Verdens lys

Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.

Det er sidste vers i Holger Lissner og Erik Sommers aftensalme ’Nu går solen sin vej’ fra 1980.
En salme, der i hverdagssprog beskriver hvordan stilheden, roen og mørket sænker sig, når det bliver aften, men også har fokus på, at nattemørket kun er et fravær af sollys.

Verdens lys, Kristus, er tilstedeværende nat og dag, i krig og fred, i medgang og modgang. Solens lys kommer og går i sin egen rytme, men Kristus er altid iblandt os: ’Nu er timen, hvor du sletter alt det, der skiller, hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!’. Hvilken trøst i denne mørke tid!

Men der er håb – også for os sollyshungrende: Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 20 min. siden vintersolhverv.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.