Lyt til artiklen:

Da Jimmy Singerholm, projekt- og gruppeleder for Holbæk- og RegstrupSpejderne, fik besked om hæderen, troede han knap sine egne ører. Ud af Dansk Ungdoms Fællesråds 5.000 lokalforeninger med 600.000 medlemmer blev Holbæk- og RegstrupSpejderne kåret som Årets Ungdomsforening – for anden gang på syv år! “Det er jo lidt stort,” siger Jimmy og fortæller videre om projektet ved Jerndalslejren i Hvalsø, ”Vi ville gøre udendørsfaciliteterne mere brugbare, både for spejderne selv, men også for folk med funktionsnedsættelse, fordi vi synes, at det taler godt ind i spejderværdierne.”

Smilet i telefonen rækker på tværs af Danmark, da Jimmy fortsætter: ”Vi hjælper fortsat gamle damer over vejen, men vi syntes, vi kunne gøre noget mere.”

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Fra gammel barak til fornyet vision

Jerndalslejren i Hvalsø er en gammel husvildebarak fra 2. verdenskrig.

“Den er skilt ad i Holbæk og bygget op igen ude i Hvalsø,” fortæller Jimmy. I flere årtier har drømmen om en ny hytte rumsteret hos spejderne, men økonomien er ikke fulgt med.

Alligevel voksede et andet projekt frem blandt spejderne: visionen om at gøre udearealerne handicapvenlige, så mennesker med begrænset mobilitet også kunne opleve friluftslivets glæder. “Det handlede om at hjælpe nogen, der ellers ikke kommer ud og oplever naturen,” forklarer Jimmy.

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Skovens Portal – friluftsliv for alle

Det blev startskuddet til projektet ”Skovens Portal”. Over en periode har spejderne fundraiset cirka 1,1 million kroner fra fonde som f.eks. Nordea-fondens “Her gror vi”-pulje, Jascha Fonden, Louis-Hansen Fonden, Friluftsrådet og Brand af 1848 Fonden.

Holbæk- og RegstrupSpejderne

er en kreds i Danske Baptisters Spejderkorps. Kredsen arbejder ud fra Kløvermarkskirken i Holbæk. Siden begyndelsen af 1970’erne har der også været spejdermøder i Regstrup: Et arbejde, der i dag har udviklet sig til projektet ”Grønne Hjerte”, der skal styrke fællesskabet i lokalsamfundet. Om sommeren kan du også møde spejderne på havnen og fjorden, når de tager på kajakture. Følg arbejdet på spejdernes webside eller på deres Facebook-side.

Følg med på Facebook: Grønne Hjerte og Jerndalslejren (Skovens Portal).

Baptist.dk vender tilbage senere med mere om Holbæk- og Regstrupspejderne.

Pengene gjorde det muligt at skabe konkrete, funktionelle løsninger som blandt andet:

• en shelter med hejs, konstrueret så kørestolsbrugere kan køre helt ind
• stier med jævne overflader, der forbinder bålhytten, shelteren og handicapparkeringen
• bålhytte med flisegulv, der gør det nemmere at færdes
• en wc/badvogn med ramper
• et nyt depot- og redskabsskur med grej til lejerne
• klatrepæle og en ny klatretrailer fyldt med grej, der gør aktiviteterne mere tilgængelige og varierede

Resultatet er et udendørsområde, hvor børn, unge og ældre, der normalt ville være forhindret i at deltage, kan færdes trygt. Jimmy formulerer det: “Det handler om, at alle får samme muligheder for at opleve fællesskab i naturen.”

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Prisen gives for at hjælpe andre

DUF’s dommerpanel har vurderet et rekordstort antal indstillinger i år. På LinkedIn skriver DUF:

’I år er dommerpanelets valg faldet på Holbæk- og RegstrupSpejderne, der vinder prisen for på forbilledlig vis at vise, hvordan stærke fællesskaber, ansvar og kreativitet kan gå hånd i hånd med lokalt engagement.

Med projektet Skovens Portal har de skabt et enestående initiativ, der kombinerer kreativitet, handlekraft og lokalt samarbejde.’

“Vi får ikke prisen, fordi vi har brugt mange penge,” griner Jimmy i telefonen, ”vi får den fordi vi hjælper andre.” Netop spejdernes fokus på at række ud over egne behov, er ifølge ham nøglen til prisen. For kredsen blev det endnu et bevis på, at spejderarbejde kan gøre en reel forskel i lokalsamfundet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) overrakte prisen til spejderne, der havde taget turen fra Midtsjælland til DUF’s Delegeretmøde i Vejle. Med hæderen fulgte 10.000 kroner til videreudvikling af aktiviteter.

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Drømme, der rækker fremad

Skovens Portal er klar til brug, men visionerne er langtfra udtømte. “Vi vil også gerne have en ny handicapvenlig bygning i stedet for den gamle ombyggede barak, så stedet bedre kan bruges om vinteren,” fortæller Jimmy.

Spejderværdier i praksis

For Jimmy og resten af spejderkredsen er prisen ikke målet i sig selv. Men den er fortællingen om, at de klassiske spejderværdier kan bruges til at løse tidens udfordringer: At tage ansvar. At se dem, der står udenfor. At åbne naturen for flere.

”Vi vælger at hjælpe nogle andre end os selv,” siger Jimmy. Det netop derfor, ”Skovens Portal” ikke bare blev et smart byggeri til 1,1 million kroner – men et bevis på, at spejderarbejdets friluftsliv og fællesskab har plads til alle.

Relateret

• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 05. maj. 2025 - Førerstævne 2025: Lad os flytte et fyr
• 14. maj. 2024 - Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden
• 14. apr. 2024 - YEGO’s ungdomsledere skaber håb for forældreløse børn i Rwanda

Find flere

Lyt til artiklen:

Skærtorsdag og langfredag – sådan var det engang. Men nu er det blevet en tradition for Baptistspejderne at mødes til Førerstævne den anden weekend efter påske. I år inviterede Nordjyllands Division til Førerstævne i Vrå. Det var første gang i 9 år, at det ikke var Korpsrådet, der inviterede og stod bag den praktiske afvikling.

Førerstævnets åbning (foto: Jacob Pihl)

’Lad os flytte et fyr’

Temaet for årets Førerstævne var ’Lad os flytte et fyr’. En nordjysk hentydning til en lokal murermesters flytning af Rubjerg Knude Fyr 70 meter væk fra kysten i oktober 2019. En operation som krævede års forberedelse og en stor portion mod, for det kunne let gå galt.

Temaet var et klart billede på det, vi som spejderkorps står overfor de kommende år. På trods af flere års medlemstilbagegang besluttede førerne på sidste års Førerstævne – med mindst mulig margin – at fortsætte som selvstændigt spejderkorps.

For få medlemmer til at søge driftstilskud

Hvis det skal lykkes at fortsætte som spejderkorps skal kredsene vende medlemstilbagegangen til medlemsvækst. Et magisk tal er 500 medlemmer under 30 år: Det er minimumsgrænsen for at kunne søge driftstilskud hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). En forskel på cirka 1,2 mio. kr., som er alt afgørende for økonomien.

