Som baptist, feminist, kvinde, menneske og mor gør det mig en anelse bekymret.

Religion bliver mange steder i verden brugt til at undertrykke menneskers livsnødvendige rettigheder. Se bare sagen fra 2025 i USA hvor Adriana Smith blev holdt kunstigt i live, for at hendes ufødte barn, på størrelse med et lille kirsebær, skulle overleve. Hensynet til det ufødte liv vægtede højere end det faktiske liv af den gravide kvinde. Det er så uhyggeligt, at jeg har svært ved at sætte ord på det.

Vi ser det igen og igen rundt omkring i verden, at mennesker påberåber sig retten i deres tros navn til at påvirke verdensorden. At følelser vægter højere end fakta. Her kunne også nævnes ulve, tørklæder mm.

Jeg tror, vi gør klogt i at lade vores trosliv handle om, hvordan vi er gode mennesker og så lader politikken om det praktiske.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 17. sep. 2026 - Det er ikke en selvfølge
• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud

Find flere

”Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt”, sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale.

Efterfulgt af noget med kriminelle udlændinge, som i min verden var en underlig sammenblanding, men jeg var også stadig lidt groggy efter nattevagt nytårsnat. Det er der heldigvis andre rigtig kloge mennesker, der har ment en hel masse om lige siden.

Men jeg kom alligevel til at tænke på citatet, da jeg opdagede, at denne torsdagstanke udkommer 15. januar. Det er på en måde en slags mærkedag – det er i hvert fald Martin Luther Kings fødselsdag. Mon ikke de fleste kan være enige i, at det var godt, at Martin Luther King ikke lod Gud overholde sin vigepligt? Eller er det for plat?

For mig er det et vidnesbyrd om, at nogle gange så har regler og love altså vigepligt for Gud.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 17. sep. 2026 - Det er ikke en selvfølge
• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå

Find flere

Lyt til artiklen:

Min hustru siger, at hun ikke bryder sig særligt meget om Jehovas Vidners syn på tro og mener derfor ikke, der er nogen som helst grund til ligefrem at invitere dem indenfor.

Men jeg er uenig med hende og kan nu godt lide at tale med Jehovas Vidner. Jeg har respekt for, at de vedholdende stemmer dørklokker og har den frimodighed til at tale om tro med fremmede, som jeg desværre ikke selv ejer i samme grad.  ’Vidnerne’ og jeg ser forskelligt på mange aspekter vedrørende tro, for eksempel dommedag og treenigheden for nu at nævne nogle af de større teologiske knaster i vores samtaler.

Religion og politik

Vi er heller ikke enige om berøringsfladen mellem religion og politik. Jehovas Vidner stemmer ikke, når der er valg. De sætter deres lid til en himmelsk regering og forhåbningen om en snarlig afskaffelse af demokratierne til fordel for et teokrati. Jeg stemmer derimod med både glæde og stolthed, når der er valg. Jeg er beæret over at bo et sted, hvor man har stemmeret og indflydelse, og jeg har altid tænkt, at der er en sandhed gemt i Gandhis ord:” Those who say religion has nothing to do with politics do not know what religion is”.[1]

Men jeg må også indrømme, at den drejning, verdenssituationen har taget det seneste årti, har fået mig til at tvivle mere på demokratiets gennemslagskraft end tidligere. Jeg fornemmer, at valgkampe og debatter alt for ofte gennemsyres af navlebeskuende fordomme, fjendebilleder, faktaresistens og klimauansvarlighed.

Jeg holder stædigt fast i, at ”vidnerne” ikke gør det rigtige ved at holde sig helt fra politik og undlade at stemme, når der er valg, men hvor ville jeg dog ønske, at det politiske klima og demokratiets vilkår selv i Vesten i langt højere grad var præget af næstekærlighed, ansvarlighed og en visionær lyst til at håndtere verdens problemer konstruktivt.

[1] Oversat: ”Dem, der siger, at religion intet har at gøre med politik, véd ikke, hvad religion er.”

Relateret

• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder

Find flere

Lyt til artiklen:

Vi har alle brug for at kunne spejle os i det, vi kalder Gud. Polyteistiske religioner har både mandlige og kvindelige guder. Tænk bare på de græske guder Aphrodite (gudinde for kærlighed) og Nike (gudinde for sejr). I den gamle nordiske religion har vi bl.a. Hel (gudinde for døden og underverdenen) og Idun (gudinde for ungdom og evighed). Alle polyteistiske guder har både guder med kvindelige træk og guder med mandlige træk. Selvfølgeligt dybt kønsstereotype tildelinger af evner, så det mandlige handler om krig og magtkamp, og det kvindelige har fokus på familie, frugtbarhed og fred.

