Erik var helt afklaret på at skulle dø efter et langt og engageret liv som præst og menneske. Sidste år i februar fejrede han 80-års fødselsdag med mange gæster i sit hjem, heraf gratulanter fra alle danske menigheder, hvor han havde været ansat præst. Han var født på Bornholm den 14. februar 1945.

Aktiv præst, fritidsmenneske og politisk engageret

Da Nordjyske omtalte Erik i forbindelse med hans 80-års fødselsdag, var det som en politisk engageret baptistpræst og et passioneret fritidsmenneske. På det tidspunkt stadig ansat på deltid i Sindal menighed. Jeg har kendt Erik som en god præstekollega gennem mange år med fælles bornholmske rødder. Jeg svarede ja uden tøven, da han kort efter sin livstruende diagnose i juni 2025 spurgte, om jeg ville forestå bisættelsen, når den tid kom. Erik blev sendt hjem fra sygehuset med beskeden om, at han måske kun havde to måneder tilbage. Sådan gik det ikke. Bisættelsen finder sted fredag den 27. marts i Pandrup Baptistkirke. Erik forberedte selv programmet med salmer og bibeltekster. ”Prædiken kan jeg ikke lave for dig”, sagde han, da vi gennemgik det hele. Sådan var Erik. Engageret i det, han havde med at gøre, så langt kræfterne rakte.

Som pensionist meldte Erik sig ind i partiet Venstre og blev hurtigt lokalt engageret som formand for Brovst Venstrevælgerforening. Han stillede op til kommunalvalget i 2021 uden dog at blive valgt. Han lagde aldrig skjul på, at han var præst og blev omtalt som maratonpræsten, da han som 72-årig løb Blokhus Marathon efter at have løbet sit første maraton på Island året før og et halvmaraton i Litauen i 2015. Træningen bestod af lange løbeture i naturen nær hjemmet i Rødhus med sine dengang to schæferhunde. Netop det skønne ”Mosehuset” var Erik med til at designe og totalrenovere efter at have købt det i 2003. Her var flere arbejdsuger, mens Erik stadig var præst på Midtsjælland. I 2004 flyttede Erik og Bodil ind i huset og en bygning blev senere indrettet til ”Bed and Breakfast”.

Erik mødte sin hustru Bodil (født Eriksen) fra Østhimmerland på vinterlejren i Pandrup i 1969. De blev gift den 19. maj 1970 i Vaarst Baptistkirke og bosatte sig i Hasle på Bornholm. De fik tre sønner og otte børnebørn.

Opvækst på Bornholm og uddannelse i Tølløse

Erik voksede op på Bornholm. Hans far var politimand og engageret i den væbnede modstandsbevægelse på øen. Dette var dog ikke grunden til, at familiens hjem blev bombet under slutningen af 2. Verdenskrig, men tilfældigt ramt af en russisk bombe. En bror fik lykkeligvis reddet Erik ud af barnevognen, kort før huset lå i ruiner.

Erik blev døbt i Rønne Baptistkirke den 4. februar 1962 og var dybt engageret i menighedens spejder-, børne- og ungdomsarbejde og som lægprædikant. Han blev uddannet indenfor kontor- og regnskab og arbejdede som regnskabsfører nogle år i stenindustrien. Så fulgte en HF-eksamen med topkarakter for sin hovedopgave om Bornholms Baptistmenighed i 1920’erne. Den blev senere trykt i ”Bornholmske Samlinger”. Herefter var Erik klar til præsteuddannelse på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse i 1975-1978. Han fik efteruddannelse i pædagogik, teologiske studier på Københavns Universitet og ved Southwestern Baptist Theological Seminary i Fort Worth, USA.

