Lyt til artiklen her:

”Hvad laver du, hvis jeg møder dig en helt tilfældig aften?” Spørgsmålet får Sebastian til at grine højt:
”Hvis jeg ikke laver et eller andet bestyrelsesarbejde eller sidder til møde, kan jeg godt lide bare at være social sammen med andre. Min kæreste spiller klaver og nogle gange synger vi sammen, selvom det ikke altid lyder så godt, når jeg synger med.”

Liv i fællesskab fylder meget for Sebastian. Ved siden af statskundskabsstudiet på Københavns Universitet handler livet om kæresten, bofællesskabet, fællesskabet i den kristne fodboldklub FC Udfordringen og vennerne. Men lige nu er det især én opgave, der trækker: Sebastian er ny formand for BBU. Og han har et mål med arbejdet:
”Jeg tror meget på fællesskaber, der er inkluderende og attraktive, som er trygge og sjove at komme i. Det er det, der skal få børn og unge i kirken, fastholde dem, og få dem til at vokse i tro.”

“Der fik jeg lidt formandskasketten…”

Sebastian blev valgt til formandsposten i september 2025, men hans vej ind i BBU-ledelsen begyndte tidligere. I 2023 blev han næstformand, og da den daværende formand, Nicolas Fromsejer, rejste til Honduras i et halvt år, fik Sebastian “formandskasketten” i praksis.

“Der fik jeg prøvet det. Jeg kunne godt fornemme, at Nicolas godt ville give posten videre på en god måde. Så valget kom lidt naturligt. Jeg har svært ved ikke at engagere mig, når jeg først er i det,” siger han.

Sebastian Bækgaard

• Formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund siden september 2025.
• 24 år gammel, bor i København i et bofællesskab og læser statskundskab på 4. semester på Københavns universitet.
• Har rødder i Roskilde Baptistkirke, var ung i Pinsekirken i Odense i gymnasietiden og er i dag medlem af Kristuskirken på Nørrebro.
• Har gennem flere år været en del af BBU’s miljø – sommerstævner, ledertræning og som næstformand.
• Bestyrelsesmedlem i den kristne fodboldklub FC Udfordringen.
• Forsøger at dyrke sport, når lektierne ikke fylder for meget.

BBU som hjem – og en vej tilbage

Sebastian er vokset op i Roskilde Baptistkirke og BBU er næsten skrevet ind i familiehistorien. Både hans far og storebror har været engageret:
”Min far var med i ’gamle dage’, og min bror har også siddet som næstformand i en periode. Det var nok allerede dengang, da jeg var barn og teenager og kom med på Sommerstævne, at jeg for alvor fandt ud af, hvad BBU var”.

Sebastian peger på Sommerstævnerne og discipelskabs- og lederkurset SHIP som oplevelser, der har bidraget til hans udvikling som leder. Men også oplevelser, der har givet relationer på tværs af landet og oplevelsen af at være en del af noget større end kun den lokale hverdag.

Sebastian bruger sig selv som eksempel, da han peger på vigtigheden af at fastholde unge i foreningsarbejdet. ”Jeg flyttede med familien til Odense i 2019 og skiftede kirkesamfund til Pinsekirken. Men fordi BBU altid har været en del af mit tros- og kirkeliv, var det ikke svært at vende tilbage, da Nicolas opfordrede mig til at gå ind i arbejdet.”

“Det kan godt være, jeg sidder for bordenden…”

Sebastian er meget bevidst om sin manglende erfaring som formand. Netop derfor har han allerede gjort sig en del tanker om udfordringerne. På spørgsmålet: ”Hvilken type leder vil du gerne være?” svarer han:
”Det er vigtigt for mig at være inkluderende, når vi mødes i ledelsen. Jeg er nysgerrig på, hvad andre har at sige, og hvad vi hver især kan byde ind med. Det kan godt være, at det er mig, der sidder for bordenden, men det betyder ikke, at det er mine ord, der skal vægtes højst, eller at det er mig, der har ret”.

BBU rammer plet! (Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Han er bevidst om sine egne kompetencer i forhold til økonomi og drift, men lige så bevidst om, at han ikke har den store erfaring fra livet i lokalforeningerne eller som leder på Sommerstævnerne:
”Det er jo noget af det, jeg som leder skal være god til: At se de kvaliteter, som vi hver især har i ledelsen, sådan at de kan blive brugt. Det tænker jeg over, hver gang jeg sidder og styrer en dagsorden eller et møde”.

Hvad er BBU? “Alt sammen starter jo ude lokalt”

Når Sebastian skal forklare formålet med BBU, har han fokus på det lokale arbejde. Det er i lokalforeningerne, i menighederne, de unge møder fællesskabet første gang:

”Jeg synes, at vi nogle gange overser det lokale arbejde: Det, der sker ude i kirkerne. Det er jo der, langt de fleste har det første møde med BBU. Sådan skal det også være! Vi er jo en organisation for lokalforeninger”.

Sebastian fortæller videre om bestyrelsens arbejde, der har fokus på to spor: et nationalt spor med kurser og lederskabstilbud – og et internationalt spor med projekter, der rækker ud over Danmark.