I de monoteistiske religioner findes der kun én Gud, så her opstår der et problem med repræsentation, for hvilket køn har Gud? Og er det kønnede overhovedet noget, vi har brug for at spejle os i?

Religioner afspejler den kultur, de er blevet til i

Det er umuligt at tale om religion uden at tale om kultur. Religioner tager form efter den kulturelle kontekst, de er blevet til i, og den kontekst, de udspiller sig i. Derfor er Gud traditionelt blevet omtalt med maskuline pronominer og som et maskulint fænomen i både jødedom, kristendom og islam. Patriarkalske samfundsmønstre har været den virkelighed, forfatterne og redaktørerne har levet i og oplevet sig selv som en del af. De tre skriftreligioner står i en fælles udfordring, da Tanak (den jødiske helligskrift), Bibelen og Koranen alle er blevet til i en tid og en kulturel sammenhæng, hvor kvindens stilling på ingen måde var ligeværdig med mandens. Kvindens plads i de fortidige tekster er entydigt i familien og i hjemmet, hvorimod mandens domæne er det offentlige rum, hvor der skal handles og træffes beslutninger.

Hvordan påkalder moderne mennesker Gud?

Der skulle et billede til, som var velkendt, og det blev altså det patriarkalske overhoved i en familie.

Da jeg blev ordineret til præst i Lyngby Baptistkirke i 1995, var der forud for ordinationen et offentligt ordinationsråd, hvor jeg skulle gøre rede for mit kald og min teologi. Her delte jeg min undren over, at vi har så travlt med at reducere Gud og begrænse menneskers forestillinger om Gud til en personificeret farskikkelse. Jeg vil ikke beklikke, at det for de gammeltestamentlige redaktører har været et pædagogisk fif i stil med Grundtvigs ’menneske først, kristen så’, at betegne Gud som en maskulin farfigur. Der skulle et billede til, som var velkendt, og det blev altså det patriarkalske overhoved i en familie.

I min tid som præst begyndte jeg ofte den store kirkebøn på følgende måde: Kære Gud, vor himmelske far og mor… I dag siger jeg: Gud, vores himmelske forældre eller slet og ret: ’Kære Gud’. Fordi kirkebønnen bedes på vegne af hele menigheden, så ønsker jeg at bede, så de fleste kirkegængere oplever sig inkluderet i bønnen.

Jeg er stadig optaget af at gøre bibellæsere opmærksom på det patriarkalske fundament, de bibelske tekster er blevet til på, og hvordan det har smittet af på teksterne. Jeg har mødt mennesker, der har overlevet livet ved troen på en kærlig far, fordi deres jordiske far udøvede både psykisk og fysisk vold. Jeg har mødt mennesker, der har fået kvalme i kirken af at høre Gud omtalt som en almægtig far, fordi deres eget billede af en far spærrede for det positive farbillede.

Gud er ikke begrænset af menneskelige koncepter om køn.

Gud er ikke begrænset af menneskelige koncepter om køn. I mit teologiske univers kan vi ikke binde Gud fast til binære kønskategorier, men vi må slippe Gud løs af de snærende bånd – og derved slipper vi også mennesker fri til at gribe og begribe gud. Jeg undgår derfor at sige han/ham om Gud, for det får det guddommelige til at skrumpe for mig. Jeg kunne heller ikke drømme om at sige hun/hende, hen/høn eller de/dem, for i min optik vil det også være at gøre Gud mindre. For mig er Gud det alle-kønnede og ikke-kønnede, der ligger udenfor den menneskelige erfarings grænser.

Jesus er en mand født ind i et patriarkalsk samfund

Jesus er født som menneske og omtales i Det Nye Testamentes tekster som en dreng eller mand.

Anderledes forholder det sig med Jesus. Han er født som menneske og omtales i Det Nye Testamentes tekster som en dreng eller mand. I lyset af den oplysning om Guds søns køn, forsøger jeg at forstå hans ageren i det første århundredes middelhavskultur.

Bibelen er fuld af eksempler på, at Jesus bryder med normerne og insisterer på at være sammen med dem, de andre ikke anser for ligeværdige og udenfor det gode selskab. Når disciplene forsøger at holde kvinder og børn væk, irettesætter han dem. Disciplene repræsenterer den patriarkalske dagsorden, mens Jesus repræsenterer et brud med den.

Men hvad så med Helligånden? Har Helligånden et køn?

