”Jesus er solen og kirken er månen”

Der var mange højdepunkter på baptist-konferencen SENT i Stavanger i første uge af juli. Teologen Miroslav Volf var et af dem.

”Det meste, der betyder noget for os, betød intet for Jesus, og det meste, der betød noget for Jesus, betyder intet for os.”

Ret vildt postulat, men han underbyggede det med eksemplet penge: ”Hvad bruger vi vores penge på? Tøj. Vi tænker meget på, hvordan vi ser ud. Vi hører intet om, hvordan Jesus ser ud og hvordan han er klædt… Penge er intet værd i sig selv. Kun som noget, der kan bruges til at opnå det egentlige.”

Hvad er så det egentlige?

Kirken har intet lys i sig selv

Volf pegede på, at vi i 1970’erne gik fra at have fokus på målet til at se på midlet, vejen blev vigtigere end målet, ’Pkt. B’. Samtidig er Jesus blevet et redskab for os. Han er blevet et navn, som vi skal opnå noget ved. Det er ved at gå op for os, at vi må finde målet for vores liv. Hvad er meningen? Hvornår blomstrer vi?

Volf sammenlignede Jesus (the Son) med solen (the Sun), og kirken med månen.

”Månen har intet lys i sig selv, men kan kun reflektere solens lys. Vi tror ofte, at vi skal lægge noget til Jesus, hjælpe ham. Der er som om, vi ikke stoler 100 % på ham. Spørgsmålet er, hvordan jeg afspejler solens lys, og det handler om at finde min placering, så han kan skinne på mig.”

Guds hjem

Dette var tirsdag aften i en samtale med publikum. Onsdag var han på scenen, og her definerede han mere ’pkt. B’, målet for vores liv:

”Jesus’ mission var at skabe verden om til Guds hjem. Gud skabte i begyndelsen en have til mennesket og han slutter med en by. Begge dele er et hjem for os mennesker – og for Gud.”

Vi er også et hjem for Gud, men der er så meget, der trækker os væk fra Gud.

Han nævnte fire ”monstre”, som gør os hjemløse: ”Rigdom og misforstået magt er to let genkendelige. Men der er også noget med tiden. Vi har aldrig tid nok. Accelerationen er et monster, ligesom den nye teknologi… mobiltelefonerne gør, at vi er alle steder, bortset fra dér, hvor vi er.”

Hjemløse

Der er 2,6 mia. mennesker i verden, der er hjemløse. Vores mission må være at skabe hele verden om til et hjem for den treenige Gud. Transformationen starter hos os selv, i hjertet. Er vores hjerter et hjem for Gud, spurgte han afsluttende onsdag aften.

Tilbage til tirsdag, hvor han afsluttede med at kommentere den trosnedgang, som vi er vidner til:

”Vi har korrumperet evangeliet. Det er blevet et kulturelt projekt. Men hvad sker der, når Jesus siger, at han er kommet til de syge, mens vi selv tror, at vi er raske?

Der er ingen tvivl om, at vi er midt i en krise, klima, økologi, velfærd, menneskelighed. Alt lider. Det er et ’Jesus-øjeblik’. Det løses ikke mirakuløst, men vi skal omvende os. Spørgsmålet er, om vi stoler på, at Jesus kender vejen ud af den situation, vi har bragt os selv i?”

Andre guldkorn:

1.000.000

”Vi er et nul, men Jesus er jo den ene. Og hvis bare vi er nuller nok, bliver vi en million.” Micheline Makkar fra Libanon, nu bosiddende i Syrien

Første skridt

Den gode samaritaners hus i Lviv, som foreløbig har huset 400 flygtninge. De havde 10$ på kontoen, da de begyndte at bygge, men en mand sagde: ”I får aldrig bygget, hvis I skal vente, til I har pengene.” Og så viste det sig, at der var kobberledning i jorden, som kunne finansiere hele fundamentet af bygningen. Når Gud kalder, skal vi turde stole på Ham og tage første skridt, så honoreres vores tillid. Elijah Brown, generalsekretær i BWA

Frygt ikke

Sagt til udtrykket ”Frygt ikke”: ”Jeg er bange hver aften. Men spørgsmålet er, hvordan vi reagerer på vores frygt. Det må ikke lamme os. Vi skal handle trods vores frygt.” Igor Bandura fra Ukraine

Ufrivilligt sendt ud

”Disciplene blev i Jerusalem, efter Jesus havde sendt dem ud i verden. Så blev Stefanus henrettet, og de blev spredt for alle vinde. Fordi de ikke gik frivilligt, blev de ufrivilligt sendt ud. Men de var ikke bange og ikke tavse. Det skal vi heller ikke være.” Warren Stewart i prædiken

Ingen ”no-go”-steder

”Der står, at Jesus ”skulle igennem Samaria” for at komme til Jerusalem. Nej, han kunne sagtens være gået en anden vej. Men for Jesus er der ingen ”no-go”-steder. Har du et ”no-go”-sted, noget du aldrig har troet, du skulle. Måske Jesus kalder dig dertil?” Dez Johnston fra Skotland – stor mand i et par gule Crocs