Lyt til artiklen:

Onsdag den 5. februar 2025 havde politikerne i Kirkeudvalget og Retsudvalget og interesserede borgere mulighed for at lytte til både en kristen og en muslimsk aktørs synspunkter på den kommende revision af trossamfundsloven. Yderligere bidrog tre eksperter til politikernes oplysning inden den fortsatte behandling af ”Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken.”

Et muslimsk synspunkt

Urfan Zahoor Ahmed, talsmand for Dansk Muslimsk Union, indledte med en vision for fremtidens Danmark i 2050, hvor tros- og livssynssamfund er fuldt integrerede i samfundsdebatten og bliver anerkendt for deres bidrag. Han understregede vigtigheden af en lovgivning, der balancerer ansvar og frihed og fremmer samarbejde mellem trossamfund, stat og civilsamfund. Urfan Zahoor Ahmed påpegede, at der er en tendens til, at trossamfund mødes med mistænkeliggørelse og kontrol i stedet for samarbejde og støtte.

De centrale punkter i den nuværende lovrevision for Dansk Muslimsk Union er:

• Skærpelse af kravene til anerkendelse.
  Her var der skulderklap fra muslimerne til Danske Kirkers Råd for arbejdet med at afbureaukratisere de administrative byrder for trossamfundene.
• Den nationale sanktionsliste.
  Urfan Zahoor Ahmed udtrykte bekymring over den nationale sanktionsliste: Der mangler gennemsigtighed i, hvem der er på listen og hvilke kriterier, der lægges til grund for listen. Han argumenterede for, at trossamfund kan komme til at overtræde reglerne utilsigtet og efterlyste en klar proces for, hvordan listen administreres.
• Økonomisk transparens.
  Dansk Muslimsk Union støtter krav til økonomisk gennemsigtighed i lovrevisionen, men understregede at kravene skal være proportionale.

Ligeledes var der en opfordring til at styrke samarbejde mellem trossamfund og myndigheder. Urfan Zahoor Ahmed ønskede mere synliggørelse af, hvordan trossamfund aktivt bidrager til integration og socialt arbejde.

Løsningerne burde bygge på forståelse og samarbejde frem for konfrontation og mistænkeliggørelse

Urfan Zahoor Ahmed opfordrede politikerne til at “skrue lidt ned for retorikken og i stedet arbejde på reelle løsninger sammen”. Han mente, at løsningerne burde bygge på “forståelse og samarbejde frem for konfrontation og mistænkeliggørelse”. Han understregede, at politikerne burde “snakke med os i stedet for at snakke med alle andre om os.”

Et kristent synspunkt

Michael Wandt, generalsekretær i FrikirkeNet og repræsentant for Danske Kirkers Råd, startede med at udtrykke forståelse for skærpelserne i lovforslaget vedrørende penge fra udlandet og hadprædikanter, men fremhævede, at det ikke er ændringer, som påvirker frikirkerne i særlig stort omfang. Han bakkede op om de dele af forslaget. der skaber større tydelighed og enkelthed.

Michael Wandt understregede vigtigheden af at undgå dobbeltkontrol ved donationer, især donationer der allerede er kontrolleret af SKAT via paragraf 8a og 12b i ligningsloven. Han foreslog, at disse donationer kunne skrives som en enkelt linje i årsregnskabet.

Danske Kirkers Råd var bekymret over pålæg om brug af ekstern revisor ved gentagne fejl, da det kan påføre små trossamfund store udgifter. I stedet foreslog Michael Wandt en mellemkategori med skærpet tilsyn og mentorordninger for at støtte de trossamfund, der har svært ved at navigere i loven. Han efterspurgte desuden større fleksibilitet i samspillet mellem trossamfund og Kirkeministeriet og pegede på de meget lange sagsbehandlingstider.

Wandt fremhævede også det positive i, at spørgsmål om skilsmisse- og ægteskabskontrakter for mindreårige er rykket over i et tværministerielt udvalg, da de problematikker primært ligger udenfor trossamfundsloven.

Trosamfund er et kæmpe bidrag til dannelsen af de enkelte borgere til demokrati, borgersind og ansvar overfor sin næste

Michael Wandt sluttede sit indlæg ved høringen med at sige, at:
”Trosamfund er et kæmpe bidrag til dannelsen af de enkelte borgere til demokrati, borgersind og ansvar overfor sin næste.” Han sagde også, at man skal være ”enormt taknemmelige for, at vi har trossamfund, som er med til at bidrage til det danske samfund og sikre borgeransvar og demokrati”. Michael Wandt understregede, at det kun er et fåtal af trossamfund, der modarbejder disse værdier.

Et ekspertsynspunkt

Lene Kühle, professor i religionsvidenskab, fremhævede, at trossamfundsloven er en betydningsfuld lovgivning, og at det er vigtigt at diskutere, hvad man ønsker fra trossamfund i Danmark. Hun henviste til, at man i Norge har haft en dyb diskussion om trossamfundenes rolle i samfundet og aktivt støtter tros- og livssynssamfund. I Sverige har man lagt vægt på, at staten skal være opmærksom på risici, men også se trossamfundene som en ressource.

Kühle opfordrede politikerne til at overveje, hvad formålet er med trossamfundsloven: Er det primært at få indsigt i det religiøse landskab? Sikre overholdelse af lovgivningen? Give privilegier til trossamfund eller åbne for samarbejde? Hun mente også, at det var vigtigt, at lovgivningen stemmer overens med internationale normer for religionsfrihed.

Kühle fremhævede de administrative byrder, som trossamfundene står over for og mente, at man burde overveje, om der er noget unødvendigt i loven. Hun efterlyste også, at man tog den indirekte økonomiske støtte gennem ligningsloven med i overvejelserne.

Der var flere eksperter

Ud over de tre indlægsholdere, der er refereret her, var der indlæg fra Hans Gammeltoft Hansen, der var formand for det første udvalg vedrørende Trossamfundsloven og Niels Reeh, lektor, medlem af Det Rådgivende Udvalg vedrørende trossamfund.

Se hele høringen på Folketingets hjemmeside for at få alle detaljer med.

Stof til eftertanke

Som afslutning på høringen bemærkede Søren Espersen, formand for Folketingets kirkeudvalg, at det havde været en god høring med oplægsholdere, der havde givet stof til eftertanke forud for det kommende arbejde med revisionen af trossamfundsloven.

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 11. feb. 2026 - Invitation til fællesskab
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras
• 04. dec. 2025 - Tror du på Jesus?

Find flere

Lyt til artiklen:

I 2021 gik en række kirker og organisationer sammen om at lave konferencen ‘Når kirken svigter‘. Dengang var der fokus på, at kirkerne svigtede og udøvede negativ social kontrol. Den dagsorden ønsker en række arrangører at skrive om.