Hvad så med Helligånden? Hvilket køn har den tredje del af den treenige Gud? Det har tilsyneladende været svært at forklare, hvad Helligånden er for en størrelse, så derfor rummer både Det Gamle og Det Nye Testamente en række symboler og metaforer, der med billeder beskriver Helligånden: ild, vind, åndedræt, due, verdensfornuft (logos) m.fl. Helligånden er ofte blevet tillagt såkaldt klassiske kvindelige egenskaber såsom det sensitive, indfølende, kærlige og nærværende, og er derfor blevet udråbt til at repræsentere det feminine aspekt af Gud. Jeg vil heller ikke begrænse Helligånden med menneskelige koncepter om køn. Det græske ord for Helligånd er iøvrigt pneuma agio (Πνεύμα Άγιο), der er grammatisk intetkøn.

Hvilket køn har den tredje del af den treenige Gud?

Er et fortolkningsfællesskab også et uenighedsfællesskab?

De uenigheder, vi ofte oplever i den kristne menighed, har enten at gøre med den stil, musikgenre, sange og salmer og traditioner, som anvendes i vores menigheder, eller det har at gøre med vores syn på Bibelen og hvordan vi læser den. I et fortolkningsfællesskab, hvilket en baptistmenighed er, vil der være flere fortolkninger af de læste tekster. Søndagens prædikant kan således opleve, at der ved kirkekaffen bliver stillet uddybende eller kritiske spørgsmål til udlægningen af dagens tekst eller der bydes ind med flere nuancer til teksten. Fordi enhver fortolkning afhænger af fortolkerens for-forståelser og egen kulturelle og historiske opvækst, så er det ideelle, at fortolkninger deles og forfines i fællesskabet.

Bibelen, som er genstand for vores fortolkninger i en kristen menighed, er selv blevet til i en specifik kulturel og historisk kontekst. Det kræver i min bibellæsningspraksis en særlig opmærksomhed, så jeg ikke læser Bibelen, som om den er skrevet og samlet i min egen samtid. Denne problematik er ikke kun forbeholdt den kristne religion. Alle religioner med hellige skrifter drøfter i deres fællesskaber, hvordan de tekster skal læses og hvilken rolle de skal spille i både den institutionaliserede religion og i den religiøse udøvers lokale religiøse fællesskab og hverdagsliv. Kan det lokale religiøse fællesskab rumme flere måder at gå til de hellige skrifter på? Ja – det ser sådan ud, da man f.eks. i de lokale menigheder har mulighed for at samtale om det, der kan være uenigheder om, og stadig samles om nadverbordet. Det er nok lidt sværere på det institutionelle niveau at finde en måde at være sammen i et uenighedsfællesskab, da det kræver dialog, vilje og tolerance.

Nå, men hvilket køn har Gud så?

Når noget i samfundet – som kønsopfattelser – forandrer sig, så skaber det naturligvis problemer for religioner, der bygger på skrifter, der er bundet af deres tids historicitet og forestillinger om køn. Men fortolkninger er foranderlige, og religioner er foranderlige og dynamiske og ændrer sig over tid.

Mit gudsbillede har flere kønsnuancer.

Som det vist fremgår af mit skriv her, så mener jeg ikke, at kønsrollerne i de bibelske tekster er gudgivne og statiske, men de er udtryk for det første århundredes middelhavskultur, så selvfølgelig bliver Gud omtalt som en pater familias, en far, en mand med alt, hvad det nu indebærer på den tid, teksten er nedfældet. Hvis det gudsbillede passer godt til din opfattelse af Gud, så er det jo ret ideelt. Mit anliggende er blot at dele, at mit gudsbillede har flere kønsnuancer.

Læs også artiklen “Gud er håb og drama”.

Relateret

• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud

Find flere

Lyt til artiklen:

Den 12. februar 2024 foreslog regeringen en ny model for samtykke til organdonation. I dag anvender vi i Danmark informeret samtykke, hvor organer kun kan udtages til transplantation fra en afdød person, når donor eller pårørende har givet samtykke til donationen. Regeringen foreslår, at vi i fremtiden anvender formodet samtykke. En model, der tager udgangspunkt i, at alle ønsker at være organdonorer. Derfor er alle borgere automatisk registrerede organdonorer fra de fylder 18 år. Hvis man ikke ønsker at være organdonor, skal man registrere sig med et ‘nej’.

Ingen teologiske forhindringer for organdonation

De 15 religiøse ledere indleder debatindlægget med at slå fast, at der ikke er teologiske forhindringer i hverken jødedom, kristendom eller islam for organdonation. I nogle traditioner ses organdonation som et udtryk for omsorg for medmennesket.

De religiøse lederes anliggende er ikke at diskutere for eller mod organdonation. De er alle sammen for. Derimod ønsker de at skabe opmærksomhed om den måde samfundet forvalter organdonation på. Især i en fremtid, hvor organdonation – måske – er baseret på formodet samtykke.