Men logikken er den samme, uanset om man vil noget i sin egen by eller i et andet land: BBU skal hjælpe med at gøre det muligt. “Vi har et slogan,” siger Sebastian, “der hedder: Vi tror på det, du brænder for.” Han folder betydningen ud: BBU er forbundet, der har midler, ansatte og kompetencer, som kan sættes i spil og understøtte lokale drømme, dér, hvor nogen vil noget.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Frivillige og synlighed

Mange ungdomsorganisationer er presset på medlemstal. Når Sebastian kigger fremad i “100 dage, 1 år, 3 år” er det ikke medlemstal, der bekymrer ham mest.

Udfordringen er det frivillige engagement.

”Det er noget, vi snakker meget om. Vi har et lederskabstræningskursus, KEFAS, hvor vi lige nu mangler en stab. Noget af det, som jeg rigtig godt kunne tænke mig, var at finde en god løsning til at få engageret nogle flere frivillige. Vi har mange gode tilbud, men vi mangler nogle gange de frivillige til at køre dem”.

Sebastian peger også på synlighed som et andet fokusområde for bestyrelsen:
”Der er nogle lokalmenigheder og foreninger, som er rigtig gode til at bruge BBU, både vores støttepuljer og andre tilbud. Der mange foreninger, som har deres lokale liv, men måske mangler engagement i de nationale og internationale tilbud, som BBU har”.

Sebastian peger på, at BBU især har haft svært ved at engagere lokalforeningerne i Chin-menighederne på nationalt plan, selv om de er meget velfungerende lokalt.
”Det er noget af det, jeg drømmer om, at vi har fokus på hen over det næste år, måske to år. Vi har allerede fået to repræsentanter med i ledelsen, som også er aktive Chin Christian Association Denmarks (CCADK) ungdomsafdeling”.

Samarbejde

Sebastian glæder sig over samarbejdet med Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) om YEGOs arbejde i Rwanda. ”Der er faktisk lige blevet underskrevet et nyt projekt” fortæller han.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

”I forhold til BaptistKirken var det et lidt turbulent tidspunkt, jeg kom ind i ledelsen på. Sommerstævnet, som jo ikke er der længere, var jo der, hvor vi havde vores primære samarbejde. Men jeg oplever, at vi stadig holder kontakten. BaptistKirkens ledelse har en kontaktperson til BBU, som jeg for nylig har haft møde med. Men vi skal finde en ny måde at samarbejde på, når nu Sommerstævnet ikke er der længere.”

Et nyt samarbejdsområde er Inspirationsdøgnet den 24.-25. april 2026 på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia:
”Vi har en ansat med i planlægningen af Inspirationsdøgnet, og vi giver tilskud til deltagelse,” fortæller Sebastian, der fortsætter: ”Vi reklamerer for Inspirationsdøgnet på vores sociale medier og håber, at mange vil deltage.”

Demokrati som en del af traditionen

Til sidst i interviewet vender Sebastian tilbage til kultur og tro: det handler om demokrati. BBU har arbejdet med, hvordan flere kan deltage i demokratiet, når alt for få fx møder op til landsmødet. Nu er vedtægterne blevet ændret, så delegerede skal repræsentere de enkelte lokalforeninger. For Sebastian handler det om at værne om en demokratisk tradition – også i en baptistisk forstand, hvor forskellige stemmer bliver hørt og ansvaret løftet i fællesskab. Derfor sender Sebastian en opfordring til sine medlemmer: Mød op, når der er generalforsamling, når der skal tages beslutninger, både lokalt og nationalt.

En organisation, der vil dig og dit trosliv

”Hvis jeg kun møder BBU en enkelt gang: Til en konference eller ved et besøg i en lokalforening – hvad ønsker du så, jeg skal tage med mig videre i livet?” Sebastian bliver en smule overrasket over spørgsmålet, men svaret kræver ikke meget refleksion. Det kommer hurtigt:
”Jamen, så vil jeg gerne have, at du tager med, at du har mødt et forbund, en organisation, som gerne vil dig og vil dit trosliv, som støtter og underbygger det, du brænder for. Jeg tror, at vores slogan, at vi tror på det, du brænder for, fanger det meget godt: Vi skal være med til at understøtte alle de gode aktiviteter og alt det gode trosliv, som er forskellige steder, lokalt eller internationalt.”

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse

Find flere

Lyt til artiklen:

”Far i himlen, tak fordi vi må række ud og gøre en positiv forskel.” Det var Morten Kofoeds bøn ved indledningen af BaptistKirkens første online-seminar om international mission torsdag 24. april. Mødet samlede både unge og ældre om en fælles vision: At være lys og håb for mennesker, der har brug for os.

Vi mødes onlne

En ny måde at samles på

“Vi har brug for at holde gryden i kog,” lød det fra Morten Kofoed, Sekretær for International Mission, da han bød velkommen til webinaret. Ideen med mødet var at give et indblik i, hvordan BaptistKirkens internationale arbejde udvikler sig – i en tid, hvor der ikke er udsendte ”i marken”.

Efter den fælles bøn fortalte Morten om ideen med mødet: IM-udvalget (Udvalget for International Mission) vil fremover række ud til baglandet via korte online møder, så endnu flere får mulighed for at følge med i arbejdet.

Se hele webinaret

Du kan se hele webinaret (cirka en times varighed) på BaptistKirkens Youtubekanal – lige her!