Ved udgangen af 2024 talte Danske Baptisters Spejderkorps 491 medlemmer under 30 år, og dermed må vi klare 2025 uden driftstilskuddet. I gennemgangen af budgettet for 2025 blev det tydeligt, at det kan lade sig gøre, men det kan ikke fortsætte i mange år.

Demokratisk dannelse! (foto: Jacob Pihl)

Spejderne har samme mod som Murer-Kjeld

På trods af de hårde fakta går førerne til det kommende år med samme mod som Murer-Kjeld, og en tro på at projektet kan lade sig gøre. Målet er simpelt: Hvis hver spejderkreds har to flere medlemmer ved udgangen af 2025, end de havde ved udgangen af 2024, så er vi medlemmer nok til at kunne søge driftstilskud næste år.

’Duty to self’

Et princip i spejderbevægelsen på verdensplan er Duty to God, Duty to Others, and Duty to Self – pligten overfor Gud, overfor andre og overfor sig selv. Alle tre elementer var en del af årets Førerstævne – særligt forpligtelsen overfor os selv var i spil for vores lille spejderkorps.

Ud over forretningsordenen havde Nordjyllands Division og Korpsrådet prioriteret at bruge lørdag eftermiddag på en social aktivitet. Ved tidligere Førerstævner er tiden ofte blevet brugt på workshops eller samtaler om fremtiden. I år handlede det om at være sammen og lære hinanden at kende på tværs af kredse og aldersgrupper. En prioritering af fællesskabet og vores forpligtigelse overfor hinanden.

Fællesskab på toppen af fyret (foto: Jacob Pihl)

Kernen i spejderarbejdet

Aktiviteten var et bilorienteringsløb i det vestlige Vendsyssel med poster i både Vrå, Løkken og selvfølgelig ved Rubjerg Knude Fyr. Det var en blæsende omgang, som gjorde, at alle fik sand mellem tæer og tænder.

Jeg endte i en bil med to spejderførere, som er ældre end mig, og to unge førere, som var med på Førerstævne for første gang. Og som det er helt naturligt i spejderarbejdet tog en af de yngste ansvaret for at navigere os fra post til post, mens to af os ældre indtog bagsædet i bilen. I samarbejde nåde vi igennem de fire timers orienteringsløb og lærte hinanden meget bedre at kende.

Noget af det, der var med til at bringe optimisme til Førerstævnet, var de 17 deltagere på førsteholdet, der var med på Førerstævne for første eller anden gang.

Morten Kofoed, sekrettær for international mission i BaptistKirken fortæller om projektet, der modtager støtte fra førerstævneindsamlingen (Foto: Jacob Pihl)

’Duty to others’

Forpligtigelsen overfor andre kom til udtryk i årets Førerstævneindsamling. En lang tradition hvor kredse og førere giver en økonomisk gave til et udvalgt projekt. I år var Baptistkirken i Danmarks projekt Young Single Mothers valgt som modtager af indsamlingen. Et projekt som er inspireret af et lignende projekt, som YEGO har drevet i Rwanda. Resultatet af Førerstævneindsamlingen blev godt 16.000 kr. – et dobbelt så godt resultat som sidste år.

’Duty to God’

Vi begyndte både lørdag og søndag med morgenandagter. Med at rette blikket opad og med vores forpligtelse overfor Gud. Lørdag aften sluttede med en nadverstund omkring lejrbålet, hvor vi markerede 80-året for befrielsen og taknemmeligheden for at leve i frihed ved at tænde lys.

Læsetips

hvis du vil vide mere om projektet, som førerstævneindsamligen støtter:

”Young Single Mothers” – projektet, der giver enlige mødre nyt liv
Nu kigger de ikke længere ned i jorden
Stærke og modige kvinder

Relateret

• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?
• 29. jun. 2025 - Hvad BaptistKirken kan lære af Honduras – og hvorfor vi har brug for en sag
• 13. jul. 2024 - 250 spejdere på centerlejr på Øksedal
• 14. maj. 2024 - Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden
• 18. apr. 2024 - Ondt i maven – eller ej?

Find flere

Lyt til artiklen her:

Købnerkirken på Amager er en gammel spejdermenighed, men spejderkredsen blev lukket for mange år siden. Unge mennesker er siden kommet til menigheden. Nogle som selv har været spejdere hele deres unge liv – i Tølløse, Herlev og Vrå. De brændte for at lave spejderarbejde, men det skulle ikke være en døgnflue. Der skulle være ledere nok til, at det blev holdbart. Det var der i 2021.

Signe Lund Christensen, 40, Johanne Kofoed Lundegaard, 27, og Emma Boeriis, 25, er tre af de syv ledere i den nye spejderkreds, der nu tæller 23 spejdere. En storby-spejderkreds, som holder til på Skotlands Plads, et grønt område lige op til et stort socialt boligområde og lige ved siden af Købnerkirken.

Spejderne er for nylig blevet delt i flok og trop, så nu har de små nogle at se op til: ”Det er noget af det svære ved at starte fra scratch. Der er ikke nogle større spejdere, der kan vise de yngre, hvordan man gør.”

Fordele ved byspejderi

”Vi er meget synlige i bybilledet. Mange kommer forbi Skotlands Plads, mens vi holder spejdermøde torsdag aften. Når vi laver snobrød, dukker der ofte nogle børn op. De kan se os fra altanerne. Det er sjældent, man er så synlige som spejdere”, siger Signe og tilføjer, at selvom de er i byen, har de mange muligheder. De har fx været på Naturcenter Amager Strand for penge, de fik fra DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd. Herfra fik de også penge til to fine, nye telte. Men de mangler et sted, hvor de kan have rafter, så det kniber med at træne pionering.

Signe fortsætter: ”Vi propper ikke vildt meget natur ind i børnene, men på weekends bruger vi naturen mere. Og så elsker spejderne at samle skrald.” Og Johanne tilføjer: ”Og netop skraldeindsamling er en af de måder, hvor vi kan lære spejderne, hvordan man passer på naturen og klimaet.”

Signe fortæller om begejstrede bifald, når spejderne gjorde noget nyt.

Spejderne og menigheden

Johanne synes, det har været sjovt at starte noget nyt: ”Købnerkirken var en menighed, der savnede den energi, der er i spejderarbejdet. Mange har selv været spejdere og ledere, også her på Amager.” Signe, der også er menighedsrådsformand, fortæller om begejstrede bifald, når spejderne gjorde noget nyt.

Spejderne og nogle forældre deltager nu i familiegudstjenesterne, Lucia-optoget står spejderne for, ligeså fastelavn. Alle er oplagte anledninger, hvor børnene kommer i kirken. Er det dårligt vejr, er mødet indenfor i kirken.

Menigheden donerede fra starten to bålfade og 30 spejdertørklæder. Så var de ligesom i gang. Siden har det ikke været nok at have tørklæder. Spejderne er stolte af deres uniformer, som der helst skal være lige så mange mærker på, som der er på Emmas. Den er helt plastret til.

Alle børnene skal føle, at her er nogle voksne, der gider dem.