BaptistKirken har en stemme i Resam Forum

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen er en del af Resam Forum. Han har været med til at forfatte debatindlægget og fortæller om baggrunden:
”Resam ønsker generelt at blande sig i den offentlige debat, når der er spørgsmål om tro, etik og moral på dagsordenen. Og her kommer organdonation ind, efter regeringen kom med sit forslag om formodet samtykke.”

Ting tager tid

Torben fortæller, at det selvfølgelig tager tid, når en forsamling af religiøse ledere skal enes om en fælles udtalelse. Mange formuleringer bliver vendt og drejet, og til sidst når man frem til et resultat, alle kan stå inde for.

De pårørendes holdning er vigtig

Torben fremhæver især et enkelt punkt i debatindlægget, der betød meget for ham:
”Jeg har understreget, at for mig betyder både den afdøde og – især – de pårørendes holdning meget. Jeg vil ikke selv tage stilling til organdonation uden at involvere mine pårørende. Det har været en af mine holdninger igennem hele diskussionen.”

Denne indstilling er afspejlet i formuleringen i det endelige dokument, hvor der står:
”Et væsentligt aspekt i denne samtale er de pårørende, ikke mindst samvittighedsmæssigt. Hvilken position stiller jeg mine pårørende i? Et udtrykkeligt samtykke må ikke komme til at betyde, at en hjernedød krop bliver betragtet som et stenbrud, hvor man kan hente det, man har brug for.”

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Hvem ejer vores krop?

De 15 religiøse ledere peger også på, at ”den døde krop kan ikke uden videre betragtes som statens ejendom.” Denne holdning betyder måske, at gode organer går til spilde, hvis kritiske tidsfrister for transplantationer ikke kan overholdes. Men Resam Forum betragter det som et ”farligt spor”, hvis man udelukkende betragter den døde krop som ”et sted, hvor man kan hente organer.”

Torben fortæller om debatten i Resam Forum:
”Det vi opponerer kraftigt i mod er, at staten har ejendomsret til kroppen. Kroppen må tilhøre individet. Men samtidig er der et dilemma, fordi den individuelle stillingtagen helst skal komme samfundet til gavn.”

Organhandel er et problem

De religiøse ledere i Resam Forum ønsker også at få belyst, hvilke følger den kommercielle forretning med organer har for fattige mennesker i det globale syd.

”Selv om det handler om at redde liv, ønsker vi faktisk staternes indblanding i at opstille regler for organdonation over grænser. Ellers ender det med et frit marked, hvor etik og moral betyder mindre end økonomi. Det er allerede et område med en masse gråzoner, og vores holdninger til organdonation må ikke gå ud over verdens fattige,” mener Torben.

Organdonation på en værdig og respektfuld måde

Resam Forums debatindlæg på Altinget er gennemsyret af respekten for det enkelte menneske. Indlægget slutter med et ønske om, at vi i fællesskab sikrer, ”at mennesker kan give denne kæmpe gave til et andet menneske på en værdig og respektfuld måde.”

Link til artiklen på Altinget

Trossamfund: Den hjernedøde krop må ikke betragtes som et statsligt stenbrud, hvorfra man kan hente, hvad man vil

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Det er konklusionerne i en ny undersøgelse fra forskere fra Syddansk Universitet. Linda Juel Ahrenfeldt, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet har sammen med forskerkolleger fulgt 2987 danskere i perioden 2004 til 2018.  Linda Juel Ahrenfeldt fortæller:

”Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred. Dog viser der sig en forskel på køn. Det har vi ingen oplagte forklaringer på, men måske bruger mænd og kvinder religiøse organisationer forskelligt og i forskellige faser af livet.”

Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred.

Hvad er religiøs aktivitet?

Undersøgelsen definerer religiøs aktivitet meget enkelt. Deltagerne blev spurgt, om de havde ”deltaget i en religiøs organisation (kirke, synagoge, moské etc.)?” indenfor den seneste måned.

Forskerne bag undersøgelsen betragter deltagelse i gudstjenester som at have ”deltaget i en religiøs organisation.”

Lavere dødelighed, især for kvinder

Forskerne har sammenholdt de 2987 interviewpersoners religiøsitet både med senere indlæggelser på hospitalet og med deres dødelighed. Blandt deltagerne havde 176 oplyst, at de indenfor den seneste måned havde ”deltaget i en religiøs organisation”.

”Blandt 848 dødsfald i gruppen i den periode, hvor vi fulgte dem, fandt vi, at personer der havde deltaget i en religiøs organisation, havde cirka 30% lavere dødelighed. Tallet for kvinder var endda endnu mere markant, nemlig 44% lavere,” fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.