Formålet med den nye konference er at følge op på udfordringerne fra 2021 ved at fokusere på, hvordan kirken kan være en ressource i børn og unges liv: Hvordan kirken kan løfte dem og deres trivsel.

‘Når kirken løfter’

er en dagskonference for alle, der arbejder med børn og unge i kirkelige miljøer.
Konferencen finder sted i Odense Bykirke onsdag den 15. januar 2025.

Læs mere og tilmeld på https://naarkirken.dk/

Der er kun 210 pladser – så hold jer ikke for længe tilbage med tilmeldingen.

Konferencen stiller blandt andet spørgsmålene – søger svarene på:

• Hvad kan kirken gøre for at evangeliets fortælling får konkret betydning i børn og unges liv?
• Hvad kan kirken gøre for at skabe bedre trivsel for børn og unge?
• Hvordan kan kirken være en del af samfundet, så kirken ikke bliver en kirke, der svigter, men en kirke, der løfter?

Stigende mentale sundhedsproblemer blandt børn og unge

I samfundet er der er en generelt stigende bekymring for børn og unges mentale sundhed. Stress, angst og depression er blevet mere udbredt blandt børn og unge de senere år. Mange har brug for ekstra støtte og ressourcer for overhovedet at få hverdagen i skole og på uddannelsesinstitutioner til at fungere. Endnu flere har behov for hjælp til at trives blandt venner og i familien. Hvordan kan kirken blive en stærk medspiller, der hjælper børn og unge? Det får konferencedeltagerne lejlighed til at undersøge sammen.

Hvordan trænger vi gennem lydmuren af fortællinger?

Mængden af indtryk, som børn og unge skal bearbejde hver dag, er enorm. De skal løbende tage stilling til et utal af fortællinger, der påvirker deres tro på egne evner, syn på livet, samfundet, vennerne, familien og kirken. Børn og unge bliver formet af de fortællinger, de hører. Kirkens fortællinger rummer styrke, fred og håb, og kan være med til at løfte børn og unge. Men hvad er kirkens fortællinger? Og giver vi dem videre på en måde, så de bliver til liv for børn og unge i dag? Det bliver konferencedeltagerne klogere på, når de lytter til oplægget “Hvad er evangeliet for børn og unge i dag?”

Kirken som ressource i samfundet

Skoler, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige ”systemer” har ofte begrænsede ressourcer til at støtte børn og unge i det omfang, der kan være behov for. Kirken kan supplere samfundets ressourcer med frivilligt arbejde og initiativer, der styrker fællesskaber. På konferencen er der inviteret en række medvirkende til en paneldebat. Deltagerne i debatten har viden om og erfaring med børn og unges trivsel og de vil udfordre konferencedeltagerne på, hvordan kirken kan bidrage og løfte ind i samfundet.

Øget fokus på helhedsorienteret trivsel

Der er en voksende forståelse for, at børn og unges trivsel handler om andet og mere end blot fysisk sundhed. Åndelig, følelsesmæssig og social trivsel er vigtige komponenter. Kirken kan bidrage til en holistisk tilgang til børn og unges velvære. På konferencen vil psykolog og lektor på Syddansk Universitet, Dorte Toudal Viftrup, se nærmere på netop denne problemstilling. Dorte Toudal Viftrup arbejder blandt andet i forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg”.

Interesseret?

Konferencen ”Når kirken løfter” er for alle, der arbejder med børn og unge i kirkelige miljøer. Menighederne i BaptistKirken har altid prioriteret børne- og ungdomsarbejdet højt. Engang havde næsten alle menigheder spejderkredse og søndagsskoler. Selv om det ikke længere er tilfældet, så passerer mange børn og unge også i dag gennem børnekirke, husgrupper, gospelkor og mange andre lokale initiativer. Mange af dem har brug for en hjælpende hånd, til at håndtere livets udfordringer. Opgaven er større end vi bryder os om at tænke på. Derfor er denne konference et godt tilbud til alle, der møder børn og unge i arbejdet i kirken.

Bag konference ”Når kirken løfter”

– står en række kirkelige organisationer. Læs mere på  https://naarkirken.dk/

Konference planlægges af:

• Hanne Terp Legarth, institutleder for Kristent Pædagogisk institut og tovholder for arrangørgruppen
• Kristian Andersen, familiekonsulent i Luthersk Mission og sexolog.
• Maria Bræstrup Aaskov, præst i Metodistkirken og projektleder for Kristne Organisationers Børneudvalg.
• Thomas Willer, sociolog, præst i Aalborg Vineyard og leder for Lederkatapulten i YFC.
• Berit Skødt, konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.
• Arne Pedersen, landsleder i Børne – og UngdomsOase.
• Tina Bak, børne- og ungdomsmedarbejder i Midtjylland og National børnekonsulent i Evangelisk Luthersk Mission.
• Kathrine Jul Chercka, børnepræst i København Vineyard og koordinator for Vineyard Kids Danmark.
• Henrik Benjamin T. Choi Nielsen, kommunikationsmedarbejder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Relateret

• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn

Find flere

Den film kører jeg jævnligt over min indre nethinde, og hver gang ville jeg ønske, jeg kunne trylle det om. Alligevel skal I høre mit svar: ”Jeg synes i grunden ikke, der er noget galt nogen steder”.

Arj altså – hvor lidt vidste jeg? Var jeg bare totalt naiv og blank? Og var universitetet for mig, hvad en optiker ville være for en muldvarp? Jeg tror ja og ja. Dog vil jeg nu 30 år senere gerne indvende:” på godt og ondt”.

Hele min barndom var jeg vokset op i ly af forældre og bedsteforældre med gigantisk tillid til Gud. De fleste af samfundsdebatterne kom sjældent længere end til, at mennesker med svære liv ville få det bedre, hvis de kendte Gud.

Gud var klippen, når man var syg, når man manglede, når man skulle gøre naboer glade og trøste. Gud var svaret på alt, og Gud er god ALTID.

Dengang på uni troede vi aldrig, at vi skulle komme til at opleve et kollaps af systemer og stilladser. Vi var sikre på, at det kun kunne gå en vej – at menneskeheden ville tage ved lære af historien og blive klogere.

I dag, hvis jeg besøgte min gamle underviser, er jeg sikker på, at en klog mand som ham gerne ville have hørt mere om, hvor min blinde tillid stammede fra.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

Lyt til artiklen:

Den 12. februar 2024 foreslog regeringen en ny model for samtykke til organdonation. I dag anvender vi i Danmark informeret samtykke, hvor organer kun kan udtages til transplantation fra en afdød person, når donor eller pårørende har givet samtykke til donationen. Regeringen foreslår, at vi i fremtiden anvender formodet samtykke. En model, der tager udgangspunkt i, at alle ønsker at være organdonorer. Derfor er alle borgere automatisk registrerede organdonorer fra de fylder 18 år. Hvis man ikke ønsker at være organdonor, skal man registrere sig med et ‘nej’.

