Resam er (også) et fredsprojekt

Resam – Religion og Samfund:

• samtaleforum for religiøse ledere i Danmark: jøder, kristne og muslimer
• Resam Forum har pt. 16 medlemmer
• initiativtager er Jeppe Hedaa
• sekretariatsleder Nik Bredholt
• læs mere på www.resam.dk
• ”Jeg er glad for betegnelsen: ‘Et surbundsbed for de 1.000 blomster'”, siger Jeppe Hedaa

Én begivenhed har prentet sig ind i Jeppe Hedaas hjerne som noget, vi skal undgå i fremtiden:
Muhammedkrisen: ”I stedet for at brænde ambassader af skal vi næste gang bare løfte røret og snakke sammen. Fordi vi som kristne, jødiske og muslimske ledere er blevet venner”, siger Jeppe Hedaa, initiativtager til Resam – Religion og Samfund.

Jeppes far syntes ikke, at sønnen skulle konfirmeres, så han lokkede med et pænt beløb. Men Jeppe ville konfirmeres, og således blev kursen lagt. Jeppe går sine egne veje og brænder for det, han engagerer sig i og tror på. Han er menighedsrådsmedlem ved Københavns Domkirke. Lige nu har han og hustruen Jane investeret sig selv og foreløbig fire mio. kr. i projektet Resam.

Jeppe Hedaa, 55 år:

• IT-direktør for firmaet 7N, der har ca. 1.500 IT-konsulenter på verdensplan
• Mangemillionær – ”men pengene står jo i virksomheden”

Ingen magtsyge

”Vi har et supergodt udgangspunkt for dialog i Resam, fordi vi har meget høflige, ordentlige og veluddannede gejstlige ledere i Danmark. De er alle relativt helstøbte, har ikke stor magtsyge, så det var nemt at invitere dem til samme bord. På den måde har vi et unikt udgangspunkt, og det er globalt set et positivt særkende for Danmark.”

Resam har nu eksisteret i praksis i godt et års tid. Formålet er at skabe en mødeplads og et samtalerum for dem, Jeppe Hedaa kalder ‘de gejstlige’. Det er ‘nr. 1’ i hvert enkelt religiøst samfund: Den jødiske overrabbiner, den ledende imam i en muslimsk organisation og generalsekretæren, biskoppen eller formanden for en kristen kirke. I alt er der pt. 16 medlemmer i Resam. De mødes tre-fire gange om året, og der er forbavsende godt fremmøde, når man tænker på, hvor travle disse mennesker er.

Formålet er at skabe en mødeplads og et samtalerum for dem, Jeppe Hedaa kalder ‘de gejstlige’.

Den gode nation

De 16 religiøse ledere er blevet enige om en vision, som skaber ‘Den gode nation’. Den indeholder syv punkter og 12 veje dertil, som de sammen vil arbejde for. ‘Den gode nation’ kendes blandt andet på, at den

• fremmer trivslen for de mest sårbare medlemmer, såsom de ufødte, børnene, de gamle og flygtningene
• søger den mindst voldelige løsning på konflikter, aldrig tager del i forebyggende krigsførelse og aldrig anvender tortur
• sørger for, at alle indbyggere har en indkomst, der kan dække de basale fornødenheder og
• opretholder sikre, men porøse grænser for sit territorium og sin identitet.

Vi lærer hinanden at kende og bliver med tiden ‘gamle venner’.

På den måde er Resam også et fredsprojekt: ”Vi lærer hinanden at kende og bliver med tiden ‘gamle venner’. Når det netop er den øverste leder, der deltager, er det relativt modne mennesker, som kender deres eget ståsted og nyder tillid i baglandet. De sidder ikke med en frygt for at skulle adoptere andres traditioner eller synspunkter. De ved, hvad de selv og deres organisation står for, og tør derfor lære den anden at kende. Det har vist sig at være godt. Resam Forum er nogle skønne, dejlige mennesker. Store forbilleder”, siger Jeppe Hedaa.

Fra klima til immigration

Jeppe Hedaa og den ansatte sekretariatsleder Nik Bredholdt, der er katolik, sætter kursen. De foreslår, hvilke emner, der tages op. Således har det hidtil været fx omskæring og klima. Dernæst skal ‘de gejstlige’ blive enige om indholdet, som så formidles til omverdenen i pressemeddelelser, video, læserbreve, kronikker: ”For tro skal på dagsordenen og præge vores samfund. De tre monoteistiske trosretninger har meget grundliggende til fælles, og vores fælles værdier bør have en værdipolitisk stemme, når vi taler om moderne dilemmaer.”

Vores fælles værdier bør have en værdipolitisk stemme.