Når forskerne kiggede på hospitalsindlæggelser blandt de knapt 3.000 deltagere i studiet fandt de, at mænd, der havde deltaget i en religiøs organisation, havde en tredjedel færre indlæggelser end de øvrige mænd i undersøgelsen.

En lignende forskel blev ikke fundet i antallet af indlæggelser for kvinder.  Forskerne kan ikke forklare forskellen mellem kønnene ud fra undersøgelsens resultater.

Der er forskel – men hvorfor?

Forskerne fortæller, at resultaterne overordnet peger på, at det gør en positiv forskel at være aktiv i et religiøst fællesskab. De henviser også til udenlandske undersøgelser:

”Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab, eller det at have en sundere livsstil, men nuværende studier har ikke været i stand til fuldstændigt at forklare helbredseffekterne af religiøs deltagelse gennem fysiologiske, psykologiske eller sociale processer,” siger Linda Juel Ahrenfeldt.

Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab

Sådan gjorde forskerne

I perioden fra 2004 til 2007 deltog 2987 danskere over 40 år i en stor europæisk undersøgelse om sundhed, aldring og pensionering. Den samlede undersøgelse viste allerede dengang en positiv sammenhæng mellem religiøs aktivitet og lavere forekomst af fx cancer og depression. Undersøgelsen viste også, at religiøst aktive røg mindre, drak mindre, var mere fysisk aktive og havde færre søvnproblemer end ikke-religiøse.

Forskerne fra Syddansk Universitet har nu sammenholdt data fra 2004 – 2007 med registerdata for alle deltagerne frem til 2018 for at undersøge forskellen i dødelighed og hospitalsindlæggelser mellem religiøst aktive og ikke-religiøse.

I det omfang det har været muligt, er data blevet ”renset” for indflydelse af fx uddannelse, social status, sygdomshistorie, ryge- og alkoholvaner, ægteskabelig status og vægt.

”Min idé var, at hvis religiøse mennesker generelt er mere positive, kunne det måske være med til at forklare nogle af vores tidligere fund baseret på selv-rapporterede data. Jeg besluttede derfor at se på nogle mere objektive helbredsmål som dødelighed og hospitaliseringer, hvor vi har komplet information fra de danske registre; også på denne type helbredsmål finder vi de samme overordnede, klare positive effekter på helbredet,” fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.

5,5% af mændene og 6,6% af kvinderne i undersøgelsen havde svaret, at de havde ”deltaget i en religiøs organisation” i perioden 2004 – 2007. Imidlertid er det ikke undersøgt, om den religiøse tilknytning er fortsat i årene efter.

Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere.

Flere undersøgelser er nødvendige

Niels Christian Hvidt, der er professor på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet har i mange år forsket i eksistentielle og åndelige forholds betydning for helbredet. Han har bl.a. fundet sammenhænge mellem tro og risici for at udvikle en lang række sygdomme:

”Det er enormt interessant, at vi ser sundhedsmæssige sammenhænge med at gå i kirke, moské eller lignende. Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere. Men det er ny viden, at deltagelse i en religiøs organisation i voksenlivet har så stor sundhedsmæssig betydning, også i sekulær, dansk kultur.”

I undersøgelsens konklusion peger forskerne på at fremtidige undersøgelser bør se på sammenhængen mellem bestemte religiøse aktiviteter og dødelighed og hospitalsindlæggelser.

Læs mere

• Link til den videnskabelige artikel: Læs her
• Artikel om undersøgelsen hos Syddansk Universitet Læs her

Relateret

• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 21. jul. 2025 - Værdighed og fremskridt i Musema
• 20. feb. 2025 - Kroppen husker, men jeg har det rigtig godt
• 16. dec. 2024 - Min trælse vane

Find flere

De var primært fredelige kristne medborgere, der pga. af deres tro blev brændt eller druknet. Og her i landet blev baptister som bekendt udvist eller fængslet indtil 1849 – af lutherske konger og medkristne.

I dag er situationen en anden. Vores horisont er blevet global. Nu handler det om ikke-kristne troende. Hos os er der nogle få ‘kristne’ danskere, der ønsker at såre muslimer ved at brænde Koranen. Det skal selvsagt ophøre, som enhver afbrænding altid bør bremses – også når kristne forfølges og dræbes i muslimske lande.