Ingen teologiske forhindringer for organdonation

De 15 religiøse ledere indleder debatindlægget med at slå fast, at der ikke er teologiske forhindringer i hverken jødedom, kristendom eller islam for organdonation. I nogle traditioner ses organdonation som et udtryk for omsorg for medmennesket.

De religiøse lederes anliggende er ikke at diskutere for eller mod organdonation. De er alle sammen for. Derimod ønsker de at skabe opmærksomhed om den måde samfundet forvalter organdonation på. Især i en fremtid, hvor organdonation – måske – er baseret på formodet samtykke.

BaptistKirken har en stemme i Resam Forum

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen er en del af Resam Forum. Han har været med til at forfatte debatindlægget og fortæller om baggrunden:
”Resam ønsker generelt at blande sig i den offentlige debat, når der er spørgsmål om tro, etik og moral på dagsordenen. Og her kommer organdonation ind, efter regeringen kom med sit forslag om formodet samtykke.”

Ting tager tid

Torben fortæller, at det selvfølgelig tager tid, når en forsamling af religiøse ledere skal enes om en fælles udtalelse. Mange formuleringer bliver vendt og drejet, og til sidst når man frem til et resultat, alle kan stå inde for.

De pårørendes holdning er vigtig

Torben fremhæver især et enkelt punkt i debatindlægget, der betød meget for ham:
”Jeg har understreget, at for mig betyder både den afdøde og – især – de pårørendes holdning meget. Jeg vil ikke selv tage stilling til organdonation uden at involvere mine pårørende. Det har været en af mine holdninger igennem hele diskussionen.”

Denne indstilling er afspejlet i formuleringen i det endelige dokument, hvor der står:
”Et væsentligt aspekt i denne samtale er de pårørende, ikke mindst samvittighedsmæssigt. Hvilken position stiller jeg mine pårørende i? Et udtrykkeligt samtykke må ikke komme til at betyde, at en hjernedød krop bliver betragtet som et stenbrud, hvor man kan hente det, man har brug for.”

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Hvem ejer vores krop?

De 15 religiøse ledere peger også på, at ”den døde krop kan ikke uden videre betragtes som statens ejendom.” Denne holdning betyder måske, at gode organer går til spilde, hvis kritiske tidsfrister for transplantationer ikke kan overholdes. Men Resam Forum betragter det som et ”farligt spor”, hvis man udelukkende betragter den døde krop som ”et sted, hvor man kan hente organer.”

Torben fortæller om debatten i Resam Forum:
”Det vi opponerer kraftigt i mod er, at staten har ejendomsret til kroppen. Kroppen må tilhøre individet. Men samtidig er der et dilemma, fordi den individuelle stillingtagen helst skal komme samfundet til gavn.”

Organhandel er et problem

De religiøse ledere i Resam Forum ønsker også at få belyst, hvilke følger den kommercielle forretning med organer har for fattige mennesker i det globale syd.

”Selv om det handler om at redde liv, ønsker vi faktisk staternes indblanding i at opstille regler for organdonation over grænser. Ellers ender det med et frit marked, hvor etik og moral betyder mindre end økonomi. Det er allerede et område med en masse gråzoner, og vores holdninger til organdonation må ikke gå ud over verdens fattige,” mener Torben.

Organdonation på en værdig og respektfuld måde

Resam Forums debatindlæg på Altinget er gennemsyret af respekten for det enkelte menneske. Indlægget slutter med et ønske om, at vi i fællesskab sikrer, ”at mennesker kan give denne kæmpe gave til et andet menneske på en værdig og respektfuld måde.”

Link til artiklen på Altinget

Trossamfund: Den hjernedøde krop må ikke betragtes som et statsligt stenbrud, hvorfra man kan hente, hvad man vil

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere

Lyt til artiklen her:

Thomas Willer:

• præst i menighedsplantningen Aalborg Vineyard
• uddannet sociolog
• arbejder med træning af unge ledere i Youth for Christ
• har bidraget til en lang række studier med særligt fokus på unges tro og kirkelige tilhørsforhold

“Hvis man fx ser på DUF’s[1] Ungeundersøgelse 2023, så kan man se, at størstedelen af de unge, 80%, siger, at de trives og har det godt”, uddyber Thomas Willer den lidt overraskende indledning. “Men det er stadig tankevækkende, at hver femte unge bl.a. kæmper med ensomhed, stress eller angst. Det bliver vi nødt til at forholde os til – også i vores kirker – for billedet er præcis det samme i vores egen undersøgelse af de unges trivsel i kirkerne. Vi er altså ikke ’et særligt folk’ i den sammenhæng. De unge i kirkerne er mere involverede i frivilligt arbejde end gennemsnittet og generelt mindre bekymrede for klimaet, men hvad angår fx ensomhed, er tallene meget ens.”

Godt er ikke godt nok

For at få en forståelse af, hvad der er på spil hos de unge, fortæller Christian Hjortkjær i sin bog ’Utilstrækkelig’ fx om en pige, der på sit spejl har en post-it med teksten: ”Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok!”

De opfatter præstationer som identitetsskabende.

Hertil siger Thomas Willer: ”Det er udtryk for det pres, som de unge oplever. De stræber efter at præstere det bedste hver eneste gang, fordi de opfatter præstationer som identitetsskabende. Det er i deres præstationer, de finder deres berettigelse og mening.”

”Vi kan spore, at den udvikling i den grad accelererer med indtoget af smartphones og sociale medier tilbage i 2007. Men i virkeligheden er det en udvikling, der allerede ses med den øgede individualisering op gennem 1900-tallet. Vi kan ikke længere læne os op ad vores familiehåndværk og gå videre i vores forældres fodspor. Vi må bevise vores værd på egen hånd. Og her kommer internettet og senere de sociale medier til at virke som en forstærker på godt og ondt. Det skaber helt nye muligheder, men også helt nye faldgruber, som ingen i voksengenerationerne rigtig har kunnet gennemskue og dermed foregribe betydningen af.”

Det krav-frie rum

”De unge tager deres opfattelse af præstationer som identitetsmarkør med sig ind i kirkerne, og ofte oplever de heller ikke her et kravfrit rum. Alt efter hvilket gudsbillede, der er dominerende, kan Gud have toner af fx at være en coach, der giver gode råd til din selvudvikling, eller den, der holder øje med din pointtavle, eller en far med åbne arme. Det er jo ikke sådan, at de unge ikke kan eller vil udfordres, men mange længes efter at finde identitet et andet sted end i sig selv og i egne præstationer.”

Mange længes efter at finde identitet et andet sted end i sig selv og i egne præstationer.