Præstetjeneste i mange menigheder

Erik havde allerede i 1967-1968 fået en smag på en tjeneste som præst som Tid-til Gud arbejder på landsplan i DBUF og DBS (Ungdomsforbund og Spejderkorps). Efter tiden på seminaret i Tølløse gjorde Erik tjeneste (fuldtid eller deltid) i Nibe/Løgstør menigheder (1978-1980), Nørresundby Baptistmenighed (1980-91), Midtsjællands Baptistmenighed (1991-2004), Karmelkirken i Aalborg (2004-06), Thisted Baptistkirke (2006-08) og Baptistkirken Sindal (2011-25). Hertil en periode i Kaas Frikirke (dengang Missionsforbundet) i 2004-2015 og med faste aftaler i Frederikshavn og Skagen Baptistkirker (2016-25).

Illustrativ forkyndelse

Erik havde kunstneriske gaver, som gjorde, at han ofte tegnede bibelhistorierne, alt imens han holdt børnetale eller prædikede. Sidst i 80’erne havde han sit eget program i Aalborg Kristne TV, hvor han fortalte bibelhistorier for børn. Det fik Dagbladet på Midtsjælland til at omtale ham som ”Baptisternes svar på Jørgen Clevin”, da de skrev om den nye præst på Midtsjælland. Nogle år forinden havde Erik og familien deltaget på en familielejr i Sverige, hvor Erik kom til at stå for bibelundervisningen, da de øvrige præster blev syge. De svenske baptisters blad skrev: ”En dansk snabbtecknare var det som hade hand om bibel- og familietimman… Lika snabbt som han talade, illustrerade han sine ord”.

Erik og vennen Blung Dieu på talerstolen til søndagsgudstjenesten i Binh Long – uden jakker! (Foto: Privat)

Internationale relationer

Erik involverede sig i kirkeligt og humanitært arbejde i Hviderusland i forbindelse med Tjernobylkatastrofen, hvor han også har medvirket ved flere gudstjenester. I en årrække var han med til at afholde børnelejre på Midtsjælland for børn fra Tjernobylområdet. Gennem personlige relationer har han medvirket til gudstjenester i Togo, Skotland, Tyskland, Norge, Sverige og flere steder i USA.

I begyndelsen af maj 2024 realiserede Erik en mangeårig drøm om en rejse til Vietnam sammen med sin ven Blung Dieu fra den vietnamesiske baptistmenighed i Slagelse. De deltog i en kirkeindvielse i Binh Long med 4000 gæster. Erik fik mulighed for at prædike og undervise ved flere lejligheder. Det blev til stor inspiration at møde kirken i Vietnam. Nogle bibelord af Paulus i Ny Testamente inspirerede Erik så konkret, at de også læses ved hans bisættelse. Her tales om grundlaget for den kristne tro, budskabet om Jesus Kristus, og vigtigheden af at give troen videre.

Forkynd evangeliet

Paulus skriver i 1. Korinterbrev, kapitel 15, vers 3: ”Det, jeg selv har modtaget, har jeg givet videre til jer, nemlig at…”. Erik brændte for at give evangeliet videre. Derfor sagde han også, da vi gennemgik hans tanker for bisættelsen og diverse udklip og artikler fra hans aktive liv og gerne fortalte begejstret om i forskellige sammenhænge: ”Forkynd evangeliet. Det skal jo ikke handle om mig!”

Æret være Erik Løvind Andersens minde!

Relateret

• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 19. feb. 2026 - Normer
• 29. dec. 2025 - ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske”
• 29. dec. 2025 - ”Det gælder om at skabe en ramme, flest muligt kan se sig selv i”
• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde

Find flere

Det fik mig til at overveje, hvad normer egentlig er.

De er de uskrevne regler, der fortæller os, hvad der “er passende”. De skaber orden og genkendelighed og hjælper os med at være sammen uden hele tiden at skulle forhandle alting. Samtidig forandrer de sig med tiden – også i kirken.

