Fælles for Menighedsfakultetets undervisningstilbud er troen på, at teologien bedst udfoldes i spændingsfeltet mellem teksten, tiden og menigheden. Vi lægger vægt på højt akademisk niveau, praksisnær undervisning og den studerendes faglige, menneskelige og åndelige udvikling.
Vi glæder os over også at have studerende med frikirkebaggrund.
MF deler trosgrundlag med Folkekirken, og hovedparten af vores studerende ender som præster i sogne-, valg- og frimenigheder, mens andre ansættes i kirkelige organisationer eller international mission. Vores uddannelsestilbud er åbne for alle interesserede, og vi glæder os over også at have studerende med frikirkebaggrund.
MF arbejder tæt sammen med Fjellhaug International University College (FIUC), som har hovedsæde i Oslo og underafdelinger i København og Aarhus. MF har egne studiefaciliteter tæt på Aarhus Universitet. Vi samarbejder med missionsselskaberne Promissio og Israelsmissionen om at bringe teologi og mission i frugtbart samspil.
3-årig bacheloruddannelse
MF’s hovedbidrag er at levere undervisningen til FIUC-Aarhus’ treårige bacheloruddannelse i teologi og mission. Uddannelsen giver en solid teologisk basis med bibelfag, græsk, hebraisk og latin, kirkehistorie, samt systematiske fag som dogmatik og etik og praktiskteologiske fag som prædikenlære og sjælesorg.
Vi tilbyder endvidere en etårig overbygning, så man kvalificeres til at søge ind på kandidatuddannelser på universitetet.
Enkeltfagsstudier
Under navnet ’Netstudier’ tilbyder FIUC-Aarhus fra efteråret 2021 udvalgte fag fra bacheloruddannelsen som online-undervisning.
Akademisk efteruddannelse
Hvert semester tilbyder MF et halvårsmodul i en akademisk efteruddannelse, som er åben for alle, der har en uddannelse på minimum bachelorniveau. Der undervises i dagtimerne på MF seks fredage fordelt over semesteret, og der er mulighed for at afslutte med en eksamen.
Kirkehøjskole
Kirkehøjskolen er et omrejsende tilbud for det vågne lægfolk rundt om i landet, der gerne vil arbejde i dybden med troen. En vintersæson består af fem undervisningsaftener med fire lektioner pr. gang. Underviserne er MF’s lærere samt lokale præster med MF-baggrund. Kirkehøjskole 2021-22 afholdes i København.
Teolkursus
Der arbejdes i dybden med teologiske problemstillinger med vægt på både det faglige og det opbyggelige aspekt.
Teolkursus er en konference over fire dage på MF, hvor der arbejdes i dybden med teologiske problemstillinger med vægt på både det faglige og det opbyggelige aspekt.
Omfattende lyd- og videobibliotek
Der er stor inspiration at hente i MF’s omfattende lyd- og videobiblioteker med optagelser fra kurser og konferencer gennem årene. Ressourcerne er frit tilgængelige.
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
MF udgiver et tidsskrift med forskningsbaserede artikler om emner fra spændingsfeltet: Teologi, kirke og mission. Bidragsyderne er MF’s lærere samt andre relevante fagpersoner.
Frikirkekristne er velkomne!
Alle med frikirkebaggrund er lige så velkomne som alle med folkekirkebaggrund. MF har en primært luthersk vinkel på teologien og kristentroen, men vi har udblik og lader os inspirere af indspark fra frikirkestuderende. Frikirkemanden Jamie Lieberkind fortæller på en kort video, hvordan han har oplevet at modtage undervisning på en luthersk uddannelsesinstitution.
Menighedsfakultetets uddannelses- og undervisningstilbud:
Læs mere på flg. hjemmesider:
- teologistudiet.dk
- teologi.dk/efteruddannelse
- Program for Kirkehøjskole: https://teologi.dk/wp-content/uploads/2021/03/kirkehoejskole-2021-22-program.pdf
- Program for Teolkursus 2022: https://teologi.dk/wp-content/uploads/2021/07/teolkursus-2022-program-per-2.7.2021.pdf
- Lyd- og videobibliotek: https://teologi.dk/bibliotek-2/lydbibliotek/
- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke: https://teologi.dk/dttk/
- Videoen med Jamie Lieberkind: https://www.youtube.com/watch?v=7DrgR0fLN5c&ab_channel=Menighedsfakultetet
Giv din mening til kende