Taler ikke så meget tro

Talen falder på forkyndelse. Signe er hurtig: ”Vi er nok ikke den spejderkreds i landet, der har været bedst til at holde andagt. Vi taler ikke så meget om at tro, men handler på vores tro. Vi slår hårdt ned på dem, der taler grimt til hinanden. Her tilbyder vi et fællesskab til børn, der virkelig har brug for at være spejdere. Jeg gør mig umage med at sige til alle børnene, at jeg er sindssygt glad for at se dem, alle sammen. De skal have krammere. Alle børnene skal føle, at her er nogle voksne, der gider dem.” Flere af børnene er muslimer, kun tre er fra menighedshjem.

Johanne har en bog, ”Gud, ord og himstregimser”[1], som de er begyndt at læse i som afslutning på hvert spejdermøde. Det er i et hverdagssprog på børneniveau: ”Spejderne synes, det er hyggeligt. Ikke alle er kristne. Vi italesætter, at det ikke kun er rigtigt at være kristen. Hvis man ikke tror på bøn, så er det vigtigt, at man bare er stille.”

Johanne fortsætter: ”Vi gør meget ud af at være tydelige om, hvor vi hører til. Der skal ikke være nogen, der føler, at de bliver narret ind i et kristent fællesskab.” Og de synger altid spejdersangen ”Kære far” til slut – en bøn i sig selv.

Spejder er dér, hvor jeg lærer at leve min tro. Det er praktisk kristendom om, hvordan vi løser konflikter, hvordan man er sammen.

Levende tro

Johanne fortæller, at hun igennem sit liv har oplevet kirken som et sted, hvor hun hørte om Jesus: ”Spejder er dér, hvor jeg lærer at leve min tro. Det er praktisk kristendom om, hvordan vi løser konflikter, hvordan man er sammen.”

Signe tilføjer: ”Vi gør meget ud af, at alle børn er noget værd og kan noget. Til spejder kan alle bidrage. Selv de børn, der ikke tror, de kan noget, tror vi på. Når de oplever, at de faktisk godt kan sove hjemmefra, vokser de 10 cm. Vores mål er at få proppet noget selvværd ind i børnene. Nogle børn bliver kun set på, at de ikke kan sidde stille, høre en besked til ende. Samtidig er det vigtigt, at man skal prøve at være stille… – alle skal synes, det er rart at være her. Også de voksne. Ofte, når vi er færdige med et spejdermøde, siger vi voksne til hinanden: ’Tak for i dag! Hvor er det vidunderligt at lave spejder sammen med jer!’”

Johanne har slutreplikken: ”Det har virkelig været en positiv oplevelse at starte sin egen spejderkreds. Sammen med voksne, vi kan lide at bruge tid sammen med. Vi går også til spejder. Det er en hobby, vi har valgt. Det skal også være sjovt at være voksen hér.”

Læs også Grønne Hjerte i Regstrup.

[1] Merete Bandak: ”Gud, ord og himstregimser”, Lohse 2022

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Ved første øjekast virker Regstrup et kvarters kørsel sydvest for Holbæk ikke som noget særligt. Det er en typisk udkantsdansk mindre stationsby på godt 2000 indbyggere med Dagli’Brugs, hovedgade med nogle få butikker og et trinbræt med tilhørende billetautomat og læskur, som toget mellem Holbæk og Kalundborg stopper ud for én gang i timen.

Under den provinsielle overflade

En succesfuld vision om at integrere spejderarbejdet med lokalsamfundet.

Ved nærmere eftersyn afslører Regstrup noget ganske uventet, for nede ad hovedgaden knap en kilometer fra stationen ligger Grønne Hjerte som er Holbæk- og RegstrupSpejdernes spejderhytte. Hytte er faktisk en forkert betegnelse, for Grønne Hjerte er meget mere end bare en spejderhytte. Det er et projekt, eller rettere adskillige projekter, der bunder i en succesfuld vision om at integrere spejderarbejdet med lokalsamfundet.

Udgangspunktet var en spejderhytte

Idéen om Grønne Hjerte opstod i 2015. På det tidspunkt havde spejderkredsen lidt mere end 70 medlemmer, og den gamle spejderhytte fra 1973 lå gemt og klemt inde mellem Regstrup Å, parcelhuse og et plejehjem. Men så fik man pludselig mulighed for at købe et stykke grund ud mod hovedgaden, og 1200 m2 blev til 2000 m2.

Der blev bygget en stor bålhytte og faciliteter til klatring, og spejderkredsen blev meget mere synlig i bybilledet fysisk, men også i kraft af nye aktiviteter. Man begyndte med stor succes at arrangere bl.a. bålbio under åben himmel, Sankt Hans og Fastelavn i samarbejde med Dagli’Brugsen.

Spejderkredsen blev meget mere synlig i bybilledet fysisk, men også i kraft af nye aktiviteter.

Begivenhederne tog fart, og i 2018 blev der bygget et nyt, veldesignet anneks til spejdergrej: Koglen. Man købte endnu en nabogrund med værksted på den anden side af åen samt en shelterplads bagved plejehjemmet. I 2019 blev der her bygget to sheltere med 22 pladser, som skoleklasser kan benytte sig af.

Stigende aktivitetsniveau – flere spejdere

Spejderkredsens medlemstal voksede støt i takt med aktivitetsniveauet. Under corona rundede man 180 medlemmer – mere end en fordobling af medlemstallet på blot fem år! I dag kender alle i byen projekt Grønne Hjerte. Der er godt 140 medlemmer af spejderkredsen, som dermed er landets største, og den udgør ikke mindre end 16% af Danske Baptisters Spejderkorps målt på antal medlemmer.

Ikke mindre end 16% af Danske Baptisters Spejderkorps målt på antal medlemmer.

Der er spejdermøder i Regstrup hver mandag fra 17 til 21 med 16 ledere i fuldt sving med spejdermøder i patruljer, hele to roverklaner (spejdere på 24 år og opefter) samt forældrestøttet fællesspisning. Derudover er der familiespejder for 3-6 årige børn og deres forældre eller bedsteforældre hver anden søndag.

Udviklingsplaner

Det nyeste skud på Grønne Hjertes stamme er 1000 meter skoven: En 1700 m2 stor grund med masser af træer, en lille sø og en høj. En lille skov midt i byen. Læg dertil planerne om, at det værksted, man købte i 2018, skal omdannes til Drivkraften, et multifunktionshus malet i klassisk rød, svensk stil med vandturbiner i åen og solceller på taget.

Hertil kommer Kajakzonen ved havnen i Holbæk, hvor kredsens 17 kajakker og 3 kanoer kan benyttes af spejdere og andre, der trænger til en tur på fjorden. Endelig er der planer om etablering af Skovens Portal ved spejdernes gamle hytte ved Jerndals Mølle i Hvalsø. Projekter og visioner er der nok af hos Holbæk- og RegstrupSpejderne!

Idémager og bagmand

Men hvor kommer alle de idéer fra? Hvad med penge til aktiviteter og ikke mindst grunde og byggerier? Hvem har energien og tiden til at drive noget så omfattende?