Men hvad er vores opgave? Er vi sat i verden til at vogte normer? Eller til at forkynde Kristus? Vi kommunikerer med hele kroppen også gennem tøj og fremtoning. Formen betyder noget. Alligevel må den være et redskab og ikke selve målet. Det afgørende er ikke hatten eller kasketten, men at evangeliet får plads og krop, og at mennesker møder Kristus.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen:

Søren P. Grarup, 76 år:

• gift med Pia, tre børn: Jonas og Sara, der er adopteret fra Columbia, og Silas
• præst på Bornholm, i Købnerkirken, Silkeborg og Vejle
• i BaptistKirkens ledelse 2009-13

Jeg sidder med Søren P. Grarup i den kirke, han har tjent i længst. Ikke kun som præst, men også som aktiv pensionist. Baptistkirken i Silkeborg, som sikkert har talte dage: ”Vi er blevet gamle, bærende kræfter flytter væk, ligesom de unge.” Han virker ikke ked af det, snarere afklaret. Søren var oprindelig uddannet gartner, før han blev baptistpræst. En stor del af sit præsteliv har han også haft et andet job:

”Jeg oplevede, at jeg som fuldtidspræst i Købnerkirken på Amager var ved at miste forbindelsen til livet udenfor kirken. Jeg var ’pakket ind i baptister’. Det blev lummert. I Silkeborg var der kun råd til en deltidsstilling. Her lavede jeg en cykeltrailer, hvor haveredskaberne stod på højkant. Jeg fik to slags kunder: Unge mennesker, der lige havde købt hus, og haven var groet til. Og gamle med en have med sjæl, som de ikke kunne klare længere. Det rodede i deres sjæl. Når de fandt ud af, at jeg var præst, havde vi mange gode snakke.”

Jeg var ’pakket ind i baptister’. Det blev lummert.

Salmedigter

Søren er også kendt som salmedigter (se http://www.spgrarup.dk). Selv siger han, at han ofte har skrevet en salme af nød: ”De gamle salmer springer fra omvendelsen og korset til himlen. Jeg vil gerne synge om livet. Når der ikke er en salme, der passer til gudstjenesten, må man jo skrive én. Jeg har flere gange oplevet det som en erkendelsesproces. Pludselig svarer salmen tilbage. Har jeg skrevet det? De sidste linjer i ’Over vor jord’: ’Underfuldt må selv synd og død sig føje, og opsummeres i din kærlighed.’ – Jeg forstår stadig ikke helt, hvad det betyder. Men jeg er blevet mere og mere klar over, at det er rigtigt. Til sidst skal alt sammenfattes i Guds kærlighed, også det, vi ser som skrupforkert.”

Når der ikke er en salme, der passer til gudstjenesten, må man jo skrive én.

Ikke særlig social

Søren og hans kone Pia har tre børn. Da den yngste, Silas, var 12 år, gik der en prås op for Søren. Silas fik stillet diagnosen Asperger: ”Da jeg lærte om det, genkendte jeg mange ting fra mig selv, og min mor og min morfar”, fortæller Søren. ”Jeg er ikke særlig social. Jeg kan slet ikke small-talke. Jeg siger ’godav’, men Kurt Sørensen i menigheden kan snakke med hvem som helst, og så hægter jeg mig på.”

Åndelig opvågning

Søren selv fik en åndelig opvågning i klosteret Taizé i 2002, da baptistpræsterne var dernede: ”Jeg havde Hortons hovedpine og ville være i stilhed frem for at tale med vildtfremmede. Jeg anede ikke, hvad det indebar. Til sidst fandt jeg et asketræ, sad i to meters højde og fandt ro. Skulle jeg læse i Bibelen? Det blev bare ord, ord, ord. Jeg gik en tur ned ad Memory Lane, og pludselig var det, som om der stod tyk, sort røg op fra mit indre. Da det var feset af, blev der helt stille. En jublende stilhed. Nu begynder jeg at tude, for alting omkring mig, skyerne på himlen, fuglene i busken, æbleplantagen to km væk. Afstand forsvandt. Alting fortalte om Guds grænseløse kærlighed.”