”Her er det vigtigt, at kirken tager udgangspunkt i, at vi først og fremmest er elskede og favnede. Derfra kan vi så føle os tilskyndede til at bruge det gode, vi er skabt med, til glæde og gavn for andre, så det bliver en glæde at arbejde med på Guds Rige i stedet for et forsøg på at fortjene Guds kærlighed og støtte. Det har de unge rigtig meget brug for at høre. Det er min overbevisning, at det sprog, vi bruger i kirkerne, har stor betydning for de unge.”

Thomas Willer

Følelserne udenpå tøjet

”Man taler om en psykologisering af vores sprog. Det er fx blevet en udbredt talemåde, at ’Jeg føler, at det, du siger, er…’. Når de unge skal forholde sig til noget, bliver det først og fremmest vurderet på baggrund af den unges subjektive mavefornemmelse. Selv i samtaler om emner baseret på fakta, kan sådanne fakta blive mødt med udtalelse: ’Det føles bare ikke sådan for mig’. Hvis jeg får en følelse, er det dét, jeg lader mig styre af. Det er igen en udvikling, som er med til at gøre virkeligheden subjektiv og flydende. Følelsen af usikkerhed øges, for der er ingen faste holdepunkter udenfor mig selv. Men faktisk ved vi, at mange af de unge har en længsel efter samtaler om tro og eksistens, og her skal vi finde nogle af de gode tiltag i forhold til at hjælpe unge på vej.”

Følelsen af usikkerhed øges, for der er ingen faste holdepunkter udenfor mig selv.

Der er brug for en voksen

”Mange af de danske kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi har for nylig afholdt et seminar om kirkens muligheder for at støtte de unge i at finde fodfæste og åndelig dannelse i en tid præget af rodløshed. Konklusionerne fra en af vores talere, Kara Powell, var meget klare: ’De unge har brug for en voksen, der vil bruge tid sammen med dem, og som kan skabe samtalerum, hvor der er plads til spørgsmål og tvivl’.”

De unge har brug for en voksen, der vil bruge tid sammen med dem.

Læs mere:

• ”Ungeundersøgelse 2023”, Dansk Ungdoms Fællesråd
• ”Kan jeg overhovedet finde ud af at være kristen?”, CUR[2]
• ”Utilstrækkelig”, Christian Hjortkjær
• ”Præstationssamfundet”, Anders Petersen

”Hvis vi som voksne kan møde det unge menneske med nysgerrighed og tid til at lytte, så er vi kommet langt. Derfor er der brug for, at vi hver især spørger os selv, hvilket ungt menneske vi kender, som vi kan invitere på aftensmad og nærvær? Det er det første og vigtigste skridt, vi kan tage.”

[1] DUF: Dansk Ungdoms Fællesråd

[2] CUR: Center for Ungdomsstudier

Relateret

• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 05. jun. 2025 - Kan man slå sig på samtaler?

Find flere

Udtalelsen peger også på, at velfærd er andet og mere end velstand. I det danske samfund bliver økonomisk succes og økonomisk vækst brugt som de mest betydningsfulde indikatorer på et godt liv og et sundt samfund. Det er ensidigt og forfejlet, hævder de religiøse ledere. I udtalelsen hedder det blandt andet: “Menneskets værdi kan ikke reduceres til at være arbejdskraft og forbruger.”

Safia Aude, der er muslimsk lærd, udtrykker Resam Forums overvejelser:
“Vi må have en bredere og dybere samtale om den indflydelse, som økonomi har over vores liv. Der er andre værdier i tilværelsen end dem, som kan gøres op i penge.”

“… Der er andre værdier i tilværelsen end dem, som kan gøres op i penge.”

Mere end et års arbejde samlet i en udtalelse

I mere end et år har de religiøse ledere i Resam Forum arbejdet med økonomi. Fra overordnede betragtninger om menneskers værdi til konkrete ønsker om mere ligelig fordeling af goderne i det danske samfund. Der er set på jødiske, kristne og muslimske traditioner i forhold til økonomi, økonomer er blevet inddraget i samtalen og de religiøses samfunds erfaringer med hjælp til de fattigste er diskuteret.

De religiøse ledere ønsker ikke at sætte sig uden for samfundet. Tværtimod peger de på, at penge er nødvendige og at ingen af os lever uden for økonomien. Vi er alle sammen aktører i det økonomiske system, vi bidrager til det og vi trækker på det. Men vi må ikke lade penge bestemme, hvad livet egentlig skal handle om.

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Stigende økonomisk ulighed

Resam Forum peger på, at den økonomiske ulighed i Danmark er vokset over de seneste 15 år. Der er ikke fremlagt dokumentation for påstanden, men Resam hævder, at det er “målt på parametre, som ingen sætter spørgsmålstegn ved.” Hvilke parametre Resam anvender må stå hen i det uvisse, men læser man fx Danmarks Statistiks opgørelse af udvikling af ulighed fra 2020 til 2021 understøtter fx Gini-koefficenten påstanden. Gini-koefficientent er et udbredt mål for indkomstulighed.

De religiøse ledere anerkender, at Danmark i et globalt perspektiv er et rigt land. Men de mener samtidig, at rigdommen forpligter. Stigende ulighed kan underminere sammenhængskraften i samfundet og dermed også demokratiet.

Fokus på de fattigste

Der skal fokus på den del af befolkningen, hvor fattigdom er et reelt problem. Der findes grupper blandt unge uden et egentligt indtægtsgrundlag. Pensionister uden anden indtægt end folkepensionen er pressede. De fattige finder vi også blandt migranter, mennesker uden uddannelse og mennesker med diagnoser. Der findes grupper i samfundet, der lever under vilkår, der undergraver den menneskelige værdighed, hævder udtalelsen fra Resam Forum.

“Vi skal prioritere, at unge integreres i økonomien, og vi skal målrette den offentlige hjælp til samfundets mest udsatte i stedet for at give støtteordninger til en meget bred del af befolkningen, for eksempel når priserne stiger,” siger Jan Risan, leder af Frelsens Hær.

“… vi skal målrette den offentlige hjælp til samfundets mest udsatte i stedet for at give støtteordninger til en meget bred del af befolkningen.”

Bæredygtighed i forhold til ressourcer

De økonomiske konsekvenser af bæredygtighed eller mangel på samme bliver også behandlet i udtalelsen. Bæredygtighedsbegrebet skal opfattes bredt, for der er kommentarer både til vores ressourceforbrug og til den måde, det enkelte mennesker bruger sin tid på.

Overrabiner Jair Melchior siger:
“Vi vil gerne tale for en økonomi, hvor vi bruger flere penge på ting, der holder længere, og reparerer dem, når de går i stykker, og genbruger dem så længe som muligt.”

Hvis alle mennesker på jorden havde et forbrug som en gennemsnitsdansker, ville det kræve ressourcer svarende til fire jordkloder, skriver Resam Forum. Vi er også ved at miste sansen for ret og vrang, hedder det, når vi lader virksomheder producere varer, der er programmeret til at gå i stykker efter et stykke tid.