Det næste webinar med IM-udvalget finder sted den 21. maj 2025, kl. 16 – 17. Her vil der bl.a. være fokus på projektet, der hjælper unge, enlige mødre. En projektidé, der er vokset ud af YEGO-teamets samarbejde med de unge i AEBR Youth.

De unge viser vejen

Mødets højdepunkt var præsentationen fra YEGO: Et mangeårigt samarbejde mellem Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (DBS). Formand Iben Kragh Nørlund og tidligere ungdomsleder Julie Mikkelsen fortalte engageret om ungdomsarbejdet, der i partnerskab med AEBR Youth i Rwanda skaber livsforvandlende projekter for unge i udsatte positioner.

Arbejdet bygger på ligeværd og partnerskab, ikke på dansk overlegenhed. Gennem små, målrettede projekter – som hjælp til unge mødre, uddeling af symaskiner og støtte til forældreløse – vokser håbet konkret frem.

Danske uledere fra YEGO sammen AEBR Youths frivillige i juni 2024

”Vi driver projekterne sammen. De har hånden på pulsen lokalt – vi understøtter og lærer af hinanden,” forklarede Iben.

“Vi er unge i Danmark, der sammen med unge i Rwanda drømmer om at skabe håb,” sagde Iben, som fremhævede det nyligt afsluttede projekt for forældreløse børn. Med støtte fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd, red.) er der udviklet netværk, givet kompetencer og muligheder til børn, som ellers ville være overladt til sig selv.

“Det største mirakel er at se, at en lille gruppe kan blive til 500, som hjælper hinanden videre,” fortalte hun og delte, hvordan tidligere projekter nu lever videre på børn og unges eget initiativ.

“Vi kan ingenting alene,” sagde Iben Kragh, “men ved Guds hjælp kan vi skabe noget, der forandrer liv.”

“Vi kan ingenting alene… men ved Guds hjælp kan vi skabe noget, der forandrer liv.”

Når kirker lukker – og håb alligevel lever

Morten Kofoed berettede om en alvorlig udfordring i Rwanda: Lukningen af hundredvis af kirker.

Det er lokale myndigheder, der lukker kirkerne med henvisning til regeringens nye, skærpede krav til kirkebygninger og uddannelse af præster og ledere.

“Det kan føles som at kæmpe i modvind. Det virker tilfældigt, hvem der får lov at åbne igen, men vi oplever samtidig en stærk vilje til at finde nye veje,” sagde Morten.

BaptistKirken samler nu midler ind til at støtte genåbningen af kirker, men venter på klare retningslinjer, før pengene frigives.

Rubura 1948 under Henry Gjerrilds besøg

100 år forankret i tro og fortælling

Henrik Andersen, der er tovholder på projektet “100 år i Afrika”, rundede mødet af med at løfte sløret for jubilæumsforberedelserne i anledning af at de første missionærer fra Danmark kom til Burundi i 1928.

“Vi har samlet et hold, der både kan finde de gode historier og sikre, at vi også får de glemte stemmer med,” fortalte Henrik.

Historiker Jens Wendel-Hansen har lovet at redigere en jubilæumsbog. Det er planen, at den udkommer i foråret 2028. I løbet af foråret 2025 regner udvalget med at have et hold af skribenter på plads.

Som en del af forberedelserne interviewer udvalgte både tidligere udsendte og deres børn.
“Det personlige vidnesbyrd har altid været et bærende element i vores mission. Det skal vi huske, når vi skriver historien,” understregede Henrik.

En tjeneste i forandring

Webinaret sluttede med en fælles bøn ved udvalgets formand Per Beck og med en påmindelse: ”Tak, Gud, fordi kaldet stadig lyder – og fordi vi får lov at tage det op.”

Mission er ikke forbeholdt dem, der rejser ud. Det er en fælles tjeneste, båret af bøn, fællesskab og tro – også hjemme fra Danmark.

Du kan se hele webinaret (cirka en times varighed) på BaptistKirkens Youtubekanal – lige her!

Det næste webinar med IM-udvalget finder sted den 21. maj 2025, kl. 16 – 17. Her vil der bl.a. være fokus på projektet, der hjælper unge, enlige mødre. En projektidé, der er vokset ud af YEGO-teamets samarbejde med de unge i AEBR Youth.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Unge mennesker har ry for at være optaget af sociale medier og øjeblikkelig tilfredsstillelse, men jeg oplever, at de søger fællesskaber og frivilligt arbejde, hvor de kan gøre en forskel.

Deres søgen er intens og udbredt, men svær at fange? Rekruttere? Eller bare blive helt klog på? Deres søgen er drevet af et dybt ønske om at skabe forandring, lære nye færdigheder og opleve verden på en meningsfuld måde.

Hvorfor internationalt missionsarbejde?

De unge angiver flere grunde til deres engagement i internationalt arbejde. For det første har de et stærkt ønske om at gøre en forskel. Mange er motiveret af en passion for at hjælpe andre og at se den konkrete effekt af deres indsats. Derudover tiltrækkes de af muligheden for at lære om og blive inspireret af andre kulturer for at udvide deres horisont og berige deres forståelse af verden.

En passion for at hjælpe andre.

En anden faktor er ønsket om ansvar og personlig udvikling. Gennem missionsarbejde, fx i Yego[1], får unge chancen for at tage ansvar og få nye kompetencer i praktisk og administrativ projektledelse, men også indenfor det relationelle og kulturudvekslingen. De oplever, at deres bidrag har en direkte indvirkning på projekterne og på de mennesker, de hjælper. Det kan være utroligt givende og motiverende.

