Vidt til væggene og højt til loftet

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

I en blæsende forårsweekend i Nordjylland holder butikkerne åbent for turisterne og de lokale, primært modne mennesker. Byen er ekstra festlig denne søndag, for mange skal konfirmeres. For baptisterne i Pandrup er det også en særlig dag med gæster og gæsteprædikant fra menigheden i Saltum og Ingstrup efterfulgt af fællesspisning.

Ved indgangen er der flere, der hilser og deler salmebøger ud. Nogle øver et par lovsange ved klaveret og på elbas. Kirkesalen er næsten halvt fyldt med modne voksne og et enkelt barn på skødet af sin mor. En del ansigter blandt de overvejende gråhårede hoveder er genkendelige som trofaste deltagere i Sommerstævnet. Øjnene lyser, mundene smiler, og folk er gode til at hilse på hinanden. Kirkesalen udstråler ligeledes lys, håb og tryghed – både fra det nye skibsstavnsformede vindue bag nadverbordet og gennem de gamle mosaikruder, der med engle, lys og ledestjerner tematiserer Bibelens budskab: ’Frygt ikke!’

Hjerterum

Et af menighedens nyere medlemmer siger: ”Fra dag et følte jeg mig velkommen og accepteret. Der er så meget hjerterum. Jeg får lov til at være, som jeg er, selv om jeg ikke er nordjyde. Mere rummelighed har jeg ikke fundet andre steder.” Andre nye medlemmer, som ikke kommer fra baptist-baggrund, beretter det samme. Menigheden har taget imod otte nye medlemmer sidste år og forbereder sig på flere.

Fra dag et følte jeg mig velkommen og accepteret.

Efter Corona-nedlukningen oplevede menigheden nye deltagere i den ugentlige gudstjeneste, men især i de månedlige arrangementer:  Fællesspisning og Onsdagscafé. Nogle kommer kun en enkelt gang, men flertallet bliver ved med at komme. ”Vi stiller os til rådighed med vores fem brød og to fisk”, siger en trofast tjener i menigheden, når han begejstret fortæller, at mange enlige kommer der for at spise. Det er også naturligt for menigheden frit at invitere nye medlemmer ind til tjeneste, fx i festudvalg, menighedsråd eller som dørvagter.

Vi stiller os til rådighed med vores fem brød og to fisk.

De modne

Menigheden er 167 år gammel og har en gennemsnitsalder på 60+ og i øjeblikket ikke mange børnefamilier. I en vis udstrækning kan man finde en sammenhæng med den demografiske udvikling. De unge har gennem de seneste årtier søgt mod de større byer. Menigheden håber, det vender, og vil gerne modtage nytilflyttede unge familier. Helt uden teen- og ungeaktiviteter er menigheden ikke, men det er den afgåede præst,^[1] der har været drivkraften i ungdomsarbejdet, og derfor er det et stort ønske at finde en ungdomsmedarbejder, så frøene kan spire.

’Vendsyssel Gospel’ øver i kirken og tilbyder også plads til ægte forkyndelse og fællesskab for sangere fra hele Vendsyssel – både kirkevante og de, der nu kommer i kirken, fordi de gerne vil synge. Det er til stor glæde for både deltagerne, menigheden, beboerne og omkringliggende byer, hvor det også tydeligt kan mærkes, at de seneste to generationer er flyttet fra området.

Frimodigt ansvar

Menighedsrådet er begejstret for at opleve, at medlemmerne gennem en årrække har løftet opgaver i fællesskab. For første gang i lang tid er menighedsrådet fuldtalligt, og menighedens mange frivillige ”tjener med glæde, fordi de oplever indbyrdes kærlighed”, siger formanden. De er fortrøstningsfulde for fremtiden, og bønnen om en ny præst er stadig fast del af menighedens ugentlige fælles bøn.

Forankring i den indbyrdes kærlighed til fællesskabet har givet fornyet håb. Der er mindst fire levende og selvstændige cellegrupper og nye omsorgstjenester i Ukraineudvalget og som ’reservebedste’. ”Vi er absolut ikke klar til at lukke biksen!” erklærer et håbefuldt rådsmedlem, som fortæller om koordineringen af prædikanter og frivillige.

Ansvar giver følelsen af medejerskab, og det er også med til at fastholde folk.

”Ansvar giver følelsen af medejerskab, og det er også med til at fastholde folk, fordi det bliver deres fællesskab”, fortsætter et medlem. ”Vi har en klippefast tro på, at Herren vil have en menighed i Pandrup, og vi ønsker at være værdige til at tage imod nye”.

^[1] Anders Hyldgård er nu præst i Hjørring Baptistmenighed