Men med hvilke midler? Regeringen vælger at lovgive. Det er kun at ridse i overfladen. Under den ligger der en systemfejl. Til religionsfrihed bør der i et demokratisk samfund høre religionslighed. Lige vilkår – uanset religion – skaber agtelse, der baner vejen for en kritisk samtale om sund og syg religiøs opførsel.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 17. sep. 2026 - Det er ikke en selvfølge
• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud

Find flere

Udtalelsen peger også på, at velfærd er andet og mere end velstand. I det danske samfund bliver økonomisk succes og økonomisk vækst brugt som de mest betydningsfulde indikatorer på et godt liv og et sundt samfund. Det er ensidigt og forfejlet, hævder de religiøse ledere. I udtalelsen hedder det blandt andet: “Menneskets værdi kan ikke reduceres til at være arbejdskraft og forbruger.”

Safia Aude, der er muslimsk lærd, udtrykker Resam Forums overvejelser:
“Vi må have en bredere og dybere samtale om den indflydelse, som økonomi har over vores liv. Der er andre værdier i tilværelsen end dem, som kan gøres op i penge.”

“… Der er andre værdier i tilværelsen end dem, som kan gøres op i penge.”

Mere end et års arbejde samlet i en udtalelse

I mere end et år har de religiøse ledere i Resam Forum arbejdet med økonomi. Fra overordnede betragtninger om menneskers værdi til konkrete ønsker om mere ligelig fordeling af goderne i det danske samfund. Der er set på jødiske, kristne og muslimske traditioner i forhold til økonomi, økonomer er blevet inddraget i samtalen og de religiøses samfunds erfaringer med hjælp til de fattigste er diskuteret.

De religiøse ledere ønsker ikke at sætte sig uden for samfundet. Tværtimod peger de på, at penge er nødvendige og at ingen af os lever uden for økonomien. Vi er alle sammen aktører i det økonomiske system, vi bidrager til det og vi trækker på det. Men vi må ikke lade penge bestemme, hvad livet egentlig skal handle om.

OM RESAM

Resams mål er at skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund. Resam tror på, at Danmark og verden bliver et bedre sted, hvis vi arbejder sammen som gode venner og bruger opsamlet livsvisdom, viden og tro til at skabe et bedre fundament for et fredeligt liv i trivsel.

Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af Danmarks religiøse traditioner, som mødes 4-5 gange årligt. Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken, er medlem af Resam Forum.

Samarbejdet i Resam er oprindeligt stiftet af erhvervsmanden Jeppe Hedaa, som især er inspireret af sit arbejde i bestyrelsen for universitetet Yales center for tro og kultur, beliggende i New Haven, Connecticut. Jeppe Hedaa kontaktede i 2017 religiøse ledere for at spørge, om de vil være med i Resam Forum, og alle takkede ja.

Stigende økonomisk ulighed

Resam Forum peger på, at den økonomiske ulighed i Danmark er vokset over de seneste 15 år. Der er ikke fremlagt dokumentation for påstanden, men Resam hævder, at det er “målt på parametre, som ingen sætter spørgsmålstegn ved.” Hvilke parametre Resam anvender må stå hen i det uvisse, men læser man fx Danmarks Statistiks opgørelse af udvikling af ulighed fra 2020 til 2021 understøtter fx Gini-koefficenten påstanden. Gini-koefficientent er et udbredt mål for indkomstulighed.

De religiøse ledere anerkender, at Danmark i et globalt perspektiv er et rigt land. Men de mener samtidig, at rigdommen forpligter. Stigende ulighed kan underminere sammenhængskraften i samfundet og dermed også demokratiet.

Fokus på de fattigste

Der skal fokus på den del af befolkningen, hvor fattigdom er et reelt problem. Der findes grupper blandt unge uden et egentligt indtægtsgrundlag. Pensionister uden anden indtægt end folkepensionen er pressede. De fattige finder vi også blandt migranter, mennesker uden uddannelse og mennesker med diagnoser. Der findes grupper i samfundet, der lever under vilkår, der undergraver den menneskelige værdighed, hævder udtalelsen fra Resam Forum.

“Vi skal prioritere, at unge integreres i økonomien, og vi skal målrette den offentlige hjælp til samfundets mest udsatte i stedet for at give støtteordninger til en meget bred del af befolkningen, for eksempel når priserne stiger,” siger Jan Risan, leder af Frelsens Hær.

“… vi skal målrette den offentlige hjælp til samfundets mest udsatte i stedet for at give støtteordninger til en meget bred del af befolkningen.”

Bæredygtighed i forhold til ressourcer

De økonomiske konsekvenser af bæredygtighed eller mangel på samme bliver også behandlet i udtalelsen. Bæredygtighedsbegrebet skal opfattes bredt, for der er kommentarer både til vores ressourceforbrug og til den måde, det enkelte mennesker bruger sin tid på.

