Ventesorg

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Ester Haslund-Gjerrild, 28 år, sangskriver og bachelor i musikterapi

Ester Haslund-Gjerrild er træt, da jeg snakker med hende. Men jeg kan se, at hun er glad. På ni dage har hun haft 12 koncerter, hvor ni af dem var på plejehjem. ”Men de kom ikke til at handle så meget om døden. Det ville blive for meget. Vi valgte de mere lette sange…”. Til gengæld tog hun hul på konceptet med ni sange skrevet under temaet ’Ventesorg’ ved koncerten i Vor Frelsers Kirke i Aalborg. En koncert, hvor det er forbudt at klappe mellem numrene. Her skal stilheden gøre sit arbejde.

Ideen fik Ester under en praktik på et hospice under studiet til musikterapeut. Hun kom ind til en meget svækket kvinde, der næsten ikke havde kræfter til at tale. ”Det slog mig, at der var så meget, man gerne ville sige, men ikke kunne – både de pårørende og kvinden selv. Jeg fik lyst til at skrive sange om livet og døden, som er til stede på samme tid. Vi har mange sange til tiden efter et tab, men hvad med sorgen over vores dødelighed. Lige dér bliver livet mere intenst i kraft af døden. Åhr, det gad jeg godt skrive om”, fortæller Ester, der er sangskriver og tidligere har udgivet bl.a. en EP med duoen ”Gå i stå”.

Jeg fik lyst til at skrive sange om livet og døden, som er til stede på samme tid.

Klichéer

Men helt overraskende blev det meget, meget svært at skrive de sange. Hun prøvede, men det var bare klichéer. ”Jeg kunne ikke skrive overbevisende, for jeg forstod jo ikke, hvad jeg skrev om. Der gik to år – og i løbet af den tid døde min mormor. Jeg blev mindet om lysten til at skrive de sange.”

Til sin bachelor-opgave på studiet valgte hun at undersøge ventesorg. Hun fandt ud af, at der ikke var meget teori om det. ”Det er jo en ret ny problematik, for vi er blevet så gode til at forlænge livet, og samtidig har vi mistet alle ritualerne omkring døden. Den er blevet steril, pakket ind på hospitalerne. Så vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere vores følelser. Som pårørende bliver vi jo mødt af vores egen dødelighed, og det får os til at trække os. Dem, der mister, oplever, at venner og andre, de havde troet ville være der for dem, trækker sig. Vi mangler ord.”

Som pårørende bliver vi jo mødt af vores egen dødelighed, og det får os til at trække os.

Så det skrev hun sin bachelor-opgave om – og opdagede, at hun havde fået en akademisk tilgang til emnet. Hun gav op, og begyndte at skrive sine ’normale’ sange – med pop-opbygningen: En fortælling i verset, et c-stykke og så svaret i omkvædet. Altid en pointe.

Ingen kur

Og så opdagede hun, at der ikke er nogen pointe i forhold til døden. Hun ville ikke kunne sige noget genialt. Der er ingen kur mod ventesorg. ”Så begyndte jeg at tænke på sangene om ventesorg som et fysisk rum, man kan træde ind i. Jeg måtte tage udgangspunkt i mit eget liv og min egen dødelighed for at kunne skrive relevant. Og så blev jeg skræmt. Som helt ung har man et distanceret forhold til døden, men jo ældre man bliver, jo tættere kommer det på. Det har taget meget energi, for det er så intenst. Også at opføre sangene.”

De havde nok forventet sig noget meget dystert, men sangene handler om livet. Det overrasker folk.

Ester Haslund-Gjerrild fortæller, at ved koncerterne i kirkerne er folk meget rørte. De havde nok forventet sig noget meget dystert, men sangene handler om livet. Det overrasker folk. I en time er der plads til at forholde sig til at være et dødeligt menneske. Og at man er sammen om det i kirkens rum. Foreløbig har hun aftale om yderligere to koncerter på den måde. Hun har undervejs haft et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og organisationen Skyggebørn: For børn, der er ved eller har mistet. Hun har også fundet andre samarbejdspartnere – hun skal bl.a. optræde i Tingbæk Kalkminer.

Ventesorg
Ventesorg er den sorg, man kan opleve, mens man venter på at miste en, der er alvorligt syg eller døende. Ventesorg kan også indbefatte sorg over de forandringer, der kan ske hos et menneske, som har en demenssygdom eller anden alvorlig sygdom.

Rumme tabuet

”Jeg vil gerne udforske mellemrummet mellem det terapeutiske og det kunstneriske. Som jeg har det nu, skal jeg ikke arbejde som terapeut. Men det er knaldhamrende hårdt – jeg er fuldstændig brugt emotionelt efter en koncert. Jeg kan mærke tabuet og skal rumme det. Men det er også hårdt, fordi det er mig, der skal skaffe pengene. Lige nu er jeg i gang med at indspille de ni sange, der alle handler om ventesorg. Det er en lang proces og dyrt, men jeg håber at kunne udgive i 2024.”

Er du så færdig med Ventesorg?

”Det er lidt mærkeligt. Jeg har følt det som en længsel at skrive de sange og tænker nu: Var det så det? Sangene er utrolig enkle. Hverdagsfortællinger, der placerer store tanker mellem støvsugning og indkøb. Var det det? Men samtidig er det gået op for mig, at tingene ikke behøver at være så komplicerede. Ikke så dramatiske. Bare små ting.” – Indkapslet i ni enkle sange.

Nyvasket lufttørret sengetøj
Hvis en himmel eksisterer
og det at dø føles ligesom
at lægge sig i nyvasket lufttørret sengetøj
Så føles det ikke så skræmmende
for mig at tænke på
En måde skal jeg jo dø på

Hvis en himmel eksisterer
håber jeg at der findes
kaffe som er ristet lyst
serveret i en porcelænskop
med en hank og med en tynd kant
For jeg elsker kopper med en tynd kant
Og jeg håber at det er lidt sandt
At en himmel eksisterer
At en himmel eksisterer
At en himmel eksisterer

Læs også

“Mødet med døden” – Jens Kvist fortæller om arbejdet på Hospice Vangen i Nørresundby.