Hvem har energien og tiden til at drive noget så omfattende?

Bagmanden og initiativtageren er Jimmy Singerholm på 39 år. Han har været baptistspejder i mere end 32 år og er én af kredsens tre kredsførere. I dag viser han rundt på spejdergrunden i Regstrup, hvor han har brugt ufatteligt mange timer. Hytten benyttes flittigt også af andre end spejderne. I dag er der ADHD-café i salen, et kommunalt tilbud til borgere med den diagnose og deres pårørende.

Jimmy er udover at være idémager også ansvarlig for kredsens eksterne relationer. Han bruger 18-22 timer om ugen på spejder ved siden af sit fuldtidsjob som tømrer. Han søger fonde, laver lobbyarbejde hos lokalrådet og kommunalpolitikere, netværker med naboer og venner af spejderne samt brugerne af kredsens mange faciliteter. Desuden skal der laves førerpleje og førertræning, arrangeres og afholdes spejdermøder, weekendture og kredssommerlejre, som fx sommerlejr på Færøerne i 2024.

”Siden 2015 har vi modtaget et sted mellem 3,5 og 4 millioner kroner fra almennyttige fonde og i kommunaltilskud”, siger Jimmy og smiler. Det tager lang tid og kræver tålmodighed. Samarbejdet med Holbæk Kommune fungerer rigtig godt, og på kommunen kan man nemt se idéen i og nytten af projekt Grønne Hjerte.

Grønne Hjerte

Rundvisningen på Grønne Hjerte slutter foran gavlen til spejderhytten i hovedgaden, hvorpå en lokal graffitimaler har lavet et gigantisk maleri. På kunstværket sidder tre spejdere ved kanten af Regstrup Å og hygger sig i det fri: ”For i Regstrup foregår 95% af alt spejderarbejde udendørs i naturen”, forklarer Jimmy Singerholm.

Spejder er så meget mere end bare knob og bål

”Spejder er så meget mere end bare knob og bål”, står der på spejderkredsens facebookside, og intet kunne være mere sandt. I Regstrup er spejderiet byens puls. Det er en vision om stærke venskaber, spændende aktiviteter og oplevelser i naturen. Det er Grønne Hjerte!

Læs også ‘Spejderlivet – en dannelsesrejse’.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Da jeg var syv år, gik jeg i klasse med Mette, der var spejder, og jeg spurgte hende, om jeg kunne blive spejder. Og så begyndte jeg som ’lærke’ i Nørresundby. Jeg blev døbt, da jeg var knap elleve år. Min spejderfører var med til min dåb, og hun hjalp mig til et spejdermøde med at fortælle, hvad det er at blive døbt som baptist.

Særligt fællesskab

Spejderarbejde emmer af eventyr, leg, udeliv og gode udfordringer. De fleste tidligere spejdere tænker tilbage på helt sublime oplevelser på lejr og ved de ugentlige møder – oplevelser, som har bidt sig fast, fordi der er en særlig forbundethed og et særligt fællesskab. Der er nok også nogen, der mislykkedes i forhold til spejderfællesskabet.

De rå blå fra Vrå

De første kredse blev etableret i 1930. Vrå kreds blev stiftet i 1972, og gennem kredsens 50 år har mindst 1.000 børn været baptistspejdere i Vrå. Folk i byen kender bedst kirken gennem spejderarbejdet. Mens mange spejdere har et hus/mødested i naturen, fungerer Vrå Baptistkirke og dens store grund som ’klubhus’. Her mødes hele kirkens arbejde inklusive spejderarbejdet. Når forskellige grupper skal dele køkken og andre vigtige lokaler, er det nødvendigt at forstå fællesskab som en fælles forpligtelse og ansvar.

Nødvendigt at forstå fællesskab som en fælles forpligtelse og ansvar.

Det gælder i det store som økonomi fx til nyinvesteringer, og ikke mindst i det små, som at være fælles om kaffedåserne, og at det er ok for alle at bruge maden og mælken i køleskabet, medmindre det er mærket ’reserveret’. Det kræver vilje at huske at købe småkager på spejdernes konto, hvis småkagerne er brugt til førermødet. Vi har en dygtig køkkenmand – selv tidligere spejder – og det betyder noget, at han bliver respekteret for sin frivillige indsats. Det gør vi bedst ved at snakke sammen og følge de regler, der er for brug af fx køkken og rengøringsmidler. Og at der findes nåde i betydningen ’en large holdning til hinanden’ de forskellige grupper imellem!

DBS i Vrå er stadig en stor, velfungerende spejderkreds, fordi menighedsfolk altid har støttet spejderarbejdet praktisk. Stærke familiebånd og venskaber mellem en flok mænd og kvinder, der er vokset op i menigheden og har taget venner med i menigheds- og spejderarbejdet, har en stor betydning for kontinuiteten i Vrå kreds.

Sport er ofte præget af en stærk konkurrencementalitet, som ikke tiltaler alle børn. Det er en kunst at give plads til alle børn, hvor mange er vant til at blive betragtet som verdens centrum, og andre er meget stille. Det er spejderlivet måske særlig godt til, fordi det er et udendørs liv med forventning om, at alle gør deres bedste. Spejderarbejde såvel som menighedsarbejde kræver rummelighed, tålmodighed og accept.

Spejdere og tro

Forkyndelse har altid været en del af spejderlivet. Den skal være enkel og gerne tilsat leg eller aktivitet. En ’grøn’ kristendom går godt igennem til spejderne. Vi forkynder Gud som skaber og opretholder, og den vi elsker ved at passe på skaberværket; og Jesus som ven, og den vi kan gå til og bede om hjælp.

Forkyndelse har altid været en del af spejderlivet.

At forkynde for børn i dag kræver indlevelse i en kultur med stor uvidenhed om bibelhistorie, og et stort kendskab til børneliv med angst, ensomhed, enorm travlhed, begrænset udeliv, forvirring, curlingforældre m.m.

Børn – dengang og nu

Hvad er forskellen på de spejderbørn, vi har i dag, og dem, vi selv var, eller dem vi kendte for kun 10-15 år siden?

Børn i dag har ikke lært ’gadereglerne’. Altså hvordan børn i forskellige aldersklasser leger med hinanden og lærer at lege uden voksnes indblanding. Fri leg giver sociale kompetencer. Når man leger med andre, lærer man sig selv at kende, sine styrker og svagheder. Hvordan man leger med andre, og hvordan man tror på sig selv, er vigtige kompetencer. Børn i dag har tendens til at tåle mindre modstand. De er mere bløde og mindre modstandsdygtige overfor stress – og de har forældre med på sidelinjen, lige meget hvor de færdes.

Spejdere i 100 år

I 2007 havde spejderbevægelsen eksisteret i 100 år. I begyndelsen var metoden og pædagogikken helt unik og brød totalt med det almindelige syn på børn og unge. I dag findes der vel ikke den skole, hvor man ikke arbejder i smågrupper, eller den børneinstitution, der ikke laver bål og snobrød og tager på tur i naturen.

