Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Innovativ kirke i Pandrup

Innovativ kirke i Pandrup

Projektet 'Innovative Kirker' blev fremlagt af 'Misson i Danmark'-udvalget på Landskonference 2 i 2015. Det indeholder 4 sessioner med ekstern konsulent. Umiddelbart derefter besluttede menighedsrådet i Pandrup Baptistkirke at foreslå menigheden at deltage i projektet i 2016-17. Deres proceskonsulent var Charlotte Willer. Anders Hyldgård, Erik Nielsen og Vibeke Dalsgaard udveksler her synspunkter om, hvad den proces har betydet for menigheden og dem selv som deltagere.

Anders, menighedens præst, fortæller, at hans overvejelser gik på, om menigheden havde brug for en samtaleproces for at sætte en fælles retning for fremtiden: ”Jeg oplevede, at der måske var brug for nye aktiviteter, men jeg var meget i tvivl, om der var ressourcer til det i vores fællesskab.”
Da forslaget blev fremlagt, oplevede Erik det umiddelbart som en spændende proces: ”Jeg havde en følelse af, at vi havde brug for at evaluere vores aktiviteter og – som Anders nævner – måske finde en ny retning.” Anders nævner, at han havde overvejet andre af BaptistKirkens menighedsprojekter, men Innovative Kirker havde den store fordel, at det var en bredere kreds i menigheden, som kunne deltage.

Overblik og fælles ansvar

Vi vil ikke løfte sløret for indholdet i de forskellige sessioner. For de menigheder, som nu skal i gang, skal også kunne undres og overraskes. Erik kan dog huske, at alle på en af aftnerne fik en opgave: ”Vi skulle skrive om, hvad vi havde fået med, og hvad jeg kunne bidrage med. Det gik pludselig op for mig, at jeg havde fået overblik over menighedens liv og ressourcer. Vi havde gang i meget mere, end jeg havde troet, og jeg blev klar over, at jeg ville bidrage med nytænkning og udvikling inden for de områder, som vi allerede havde godt gang i.”

Det var det hele værd, når menigheden begyndte at tænke mission som et fælles ansvar.

Anders supplerer med, at han oplevede, at deltagerne begyndte at sige ”Måske skulle vi …” og ”Måske er det vores ansvar, at …”, hvor der blev sigtet på at række hænderne ud mod naboer, venner og andre i lokalområdet. Her tænkte Anders, at det var det hele værd, når menigheden begyndte at tænke mission som et fælles ansvar.
Samtalepartnerne er enige om, at der manglede nogle ‘hjemmeopgaver’ undervejs til at holde gang i processen. Vi har en fornemmelse af, at engagementet blandt deltagerne døde lidt mellem møderne. Når der ikke kom arbejdsopgaver udefra, burde menighedsrådet have brugt menighedsmøderne til at skabe debat om de forskellige input, der var kommet på samlingerne.

Resultater

Efter processens afslutning har vi svært ved direkte at sige, at ”det og det” kom direkte ud af Innovative Kirker. Det skal ikke forstås negativt, men Erik siger meget præcist: ”Jeg havde en stærk fornemmelse af, at allerede inden Innovative Kirker var Helligånden til stede i vores menighed og sagde, at Gud ville noget med os – måske var det derfor, vi gik ind i projektet. Jeg blev faktisk lidt rystet over, hvor meget, der allerede skete i menigheden, som vi kunne bygge videre på.” Anders tilføjer, at han oplever, at der er blevet mere smil og optimisme i menigheden og glæde over, hvor mange der faktisk er engagerede i kirkens arbejde.
Og så er der kommet ‘Ordet på Bordet’ (bibelstudiegruppe), et nyt kirkeblad, fællesspisningen er blevet reddet ved nye kokke, og der er en ‘praktisk-hjælpe-gruppe’ på vej, der både vil virke i menigheden og udenfor.

Projekt Innovative Kirker skærpede nok vores hørelse.

Helligånden er altid til stede

Først og fremmest er der kommet en fælles bevidsthed i menigheden om, at vores allerede eksisterende aktiviteter kan nytænkes og udvikles til glæde for os selv og vores lokalområde. Helligånden er altid til stede. Vi skal bare lytte efter, og projekt Innovative Kirker skærpede nok vores hørelse. Nu er det vores fælles ansvar, at det ikke bliver en sovepude, men en stadig inspiration til vores menighedsliv og tjeneste i fremtiden.