Om fx miljøet er man i Resam Forum enige om, at det ikke er i orden at prioritere økonomisk fremgang frem for miljøet og fremtidige generationers livsvilkår. Næste tema ser ud til at blive immigration. Hvad betyder det, når folk flytter eller bliver hjemløse? Hvad er et hjem? Også det evige hjem. Hvad er fakta?
Når Resam lancerer et tema, vil der følge en fakta-pakke, som hentes hos de mest kvalificerede specialister i verden: ”Vi skal klæde kirkelederne på til at tale i Deadline,” som Jeppe Hedaa siger. Lone Møller-Hansen har som generalsekretær været med fra begyndelsen. Fra 1. oktober overtager Torben Andersen som ny generalsekretær hendes plads som ‘nr. 1’ fra BaptistKirken, og han vil fremover fx skrive under på fælles udtalelser til aviserne og optræde i videoer.

Hvad kan Resam?

Kan Resam noget, som Danske Kirkers Råd ikke kan? Danske Kirkers Råd er et handlekraftigt organ for alle kristne kirker. Men Resam kan noget andet, for her deltager jøder og muslimer i samtalen om det, der sker i samfundet.

Tonny Jakobsen, formand for FrikirkeNet og præst i pinsekirken i Vejle.

”Vi oplever stærke kræfter, der vil presse religion og det åndelige ud af samfundet. Og lovgivningen for ‘de fra folkekirken afvigende trossamfund’ gælder jo også de andre religioner. Derfor er det vigtigt at tale sammen; at blive medspillere i stedet for modspillere.” Sådan sagde Tonny Jakobsen ved Danske Kirkers Råds årsmøde, da samtalen handlede om Resam.

Henrik Stubkjær supplerede: ”Vi har nu en tænketank med et globalt udsyn. Vi kan spørge Resam om at lave et papir, som fortæller om noget, vi har brug for at få boret ud. Jeppe Hedaa, manden bag Resam, har gode kontakter ude i verden”.

Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift og tidligere formand for Danske Kirkers Råd.

Henrik Stubkjær kom med et eksempel: ”I debatten om omskæring sad vi sammen med både jøder og muslimer. De har brug for os som rygstød, for det er da svært at tænke sig, at Danmark skulle være det første land, hvor du ikke kan bo som jøde eller muslim og praktisere din tro uden at være kriminel. Selv kunne jeg aldrig finde på at skære i min søn. Men Danmark bliver ikke mere demokratisk, hvis vi ikke kan have jøder og muslimer boende hos os.”

Begge kirkeledere understreger, at de ikke udtaler sig på deres kirkes vegne, når de udtaler sig. ”Resam er ikke kirken, men en civilsamfundsorganisation. Den er ikke i lommen på nogen, men er en selvstændig tænketank”, slog Tonny Jakobsen fast.

Overrabbineren og imamen om Resam

Naveed Baig, hospitals-imam og næstformand i Islamisk Studiecenter, er en af to imamer i Resam.
Jair Melchior, overrabbiner, Det Jødiske Samfund i Danmark, repræsenterer jødedommen i Resam.

Hvad fik dig til at engagere dig i Resam og bruge tid på det?

Naveed: Fordi det så ud som et seriøst og professionelt netværk, der ønskede, at religion skulle engagere og markere sig mere i samfundet. Kombinationen af religion og samfund var tiltalende, ligesom visionerne var det. Det gjorde også indtryk, at man var i stand til at samle så mange forskellige retninger inden for kristendommen især, men også have jødedom og islam repræsenteret. Det interreligiøse samarbejde har interesseret mig siden teenageårene.

Jair: Jeg synes, det er en af de vigtigste ting, jeg gør som rabbiner. Jødedommen (og efter min mening alle eller de fleste religioner) er ikke en privat sag. Det handler om at være engageret i samfundet, påvirke det og at tage ansvar for det, som sker omkring os.

Hvilken forskel håber du, Resam kommer til at gøre?

Naveed: At det vil give religion og spiritualitet mere plads i samfundsdebatten. Ændre diskursen fra et ”os og dem” til et VI. Religiøse samfund har mange fælles mål, og vi har også mange ting til fælles inden for de monoteistiske trosretninger.

Jair: Jeg håber, Resam bliver et forum, man kigger på for at få inspiration, og at vi gør en forskel for vores trosfæller, politikere og for mennesker generelt.

Hvad glæder du dig mest over i det år, der er gået, hvor Resam har været virksom?

Naveed: Resam har formået at arbejde struktureret og at fokusere på Den Gode Nation-tanken, hvor klima har været i fokus. Jeg synes allerede, at vi i det første år er kommet ud med stærke budskaber. Det er forhåbentlig starten på noget godt. Den Gode Nation er ikke nogen utopi.

Jair: Valget og enigheden om at tage klimaet som et emne. Det handler ikke om vores rettigheder men om vores forpligtelser.

^{På billedet i toppen af artiklen ses overrabbiner Jair Melchior og hospitalsimam Naveed Baig sammen med Jeppe Hedaa.}