to år er støtten til lejren faldet med 40% hvert år.
”EU er holdt op med at støtte os,” forklarer Dr. Alwyn.

Skolen brændte

Der er 44.000 indbyggere i Mae La, som er en lang, smal tarm af beboelseshuse med bladtage og tynde vægge. Bygningerne, som udgør bibelskolen og det teologiske seminarium, er nogle af de få huse af beton. De er forholdsvis nye, for i 2012 brændte bygningen ned til grunden og de måtte begynde forfra.
Seminariet startede i 1983 med fire lærere og seks studerende. Nu er der 400 elever på bibelskolen – den største i Sydøstasien, 48 læser på det lille universitet i flygtningelejren, hvor man kan læse til en bachelor i meget mere end teologi.

Store ambitioner

Der bor 44.000 flygtninge i Mae La 70 pct. af dem er baptister fra Karen-staten i Burma/Myanmar.

Rektor Alwyn lister op, hvad de har brug for: Akkreditering fra både bibelskole og universitet, så de unge kan læse videre andre steder. De har brug for samarbejde med kvalificerede partnere, et samlet program for at støtte de studerende (”Der er så mange fristelser i lejrene, narko og sex-industrien vokser”, indskyder han), samt flere bygninger, så universitetet kan udvides.
”Uddannelse er sikkerheden for et fremtidigt stærkt Karen-samfund. Vi har brug for nye ledere, for vi håber på, at vi kan få en aftale med den burmesiske regering, så Karen-staten bliver en selvstændig stat, som vi har været det før. Gerne som en del af ’de burmesiske forenede stater’.”
Det samme håber Kachin’erne i det nordlige Burma/Myanmar. Derfor er der krig dér endnu. Og derfor er der endnu ikke rigtig fred i Burma. Og så længe vil der være en Mae La lejr på thai-siden for foden af de smukke karenske bjerge.