Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!

”Gå ind i byen og hent et æsel” sagde Jesus til disciplene.

Gud har ikke bedt mig hente et æsel, men ofte er det lige så underlige ting, Gud hvisker til mig.
Hvor jeg føler mig til grin og har svært at finde et Halleluja frem.

Min sunde fornuft står ofte i vejen – eller min ulyst til at være underlig. Selv for Gud.
Men jeg har lært, at lydigheden i de latterlige forehavender med Gud – de baner vej for “han som kommer”.

De er Guds fodtrin på vej til andre menneskers liv, hvor Jesus banker på døren med et “Må jeg komme ind?”

Det prøver jeg at huske, når Gud be’r mig om ”fjollede” ting.
Velsignelsen følger, når du kommer til andre i Herrens navn.

Mattæus 21,1-9

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«