Bæredygtighed i forhold til mennesker

Bæredygtighed er også et tema i forhold til det enkelte menneske. I udtalelsen hedder det blandt andet, at: “Bæredygtighed handler også om at skabe hele og værdige rammer for, at vi kan leve vores liv ikke bare i ansvar for fællesskabet, men også for os selv.” I den forbindelse peger de kirkelige ledere på hviledagen som et væsentligt element til at bringe balance i vores liv – og som en modvægt mod en tiltagende 24/7/365-shoppingkultur. Men hviledagen er klemt – og måske snart glemt – i det moderne samfund. Formand for Frikirkenet, Tonny Jacobsen har følgende kommentar:
“Men det er umenneskeligt at skulle arbejde hele tiden. Vi har som mennesker brug for en dag, hvor vi ikke arbejder eller shopper igennem.”

“Men det er umenneskeligt at skulle arbejde hele tiden. Vi har som mennesker brug for en dag, hvor vi ikke arbejder eller shopper igennem.”

Det personlige ansvar

Udtalelsen fra Resam Forum peger også på, at vi hver især har et ansvar. Når vi selv investerer vores pension eller får et pensionsselskab til at gøre det, så kan vi vælge investeringer, der understøtter muligheden for fortsat liv på kloden. Resam kalder det “langtidsholdbare” investeringer. Dem skal vi acceptere trods et muligt mindre afkast.

Det personlige ansvar handler også om at forfølge andre visioner for det gode liv, end dem øget forbrug, øget produktion og fortsat vækst dikterer. De religiøse traditioner kan byde ind med alternative visioner for det gode liv: Liv, der rummer stilhed, opmærksomhed over for naturen og andre medmennesker, engagement i forhold til retfærdighed, forsoning og fredsskabelse og kontemplation.

Et ønske om samtale

De religiøse ledere ønsker at invitere til en samtale om økonomien i Danmark. En samtale om at udvikle en nation, uden at økonomien er den eneste faktor. En samtale om, hvordan vi tager vare på de svageste og udvikler en økonomi, der er i overensstemmelse med klodens ressourcer. En samtale om, at vi ikke skal tage fra de kommende generationer, men sikre, at mennesker i fremtiden kan leve værdigt.

Læs mere om Resam Forums udtalelse om økonomi

Læs hele Resam Forums udtalelse her
Læs kronikken i Kristeligt Dagblad den 10. august 2023 om emnet
Se de tilhørende videoer på Resams webside eller direkte på Vimeo:
Film 1: https://vimeo.com/852249039?share=copy
Film 2: https://vimeo.com/852251704?share=copy
Film 3: https://vimeo.com/852255014?share=copy
Film 4: https://vimeo.com/852257821?share=copy
Film 5: https://vimeo.com/852260034?share=copy

Andre udtalelser fra Resam Forum

Udtalelse om klimakrisen: Skaberværkets tjenere, forsvarere og beskyttere
Udtalelse om: Et gæstfrit Danmark
Udtalelse om kriminalitetsforebyggelse: Fokus på kriminalitetsforebyggelse frem for
gengældelse i retsvæsenet 

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere

I de seneste 13 år har CBC haft et fantastisk samarbejde med den lokale folkekirke, Kvaglund Kirke. Moses Lal Bawi Peng, præst i CBC, fortæller, om samarbejdet:
”Vi er blevet behandlet virkelig godt,” fortæller Moses og fortsætter: ”Vi har aldrig betalt noget for at låne kirken. Men det er ikke kun et praktisk samarbejde, det er også et stærkt fællesskab. To gange om året har vi fælles gudstjeneste, hvor både folkekirkepræsten og vores præst prædiker.”

I takt med at CBC er vokset de senere år er ønsket om mere plads til aktiviteter også vokset. Og især plads, som man selv kan bestemme over, er blevet et stort ønske.

Visionerne er på plads

Et kig ind i lagerhallen. Privat foto

Et hurtigt tjek i BBR-registret viser, at CBC nu råder over 2.164 m2 plus det løse! Der er store visioner for den nye kirke på Randersvej. 450 m2 er reserveret til kirkesal og planerne for den 900 m2 store lagerhal er også klar.

”Vi har på mange måder en anden kultur” forklarer Moses og fortsætter: ”Vi samler gerne chin-folk fra hele landet til seminarer og undervisning, men også til sociale arrangementer som fx bryllupper. Vi mangler lokaler, hvor det er muligt. Men lokalerne skal også bruges til stævner for vores børn, så de kan mødes på tværs.

Vi har store visioner for kirken. Vi vil gerne have, at det bliver et kultur- og kirkecenter.”

Myndighederne spiller med

Den nye ejendom giver plads til alle de aktiviteter, menigheden kan drømme om – og flere til. Men hvordan forholder det sig med myndighedstilladelser, når man ”konverterer” en computerforretning til kirke?

Moses fortæller, at der er udfordringer:
”Vi har fået byggetilladelse fra kommunen, men vi venter fortsat på afklaring med brandmyndighederne. Vi undersøgte allerede inden købet, om lokalplanen gav mulighed for at bruge lokalerne til kirke. Kommunen synes, det er meget alternativt at bruge lokalerne til kirke, men lovede, at det ikke ville give problemer.”

Et kig mod kontor afdelingen. Privat foto

Økonomien

Visioner gør det ikke alene. Der skal også økonomi til at realisere visionerne. Moses fremhæver, at der er en stærk tro på projektet i menigheden: Mange familier og enkeltpersoner har allerede lovet at bidrage indtil projektet er realiseret.

Moses fremhæver også samarbejdet mellem ni danske chin-menigheder i Chin Christian Association in Denmark (CCADK). Et samarbejde, der også betyder, at man støtter hinanden økonomisk. CBC har oplevet samme udfordringer med at optage kreditforeningslån som andre frikirker. Først efter forhandlinger med flere banker og sparekasser i Esbjerg, fik man et samarbejde i stand med Frøs Sparekasse i Esbjerg, der sikrede, at økonomien faldt på plads.

Kulturforskelle i praksis

I forbindelse med de økonomiske udfordringer med kirkekøbet undrer Moses sig over kulturen i BaptistKirken i Danmark:
”Selv om vi er selvstændige menigheder har vi et fællesskab i BaptistKirken i Danmark (BiD) ligesom vi har i CCADK. Nu har chin-menighederne købt tre kirker i Danmark og vi er lidt overrasket over, at BiD ikke støtter økonomisk i sådanne situationer.”

Moses pointerer, at chin-menighederne har en kultur, hvor fællesskabet ikke kun er socialt, men også økonomisk, når troens visionerne skal realiseres.