Det er ganske udmærket, men det er ikke spejderarbejde. Hele spejderbevægelsens værdigrundlag mangler, nemlig at udvikle børn og unge til ’hele’ mennesker. Spejderlov og -løfte giver retningslinjer for det bærende værdigrundlag, der af spejderbevægelsens verdensorganisationer er formuleret: ”Duty to Self, Duty to Others, Duty to God” – ’du er forpligtet overfor dig selv, overfor andre og overfor Gud’.

Læs også Her er alle børn værdifulde.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen her:

Troels Forchhammer:

• medlem af Det Danske Spejderkorps i 50 år
• har siden 2008 arbejdet nationalt og internationalt med at definere det gode spejderarbejde og spejderidéen
• har været med til at beskrive Spejdermetoden for DDS, for Foreningen Spejderne og for WOSM

Spejderbevægelsens stifter, Lord Robert Baden-Powell, har beskrevet målet med spejderarbejdet som at udvikle kvinder og mænd som medborgere gennem de tre H’er: ’Health, Happiness and Helpfulness’,[1] men han vender ofte også tilbage til, at målet er at udvikle ’karakter’: “Det er vigtigere end noget andet for en knægt, som skal skabe sig en plads i livet.”

Målet er at udvikle hele mennesker

I den moderne spejderbevægelse er der enighed om, at spejderarbejdet skal udvikle børn og unge som hele mennesker; det vil sige socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt og åndeligt samt et sjette element, som man bruger forskellige ord for. WAGGS kalder det ’moralsk udvikling’, mens WOSM taler om ’karakterudvikling’.[2] De danske spejderkorps undgår begge begreber. KFUM-Spejderne i Danmark og Danske Baptisters Spejderkorps taler om ’at udvikle sig selvstændigt’, mens Det Danske Spejderkorps (DDS) bruger udtrykket ’identitetsmæssig udvikling’. I artiklen her vil det blive betegnet karakterudvikling.

Uanset ordvalg er der enighed om, at social, fysisk, intellektuel, følelsesmæssig og åndelig udvikling – det hele smelter sammen i karakterudviklingen. Det peger frem mod spejderbevægelsens mål om at udvikle aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere i vores lokale, nationale og internationale samfund. Personlig udvikling er spejderbevægelsens udtrykkelige formål, og fordi det sociale, fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige indgår i karakterudviklingen, får den personlige udvikling to retninger – indad og udad.

Personlig udvikling er spejderbevægelsens udtrykkelige formål.

Ansvar for sig selv

Uanset navn har karakterudvikling en indadrettet virkning. Det drejer sig om at sammensmelte alle den personlige udviklings elementer og at leve med integritet – at “leve oprigtigt efter sit værdisystem med selvrespekt og selvværd. At tage ansvar for sin egen udvikling og sine egne handlinger.” Ud over værdier som respekt, loyalitet, og ansvarlighed, ligger der i den indadrettede side af karakterudviklingen også det at have både mod og vedholdenhed til at gennemføre at gøre det rigtige, det gode.

Her handler det om det aktive medborgerskab – viljen til at gøre en positiv forskel i verden.

Ansvar for andre

Den anden retning er, naturligvis, udad. Her handler det om det aktive medborgerskab – viljen til at gøre en positiv forskel i verden, til at hjælpe andre mennesker, til at værdsætte forskellighed og at respektere sine medmennesker. Samtidig handler dét også om vores forhold til den naturlige verden: Om respekt for alt liv og for naturens indbyggede værdi.

Et dannelsesprojekt

I en dansk spejdersammenhæng er det nemt at forstå spejderbevægelsens formål om at udvikle børn og unge som et dannelsesprojekt.

Spejderbevægelsens dannelsesprojekt er i meget høj grad drevet af de værdier, der ligger til grund for spejderarbejdet. De værdier er dels udtrykt i Spejderloven og Spejderløftet, og dels i tre søjler, der beskriver, hvordan en spejder forholder sig til det åndelige, til sin omverden og til sig selv. Det værdisæt danner grundlag for det ideal, som spejderbevægelsens dannelsesproces – eller karakterudvikling –stræber imod.

Spejderbevægelsen tager sit udgangspunkt i værdier, i tanken om det aktive medborgerskab og i ønsket om at udvikle hele mennesker. Specifikke kundskaber og færdigheder er mindre vigtige – de er et virkemiddel snarere end et egentligt mål.

Læs også “En helt anden virkelighed”.

[1] Oversat: Sundhed, Glæde og Hjælpsomhed

[2] WAGGS og WOSM: Henholdsvis pige- og drengespejdernes verdensorganisationer

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 08. dec. 2025 - Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal”
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025

Find flere

Lyt til artiklen her:

I spejderarbejdet mødes menigheden og det omgivende samfund. En del af spejderne og førerne har deres rod i baptistmenigheden, men virkeligheden er ofte, at flertallet er uden kontakt med menighedens liv. Det betyder, at spejderarbejdet bliver kontaktfladen til menighedslivet og det sted, hvor spejderne møder kristen tro og livsholdning.

Alle spejdere og førere lever størsteparten af deres liv i det sekulære samfund, hvad enten de er tilknyttet menigheden eller ej. Selv i mange menighedshjem, hvor troen spiller en rolle, er hverdagen uden andagt, uden bøn, og børnene lærer fx ikke at bede aftenbøn: ’Bede – det er noget, vi gør i kirken’.

En alternativ virkelighed

I den sammenhæng giver spejdernes lejrliv en helt særlig mulighed. På weekendture og især på sommerlejr etableres en fælles virkelighed. Alle deltagerne er rykket ud af deres respektive hverdage og ind i en ny virkelighed, hvor det er muligt at skabe rammer for en livsform med en anderledes struktur.

Lejrens anderledes virkelighed gør det muligt at se bort fra hverdagens ritualer og etablere et alternativ. Derfor bliver det naturligt, at alle dage indledes med morgenandagt og afsluttes med aftenandagt ved lejrbålet, og alle måltider indtages i fællesskab omkring bordet og indledes med at synge bordvers. Det, der for mange af deltagerne er utænkeligt i hverdagen, er et naturligt ritual på spejderlejr, for ’sådan gør vi her’. Det er lejrens virkelighed – en virkelighed, der gør det naturligt at gå til nadvergudstjeneste i lejrkirken på Øksedal flere aftener i løbet af en uges lejr og sidde i stilheden og dele brød og vin med de kammerater, man har delt dagens arbejde og leg med.

For mange smelter naturoplevelserne sammen med troserfaringerne til en helhed: Gud er for dem især Skaberen.

Lejrens virkelighed er i høj grad defineret af, at spejderne er i naturen, og lejrens liv foregår under åben himmel. Naturoplevelser fylder bevidstheden i langt højere grad end i en hverdag med skolegang, sport og computerspil. Spejderne oplever naturens mangfoldighed. Det giver et naturligt afsæt for at forkynde, at naturen – og vi selv – er Guds skaberværk. For mange smelter naturoplevelserne sammen med troserfaringerne til en helhed: Gud er for dem især Skaberen.