Frivillig i det internationale missionsarbejde

I 2018 deltog jeg på en af Yegos studieture og oplevede landet Rwanda, dets mennesker og de projekter, der var i gang. Det var helt fantastisk, givende, udfordrende og inspirerende. Oplevelsen gjorde en stor forskel for mig og var en afgørende faktor for, at jeg samme år ansøgte om at blive en del af Yego-teamet. Studieturen gav mig et grundlæggende kendskab til partnerskabet mellem Yego og BaptistKirkens internationale missionsudvalg og til selve projekt- og missionsarbejdet.

Jeg blev dybt inspireret af de fantastiske, handlekraftige og motiverede børn og unge, jeg mødte i Rwanda. Deres livsbetingelser var og er barske, men deres evne til at gribe mulighederne var utroligt inspirerende. Muligheder, som kræver meget af dem, men som de stoler på, kan skabe håb, fællesskab og livskvalitet. De har en grundlæggende tillid til, at selv på trods af uretfærdige livsvilkår, har Gud en plan for dem og en uendelig kærlighed til dem.

De fantastiske, handlekraftige og motiverende børn og unge, jeg mødte i Rwanda.

Efter seks år finder jeg stadig og måske endda mere motivation for det internationale arbejde. Det er uvurderligt at være en del af et partnerskab, som skaber forandring og gør en forskel. På min seneste tur til Rwanda oplevede jeg igen, at jeg er med til at skabe rammerne for, at projekternes indhold kan skabe håb og forandring i børnenes hverdag, og samtidig opbygger jeg tætte relationer og venskaber, som har stor betydning i mit eget liv.

En del af Yegos arbejde

Mange unge danskere og rwandere i Yego har efterfølgende engageret sig i det internationale arbejde. Den erfaring og de relationer, de har opbygget gennem Yego/AEBR Youth[2], har en umiddelbar effekt, men også en langsigtet indflydelse på deres engagement i internationalt arbejde. Det er en glæde at se tidligere frivillige fortsætte med at bidrage til globale projekter og tage deres erfaringer og lærdom med sig videre.

Hvordan rekrutterer og fastholder vi de unge?

At forstå, støtte og målrettet arbejde med de elementer, som er med til at skabe kendskab og motivation hos unge, er nøglen til at rekruttere og fastholde dem i det vigtige arbejde.

Den mest afgørende faktor er relationerne. Det er vigtigt at skabe et miljø, hvor relationer og fællesskab er i fokus. Unge ønsker at engagere sig frivilligt sammen med deres venner. Samarbejdet med mennesker fra både Danmark og Rwanda, som man er blevet venner med, giver en sjovere og mere givende oplevelse. Det skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold, som er afgørende for langvarig motivation.

Desuden oplever mange unge, at arbejdet er meningsfuldt for dem selv og for de børn og unge, de skaber forandring for, og for de lokalsamfund, hvor projekterne er med til at skabe udvikling. Følelsen af at gøre en reel forskel motiverer til at fortsætte den frivillige indsats.

Det er også afgørende at kommunikere de gode historier fra missionsarbejdet på en positiv, fortællende og inspirerende måde. At høre om de positive forandringer skaber en nysgerrighed og interesse, som vil give lyst til at deltage og blive frivillig. Det kan gøres gennem sociale medier, workshops, foredrag og personlige beretninger fra tidligere frivillige.

Endelig skal vi blive bedre til at introducere børn og unge til missionsarbejde i en tidlig alder. Ved at inkludere information om missionsarbejde i børne- og ungdomsprogrammer, i spejderarbejde og på Sommerstævnets spor kan vi skabe en tidlig interesse og kendskab til arbejdet. Forhåbentlig vil de så finde det spændende og naturligt at engagere sig, når de bliver ældre. Det vil sikre en kontinuerlig strøm af dedikerede unge, der er klar til at tage stafetten op og fortsætte vores internationale missionsarbejde.

[1] Danske Baptisters Spejderkorps og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbunds fælles internationale missionsarbejde

[2] Ungdomsorganisationen i Baptistkirken i Rwanda

Relateret

• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission

Find flere

Lyt til artiklen her:

Vi har nu været i Rwanda i tre måneder, og vi er fyldt op af gode og vilde oplevelser. Hver uge bringer nye eventyr og læringer. Vi er hver dag overraskede over den varme gæstfrihed, vi møder fra lokalbefolkningen, når vi tager forskellige steder hen. Vi har nu haft endnu mere program sammen med alle de skønne børn og nyder at være sammen med hver og en. Deres smil og latter bringer glæde i vores hverdag hernede, og vi er taknemmelige for hvert øjeblik, vi bruger sammen med dem.

Glade børn i projekt Abana B’imana (Foto: YEGO)

Meningsfulde relationer

Vi har været afsted i næsten 3 måneder og føler os godt tilrette og tilpas i Rwanda. Vi bor lige nu i vores andet hjem, som vi kalder det, og arbejder hver dag sammen med mange af vores gode venner. Vores relationer her er blevet mere meningsfulde, og vi har skabt et bånd til hinanden og deler en hverdag sammen. En hverdag hvor der bliver arbejdet, snakket, grinet og mest af alt hygget!

