Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Tilbage til fremtiden

Tilbage til fremtiden

Teologisk Forum har – på efterspørgsel fra menighederne – udgivet en publikation om dåben. Den er befriende kortfattet og sat indbydende op med forskellige skrifttyper og fængende farverige billeder! Man har ikke tilstræbt at fremstille en sammenhængende dåbsteologi, men i stedet at give perspektiver på den kristne dåb til eftertanke og inspiration.

Perspektiver på den kristne dåb

Det fremgår frimodigt af forordet, at man håber, at læsningen af publikationen vil udfordre mange til at blive døbt. Det er optimistisk, selv om jeg ikke er i tvivl om, at mange af os, som er gammeldøbte, gennem læsningen kan uddybe vores forståelse af dåben og på den måde blive bedre til at sætte ord på den ordløse erfaring af dåbens betydning i vores eget liv.

Det er nyttigt at kende sit bagland for på et solidt grundlag at kunne bevæge sig fremad. Bogen giver en indføring i dåbens bibelske ophav og peger derefter frem mod den moderne kirkes forvaltning af den.

Først og fremmest peger bogen på evangeliet om Guds Rige. Og vores kald til tjeneste, når vi har ladet os døbe.

Dåbens virkelighed

Det tiltaler mig, at bogen taler i ord og billeder til både hjertet og hjernen. Det tiltaler mig også at læse en bog om dåben, hvor vi er færdige med at tale om ‘jeres dåb’ kontra ‘vores dåb’. Selvfølgelig er hovedvægten på baptistisk dåbssyn, men først og fremmest peger bogen på evangeliet om Guds Rige, og vores kald til tjeneste, når vi har ladet os døbe.

Det hedder i bogen: ”I dåben træder den døbte aktivt ind i den virkelighed – det åndelige fællesskab – der gælder for alle, der er i Jesus Kristus. I dåben finder alle døbte enhed i det gudsrige, som overskrider alle menneskelige forskelle. Den kristne dåb er en dåb til Kristi navn. At blive døbt er derfor at blive ‘kristen’.” (s. 27).

Brug bogen

Brug bogen som inspirationsbog i menighedsrådet, i bibelgruppen. Åben bogen sammen med spejderne og i ungdomsforeningen. 

Giv din mening til kende