Førstehåndsoplevelse af kristen tro

Lejrens alternative virkelighed er en enestående mulighed for at give spejderne førstehåndsoplevelser af tro. Hverdagslivet byder på få muligheder for at få eller formidle trosoplevelser, men fællesskabet på en uges sommerlejr eller en oplevelsesrig weekendtur gør det muligt at skabe et rum, hvor troen kan komme til udtryk.

Spejderne får mulighed for at opleve et tros-øjeblik, når fællesskabet sætter troen på dagsordenen ved at fortælle bibelhistorie og forklare, hvad tro er – på den udgave af det danske sprog, som er naturligt for en 10-årig spejder.

Og vigtigst af alt: At lære spejderne at bede.

Og vigtigst af alt: At lære spejderne at bede – både Fadervor, ridderbønnen og forskellige skrevne bønner, men først og fremmest den personlige bøn, der mest af alt er en samtale med Gud. Har spejderne fået det med sig, har de fået en værdi, der kan bære livet.

Næstekærlighed som kristen livsform

Netop fordi spejderne er udenfor hverdagens rammer, er det muligt at give dem en førstehåndsoplevelse af et fællesskab defineret ved næstekærlighed. Lejrens hverdag kan etablere et fællesskab, hvor det kristne menneskesyn danner fundament.

Her er vi alle lige, for vi er alle skabt i Guds billede, og her møder vi hinanden med respekt uanset evner, erfaringer og alder. Ingen er vigtigere end andre, og ingen lades i stikken. Vi støtter og hjælper hinanden og tager vare på hinanden. Alle har en opgave, og alle har betydning. Og ikke mindst: Her hjælper vi alle hinanden, og vi bliver ved, til alle er færdige.

Det fællesskab giver en naturlig mulighed for at tale med spejderne om netop næstekærligheden og om Jesus Kristus, der har lært os, at ’Du skal elske Herren din Gud – og din næste som dig selv’.

Dybest set skal lejren gøre gudsrigets etik virkelig – så godt, som vi nu formår det.

Læs også En gang spejder, altid spejder.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen her:

Spejderchef David Måge (30 år):

• spejder i Herlev fra 2003
• medlem af Skovlunde Frikirke
• udviklingsingeniør på Novo Nordisk
• far til Alma 3 år og gift med Louise

Vicespejderchef Tue Sandbæk (44 år):

• spejder i Lyngby fra 1987 – Hollufgårdspejderne siden 2017
• opvokset i Lyngby menighed, nu tilknyttet Odense menighed
• TV-producer og -tekniker på TV Syd
• far til Anna Kathrine 22 år, Christian 19 år, og gift med Gitte Malene, der er mor til Gry 13 år.

I foråret 2023 blev David Måge (30 år) valgt som ny spejderchef. Han har været spejder i Herlev kreds siden 2003. På førerstævnet ringede han hjem til sin kone Louise og forelagde ledelseskrisen – det var en lettelse, at hun bakkede hans opstilling op.

Samtidig blev Tue Sandbæk (44 år) valgt som vicespejderchef. Som dreng var han spejder i Lyngby. Han flyttede, men da børnene voksede til, blev de spejdere i Odense – og det gjorde Tue også: ”Det var som at komme hjem!”  Siden har Tue været med til at etablere Hollufgårdspejderne i 2017. Tue drøftede ikke valget med sin kone: ”Jeg var sikker på Gitte Malenes opbakning.” Det holdt stik.

Den bedste spejderoplevelse

”Jeg deltog som teenager i korpsets specialførertræning”, fortæller David. ”En forårsweekend på Øksedal sov vi på en tømmerflåde, vi selv byggede. Samarbejdet byggede vores fællesskab op og de andres holdninger og præferencer formede os.”

Tue fremhæver rolandweekends og rolandlejrene[1]: ”De venskaber, der blev bygget op dengang (i 1994), bærer stadig.”

Ballast i livet

”Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet”, fortæller Tue. Han er TV-producer på TV Syd, og på en produktion er han teamleder. Som spejder bliver man oplært i at have fokus på opgaven og på gruppens interne fællesskab, for netop fællesskabet om arbejdet er ofte forudsætningen for at nå i mål.

Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet.

”Som spejder har jeg lært at tage ansvar”, siger David og fortsætter: ”Man kan vide lidt om meget, og man kan vide meget om lidt. Det bedste resultat opnår man ved at have en basis i viden og så få lov til at prøve sin viden af i praksis. Det giver spejderarbejdet mulighed for.”

Spejderarbejdets patruljestruktur bygger på konsensus-baserede beslutninger, og at alle bliver bedt om at bidrage. Det opfattes som en værdi, at vi ikke tænker ens, men forskelligt. Det skal udnyttes og bruges – ikke ses som en hæmsko for samarbejdet. Den grundholdning er værdifuld på en arbejdsplads.

Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på.

”Tro har rigtig meget at tilbyde mennesker. Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på”, slår David fast. ”Spejdere er fokuseret på at gøre en forskel for os selv og andre – også globalt og politisk. Det giver troen konkret indhold og praktiske konsekvenser. Så bliver der tale om en bevægelse. Det står i kontrast til den globale kirke, som jeg oplever som uvillig til at byde sig til …”.

At give det videre

”Der ligger megen identitet i at være spejder,” pointerer Tue, ”men også i at være baptistspejder.” Det giver mening at bruge tid og kræfter på spejderarbejde, fordi man oplever, at det man prøver at give fra sig, bliver modtaget med glæde.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue. ”Det får mig til at stille op, når andre siger: ’Jeg har brug for din hjælp til …”, bemærker David. Tue genoptog spejderarbejdet sammen med sine børn, og nu nyder David at dele det med sin treårige datter, der siger: ”Ih, hvor er det hyggeligt!” Tue og David er enige om, at familiens accept og opbakning er utrolig vigtig – men det gælder i enhver sammenhæng.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue.

Spejderarbejdets værdier

Som spejderarbejdets væsentligste værdi udpeger Tue patruljens fællesskab, hvor der skal være plads til alle og plads til at være forskellige. Det er ægte inklusion.

David peger på to forhold: viden og ansvar. Samfundets udfordringer bliver stadig mere komplekse, og vi har fokus på kriser. Kriser kan man imødegå, hvis man ikke lader sig skræmme af kompleksiteten og ved at udnytte fællesskabets mange forskellige kompetencer. Når man så har dannet sig et overblik, kan man også tage ansvar.

Ansvar skal ikke pålægges oppefra, men tilvælges nedefra. Vi kæmper for at få folk til at påtage sig et ansvar – og regner dernæst med, at de skal løse opgaven, som vi plejer. Vi må regne med, at den, der har påtaget sig ansvaret, løser den på sin egen måde. Vi skal finde ud af, hvad vi kan tilbyde, for fortsat at være attraktive. Det gælder både spejderarbejdet og kirken.

Spejder og menighed

Tue: ”Spejderne kan være et frisk pust i menigheden, hvis de får lov. De kan tilføre ny energi ved at udvide deltagerkredsen.”

”For mig har spejder og menighed altid været parallelle”, siger David. ”Kirkeligt ungdomsarbejde bliver ofte en spejling af de voksnes aktiviteter, men spejderarbejdet giver friere rammer og vildere aktiviteter.”