Alting fortalte om Guds grænseløse kærlighed.

Søren er meget rørt nu: ”Mens jeg sad i mit asketræ, kom en lille grå larve i en usynlig tråd. Den standsede foran næsen. Den skulle lige fortælle mig, at den grimme larve og jeg var lige elskede og små i forhold til den, der har skabt os. Og så fortsatte den. En dag efter aftenbønnen i kirken var jeg gået ud i mørket for at få en smøg. Et pindsvin piggede sig hen over mine skosnuder. Da forstod jeg 100%, hvad Frans af Assisi mente, når han kaldte alle andre skabninger for brødre og søstre.”

Senere blev Søren ’ramt at lynet’ i kirkerummet, da han så på kors-ikonet og erkendte, at ingen kan løbe fra Guds uendelige kærlighed: ”Vi mennesker tromler hinanden ned i krige, men Gud bliver ved med at elske. … Min gamle matematiklærer kom mig til hjælp. Uendelig divideret med to er uendelig. Uendelig divideret med 2000 – eller 6-7 mia. er uendelig. Guds kærlighed er grænseløs!” Som en af Sørens salmer også forkynder.

Jesus’ ansigt

Søren har også haft en anden grænsesprængende erfaring med Jesus, som har sat sig i ham og i hans forkyndelse: ”Jeg var begyndt at tage på stille-retræter, men kunne ikke få styr på Gud – og mig selv. Jeg blev introduceret til Ignatius af Loyola og det personlige bibelstudie. Jeg har modvilje mod systemer, men satte mig til at læse teksten den første dag om den blinde Bartimæus ved Jeriko – og skulle genfortælle den tre gange for mig selv. Pludselig – jeg var stadig i mit eget tøj, men jeg var i Jeriko. Jeg stod mellem folk, og Jesus var længere fremme, lige udenfor byporten. Jeg stod bagerst. Bartimæus står foran Jesus og har front mod mig. Alle var lavere end jeg, så jeg kunne se lige derhen. Jeg kunne se mandens ansigt. Et lukket ansigt, helt tydelig blind. De talte sammen, og så åbnede hans ansigt sig.”

Jeg var begyndt at tage på stille-retræter, men kunne ikke få styr på Gud – og mig selv.

Mens jeg stod dér, tænkte jeg: ”Her står jeg, har været præst i 25 år, har prædiket om ham deroppe. Jeg burde se ham i øjnene, men det er den blinde stodder, der får lov til det. Jeg blev flov. Kiggede rundt, mon nogen havde lagt mærke til mig. Og så er det hele min menighed, der står omkring mig.”

Igen bæver Sørens læber: ”Det var et rap over nallerne. Måske har jeg i min forkyndelse ladet mennesker se Jesus bagfra. Min prædiken hver søndag skal handle om at se Jesus i øjnene. Troen skal blive til en personlig relation mellem Gud og mig. Præcis som mellem dig og mig.”

Relateret

• 19. feb. 2026 - Normer
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 21. jul. 2025 - Emil er en glad mand

Find flere

Krigen i Ukraine er en frygtelig lidelse for de mennesker, som lever med den. Vi tænker og beder alle for, at den snart får en retfærdig afslutning, så det ukrainske folk igen kan leve i fred og frihed. Konflikten har været årsag til en stærk militærisk oprustning i både Danmark og andre europæiske lande. Det er sikkert en klog beslutning, men det er også destruktivt og deprimerende, fordi penge brugt på krig altid vidner om menneskeligt svigt.

Krigen i Mellemøsten er forfærdelig. Selvfølgelig særligt for de mennesker, som lever i den. Den har givet store tab og ødelæggelser på alle sider. Den har også givet en stærk polarisering i vores samfund. Det er svært at tale om krigen uden først at tilkendegive, hvem man holder med, og det er ganske svært at holde med begge parter eller måske mere korrekt – ikke at holde med nogen af dem. Denne polarisering har endda splittet familier, vennekredse og hele samfundet. Derfor er der mange mennesker, som har en stor angst for udviklingen og fremtiden, som de ikke kan tale med nogen om.  Som kirke er det vores opgave at skabe plads til samtale og fremme forsoning i en splittet tid.