Og så er der lige naboerne…

”Jeg vil lige tilføje noget, der er meget mere spændende” lyder det fra Moses, da interviewet er ved at slutte:
”Vores naboer på Randersvej 32 – de er muslimer! Der ligger en moske! Så det er ligesom i Jerusalem!”

Naboerne er enige om, at fredelig sameksistens er vejen frem for ”det ny Jerusalem” på Randersvej.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Under Kvindenetværkets tur til Rwanda i februar ’23 fik Lise Emming og Jette Bjørnestad mulighed for at dele nogle overvejelser om moderne børneopdragelse med en række unge enlige mødre i ”Ngirankugire” – Young Single Mothers-projektet. Mødet med de unge mødre og andre afrikanske kvinder efterlod et uudsletteligt indtryk hos Jette.

Rwandas kvinder er ved at rejse sig

Vi ser ofte afrikanske kvinder som undertrykte, som ofre for magtfulde mænds luner og som mennesker uden mulighed for at forbedre deres livssituation. I mange tilfælde er det også sandheden. Men i Rwanda er en stille revolution på vej.

Jette Bjørnestad

Jette Bjørnestad deler en personlig betragtning:
”De her kvinder: De bliver ikke regnet for noget. De bidrager ikke med noget. Mændene er ligeglade med dem: ”I kommer alligevel ikke med penge …”. Men de her kvinder – de rejser sig nu. De er slet ikke aggressive, men de rejser sig og de er stærke. Det gør stort indtryk på mig – også ud fra et kvindepolitisk synspunkt. Jeg synes, det er stort.”

Men de her kvinder – de rejser sig nu

De unge enlige mødre

Vi vender tilbage til den skjulte urkraft i de rwandiske kvinder. Men først skal vi en tur omkring Young Single Mothers projektet. Under besøget i Butare mødtes gruppen fra Kvindenetværket med 25 unge enlige mødre. Psykologen Esperance, der er tilknyttet projektet, havde på forhånd spurgt Lise og Jette, om de ville holde et indlæg om børneopdragelse for de unge kvinder. Børneopdragelse i Rwanda er ofte meget håndfast og fysisk afstraffelse er ikke usædvanligt. Det vil Esperance ændre.

En af deltagerne i Young Single Mothers-projektet

Jette fortæller:
”Esperance fortæller os, at hun aldrig slår sine børn: ”Jeg har aldrig gjort det. Jeg går ikke ind for det” fortæller hun. Og hun vil have os, der kommer udefra, til at fortælle, at man kan opdrage børn uden at slå dem.”

Konceptet, som Lise og Jette tog udgangspunkt i, hedder ”Positive parenting” – ”Positivt forældreskab”. Kort fortalt handler positivt forældreskab om at få det bedste frem i børnene ved at fokusere på deres styrker. I stedet for aktivt at forsøge at forhindre negativ adfærd, lægger man vægt på at anerkende og opmuntre positiv adfærd.

Jette siger:
”Min tilgang er ikke særlig videnskabelig. Det handler om, at man vejleder børnene ”med det gode”. Ikke med straf og slet ikke med fysisk straf. Man har en positiv tilgang til barnet. Man regner med, at barnet kan bidrage med noget positivt.”

Ufattelig barske vilkår

De unge kvinder har ikke mange forudsætninger for at forstå, at man kan opnå noget ”med det gode”. De bærer selv på historier om misbrug, voldtægt, uønsket graviditet og ofte også udstødelse af kirken og lokalsamfundet. Esperance har talt med kvinderne om at kunne sige ”nej”.

De unge mødre undervises

”Det er ikke noget man bliver opdraget til,” fortæller Jette og fortsætter:
”At sige nej er aldrig noget, man har talt med pigerne om. Hvis der kommer en voksen mand til dem og siger: ”Jeg synes du er dejlig, skal det ikke være os to,” så er ”nej” ikke en mulighed. Vi forstår det næsten ikke, for vi opdrager jo vores egne piger til at kunne sige ”nej” – hver gang! Men de her kvinders historier er fyldt med brudte løfter om ægteskab og guld og grønne skove. De bliver gravide, de er alene og de har mistet deres bagland.”

De bliver gravide, de er alene og de har mistet deres bagland

Mange af kvinderne er mellem 17 og 19 år. De har haft overvejelser om både at give børnene væk og selv begå selvmord. De er i den grad slået ud af kurs i livet.

Alligevel vil de gerne blive bedre til at tage sig af deres børn. Og de vil gerne lære om moderne børneopdragelse.

Et fantastisk forbillede

Lise og Jette bad de unge kvinder fortælle om deres liv. Fortælle om det, der gør det svært at være mor – og især enlig mor. De lyttede til kvindernes beretninger – og kvinderne lyttede til hinanden.

”Bagefter spurgte vi dem, hvem der var deres forbilleder. Hvem er det, der hjælper jer med at være gode mødre?” fortæller Jette og fortsætter: ”Og her fik de lov til at sige, at det jo ikke er de familier, der har forladt dem, der kan være forbilleder. Men hvor finder kvinderne så de forbilleder, der kan hjælpe dem med at blive gode mødre?”

De unge kvinder fik lov til at overveje spørgsmålet og tale med hinanden. Efter et stykke tid kom de tilbage med en overraskende melding.

Jette og Lise fortæller om “Positive Parenting”

”De kommer tilbage og peger på en af de unge kvinder i gruppen. Så siger de: ”Det er hende der, det er AnneMarie, der er vores forbillede. Vi kan se det på den måde, hun er sammen med sine børn. Sådan vil vi også gerne lære at tage os af vores børn,”” fortæller Jette om kvindernes overvejelser. Og hun fortsætter med at tale om AnneMarie: ”Hun fortæller selv, hvordan hun forsøger at løse konflikter mellem børnene. Det er så velovervejet og så modent for en ung kvinde i hendes situation. Det er helt fantastisk at kvinderne peger på en i gruppen og siger: ”Det er vores forbillede. Sådan vil vi også være!””

Undervisningen fortsætter med fokus på, hvad der er vigtigt for små børn: Mad, søvn, fysisk kontakt og øjenkontakt. Det er vigtigt for Lise og Jette at fortælle kvinderne, at de er rigtig gode mødre:

”Vi talte meget ind i, hvor dejligt det var at se, at de hele tiden lagde mærke til børnenes behov. De fulgte hele tiden børnene og lyttede til dem. Og så fortalte AnneMarie lidt om, hvordan hun talte med sit barn,  og vi fortalte lidt om en god øjenkontakt. Og at man godt kan signalere til et barn, at ”her er det stop” uden at gribe ind fysisk.”

”På den måde blev det meget mere en samtale end et foredrag,” siger Jette. Hun fortæller videre: ”Vi fortalte dem, at vi kan se på jeres børn, at de ved, de kan regne med jer. Vi kan se, at I giver dem alt det, de har brug for. Alt det I gør, er rigtigt. Det anerkender vi. Hold fast i det! Vi ved og I ved, at I er gode nok! Og lad ikke nogen komme og sige, at I ikke er gode mødre!”