Når menigheden opfatter spejderarbejdet som en del af menighedslivet, er det en uvurderlig støtte. Jo stærkere tilknytning menigheden har til spejderne, jo mere plads kan andagt og refleksion få.

[1] Spejdernes uddannelse af teenagere i ledelse

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Med reference til Niels Hausgaard indledte Hanne med at fortælle, at hendes far var ”alt andet end praktisk begavet.” Det var ordet – det skrevne ord – der blev omdrejningspunktet i Børges liv. Salmer, spejdersange, digte om naturen, livet og kærligheden er det, vi kender Børge for. Men Børge var meget mere: Ægtemand, far til fire, skolelærer, forkynder og spejder. På forunderlig vis skabte Børge en næsten magisk forbindelse mellem skaberværket, spejderlivet og den enkelte spejderdrengs personlige tro.

Troen på livet

For de af aftenens tilhørere, der i forvejen kendte til Børge Andersens omfattende produktion, var det næsten naturligt at begynde med at synge ”I Guds verden”. Når man sammen synger:

”I Guds verden skal du leve,
på Guds jord der skal du bo,
gå blandt blomster, træer og fugle,
alt Guds værk skal om dig gro”

– breder der sig en forunderlig optimisme og tro på livet. Salmens sidste ord: ”… ved hans nåde tør du tro, i hans kraft du helt må være, evigt skal du hos ham bo” sender mange af tilhørerne sendt tilbage til ungdommens sene aftener omkring lejrbålet.

Opvækst og uddannelse

Børge Andersen blev født udenfor ægteskab i 1925 af en enlig mor, og de første ti år af sit liv boede han hos bedsteforældrene. Der var ikke meget, der pegede i retning af den Hausgaardske definition på ”boglig begavelse”. I dag taler man om ”de syv intelligenser”: For de fleste af aftenens cirka 30 tilhørere virkede det oplagt, at Børge Andersen var ”sprogligt / verbalt” intelligent. Ikke desto mindre fortæller Hanne Kiel, til de flestes overraskelse, at lærergerningen omfattede både formning – i varianten papirsløjd – og gymnastik. Begge fag inspirerede til digte, henholdsvis ”Formning” og ”Springet”.  Digtet ”Regning” fulgte, da netop dette fag blev en del af lærergerningen.

Et åbent hjem

Fra barnsben var Børge en del af den første spejderkreds i Aalborg. Han kom til tro gennem spejderarbejdet og blev døbt i 1944. Da Aalborgmenigheden blev delt i 1952, fulgte Børge med til den nye menighed, Karmelkirken. Sammen med Else skabte Børge et hjem, der var åbent i mere end en forstand.

”Døren var aldrig låst,” fortæller Hanne, ”man gik altid bare ind. Hvis mine forældre var gået tidligt i seng, skete det, at samtalerne blev ført på sengekanten.” Det var også i Else og Børges hjem, man kunne diskutere Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld”. Et værk, der ikke var velkomment i alle baptisthjem. I digtet ”Gæster” reflekterer Børge over ægteparrets gæstfrihed og deres altid åbne hjem:

Gæster
Tobaksrøg og snak
hænger i gardinerne.
Fyldte askebægre,
tømte kaffekopper og glas.
Ikke en dråbe
i kanden.
Timerne er små nu.
Sikke en aften.

Yndlingssangen

Spejdersangene er mange fra Børges hånd. Hanne driller sit publikum ved at annoncere, at vi skal synge Børges bedste spejdersang. Alle slår straks op på ”I vindens sus i høje graner” – Børges kærlighedserklæring til baptistspejdernes træningscenter Øksedal vest for Nibe. Men nej – Børges yndlingsspejdersang var den lystige vise om ”Ole og Pløk og Palle”, der viser vejen for deres spejderkammerater. Vi synger, og det ser ud som om, mange tænker på deres egen spejdertid.

Børge og Elses fire børn beretter om en barndom, der nok var fattig på penge, men rig på kærlighed og sjove oplevelser. Hannes foredrag er fuld af historier: Om hverdagens udfordringer og ”økonomi-ferie”, når børnene hver dag skulle vælge mellem jordbær og is. Det var ikke noget let valg!

Det svære valg

Børge skrev også kærlighedsdigte. ”Børge sagde, at kærlighed er kærlighed, uanset hvem kærligheden er rettet mod,” fortæller Hanne. Siden teenagealderen havde Børge vidst, at han var homoseksuel, og kærlighedsdigtene var også rettet mod hans eget køn. Børge valgte at leve efter samfundets normer, indtil han ikke længere kunne klare det. I 1981 skrev ægteparret et brev til familien, nære venner, Karmelkirkens menighedsråd og baptistspejdernes korpsråd, hvor de hver for sig redegjorde for situationen. Der var stærke reaktioner, men langt de fleste bakkede familien op, selv om det for mange var grænseoverskridende at kende et homoseksuelt menneske.

”Bekendelse”

Efter ønske fra publikum slutter aftenen med salmen ”Bekendelse”. Salmen er skrevet i 1958, men fjerde vers blev aldrig rigtig godt. ”Det holder ikke” sagde Børge. Og fjerde vers forsvandt, så salmen i mange år sluttede med:

”…
På den jord, der skulle være Edens have,
har vi sået had og griskhed langt omkring.”

Det var en slutning, der plagede Børge i mange år, men han havde opgivet at få ændret den. I 1990 overbeviste Hanne sin far om, at han skulle skrive et nyt fjerde vers. Børge nægtede, han var blevet for gammel, synet dårligt og hørelsen elendig. Men han overgav sig og det endte med, at han dikterede et nyt sidste vers til Hanne i telefonen, så vi nu kan synge:

”…
Giv os kærlighed til alle jordens tabte,
så at hele verden ånder i din fred.”

Arven

Børge døde i 2010 efter mange år med dårligt helbred. Denne aften på Sommerstævnet var der ubetinget glæde over, at vi har del i arven efter Børge.

Efterskrift

En samling af Børge Andersens udvalgte digte, ”Det som livet er” kan fås som pdf-fil ved henvendelse til Hanne Kiel, e-mail hanne_kiel@hotmail.com. Hanne kommer også gerne ud i din menighed og fortæller om Børge Andersens liv og digte.

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren

Find flere

På mange måder er vi mere frimodige i dag, men samtidig er vi stadig bundet af en vis berøringsangst. Derfor har jeg talt med en spejderfører, et forældrepar og en ungdomsleder om, hvordan de hver især forholder sig til disse tematikker, og hvordan de taler med de unge om dem.

En spejder er en spejder

Sarah Basnov er 35 år, tropsfører (4.-6. kl.) for baptistspejderne i Holbæk, og så sidder hun i korpsrådet, som er den øverste ledelse i Danske Baptisters Spejderkorps. Hun siger:

“På den ene side er vi spejdere rigtig gode til at sørge for, at alle deltager i alle opgaver. Og det er ikke sådan, at det kun er pigerne, der står for madlavning eller oprydning i lejren. Vi praktiserer langt hen ad vejen en form for praktisk ligestilling – det er bare ikke noget, vi taler om. En af grundtankerne i spejderbevægelsen er, at alle hjælper til, og alle tager ansvar. Nogen kan noget, andre noget andet. En spejder er en spejder uanset køn, alder eller erfaring. På den anden side er det nok alligevel sådan, at det oftest er drengene, der hugger brænder – her kunne vi godt være bedre til at få pigerne på banen.