Når der er nogle store brændpunkter i verden, som vi oplever truende også for os selv, så har vores medier en tendens til kun at fokusere på disse steder og konflikter. Det gør, at vi kan glemme, at der også er andre steder i verden, som har brug for vores forbøn og hjælp. BaptistKirken skal særligt være opmærksomme på den store nød, som findes i Myanmar, hvor der er borgerkrig. Mange mennesker lever i lejre i Indien, og inde i Myanmar – særlig i Chin-staten – er det svært både at leve og få mad og medicin. Selv om vi i øjeblikket ikke hører så meget om det, så lad os huske det både i vores forbøn og når vi overvejer vores bidrag til hjælpeprogrammer – både hos den enkelte og i menighederne.

Selv i Danmark er der mennesker, som mangler tryghed, nærhed og hjertevarme. Vi skal som menigheder overveje, hvordan vi åbner vores døre for mennesker, som har brug for det fællesskab, som vi kan give med højt til loftet og vidt til væggene, hvor alle uanset udfordringer kan finde plads i Guds lys og kærlighed.

Englen sagde julenat: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.

Jesus’ komme til jord og Guds lys og kærlighed er for alle. Alle jorden rundt og alle her hos os lokalt.

Kirken spiller en stor rolle i en mørk verden eller kan i hvert fald gøre det, hvis vi vil. Vi er helt klar over, at i Danmark og den vestlige verden svinder kirkens indflydelse ind, men denne tendens forstærkes kun, hvis vi forholder os passive.

BaptistKirkens ledelse juli 2024. Fra venstre: Pia Duebjerg Andersen, Lasse Åbom, Tine Kragh, Christian Bylund, nuv. generalsekretær Bodil Højbak Møller, tidl. generalsekretær Torben Andersen og Vibeke Dalsgaard. Moses Peng mangler på billedet.

Kirken skal være en aktiv medspiller i det samfund, som omgiver os. Kirken skal være en aktiv modspiller, når vi oplever, at det verdslige samfund træffer dårlige beslutninger, især hvis det rammer de svageste i vores samfund.

BaptistKirken har en særlig rolle i både forkyndelsen af Jesus’ ord om frelse, men også i den samfundsdebat, som desværre i disse år drejer sig meget om perfekthed, succes og ”jeg er min egen lykkes smed”.  Med vores særlige kongregationalistiske opbygning har vi ved Helligånden besluttet, at alle betyder noget og alle har lige indflydelse. Vi taler med hinanden om både tro og liv og alle har ret til både at ytre sig og blive hørt. Vi har også mennesker i vores kirke med en særlig indsigt både teologisk og inden for andre områder. Dem lytter vi til med stor glæde, men i sidste ende er det enhver troendes både ret og pligt under Helligåndens vejledning at tage stilling til spørgsmål i både verden og kirke. Det er både en udfordring og en stor gave, som vi kan give videre.

Denne gave kan vi kun brede ud til vores medmennesker sammen. BaptistKirkens medlemmer og menigheder har mange udtryksformer og mange holdninger til både tro og verdens spørgsmål. Sådan har det altid været og vil forhåbentlig fortsætte. Vi har aldrig været og skal aldrig være ens, men skal leve i enhed og i et respektfuldt samarbejde med hinanden. Når vi gør det, kan vi være Kristi lys i verden for hele folket.

