Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
“Vi er jo i samme netværk”

“Vi er jo i samme netværk”

Selvom Charlotte Willer skal være præst i Missionsforbundet i Osted, oplever hun ikke, at hun forlader BaptistKirken som netværk.

Charlotte Willer, 39, skal fra 1. august skrive Missionsforbundet i stedet for BaptistKirken på sit visitkort, hvis hun havde sådan ét. Hun er netop blevet ansat i Osted Frikirke på Midtsjælland.

Charlotte har været en del af Regen, og nu Regen/Kristuskirken i 18 år. Her har hun været ansat i flere år, først som sekretariatsleder, og de seneste år som præst.

Hun er også ansat i BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund. ”Her har jeg været med i det tætte samarbejde mellem BBU og MBU. Jeg har altid talt for, at vi skal bruge hinanden så meget som muligt og mødes så meget som muligt,” siger hun til baptist.dk.

”Jeg oplever egentlig ikke, at jeg forlader BaptistKirken. Jeg er jo med på de samme platforme. Præster fra Missionsforbundet og BaptistKirken har fælles præstemøder. Hele det netværk er jeg jo allerede en del af. Sommerstævnet har vi jo også sammen. Selvfølgelig er det en anden organisation, men jeg føler ikke, jeg helt giver slip,” fortsætter hun og uddyber:

“De næste generationer har ikke fokus på kirkeskel. Jeg er bevidst om, at jeg skifter kirkesamfund, men for mig handler det mere om den enkelte menighed og de muligheder der er. Den næste generation tænker mere relationelt og lokalt, det er en virkelighed, som vi alle står i og skal forholde os til.”

Så potentialet

Hun er egentlig uddannet både pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi, men en tjeneste i kirken trak mere. For nogle år siden tilbød hun sin hjælp til BaptistKirken, hvor ledelsen så potentialet i den unge kvinde. Hun har blandt andet fungeret som konsulent i ”Innovativ kirke” og det er som BBU’er, hun er med i programudvalget for sommerstævnet på Lindenborg. Så dér vil hun være endnu et bindeled imellem baptister og missionsforbundere.

Charlotte er gift med Simon, og de har tre børn i alderen 3-10 år. De senere år har de delt hus med hendes svigerforældre Lise og Bjarne Willer. Det fællesskab flytter de nu væk fra.

”Det har været en kæmpe gave at have boet sammen. Ikke kun for bedsteforældre og børnebørn, men for os alle. At flytte væk fra det er en del af den pris, vi kommer til at betale for at følge Guds kald.”

Der har tidligere været ansat to præster i Osted Frikirke. Hun afløser Gunni Bjørsted og Nana Holm Green. Charlotte vil være 75 % lønnet og planlægger at læse teologi ved siden af.

Fra by til land

”Det bliver en flytning fra by til land. Vi bliver nok mere lokale i Osted. Der er ikke de samme 1000 tilbud lige omkring dig, men måske er der tid til mere ro. Det er jo derfor folk flytter udenfor byen. Et temposkift måske. For vores vedkommende er det også naturen, der trækker og muligheden for at være en del af noget andet end storbyen.”

Hun glæder sig til at møde en ny menighedskultur, som er noget anderledes end den ungdomskirke, hun har været med til at bygge op på Nørrebro.

”Jeg skal til at stå på egne ben. Man kan sige, at jeg er blevet voksen. Jeg skal prøve det af, jeg har lært, heldigvis med en masse engagerede mennesker.”

Der er ca. 90 medlemmer i Osted Frikirke. Gennemsnitsalderen er højere end i Regen/Kristuskirken, som er en ret atypisk baptistmenighed. Menigheden i Osted har en rimelig bred aldersgruppe, der er flere som har været trofaste i mange år og på det seneste er der kommet flere nye unge familier til. Det er ikke en studiemenighed, da de unge flytter til byen for at læse, men de kommer måske tilbage som familier.

”Giv slip”

Missionsforbundets præstegruppe er noget yngre end BaptistKirkens. Det er også et mindre kirkesamfund med 18 menigheder mod BaptistKirkens 53. Her er ingen migrantmenigheder, så der er nok større homogenitet.

Charlotte slutter forsigtigt:

”Hvis jeg må komme med et råd til BaptistKirken, vil det være at sætte fokus på næste generation. Og så er det nødvendigt at give slip på det, vi kender, og ikke altid sige ’vi plejer’. Som sagt: De unge tænker i relationer og relevans – og ikke i kirkesamfund.”

Giv din mening til kende