Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Historie om en elefant

Hans Møller, mollers.dk

Historie om en elefant

Stemningen er intens. Alle kender hinanden. Alligevel er der tavst, og blikkene lyser af mistillid, vrede og frustration.

Jeg sætter mig til rette ved bordet. Der er ingen grund til smalltalk. Så jeg fisker en lille plastikelefant frem fra min lomme, stiller den på bordet og siger: ”Nu vil jeg gerne fortælle jer en historie om en elefant”.
Der står en gruppe af mennesker. De har bind for øjnene. Og de skal forsøge at beskrive, hvad de står ved siden af. Én mærker efter og siger: “Det føles som stammen på et stort træ”. En anden siger: “Det er bøjeligt, måske et tæppe?” En tredje insisterer: “Det er helt klart en slange!”
I virkeligheden står de omkring den samme genstand, en elefant, men har fat hver deres sted. Det er essensen af en konflikt.

Bøf eller global opvarmning?

En konflikt handler i bund og grund om, at vi ser forskelligt på en sag. Vi har så at sige fat forskellige steder på elefanten.
Fra det sted, hvor jeg står, er det meget svært at forstå dit perspektiv. For det, jeg ser tydeligst, er det, jeg har tæt på mig. Og jeg betragter det ud fra de værdier, jeg er rundet af, og de ønsker, jeg har for mig selv og min verden. “Når jeg ser en rød bøf på min tallerken, er det svært at forstå, at du ser dyremishandling og global opvarmning”. For eksempel.

Udfordringen ved mange konflikter er, at samtalen enten er hørt op eller aldrig har været der.

Et fortærsket slogan siger, at samtale fremmer forståelsen. Udfordringen ved mange konflikter er, at samtalen enten er hørt op eller aldrig har været der. Når man grundlæggende ikke føler sig forstået, vil man ofte instinktivt søge et andet sted hen. Tale med andre. Måske bagtale. Eller forsvare sig selv.
Jeg ser den virkelighed, der er min. Du ser den, der er din. Oftest kan det give anledning til spændende samtaler og gode diskussioner. Men når vi er fastlåst i en konflikt, har samtalen ofte brug for at blive hjulpet på vej af en part, der ikke er del af striden.

Konflikter som vilkår

Når jeg holder kurser om konflikter, oplever jeg tit deltagere, der spørger om redskaber til at undgå konflikter. Det er for så vidt ikke så svært at give, man skal blot bøje af, føje sig, gå under radaren eller være ligeglad. Det giver ikke megen mening i længden.
Ønsket om at undgå konflikter bunder ofte i, at konflikter opfattes som noget negativt. Men konflikter opstår dér, hvor mennesker er sammen. Det er naturligt. Så i stedet for at se konflikter som negative eller positive kan man også se dem som et vilkår. Som noget, man skal øve sig i at håndtere.
Undersøgelser af grupper, der fungerer særligt godt, viser, at der ikke er tale om grupper uden konflikter. Tværtimod er det de grupper, som mestrer at håndtere konflikter på en god måde. Det handler ikke nødvendigvis om at give hinanden ret. Det handler i stedet om at forstå hinandens perspektiver og anerkende, at min måde at se verden på ikke nødvendigvis er den eneste rigtige.

Selv i højspændte konflikter kan samtalen i sig selv være helende.

En mulighed for at blive klogere

Selv i højspændte konflikter kan samtalen i sig selv være helende. Når der skabes et rum, hvor man lytter til hinanden og forsøger at se verden fra en andens perspektiv, har alle parter mulighed for at udvikle sig. Man bliver ikke nødvendigvis enige, men man forstår måske hinanden bedre.
Andre gange må man acceptere, at der ikke kan bygges bro imellem synspunkterne. Man kan være så langt fra hinanden, at det hverken er gavnligt eller godt at gøre forsøget. Det kan i sig selv kræve mod at acceptere. Ikke alle konflikter kan løses. Men de fleste rummer en mulighed for at blive klogere.

Giv din mening til kende