Vi går nu ind i et spændende år. BaptistKirken skal finde nye spor at gå. Det skal vi gøre ved at tale sammen, bede sammen og derigennem finde vores vej. Vi håber, at alle menigheder vil bruge tid på forberedelse både til lederdage og til synode. Samtalerne kan holdes i grupper, i menighedsrådene og i menighederne, men det er vigtigt, at de holdes. Vi har som ledelse ikke noget problem i hverken uenighed eller i det, at vi ikke er ens. Vi frygter derimod, hvad der sker, hvis menighederne mister deres engagement. Vi håber alle menigheder vil engagere sig i ”spor at gå” og spørgsmålene til lederdagene.

Vi håber derfor også, at I vil møde op til årets møder nysgerrige, åbne og velforberedte.

Vi kan kun være en aktiv, udadvendt og missionerende kirke sammen – og sammen betyder, at vi både taler sammen og arbejder sammen.

Husk at englen sagde: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. Glæden er for alle. Det er os, som skal bringe den videre.

Vi ønsker alle menigheder og samarbejdspartnere et godt og velsignet nytår. Et nyt år med de udfordringer, som følger med at være kirke i den tid, som Gud har sat os i.

Vi skal gennem disse udfordringer altid huske, at Jesus sagde: jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.

Kærlig hilsen
Baptistkirkens ledelse

Vibeke Dalsgaard                Christian Peter Heldgaard Bylund
Formand                              Næstformand

Bodil Højbak Møller
Generalsekretær

Pia Duebjerg Andersen       Tine Kragh

Moses Lal Bawi Peng          Lasse Åbom

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde

Find flere

Lyt til artiklen her:

Da jeg var syv år, gik jeg i klasse med Mette, der var spejder, og jeg spurgte hende, om jeg kunne blive spejder. Og så begyndte jeg som ’lærke’ i Nørresundby. Jeg blev døbt, da jeg var knap elleve år. Min spejderfører var med til min dåb, og hun hjalp mig til et spejdermøde med at fortælle, hvad det er at blive døbt som baptist.

Særligt fællesskab

Spejderarbejde emmer af eventyr, leg, udeliv og gode udfordringer. De fleste tidligere spejdere tænker tilbage på helt sublime oplevelser på lejr og ved de ugentlige møder – oplevelser, som har bidt sig fast, fordi der er en særlig forbundethed og et særligt fællesskab. Der er nok også nogen, der mislykkedes i forhold til spejderfællesskabet.

De rå blå fra Vrå

De første kredse blev etableret i 1930. Vrå kreds blev stiftet i 1972, og gennem kredsens 50 år har mindst 1.000 børn været baptistspejdere i Vrå. Folk i byen kender bedst kirken gennem spejderarbejdet. Mens mange spejdere har et hus/mødested i naturen, fungerer Vrå Baptistkirke og dens store grund som ’klubhus’. Her mødes hele kirkens arbejde inklusive spejderarbejdet. Når forskellige grupper skal dele køkken og andre vigtige lokaler, er det nødvendigt at forstå fællesskab som en fælles forpligtelse og ansvar.

Nødvendigt at forstå fællesskab som en fælles forpligtelse og ansvar.

Det gælder i det store som økonomi fx til nyinvesteringer, og ikke mindst i det små, som at være fælles om kaffedåserne, og at det er ok for alle at bruge maden og mælken i køleskabet, medmindre det er mærket ’reserveret’. Det kræver vilje at huske at købe småkager på spejdernes konto, hvis småkagerne er brugt til førermødet. Vi har en dygtig køkkenmand – selv tidligere spejder – og det betyder noget, at han bliver respekteret for sin frivillige indsats. Det gør vi bedst ved at snakke sammen og følge de regler, der er for brug af fx køkken og rengøringsmidler. Og at der findes nåde i betydningen ’en large holdning til hinanden’ de forskellige grupper imellem!

DBS i Vrå er stadig en stor, velfungerende spejderkreds, fordi menighedsfolk altid har støttet spejderarbejdet praktisk. Stærke familiebånd og venskaber mellem en flok mænd og kvinder, der er vokset op i menigheden og har taget venner med i menigheds- og spejderarbejdet, har en stor betydning for kontinuiteten i Vrå kreds.