Urkraften

Begejstring over LEGO fra Danmark

Vi skal tilbage til den skjulte urkraft i de rwandiske kvinder. Jette fortæller, at Kvindenetværket flere gange blev mødt af den samme historie fra de kvinder, de besøgte:
”Vi var modløse, vi var dovne, vi var snavsede, vi magtede ikke noget. Men nu er vi sammen, nu kan vi noget. Så rejser de sig op og synger. ”Vi kan sammen, vi er stærke sammen”. Det er næsten et kampråb!”

Jette er begejstret over mødet med en kvindekultur, hvor man glæder sig på hinandens vegne. Hvor man kan sige, at AnneMarie er vores forbillede, uden at det bliver mærkeligt eller akavet. Og hvor man ønsker den kvinde, der får solgt en flettet kurv, tillykke med salget og fortæller hende, at hun er dygtig til at flette!

Hvad er det med de her folk? Hvordan kan vi blive en del af deres fællesskab.

Kvindernes samarbejde og deres evne til at skabe økonomiske resultater og bedre liv for deres familier påvirker også samfundet. Man hjælper dem, der er økonomisk trængt, man passer markerne, hvis nogen bliver syge: Man tager sig af hinanden. Jette siger:

”Det er også et vidnesbyrd, der får folk til at spørge: ”Hvad sker der, i den her kirke?”. Det er på en eller anden måde helt oldkirkeagtigt, at mennesker ser på de her kristne kvinder og siger:
”Hvad er det med de her folk? Hvordan kan vi blive en del af deres fællesskab.”

KVINDENETVÆRKET
Danske Baptisters Kvindenetværk er et kristent netværk, hvor kvinder inspireres, opbygges og udrustes i tro og tjeneste.

“Et sted hvor kvinder i et ligeværdigt fællesskab tør være sig selv, udvikle selvværd og lade glæden blomstre.”

Kvindenetværket arbejder ud fra baptistmenigheder og samarbejder med Baptistkirken og andre kristne og humanitære grupper om nationale og internationale projekter.

Som i mange andre frivillige fællesskaber er nye og især unge medlemmer velkomne.

Med Jette Bjørnestads ord: “Vi har lidt forpligtet os til at formidle det (oplevelserne i Rwanda, red.) til især yngre baptistkvinder. Der må være mange flere, der synes vores arbejde giver mening.”

Se også Kvindenetværkets webside.

Jette slutter med at fortælle, at der sker noget særligt mellem kvinderne. De har en særlig kærlighed til hinanden. Jette siger:

”Det er fantastisk, at de her kvinder er ved at ændre samfundets opfattelse af kvinder. Og af de kirker, de kommer fra. Det får mennesker omkring dem til at sige: ”Det her er et sted, der er godt være, de tager sig af hinanden.””

Stærke kvinder giver #metoo en ny dimension

De fleste danskeres viden om Rwanda er begrænset til den politiske debat om ”fjernplacering” af danske asylcentre, folkedrabet i 1994 og måske en historie om gorillaer.

Det er nok de færreste danskere, der har fantasi til at forestille sig, at rwandiske kvinder i disse år er ved at give #metoo-begrebet en hel ny dimension: Mændene bliver overladt til sig selv og gennem stærke, positive fællesskaber, hvor man hjælper hinanden i alle livets forhold, skaber kvinderne økonomisk vækst og bedre leveforhold for deres familier.

Læs mere her:

På baptist.dk finder du artiklen:

• Lises rejsedagbog fra Rwanda

På volontørerne Oline & Jakobs blog er der også historier om stærke kvinder og Ngirankugire-projektet:

• Forældretræning: om tid, tale og tilgivelse
• Stærke kirker ledt af stærke kvinder – Portræt af Pastor Dusabimana Laetitia
• Reproduktiv Sundhed, NGIRANKUGIRE

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Yego-teamet har været en uge i Rwanda. Vi tog afsted lørdag den 11. februar og kom hjem igen den 18. februar.

Vi har oplevet og lavet mange forskellige ting. Vi var bl.a. med til en 4 timers rwandisk gudstjeneste om søndagen, da vi ankom. Det var en kæmpe oplevelse og meget anderledes end den gudstjeneste, som vi kender.

Mandag mødte vi Legal Representative fra Baptistkirken i Rwanda for at melde vores ankomst i Rwanda. Vi var også på besøg hos YNC*-medlem Noheri og hans familie, hvor vi fik et unik indblik i den rwandiske kultur.

*Youth National Council, ledelsen i AEBR Youth, ungdomsafdelingen i Association des Eglises Baptistes au Rwanda, AEBR, Rwandas baptistkirke

Derudover har vi været sammen med vores samarbejdspartner YNC* for at styrke samarbejdet og snakke om det kommende projekt.

Sidst på ugen var vi på felttur til Nanga og planlagde fremtiden og indholdet i vores kommende projekt. Udover alt dette har vi også oplevet det flotte land og den smukke by, Kigali.

Dage med YNC

YNC er de tætteste samarbejdspartnere, vi har i Rwanda. De er en del af Baptistkirken i Rwanda, og vi brugte både tirsdag og onsdag sammen med dem.

Her var programmet at vi ville styrke samarbejdet, få fælles forståelse og ståsted for det kommende projekt. Der var både tid til oplæg om selve strukturen for dannelse af et projekt inden for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og lege, hvor man både griner og styrker samarbejdet, på en og samme tid.

Tiden blev også brugt på debatter om godt lederskab og præsentation af det næste projekt af YNC*. Dagene blev afsluttet med, at YNC overraskede os med lagkage, som var fint pyntet med både Dannebrog og det rwandiske flag.

Det nye projekt

Vi tog blandt andet til Rwanda for at lægge grundstenene til det næste projekt.

Under torsdagens felttur til byen Nanga havde vi mulighed for at møde nogle singlemødre fra vores seneste projekt. Her kunne vi høre om og opleve, hvordan de har det, efter at projektet er afsluttet. Det var fuldstændig fantastisk at høre, hvordan kvinderne, med hjælp fra projektet, har udviklet masser af selvtillid og glæde. Og hvordan de har skabt sig selv og deres børn en fremtid.

Samtidig mødte vi også nogle forældreløse børn, som vores kommende projekt vil handle om. Her var det der hjerteskærende beretninger, som hurtigt fik os til at forstå, hvor vigtig det kommende projekt er. I teamet ser vi frem til at komme i gang med projektansøgningen, så vi har mulighed for at hjælpe de forældreløse børn, som har brug for det.

Vores første tur

Vi, Yego-teamets to nyeste medlemmer, Trine Kjemtrup Christensen og Karoline Johansen Bundgaard, var på vores første tur til Rwanda. Vi blev en del af Yego-teamet i december 2022, og vi elsker det allerede.