Sarah Basnov

Plads til alle

Jeg tror ikke, at vi som spejderførere skal tage initiativ til samtaler om seksualitet og kønsidentitet. Det ville virke utrolig unaturligt, hvis vi hen over lejrbålet begyndte at spørge ind til de unges tanker om den slags. Vi er mere optaget af handling fremfor ord. Derfor prøver vi hele tiden at vise, at spejderbevægelsen er en åben bevægelse, hvor der er plads til alle uanset køn, alder og seksualitet. Vi har derfor heller ingen problemer med at have førere, der er homoseksuelle – de er der jo ikke som homoseksuelle, men som spejdere. På den måde er vi forhåbentlig med til i praksis at vise de unge spejdere, at de er okay, som de er.

En af grundtankerne i spejderbevægelsen er, at alle hjælper til, og alle tager ansvar. Nogen kan noget, andre noget andet.

Spejderens ansvar

Den internationale spejderbevægelse lægger vægt på ’Duty to God, duty to others, duty to yourself’ – ’Ansvar over for Gud, ansvar over for andre, ansvar over for dig selv’. Deri ligger et klart kald til mig. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at jeg som spejderfører tør gå ind i en samtale med nogen, der fx oplever at føle skam eller skyld. For mig er skam forbundet med afmagt i forhold til noget, du ikke selv er herre over, fx din seksualitet, og skyld er udtryk for, at du godt ved, at du har handlet forkert. I begge situationer er det vigtigt, at jeg lytter og møder dem uden fordømmelse eller skæld ud og i stedet retleder og viser, at der er andre måder at tænke og agere på, som er sundere for dem selv og deres omgivelser.”

Vi klæder dem på til livet

Merethe og Jordan Sonne

Merethe og Jordan Sonne er hhv. 46 og 45 år; de tilhører Roskilde Baptistkirke, og så er de forældre til Samuel (18), Sarah (16), Silas (12) og Silke-Maj (1½). De siger:

“Som forældre ønsker vi at udruste vores børn til at tage på deres livsrejse med de rigtige værktøjer i rygsækken. Vi ønsker, at de skal være rummelige og favnende uanset køn, race og kultur; at de skal være tro mod sig selv trods input fra samfundet. Det er i vores hjerter, at de skal sætte Gud først, og derfor begynder vi hver dag med at bede sammen. Vi gør ikke forskel på drengene og pigerne, men vi lægger nok et forskelligt fokus, når vi taler om, hvad de vil stå overfor mht. valg og konsekvenser. De har alle fået at vide, at de efterlader fodspor, hvor de færdes, men det er imellem dem og Gud, hvad de vælger på deres vej. Og så er det vores opgave at støtte, tilgive, bede for og guide dem – både bibelsk og menneskeligt, og både som forældre og som åndelige vejledere.

De har alle fået at vide, at de efterlader fodspor hvor de færdes.

Åbenhed er en øvelse

Vi taler gerne åbent om både ligestilling, seksualitet, skyld og skam. Nogle gange er de åbne for snakken, andre gange er det: ’Nej mor, den snak har vi to ikke …’. Derfor bliver det tit, når de kommer til os, at vi kan nå ind til hinanden. Men det vigtigste er, at vi hele tiden er tilgængelige for samtalen. Livet har givet os en masse erfaringer, og vi tror på, at hvis vi deler dem åbent med vores børn, så kan de lære af os. Fx har vi i samtalen om sex, som vi har haft med vores unge, talt med både vores drenge og pige om, at de skal lære at sætte grænser og være tydelige i dem.

Den svære samtale er ofte den vigtigste

Vi er som forældre enige om, at unge i dag har det sværere, end vi havde det, som unge kristne – nok er der mere åbenhed, men der er også flere tabuer. Vi mindes ikke, at der var meget fokus på afholdenhed, alkohol, det at bo sammen før ægteskab, afprøve grænser osv. Men vi var rigtig heldige at have gode ungdomsledere, som turde vejlede og konfrontere os som kærestepar omkring rette valg og livsbane. Derfor er vi også blevet de forældre, som selv taler om de svære emner – selvom vores børn nok vil sige, at vi nogle gange er lidt for direkte og blander os lidt for meget.”

Ligestilling eller ligeværd

Hanna Daugaard er 23 år, hun studerer retorik på Københavns Universitet, og så er hun ungdomsleder i Roskilde Baptistkirkes ungdomsarbejde ’Under Construction’ (UC). Hun siger:

Hanna Daugaard

“Egentlig har jeg det ret ambivalent med ordet ligestilling. Jeg kan bedre forholde mig til fortællingen om alle personers ligeværd. I skabelsesberetningen er der en klar vekselvirkning mellem ental og flertal: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.”[1] Det er altså i relationen, vi er i Guds billede. Derfor gør vi os også umage i UC, når vi skal sammensætte en ny ledergruppe. Teenagere hungrer efter nogen at se op til og ligne. De søger identifikation. Og det er fjollet ikke at bestræbe os på at gøre dét muligt. Måske netop også for at anerkende, at vi kan noget forskelligt.

Kirken skal nuancere billedet

Vi må nok erkende, at den kristne kultur og historie kan give anledning til et kritisk blik på ligestilling. Jeg har i hvert fald hørt mange ’kvinder-skal-tie-i-forsamlinger’-jokes, og derfor er det vigtigt, at vi står klar til at nuancere billedet. Jeg oplever en generation, der sætter en ære i at påvirke og tage stilling til det samfund, de er en del af, og derfor er det ikke sjældent, at vi ender med at diskutere alt fra strikkeopskrifter til politik og også ligestilling henover kaffen og giflerne. Ofte har nogen hørt noget i skolen eller læst en spændende artikel, og det virker helt naturligt at forsætte dén snak, når de træder ind ad døren mandag aften til ungdomsmøde og dermed invitere flere perspektiver ind i samtalen.

En generation, der sætter en ære i at påvirke og tage stilling til det samfund, de er en del af.

Vigtigt at prædike kærlighed

Det piner mig, når unge mennesker slår sig på kirken. Jeg længes sådan efter, at kirken må være det rum for heling, som den var tiltænkt. Gennem ordene ”Kærligheden finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden”[2] læser jeg, at det er min opgave at pege mod sandhed som en del af det at elske mennesker. Men nogle gange er vi så fokuserede på at prædike sandhed, at vi glemmer kærligheden. Og det er måske dét, der kan gøre det svært at være menighed – og ungdomsleder: For hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden med at bedømme – uden at begynde at fordømme hinanden?”

[1] 1. Mosebog kap. 1, vers 27

[2] 1. Korintherbrev kap. 13, vers 6

Relateret

• 19. feb. 2026 - Normer
• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 08. dec. 2025 - Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal”

Find flere