Vores relation til de forældreløse børn

Vi har haft flere fieldtrips og camps sammen med alle børnene og har kun to arrangementer tilbage, før vi skal hjem. Vi har kunnet observere deres udvikling og vækst. Deres energi og entusiasme smitter af på os alle, og vi gør vores bedste for at støtte dem på alle måder. Vores tid sammen med børnene inkluderer undervisning, leg og masser af kærlig opmærksomhed. Vi kan se, hvordan vores, og alle andre frivilliges, indsats gør en forskel, hvilket motiverer os til at give endnu mere af os selv.

Abana B’imana

betyder ”barn af Gud”: Det handler om forældreløse børn i Rwanda. Projektet stræber efter at forbedre de forældreløse børns livskvalitet og give dem et håb for en bedre fremtid. Det sker med hjælp fra frivillige i projektet, gennem forskellige lejre, med undervisning og med de såkaldte ”Groups of Hope”, som børnene kan deltage i, i deres lokale byer.

Yego har udsendt tre danske ungdomsledere: Karoline Bundgaard, Mie Nordlund Kragh og Julie Mikkelsen til projektet.

Vi har lært børnene meget bedre at kende, og de er begyndt at åbne meget mere op for os end før. De er virkelig blevet frimodige og vil meget gerne fortælle deres historier til os. Det er helt sikkert de modigste børn, vi kender. Deres baggrundshistorier er hjerteskærende at høre, men deres håb og drømme for fremtiden gør os simpelthen så glade. Vores relation til alle børnene er rigtig vigtig, ligesom deres relation til os er vigtig, og det er virkelig dejligt at se kæmpestore smil, hver gang vi mødes med dem.

Sproget er en udfordring

Sprogbarrieren fylder stadig en del, men vi har efterhånden fundet ud af hvilke lege, børnene allerbedst kan lide. De er altid rigtig engagerede, når vi mødes med dem, og de byder ivrigt ind med forslag til forskellige lege, som de synes er sjove. Dette er en markant ændring i forhold til de første gange, vi mødtes med dem, hvor de var mere tilbageholdende.

Plads til leg og undervisning (Foto: YEGO)

Populære lege

Nogle af de mest populære lege blandt børnene er blandt andet Kluddermor, klappeleg, ”Appelsin-, banan-og æble leg”, swup, sten-saks-papirkonkurrence og banke-banke-bøf. Disse lege er blevet favoritter og bliver hyppigt brugt, hvilket tydeligt viser børnenes glæde ved dem. En af de helt store favoritter er blevet sangen ”vi vil vandre i Vor Herres lys”. Denne sang findes nemlig både på dansk, engelsk og kinyarwanda, og så er den supersimpel. Der er derfor gået en masse tid med at lære os sangen på kinyarwanda, og at lære dem sangen på dansk. Og det er simpelthen bare det sjoveste for os alle sammen, når vi synger sangen på dansk, for det er altså ikke det nemmeste sprog at lære. Men de gør det faktisk rigtig godt, og de synes, at det er supersjovt at lære en smule af vores sprog. Når vi taler med børnene, fremhæver de altid legene som noget af det bedste ved vores camps eller fieldtrips. Ved legene bliver der grinet og hygget, og sprogbarrieren forsvinder næsten helt, da det ikke kræver den store sproglige kunnen for at lege disse lege med hinanden.

Danskerbesøg og dage som turister

I uge 18, 19 og 20 havde vi danskerbesøg her i Rwanda. Det startede med, at Mies søster Iben kom forbi i en uge. Iben, der er ”præsident”, som det så fint hedder hernede, for YEGO, var her med flere kasketter på, da hun både skulle ordne arbejde og også hygge sig med os. Ugen blev brugt på at afholde camp for børnene, holde møder på kontoret, drikke en masse kaffe og bare nyde hinandens selskab. Det var simpelthen så dejligt, især for Mie, at få Iben på besøg.

Der blev også tid til at være turister i det skønne Rwanda (Foto: YEGO)

Midt i uge 19 fik vi besøg af hele Karolines familie, samt Sinne og Gunnar (tidligere udsendte, red.). Tiden med dem blev brugt som turister, hvor vi så en masse ting, som vi ikke havde nået ellers. Vi besøgte Butare og Nyantanga, for at se hvor Sinne og Gunnar boede tilbage i 1993-1994. Det var rigtig spændende at se, især for Karoline og hendes familie, som har hørt historier derfra i mange år. Derudover brugte vi et par dage på at tage på safari i Akagera National Park. Det var en oplevelse, vi virkelig havde set frem til, og den levede fuldt ud op til forventningerne. Selvom vi ikke fik set elefanter. Vi så til gengæld både flodheste, krokodiller, giraffer, løver, næsehorn og mange andre spændende dyr. For Mie og Julie var det første gang de oplevede safari, og det var langt fra zoologisk have hjemme i Danmark. Det var virkelig en fantastisk oplevelse. Vi nød ugerne med dansk besøg rigtig meget.

Foto: YEGO

Tiden løber ud

Nu har vi næsten ingen tid tilbage, men vi glæder os til det program, vi har. Vi ser frem til vores sidste to fieldtrips i de sidste regioner, og vi håber, at de bliver lige så gode som de første tre. At være sammen med disse børn er en utrolig oplevelse, og vi føler os virkelig privilegerede over at kunne bidrage til deres glæde og udvikling. Derudover glæder vi os også meget til at komme hjem til Danmark, hvor vi både deltager i centerlejren på Øksedal og sommerstævnet i Mariager.

