Jeg mindes stadig specielt min far, der stolede på andre mennesker og altid havde en tillidsskabende væremåde. Uanset om der i mit hjem blev lagt vægt på, at man skulle være tilbageholdende, afventende og aldrig føre sig frem, betød min fars væremåde, at jeg blev vist den tillid, som har betydet så meget for mig senere hen. Fx når jeg i realskolen kom hjem med min karakterbog og kommentaren lød: ”Du gjorde det vel så godt, du kunne”, selv om det var klart, at det kunne være gjort bedre.
Tillid som klippegrund
Kærligheden er det største, står der. Ja, kærligheden er storslået, forunderlig, livgivende. Men den menneskelige kærlighed er skrøbelig og kan være flygtig, for hviler den ikke på tillid, falmer og visner den let. Og det med tillid kan være noget besværligt noget. Tillid er – at stole på sin næste; stole på, at det sagte ord er sandt og vil blive fulgt op af tilsvarende handling. At opnå og indgyde tillid tager tid. Tillid er for kærligheden, hvad klippegrunden er for huset.
“Den bedste måde at finde ud af om du kan stole på en person, er at stole på personen.”
Hemingway
Tillid som sammenhængskraft
Tillid er afgørende for sammenhængskraften i parforholdet, i fællesskaber og det danske samfund. Intet forhold eller fællesskab kan eksistere, hvor mistillid hersker. Ingen er vel i tvivl om, at tillid er afgørende for de gode relationer til vores næste, men har vi nu den tillid til vores egne fællesskaber og til samfundet?
Afgørende for vores kirkesamfunds og menigheders fremtid er, at vi viser tillid til den valgte ledelse, vores ansatte og frivillige. Tillid til, at alle arbejder bedst muligt i overensstemmelse med muligheder og fælles beslutninger. Det må være udgangspunktet i vores drøftelser og handlinger.
Tillidssamfund
Gid det også gælder for vores politikere. Der er i dag en tendens til at lovgive på grundlag af mistillid, også i situationer hvor det alene er enkeltpersoner, der har misbrugt tilliden. Det er synd for Danmark.
Giv din mening til kende