Overrabiner Jair Melchior siger:
“Vi vil gerne tale for en økonomi, hvor vi bruger flere penge på ting, der holder længere, og reparerer dem, når de går i stykker, og genbruger dem så længe som muligt.”

Hvis alle mennesker på jorden havde et forbrug som en gennemsnitsdansker, ville det kræve ressourcer svarende til fire jordkloder, skriver Resam Forum. Vi er også ved at miste sansen for ret og vrang, hedder det, når vi lader virksomheder producere varer, der er programmeret til at gå i stykker efter et stykke tid.

Bæredygtighed i forhold til mennesker

Bæredygtighed er også et tema i forhold til det enkelte menneske. I udtalelsen hedder det blandt andet, at: “Bæredygtighed handler også om at skabe hele og værdige rammer for, at vi kan leve vores liv ikke bare i ansvar for fællesskabet, men også for os selv.” I den forbindelse peger de kirkelige ledere på hviledagen som et væsentligt element til at bringe balance i vores liv – og som en modvægt mod en tiltagende 24/7/365-shoppingkultur. Men hviledagen er klemt – og måske snart glemt – i det moderne samfund. Formand for Frikirkenet, Tonny Jacobsen har følgende kommentar:
“Men det er umenneskeligt at skulle arbejde hele tiden. Vi har som mennesker brug for en dag, hvor vi ikke arbejder eller shopper igennem.”

“Men det er umenneskeligt at skulle arbejde hele tiden. Vi har som mennesker brug for en dag, hvor vi ikke arbejder eller shopper igennem.”

Det personlige ansvar

Udtalelsen fra Resam Forum peger også på, at vi hver især har et ansvar. Når vi selv investerer vores pension eller får et pensionsselskab til at gøre det, så kan vi vælge investeringer, der understøtter muligheden for fortsat liv på kloden. Resam kalder det “langtidsholdbare” investeringer. Dem skal vi acceptere trods et muligt mindre afkast.

Det personlige ansvar handler også om at forfølge andre visioner for det gode liv, end dem øget forbrug, øget produktion og fortsat vækst dikterer. De religiøse traditioner kan byde ind med alternative visioner for det gode liv: Liv, der rummer stilhed, opmærksomhed over for naturen og andre medmennesker, engagement i forhold til retfærdighed, forsoning og fredsskabelse og kontemplation.

Et ønske om samtale

De religiøse ledere ønsker at invitere til en samtale om økonomien i Danmark. En samtale om at udvikle en nation, uden at økonomien er den eneste faktor. En samtale om, hvordan vi tager vare på de svageste og udvikler en økonomi, der er i overensstemmelse med klodens ressourcer. En samtale om, at vi ikke skal tage fra de kommende generationer, men sikre, at mennesker i fremtiden kan leve værdigt.

Læs mere om Resam Forums udtalelse om økonomi

Læs hele Resam Forums udtalelse her
Læs kronikken i Kristeligt Dagblad den 10. august 2023 om emnet
Se de tilhørende videoer på Resams webside eller direkte på Vimeo:
Film 1: https://vimeo.com/852249039?share=copy
Film 2: https://vimeo.com/852251704?share=copy
Film 3: https://vimeo.com/852255014?share=copy
Film 4: https://vimeo.com/852257821?share=copy
Film 5: https://vimeo.com/852260034?share=copy

Andre udtalelser fra Resam Forum

Udtalelse om klimakrisen: Skaberværkets tjenere, forsvarere og beskyttere
Udtalelse om: Et gæstfrit Danmark
Udtalelse om kriminalitetsforebyggelse: Fokus på kriminalitetsforebyggelse frem for
gengældelse i retsvæsenet 

Mere information om Resam på baptist.dk

RESAM – om et religiøst samtalenetværk
Religiøse ledere fælles om klima-udtalelse
14 kristne, tre muslimer og en jøde på rejse sammen
Religionsfriheden er under pres
Strengere straf er ikke det samme som mere retfærdighed

Relateret

• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Jeg har især fulgt med i Kristeligt Dagblad og på Kirke.dk og langt de fleste indlæg taler stærkt imod det. Det er også absurd og nok engang et udtryk for, at ”Christiansborg” ikke forstår, at mennesket i sit inderste væsen er religiøst og at tro ikke kan skilles fra det offentlige rum.

”Statsmagten skal holde sig fra borgernes tro, hvis Danmark stadig skal kaldes et frit land”, sagde Birthe Rønn Hornbech på Kirke.dk.

Anbefalingen sætter mere spørgsmålstegn ved vores religionsfrihed end en glemt kvindekamp. Jo, der findes negativ social kontrol i visse miljøer, men at sige at et tørklæde generelt er et udtryk for det, er ikke rigtigt. Forbud er ingen farbar vej mod noget, som i enkelte tilfælde stikker langt dybere.