YEGO’s ungdomsledere
Karoline Bundgaard
Mie Nordlund Kragh
Julie Mikkelsen

Mere information

Følg med på YEGO’s Facebookside

Andre artikler om YEGO:
YEGO’s ungdomsledere skaber håb for forældreløse børn i Rwanda
”Young Single Mothers” – projektet, der giver enlige mødre nyt liv
YEGO-teamet på besøg i Rwanda
Unge mødre får nyt liv
Ungdomslederudveksling i Rwanda
YEGO-tur til Rwanda

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Lyt til artiklen:

YEGO er et partnerskab mellem Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, Danske Baptisters Spejderkorps og AEBR Youth i Rwanda. YEGO har i øjeblikket et ungdomsleder-program, hvor tre danske unge er i Rwanda i ca. 5 måneder.

Solen står op tidligt og går ned tidligt, men dagene bliver udnyttet og er fyldt med spændende program. Møder på kontoret, besøg i felten, børnelejr, kirke og meget mere.
Lørdag og søndag er normalt weekend, også her i Rwanda, men denne weekend stod programmet på børnelejr for 50 forældreløse og 10 ungdomsfrivillige. Her blev der undervist i mental sundhed og traumeheling, samt hvordan man undgår at ende i stof- og alkoholmisbrug. Derudover var der gruppearbejde, undervisning i menneskerettigheder, storytelling og en masse leg og sociale aktiviteter. Jeg selv og YEGOs seks ungdomsledere stod for bl.a. leg og sociale aktiviteter, morgenandagter og undervisningen i menneskerettigheder.

Foto: Iben Kragh Nørlund

Forældreløse børn trives

Jeg besøgte en gruppe af de forældreløse børn sidste år i februar. Det var en gruppe, som ikke kendte hinanden. Børn som alle tydeligt var tynget af skam og sorg. De var ikke trygge i at dele deres historier med hinanden, og de var heller ikke vilde med at lege eller synge, som jeg ellers oplever, at stort set alle i Rwanda nyder. Det var et tungt besøg, men også et besøg som tydeligt viste, hvor meget dette, nu kørende, projekt ville kunne betyde for den gruppe af forældreløse børn. Nu har jeg fået fornøjelsen af, kun halvvejs i projektet, at opleve de samme børn frit og frimodigt dele deres historier, lege, grine og nyde godt af hinandens selskab, træningen og ikke mindst af det nye spirende håb, de har skabt for sig selv ved at tage mod til sig og deltage i dette projekt.

Flere af børnene beskriver fællesskabet mellem hinanden og de frivillige som en ny stor og stærk familie, og jeg ser virkelig frem til at følge disse modige og håbefulde børn og unge det næste stykke tid, hvor sidste del af projektet løber af stablen.

Foto: Iben Kragh Nørlund

Unge mødre får nye liv

Tirsdag kørte jeg mod syd til Butare for at besøge de unge mødre fra BaptistKirkens nyeste projekt. Jeg blev introduceret og vist rundt af Esperance, som udover at være projektets psykolog, er en sej ildsjæl, der arbejder sammen med de unge mødre. Et meget inspirerende gensyn med en ægte power-kvinde, som meget tydeligt gør en forskel i de unge mødres liv. Hun er med til at skabe tryghed og motivere, hun er et fantastisk optimistisk menneske, som tydeligt er med til at ændre pigernes mindset og giver dem selvtillid, gåpåmod og håb. De unge mødre mødes til sy-træning, frisør-træning og senere i deres spare- og lånegrupper. Jeg fik lov at være med til det hele, opleve og høre livshistorier og hvordan projektet skaber forandring både for den enkelte unge mor, men også for fællesskabet og lokalsamfundene.

Yego-teamet og Iben Kragh Nørlund sammen med lokale kræfter (Foto: Privat)

Partnerskab, der rykker

Udover energifyldte møder og aktiviteter med børn og unge, som deltager i forskellige projekter, har jeg mødtes med en masse gode folk på AEBR-kontoret, både i Kigali og i Butare.

Det er en kæmpe fornøjelse at være en del af dette fællesskab, som på vegne af baptistkirken i Rwanda og Danmark arbejder for bedre vilkår og forandring for mange mennesker.

Partnerskabet mellem den rwandiske baptistkirke og Baptistkirken i Danmark er værdifuldt og skaber håb og forandring.

Alle burde få lov at opleve mennesker og fællesskaber, som kæmper for dem.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Lyt til artiklen her:

For godt 4 måneder siden fik vi at vide, at YEGO’s projekt ”Abana B’imana” var blevet godkendt af Dansk Ungdoms Fællesråd, og at vi i marts skulle starte vores 4 måneder lange eventyr i Rwanda. Det var slet ikke til at forstå, at vi skulle bo i Afrika i 4 måneder, men nu er vi allerede over en måned inde i rejsen. Og vi er så småt begyndt at føle os hjemme i Rwandas dejlige solbestrålede land.

