Hvis man kigger rundt på baptistkirkernes hjemmesider og Facebook-sider, kan man ind imellem tro, at der ikke sker meget i menighederne. Nogle steder er de nyeste nyheder flere år gamle. Kalenderen er ikke opdateret.
Og så falder man over en Facebook-side, hvor der hver uge kommer nye billeder eller små nyheder. Ikke de store begivenheder, men man får et indblik i, hvad der rører sig i menigheden. Hvad der skete til gudstjenesten i søndags. At børnekirken har haft det sjovt. At spejderflokken har været på tur og er blevet våde. Liv.
Den menighed, kunne jeg godt tænke mig at stifte nærmere bekendtskab med, tænker en eller anden måske… Det er i hvert fald mere sandsynligt, end dér, hvor man kun fortæller gamle nyheder.
Jeg vil meget gerne komme ud i menighederne og mødes med fx menighedsrådet og en eller to ildsjæle.
Tilbyder sin hjælp
Så vigtig er kommunikation. Og vi har i BaptistKirken én, der kan hjælpe menighederne med at blive bedre til at kommunikere. Det er Astrid Melkær Andersen, som blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2019. Hun vil gerne være selvstændig og tilbyder sig som konsulent. Hun kan utrolig meget forskelligt; For eksempel hjælpe med at lave en hjemmeside eller at komme på Facebook. Hun siger:
”Jeg vil meget gerne komme ud i menighederne og mødes med fx menighedsrådet og en eller to ildsjæle. Det er bedst at være to. Det kræver menighedsrådets opbakning, og der er nogen, der skal brænde for det. Det kræver ikke meget udstyr – en smartphone med kamera, så kan det meste lade sig gøre. Det er fint, hvis man har lidt teknisk viden. Men hvis man er på Facebook og synes, det er sjovt, kan man også lære at styre det. Jeg vil altid stå til rådighed med spørgsmål om alt muligt. ’Det her virker ikke…’ ’Hvad med det her opslag?’”
Hun understreger, at ildsjælene rigtig gerne må være de unge, hvis der er sådan nogle. Men faktisk er der rigtig, rigtig mange voksne og gamle på Facebook, og de kan også det dér og blive bedre til det.
Alle menigheder har noget at fortælle
”Jeg tror på, at alle menigheder har noget at fortælle. I hvert fald har de evangeliet. Det er ikke mig, der skal skabe begivenhederne, men jeg kan hjælpe menighederne, så andre får øje på det, der allerede sker.”
Astrid er selv inkarneret spejder og har været det i 21 år. Hun fortæller:
”Spejder giver mig mulighed for at komme ud i naturen og for at lære nogle børn om, hvordan livet er, når man ikke går i skole. Man kan være god til mange ting, selvom man ikke er god til at gå i skole.
Spejder har givet mig et fællesskab. Nogle af dem, jeg har været spejder med altid, er stadig mine gode venner. Og så viser spejderarbejdet, at alle kan noget, og vi skal ikke alle kunne det hele; En patrulje, der samarbejder, kan det hele. Det er ”Learning by doing”. Vi prøver noget af og ser, om det virker. Her er det tilladt at fejle.”
Noget af det, kan menighederne lære af. Astrid er i øvrigt også formand for Baptistspejdernes kommunikationsudvalg.
Tidligere trykte alle menigheder et menighedsblad. Nu har de fleste ”bare” et nyhedsbrev.
Én har sagt, at vi lever i det største skift i kommunikation, siden man for 500 år siden begyndte at trykke bøger.
Nå længere ud, billigere
”Det nye er, at rigtig meget foregår digitalt. Én har sagt, at vi lever i det største skift i kommunikation, siden man for 500 år siden begyndte at trykke bøger. Vi kan på Facebook og andre sociale medier nå længere ud billigere – end på papir og i aviserne. Dér skal vi også være, men vi skal supplere med at være på Facebook. Her er både unge, forældre og bedsteforældre. De unge, dem, der er yngre end mig, er mange andre steder også. Men der er stadig flest på Facebook. Det er her, vi rammer bredest. Og det behøver ikke at koste noget.
Teenagerne på 12-14 år er på YouTube, TikTok og Snapchat. Det er jeg allerede for gammel til… Her skal teenageklubben selv lave indlæg, for de ved, hvad er sjovt.”
Astrid bor i Aalborg og har så længe hun kan huske kommet i Bethelkirken, som de fleste anser for at være en menighed med mange ressourcer.
”Selvom vi er store, er der mange ting, vi heller ikke kan. Det vigtigste er at gøre det, man kan. Og det kan jeg hjælpe menigheden til at finde ud af. Kommunikation er ekstremt vigtig, både internt og eksternt. Vi skal fortælle hinanden, hvad der foregår. Både så menigheden ved, hvad de kan gøre for fx spejderne, og så der kommer flere til menigheden.”
Giv din mening til kende