En helt anden virkelighed

Lyt til artiklen her:

I spejderarbejdet mødes menigheden og det omgivende samfund. En del af spejderne og førerne har deres rod i baptistmenigheden, men virkeligheden er ofte, at flertallet er uden kontakt med menighedens liv. Det betyder, at spejderarbejdet bliver kontaktfladen til menighedslivet og det sted, hvor spejderne møder kristen tro og livsholdning.

Alle spejdere og førere lever størsteparten af deres liv i det sekulære samfund, hvad enten de er tilknyttet menigheden eller ej. Selv i mange menighedshjem, hvor troen spiller en rolle, er hverdagen uden andagt, uden bøn, og børnene lærer fx ikke at bede aftenbøn: ’Bede – det er noget, vi gør i kirken’.

En alternativ virkelighed

I den sammenhæng giver spejdernes lejrliv en helt særlig mulighed. På weekendture og især på sommerlejr etableres en fælles virkelighed. Alle deltagerne er rykket ud af deres respektive hverdage og ind i en ny virkelighed, hvor det er muligt at skabe rammer for en livsform med en anderledes struktur.

Lejrens anderledes virkelighed gør det muligt at se bort fra hverdagens ritualer og etablere et alternativ. Derfor bliver det naturligt, at alle dage indledes med morgenandagt og afsluttes med aftenandagt ved lejrbålet, og alle måltider indtages i fællesskab omkring bordet og indledes med at synge bordvers. Det, der for mange af deltagerne er utænkeligt i hverdagen, er et naturligt ritual på spejderlejr, for ’sådan gør vi her’. Det er lejrens virkelighed – en virkelighed, der gør det naturligt at gå til nadvergudstjeneste i lejrkirken på Øksedal flere aftener i løbet af en uges lejr og sidde i stilheden og dele brød og vin med de kammerater, man har delt dagens arbejde og leg med.

For mange smelter naturoplevelserne sammen med troserfaringerne til en helhed: Gud er for dem især Skaberen.

Lejrens virkelighed er i høj grad defineret af, at spejderne er i naturen, og lejrens liv foregår under åben himmel. Naturoplevelser fylder bevidstheden i langt højere grad end i en hverdag med skolegang, sport og computerspil. Spejderne oplever naturens mangfoldighed. Det giver et naturligt afsæt for at forkynde, at naturen – og vi selv – er Guds skaberværk. For mange smelter naturoplevelserne sammen med troserfaringerne til en helhed: Gud er for dem især Skaberen.

Førstehåndsoplevelse af kristen tro

Lejrens alternative virkelighed er en enestående mulighed for at give spejderne førstehåndsoplevelser af tro. Hverdagslivet byder på få muligheder for at få eller formidle trosoplevelser, men fællesskabet på en uges sommerlejr eller en oplevelsesrig weekendtur gør det muligt at skabe et rum, hvor troen kan komme til udtryk.

Spejderne får mulighed for at opleve et tros-øjeblik, når fællesskabet sætter troen på dagsordenen ved at fortælle bibelhistorie og forklare, hvad tro er – på den udgave af det danske sprog, som er naturligt for en 10-årig spejder.

Og vigtigst af alt: At lære spejderne at bede.

Og vigtigst af alt: At lære spejderne at bede – både Fadervor, ridderbønnen og forskellige skrevne bønner, men først og fremmest den personlige bøn, der mest af alt er en samtale med Gud. Har spejderne fået det med sig, har de fået en værdi, der kan bære livet.

Næstekærlighed som kristen livsform

Netop fordi spejderne er udenfor hverdagens rammer, er det muligt at give dem en førstehåndsoplevelse af et fællesskab defineret ved næstekærlighed. Lejrens hverdag kan etablere et fællesskab, hvor det kristne menneskesyn danner fundament.

Her er vi alle lige, for vi er alle skabt i Guds billede, og her møder vi hinanden med respekt uanset evner, erfaringer og alder. Ingen er vigtigere end andre, og ingen lades i stikken. Vi støtter og hjælper hinanden og tager vare på hinanden. Alle har en opgave, og alle har betydning. Og ikke mindst: Her hjælper vi alle hinanden, og vi bliver ved, til alle er færdige.

Det fællesskab giver en naturlig mulighed for at tale med spejderne om netop næstekærligheden og om Jesus Kristus, der har lært os, at ’Du skal elske Herren din Gud – og din næste som dig selv’.

Dybest set skal lejren gøre gudsrigets etik virkelig – så godt, som vi nu formår det.

Læs også En gang spejder, altid spejder.