Ungdomslederne (fra venstre): Karoline Bundgaard, Mie Nordlund Kragh og Julie Mikkelsen (Foto: YEGO / Privat)

Projektet for de forældreløse

Projektet ”Abana B’imana” er oprettet af YEGO, som er et samarbejde mellem Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS). YEGO har siden 2012 samarbejdet med ungdomsforeningen for Baptistkirken i Rwanda (YNC), og projektet ”Abana B’imana” er det 6. projekt, der har kørt i Rwanda siden da.

”Barn af Gud”

Abana B’imana, som betyder ”barn af Gud”, handler om forældreløse børn i Rwanda. Projektet stræber efter at forbedre de forældreløses livskvalitet og give dem et håb for en bedre fremtid. Det kommer til at foregå med hjælp fra frivillige i projektet, gennem forskellige lejre, med undervisning og med de såkaldte ”Groups of Hope”, som børnene kan komme i, i deres lokale byer. I Rwanda er dét at have en familie en stor del af ens sociale og økonomiske støtte. Derfor er forældreløse børn en meget sårbar gruppe, der generelt er i risiko, både socialt, økonomisk og følelsesmæssigt. Ved at uddanne frivillige til at engagere sig i denne sårbare gruppe, forbedrer vi Baptistkirken i Rwandas frivillige base, og giver de forældreløse børn adgang til kirken og lokalsamfundet.

Ungdomslederne sammen med samarbejdspartnere i Rwanda (Foto: YEGO / Privat)

Rejsen til Rwanda

Natten mellem debn 8. og 9. marts 2024 stod vi i Kastrup lufthavn, med taskerne pakket og passet i hånden. Det var endelig blevet tid til at tage hul på et eventyr og, hvad vi allerede var sikre på, et meningsfyldt frivilligt arbejde. 15 timer senere stod vi på rwandisk grund, og en drøm for os alle var blevet til virkelighed.

Sabbatår med mening

I Danmark har vi alle sabbatår, så da vi hver især blev spurgt, om vi ville 4 måneder til Rwanda, kunne vi ikke andet end at takke ja. Det er for os alle en mulighed for at komme på en længere rejse, samtidig med at gøre noget meningsfyldt for andre. I dette tilfælde forældreløse børn, som i den rwandiske kultur ikke har de bedste forhold og fremtidsmuligheder. Vi får muligheden for at udfordre os selv i mange nye kontekster. Vi får lov til at opleve og lære en ny kultur at kende, som på så mange områder er anderledes fra dansk kultur. Samt se et kirkeligt projekt, som rækker langt ud af kirken og omfavner en svag gruppe i lokalområderne.

Fællesskab (Foto: YEGO / Privat)

Alle tre så muligheder

Julie så muligheden for at engagere sig i en anderledes kulturel og social kontekst, samt udfordre sig selv ved at træde ud af sin komfortzone. Hun håber, at vi gennem projektet kan bringe de forældreløse tilbage til kirken og Gud, og give dem et håb for en bedre fremtid.

Mie så denne mulighed som Guds plan for hendes første sabbatår, og ønsker mest af alt at give disse børn en ny mulighed i livet. Hun ønsker at komme tættere på nye relationer og tættere på Gud.

Og Karoline så en mulighed for at gøre drømme og forhåbninger, som er kommet af fortællinger om Afrika og Rwanda siden barndommen, til virkelighed.

Kimironko market

Nu bevæger vi os rundt som tre unge ”muzungu´er” (def: Hvid person) i et land, som vi allerede føler os mere tilpas og vante i. Første gang vi var på Kimoronko market (def: lokalt ”altmuligt marked”), følte vi os meget ”berømte”, og vi var i hvert fald ikke i tvivl om, hvilken hudfarve vi havde. Det gjaldt bare om at holde på hat og briller, klemme ballerne sammen og gå målrettet efter det, vi skulle købe uden at blive distraheret af de mange andre sælgere, som fulgte os lige i hælene. Det var både en sjov, men også meget udmattende og lidt ubehagelig oplevelse. Efter at vi nu har været på Kimironko market flere gange, har vi fået lidt mere blod på tanden, og synes faktisk, at det er ret sjovt. Godt nok er vi stadig hvide, hvilket vil sige, at vi virkelig får kamp til stregen, når det gælder om at forhandle priser. ”Muzungu-priser” er en reel ting hernede: Vi kan aldrig få pruttet priserne helt ned til lokale priser, men det er også helt okay.

Workshop med undervisning (Foto: YEGO / Privat)

Workshops

Indtil videre er der blevet afholdt to workshops med de forældreløse børn, mens vi har været hernede. Den første var et start-møde for ”Groups of Hope” hvor alle 50 børn og 10 frivillige kom til Kigali og mødte hinanden. Der var oplæg om de psykiske problemer, man kan have i forbindelse med at være forældreløs, og hvordan man kan komme igennem problemerne. Derudover var fokus også på, at de er lige så elskede og beskyttede af Gud som alle andre.