Det har været en kæmpestor oplevelse for os, endelig at komme ned og se Rwanda og møde de folk, som Yego arbejder tæt sammen med. Vi er utrolig taknemmelige for den mulighed, vi har fået. Både i forhold til at komme til et land, som vi har drømt om at besøge, siden vi var små, men også at kunne hjælpe mennesker, som har så meget brug for den hjælp, vi kan tilbyde. Det sætter vi en stor ære i.

Vi ser frem til det fremtidige arbejde med Yego, og glæder os allerede til næste gang, vi får muligheden for at komme til Rwanda.

Efter en uge på et andet kontinent er vi taget hjem med taskerne fyldt med oplevelser, beretninger og vished om, at det arbejde Yego udfører, gør nytte. Vi er nu klar til at begynde arbejdet for dannelsen af et nyt projekt, og vi ser med glæde frem til fremtiden.

Andre artikler om Yego

• Unge mødre får nyt liv (baptist.dk, 25. februar 2020)
• Som praktikant i Rwanda (baptist.dk, den 20. februar 2019)
• Yego-tur til Rwanda (baptist.dk, 25. september 2015)

Om Yego (fra bbunews.dk):

Yego betyder ’ja’ på Kinyarwanda, som er det talte sprog i Rwanda, og er samtidig navnet på et fælles projekt mellem Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS).

Yego er ikke et hjælpeprojekt, men et partnerskab med AEBR Youth i Rwanda. Siden 2010 har vi i samarbejde afviklet flere projekter, der har sat unges rettigheder og rolle i udviklingen af Rwanda i centrum, og derigennem også arbejdet på at styrke AEBR Youth som organisation.

Rettigheder, udvikling, iværksætteri, samfundsrelevante problematikker, ungdomsgrupper, og medborgerskab er nogle af de nøgleord, der beskriver samarbejdet og de fælles projekter mellem Yego og AEBR Youth.

Udover det tætte samarbejde med AEBR Youth i Rwanda, arbejder Yego også i Danmark. Vores ønske er, at give unge danskere et kendskab til den verden de er en del af og den hverdag, unge i andre dele af verden lever i.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Karin Christiansen fortæller om etableringen af OOA – Organisationen til Oplysning om Atomkraft – i 1974 og indleder med at slå fast, at hun ikke var en af dem, som hverken etablerede eller senere bar organisationen. Hun havde bare den velsignelse at være til stede: ’Vi var en del unge mennesker, som var forankrede i Forsoningsforbundet,[1] og vi var forsamlede i haven hos formanden for Pastoralseminariet og studenterpræst Jens Brøndum. Her skabtes kimen til OOA’.

Ebbe Holm

Frontfigurerne i både etableringen og det senere arbejde var bl.a. Siegfried Christiansen, Øjvind Kyrø og Ebbe Holm. De to sidstnævnte med rødder i Baptistkirken. Derfor fik OOA fra begyndelsen lokaler hos Baptisternes Ungdomscenter i København.

Oplysning, formidling og fredelig protest

En reaktion på, at der var meget lidt stillingtagen og debat i det danske samfund.

OOA blev etableret som en reaktion på, at der var meget lidt stillingtagen og debat i det danske samfund om atomkraftens negative sider. Der var skabt en solid alliance mellem folketinget, industrien og de fleste forskere om, at atomkraft var fuldstændig uproblematisk. Så i begyndelsen var hovedformålet for OOA indsamling og videreformidling af viden.

Det blev formuleret i en kort tredelt formålsparagraf:

• En kritisk vurdering af og oplysning om alle problemer ved brug af atomkraft
• Øget forskning i og fornyet vurdering af andre energiformer
• Udformning af en langsigtet energipolitik, der også tager sociale og økologiske hensyn

Senere blev indsamling og videregivelse af information suppleret med meget store, men fredelige atommarcher, men det skete først, da der gennem nogle år var skabt en konstruktiv dialog i hele samfundet om atomspørgsmålet.

En ægte græsrodsbevægelse

OOA var en ægte græsrodsbevægelse, der var baseret på selvstyrende og selvstændige lokalgrupper. For at få hele systemet til at arbejde sammen blev der holdt landsmøder flere gange årligt, hvor bevægelsens fælles initiativer blev drøftet og besluttet. Hele arbejdet byggede på gensidig tillid, og i de 26 år, bevægelsen eksisterede, blev den aldrig ‘overtaget’ af politiske fløje eller opdelt i fraktioner. En bedrift, som vist ikke har noget sidestykke i Danmarkshistorien.

OOA har en anden og mere håndfast rekord. Den smilende sol med teksten ‘Atomkraft? – Nej Tak’ er trykt i 15-20 millioner eksemplarer og oversat til 60 forskellige sprog. Det kaldes verdens mest ikoniske logo, og vi er mange, der kan huske, at det har prydet vores biler og barnevogne, jakker og tasker, døre og breve i den periode.

Engagement i samfundet

Karin Christiansen

’Det var en naturlig ting for os som kristne dengang, at vi også var samfundsmæssigt engagerede. Sådan er det ikke helt i dag, oplever jeg’, siger Karin Christiansen lidt eftertænksomt. ’Vi var selvfølgelig engagerede i et menighedsfællesskab, men vi var også virksomme andre steder til gavn for næsten’.

Det var en naturlig ting for os som kristne dengang, at vi også var samfundsmæssigt engagerede.

Ebbe Holm beskriver det samme: ’Det er troen på Gud og opfyldelse af et kald til at omsætte Jesus’ ord om næstekærlighed til praktisk handling, der har styret mit engagement i OOA. Jeg har ærligt kunne fortælle, at jeg ikke egner mig til at sidde i et fint gudshus og bede om større retfærdighed uden at omsætte det til praktisk handling!’[2]

Overflødig og derfor lukket

I år 2000 – 26 år efter oprettelsen – blev OOA nedlagt. Barsebäck var nær total lukning, og det danske Folketing havde skrinlagt alle planer om atomkraft i Danmark. OOA havde nået sit mål.

Vi kan ændre samfundet

Vi kan have godt af at erindre os selv om, hvad der kan komme ud af nogle unge, engagerede menneskers samtale på en græsplæne. Hvis der er beslutninger i vores samfund, som vi ikke er enige i, så kan det lade sig gøre at lave dem om. Det kan det især, hvis vi er seriøse og kan arbejde tillidsfuldt med mennesker med mange forskellige holdninger. Den viden kan OOA give os med i bagagen.

[1]     Tidligere: Kristeligt Fredsforbund

[2]    Kristeligt Dagblad 28. april 2000: ’Guds Kraft og atomkraften’

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 06. jun. 2024 - ”Vær stille og kend at jeg er Gud”
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv

Find flere