Tro, tarteletter og taknemlighed

Lyt til artiklen:

Meningen med livet ændrer sig med alderen. Når man bliver ældre handler det mere om at samle på relationer end at samle på materielle goder. Derfor blev en veltilberedt tre-retters middag til Sommerhøjskolens festaften pludselig til mere end bare et måltid. Den bliver symbol på det, livet handler om: Nærvær, fællesskab, taknemlighed – og tro.

Lovsang? Eller morgengymnastik? (Foto: Kurt Bøgsted)

Livet som ældre får også mening, når vi deler liv og tro i pausen efter tarteletterne eller inden den hjemmelavede isdessert. Troen bliver levende gennem de historier, vi fortæller fra et langt liv – med den tilpasse mængde humor, der følger af, at de færreste tager sig selv særligt højtideligt, når livet er blevet langt nok.

Kun for sjov

Det hele begyndte med et festligt causeri hvor multimennesket – skuespiller, tegner, kostumedesigner, instruktør, musiker og sanger – Robin Haslund Buch fortalte om sit brogede liv og gav overbevisende prøver på et musikalske talent, der inkluderede en overbevisende lektion i at jodle(!). Meningsfuldt er nok en overdrivelse – men nogle gange er det befriende bare at lade sig underholde for sjov.

Fri bar!

Chresten Eskildsen, ugens præst, aftenens tovholder og en af de mange frivillige, bød velkommen til aftenens arrangement. Det vakte en del jubel, da Chresten bekendtgjorde, at der i dagens anledning var fri bar! Køen ved bordet med drikkevarer blev pludselig meget lang.

Sommerhøjskolen samlet på plænen foran skolen (Foto: Kurt Bøgsted)

Musikalske mellemspil hele aftenen

Og så gik det ellers løs! Med Hans Hjort ved klaveret tog vi fat på den første af aftenens 11 fællessange fra Højskolesangbogen. Jens Sejer Andersen skrev ”Hvor du sætter din fod” til Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborgs 50-årsjubilæum i 2001, men et enkelt vers kunne være skrevet til Sommerhøjskolens festaften:

Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?

Sinne Christensen og Chresten Eskildsen – to af de frivillige (Foto: Kurt Bøgsted)

Spiselig bordpynt?

I skarp konkurrence med serveringen af tarteletterne greb Chresten mikrofonen og henledte opmærksomheden på den flotte bordpynt. ”Stor tak til Jette… og jer, der har hjulpet” lød det fra Chresten, der blot ville høre om bordpynten var spiselig. Det var den ikke! Serveringen taget i betragtning kom Chresten nok ikke til at gå sulten fra bordet – selv uden spiselig bordpynt.

”De sange vi kender…”

Vi sang nyere salmer og sange af Iben Krogsdal, Lisbeth Smedegaard og Jens Rosendal. Solide tekster men på lidt for svære melodier, var den udbredte mening ved bord 2. Vi blev støttet af venlige opfordringer til pianisten om at ”finde nogle sange, vi kender…”. Hans kvitterede med ”Visen om de atten svaner.” Den kendte vi! Selv om Cornelis Vreeswijks vise med melodi af ABBA’erne Björn Ulvaeus og Benny Andersson er stort set ukendt i Sverige.

Sommerhøjskolen

Foregår hvert år en uge i sommerferien på Rebild Efterskole i Himmerland. BaptistKirken er arrangør, men det er i praksis en stor flok af frivillige, der planlægger og gennemfører arrangementet. Programmet byder på gudstjenester, andagter, udflugter, foredrag og rig mulighed for dybe samtaler. Køkkenholdet er specielt værdsat og yder år efter år en fantastisk indsats. En deltager bemærkede til festaftenen: ”Det bliver hårdt at vænne sig fra seks måltider om dagen!”
Du ser ikke meget reklame for Sommerhøjskolen: Der er som regel totalt udsolgt få dage efter tilmeldingen åbner.

Tak til Birgit

Et enkelt indslag kaldte på sin helt egen klapsalve. Meget præcist 18 klap for hvert år Birgit Hebbelstrup stod i spidsen for Sommerhøjskolen. Eller måske var det mere end 18 år? Ingen har holdt regnskab, og det satte BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard ord på:
”Det er faktisk et hæderstegn, at ingen helt kan huske, hvor længe du har været med.”

… og tak til alle de andre frivillige

Der var også tak og bifald til alle de andre frivillige, der havde bidraget til Sommerhøjskolen. Alle blev nævnt ved navn og takket for indsatsen. En flot boggave fulgte med takken. En enkelt modtager af Maria Hellebergs roman over Paulus’ liv: ”Ramt af lyset” filosoferede over, om titlen afspejlede BaptistKirkens ønske til hans fremtidige frivillige indsats! Svaret nåede vi desværre ikke til. Desserten, Bjarnes hjemmelavede is med chokoladestykker af meget passende størrelse, var på vej rundt.

Solnedgang over Rebild Efterskole (Foto: Kurt Bøgsted)

Lejrbål

Sinne Christensen tog ordet og takkede alle de gamle spejdere (og dem, der gerne ville have været det) for deltagelse i ugens lejrbål: ”Skolen har jo en bålhytte og den skulle da bruges til noget, så vi mødtes og sang alle de kendteste spejdersange,” fortalte Sinne. Ved bord 2 bemærkede en deltager stille, at det havde været helt fantastisk at sidde rundt om bålet igen og tænke årtier tilbage: ”Så gik vi hjem klokken elleve – og det var stadig helt lyst og klart – ligesom dengang…”

Det skal jo slutte

Vi nærmede os afslutningen. Men inden da skulle der synges – for alvor. Hans Hjort havde taget kritikken til efterretning, og nu sang vi de kendte sange, så det gjaldede i samlingssalen på Rebild Efterskole: ”En yndig og frydefuld sommertid”, ”Solen er så rød mor”, ”Spænd over os dit himmelsejl” og ”Stille, hjerte, sol går ned”.

Der blev sunget! (Foto: Kurt Bøgsted)

Andagten tog – ligesom andagterne ugen igennem – udgangspunkt i korsordene med inspiration fra Søren P. Grarups illustrationer. De syv sætninger Jesus sagde, da han var blevet korsfæstet. Chresten læste det syvende korsord, der var hentet fra Lukasevangeliet, kapitel 23, vers 46: ”Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.”

Chresten delte en refleksion: Jesus overgav sit liv til Gud. Overgivelse kan ske under tvang eller frivilligt i tillid til den, man overgiver sig til. Lige inden korsordet havde Jesus råbt og spurgt sin Far, om han havde forladt ham. Jesus fik aldrig svar på dette spørgsmål. Gud svarede ikke. Alligevel overgav Jesus sig – i tillid til sin Far.

Vi sluttede – som utallige møder i baptistsammenhænge er sluttet gennem tiden – med at tage hinanden i hænderne og synge ”Velsignet er det bånd”. Måske er det bare nostalgi og indbildning – måske er det Helligånden, der kigger forbi: Alle gik vi hjem med bevidstheden om, at vi er ”del af et os”.