En lov mod tørklæder i grundskolen vil også kunne betyde et forbud mod kristnes ret til at bære kors og jøder kalot. Vil vi et sådant Danmark?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 17. sep. 2026 - Det er ikke en selvfølge
• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 15. aug. 2026 - Vil du læse Bibelen på to år – tag med på Bibelstien!

Find flere

Christian Sofussen:

• Præst i Østhimmerlands Baptistmenighed
• BA i Teologi

“Religion er et privat anliggende og skal forblive sådan. Derfor skal religion fylde mindre i det offentlige rum“, sagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det er omkring 15 år siden, og det er tydeligt, at han ikke fik sit ønske opfyldt, men det fik jeg heller ikke. Dengang som nu, mener jeg, at vores tro slet ikke fylder nok i det offentlige rum. Det er blevet tydeligt, at jeg misforstod Anders Fogh dengang, men også at han grundlæggende har misforstået det at være menneske. Misforståelsen handler om det sekulære samfund.

Menneske og tro kan ikke adskilles

Et samfund er den lokale helhed af de menneskelige fællesskaber og de strukturer og institutioner, der eksisterer i de lokale fællesskaber. Samfundet er samspillet mellem mennesker. Samfundet er ikke i de private hjem, men i det offentlige rum, hvor mennesker mødes, og meninger brydes.

Mennesket er ikke længere menneske, når man adskiller noget så grundlæggende som troen – altså livssynet – fra dets virke i verden.

Tanken bag det sekulære samfund er, at mennesket kan adskille dets trosliv fra andre dele af  livet og derved overkomme de forskelle, der er mennesker imellem. Det er på mange måder et sympatisk synspunkt, men det overser fuldstændig den grundlæggende sandhed, at mennesket ikke længere er menneske, når man adskiller noget så grundlæggende som troen – altså livssynet – fra dets virke i verden. Det gør sig gældende for alle mennesker og alle livssyn. I kristendommen især, fordi alt for den kristne drejer sig om at følge Jesus.

Tro må vise sig

I mødet med Jesus smed fiskerne deres net fra sig og fulgte ham. Den skriftkloge, som ville følge ham, fik klart at vide, at så kunne han ikke forvente at finde hvile noget sted. Manden, der først ville begrave sin far, skulle overlade det til dem, der ikke fulgte Jesus. Den rige unge mand måtte gå bedrøvet bort, fordi han kun kunne få evigt liv ved at sælge alt og følge Jesus.

Der tegner sig et klart billede, når Jesus taler om efterfølgelsen; for at følge ham, må vi være villige til at forlade alt, der står i vejen for vores efterfølgelse. Alene det, der går forud for efterfølgelsen, kan få et klart offentligt udtryk. At undlade at begrave sine kære ville dengang, som nu, være et klart brud på de sociale normer og udtryk for, at alle forpligtelser – private, sociale og offentlige – må træde tilbage for den større forpligtelse, efterfølgelsen er.

At følge Jesus er at træde ind i et offentligt virke.

At følge Jesus er at træde ind i et offentligt virke. Vi er som kristne, som Kirke, Jesus’ legeme på jorden. Jesus’ virke var offentligt og på mange måder i strid med samfundets normer. Vi skal også være offentligt til stede og være villige til at bryde med samfundets normer, når de går imod de værdier, vi har lært af Jesus. Efterfølgelsen og den kristne tro lader sig kun gøre, når vi tager den fordring op, der kommer af Jesus’ kald: Følg mig!

Politiseret tro

Anders Fogh Rasmussen misforstod mennesket i den forstand, at mennesket ikke kan adskille dets grundlæggende overbevisninger fra dets tilværelse i verden. Og jeg misforstod Fogh, for hans synspunkt var ikke så totalt, som jeg opfattede det. For ham var det vigtigt at sige, at ingen på baggrund af deres tro kan påberåbe sig politiske særrettigheder i et samfund, hvor alle skal være lige for loven. Det gjorde han med en meget ubehjælpsom formulering, som dog tvang os alle til at forholde os til den.

Men det gik galt for både Fogh Rasmussen og mig, for religion er siden da blevet endnu mere politiseret.

Men det gik galt for både Fogh Rasmussen og mig, for religion er siden da blevet endnu mere politiseret. I stedet bør religionen sættes på dens rette plads, ikke i det politiske, ikke i det private, men i samfundet, hvor den kan udfolde sig som liv – ikke som lov eller som en ren indre anskuelse.

Relateret

• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder

Find flere