Oplæg med fokus på krop og sundhed

Der er altid plads til leg! (Foto: YEGO / Privat)

Den anden workshop, vi har afholdt, var den første workshop, som vi seks ungdomsledere selv skulle stå for. Vi skal i alt holde fem workshops, én for hver region, hvor der er ti børn og to frivillige. Workshoppen handlede først og fremmest om at lære børnene og de to frivillige endnu bedre at kende. Dernæst havde vi forberedt et oplæg om kropssundhed. Emner såsom generel hygiejne, menstruation-cyklus og pubertet var nogle af vores fokuspunkter. Det blev der både snakket om og stillet spørgsmål til. Workshoppen gik over alle forventninger, og vi fik et meget større indblik i, hvilke spørgsmål og undren børnene går med vedrørende kroppen. Denne workshop er til for at oplyse og give en forståelse for, hvordan kroppen fungerer, og hvad der er normalt, og hvad der eventuelt kan være skadeligt for kroppen.

”Vi glæder os!”

Vi glæder os meget til de næste tre måneder her i Rwanda. Vi har stadig en masse sjove workshops og aktiviteter at se frem til, og vi håber, at de bliver lige så succesfulde som de første. Forhåbentligt kan vi om tre måneder se en positiv forandring i de 50 skønne børns hverdag og liv. Og det er bare helt vildt at tænke på, at vi kommer til at bidrage til at give dem et håb for en bedre fremtid.

YEGO’s ungdomsledere
Karoline Bundgaard
Mie Nordlund Kragh
Julie Mikkelsen

Mere information

Følg med på YEGO’s Facebookside

Andre artikler om YEGO:
”Young Single Mothers” – projektet, der giver enlige mødre nyt liv
YEGO-teamet på besøg i Rwanda
Unge mødre får nyt liv
Ungdomslederudveksling i Rwanda
YEGO-tur til Rwanda

Relateret

• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

Ved ankomsten til Kigali, Rwanda, var vi alle godt trætte, men også spændte på, hvad de næste to uger ville bringe. Uden for lufthavnen ventede Edouard og Aline fra AEBR[1] på os. De var begge to med os rundt i Rwanda, hvor de fx oversatte for os. Allerede den første morgen blev vi præsenteret for den traditionelle rwandiske morgenmad, som består af omelet, hvidt tørt brød, marmelade, frisk ananas og vandmelon/passionsfrugt.

Vi oplevede rwanderne som et positivt og kærligt folk.

Vi hilste på nogle af de ansatte på AEBR’s hovedkontor, og om eftermiddagen besøgte vi en ungdomsgruppe og deltog i deres gudstjeneste. Gudstjenesten var en oplevelse for os alle. Generelt er der godt gang i de rwandiske gudstjenester, hvor der er masser af sang, dans og musik – også til denne ungdomsgudstjeneste i Base, hvor vi fik en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Pludselig trådte nogle drenge klædt i karatedragter ind i kirken. De lavede en flot forestilling for os med nogle seje karatetricks.

Den triste historie i Rwanda

Vi oplevede rwanderne som et positivt og kærligt folk, men bag deres glade ansigter gemmer sig alligevel en trist fortid. I 1994 var der folkemord i Rwanda. Mange flygtede ud af landet, og mange mistede både familiemedlemmer og venner. Derfor finder man flere mindesmærker rundt om i Rwanda. Vi besøgte et, der er placeret midt i Kigali. Det består af et museum og en stor have, hvor ofre fra folkemordet ligger begravet under store betonsten.

I Murambi er mindesmærket den tidligere tekniske skole, hvor mange havde søgt tilflugt under folkemordet. De blev alle slået ihjel, og man har valgt at kalke nogle af ligene og rekonstruere, hvordan de lå og sov inden angrebet i 1994. Det var en trist oplevelse, men det var med til at give os forståelse for landets historie og kultur.

Det var med til at give os forståelse for landets historie og kultur.

Ungdomslejr og rwandisk kultur

Studieturens formål var at give os en mulighed for at opleve den smukke rwandiske natur, men også at skabe et fællesskab med unge rwandere, så vi kunne lære noget om landets kultur. Derfor bød turen på safari i Akagera National Park, vulkanbestigning og gorillabesøg for dem, som havde lyst. Vi besøgte også en skole for hiv-ramte børn og en ungdomslejr for unge rwandere.

På ungdomslejren var der ofte danske lege på programmet. Vi fik lært hinandens navne gennem danske og rwandiske lege og snakket om kulturer ud fra nogle spørgsmål. Det var sjovt at opleve i de forskellige sammenhænge, hvordan store som små engagerede sig i legene, og hvordan indslag, som indeholdt musik, dans, sang og leg, altid gjorde lykke. En sangleg, som var specielt populær blandt rwanderne, var ’En Lille And Med Vinge’.

Gudstjeneste

At opleve to rwandiske gudstjenester var spændende. Vi bragte hilsener fra Danmark og opførte et par sange for dem. Vi sang bl.a. ’Vi vil vandre i vor Herres lys’, først på dansk, så engelsk, dernæst swahili og til sidst på kinyarwanda. Da vi sang på kinyarwanda var alle rwanderne begejstrede, og der lød mange klapsalver.

Besøg hos familier

For at vi kunne få et indblik i, hvordan en afrikansk familie fungerer, besøgte vi to og to nogle familier. Her havde vi mange forskellige oplevelser. Nogle besøgte meget velhavende familier, og andre var ude hos fattigere familier. Det var spændende for os at opleve, hvordan familierne bor, lever, laver mad og sover.

Til slut vil vi gerne takke BBU og DBS for at give os muligheden for at rejse til Rwanda. Det har været en kæmpe fornøjelse, og vi er alle meget beærede!

1 Baptistkirken i Rwanda

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre

Find flere