Sport er ofte præget af en stærk konkurrencementalitet, som ikke tiltaler alle børn. Det er en kunst at give plads til alle børn, hvor mange er vant til at blive betragtet som verdens centrum, og andre er meget stille. Det er spejderlivet måske særlig godt til, fordi det er et udendørs liv med forventning om, at alle gør deres bedste. Spejderarbejde såvel som menighedsarbejde kræver rummelighed, tålmodighed og accept.

Spejdere og tro

Forkyndelse har altid været en del af spejderlivet. Den skal være enkel og gerne tilsat leg eller aktivitet. En ’grøn’ kristendom går godt igennem til spejderne. Vi forkynder Gud som skaber og opretholder, og den vi elsker ved at passe på skaberværket; og Jesus som ven, og den vi kan gå til og bede om hjælp.

Forkyndelse har altid været en del af spejderlivet.

At forkynde for børn i dag kræver indlevelse i en kultur med stor uvidenhed om bibelhistorie, og et stort kendskab til børneliv med angst, ensomhed, enorm travlhed, begrænset udeliv, forvirring, curlingforældre m.m.

Børn – dengang og nu

Hvad er forskellen på de spejderbørn, vi har i dag, og dem, vi selv var, eller dem vi kendte for kun 10-15 år siden?

Børn i dag har ikke lært ’gadereglerne’. Altså hvordan børn i forskellige aldersklasser leger med hinanden og lærer at lege uden voksnes indblanding. Fri leg giver sociale kompetencer. Når man leger med andre, lærer man sig selv at kende, sine styrker og svagheder. Hvordan man leger med andre, og hvordan man tror på sig selv, er vigtige kompetencer. Børn i dag har tendens til at tåle mindre modstand. De er mere bløde og mindre modstandsdygtige overfor stress – og de har forældre med på sidelinjen, lige meget hvor de færdes.

Spejdere i 100 år

I 2007 havde spejderbevægelsen eksisteret i 100 år. I begyndelsen var metoden og pædagogikken helt unik og brød totalt med det almindelige syn på børn og unge. I dag findes der vel ikke den skole, hvor man ikke arbejder i smågrupper, eller den børneinstitution, der ikke laver bål og snobrød og tager på tur i naturen.

Det er ganske udmærket, men det er ikke spejderarbejde. Hele spejderbevægelsens værdigrundlag mangler, nemlig at udvikle børn og unge til ’hele’ mennesker. Spejderlov og -løfte giver retningslinjer for det bærende værdigrundlag, der af spejderbevægelsens verdensorganisationer er formuleret: ”Duty to Self, Duty to Others, Duty to God” – ’du er forpligtet overfor dig selv, overfor andre og overfor Gud’.

Læs også Her er alle børn værdifulde.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen her:

I spejderarbejdet mødes menigheden og det omgivende samfund. En del af spejderne og førerne har deres rod i baptistmenigheden, men virkeligheden er ofte, at flertallet er uden kontakt med menighedens liv. Det betyder, at spejderarbejdet bliver kontaktfladen til menighedslivet og det sted, hvor spejderne møder kristen tro og livsholdning.

Alle spejdere og førere lever størsteparten af deres liv i det sekulære samfund, hvad enten de er tilknyttet menigheden eller ej. Selv i mange menighedshjem, hvor troen spiller en rolle, er hverdagen uden andagt, uden bøn, og børnene lærer fx ikke at bede aftenbøn: ’Bede – det er noget, vi gør i kirken’.

En alternativ virkelighed

I den sammenhæng giver spejdernes lejrliv en helt særlig mulighed. På weekendture og især på sommerlejr etableres en fælles virkelighed. Alle deltagerne er rykket ud af deres respektive hverdage og ind i en ny virkelighed, hvor det er muligt at skabe rammer for en livsform med en anderledes struktur.

Lejrens anderledes virkelighed gør det muligt at se bort fra hverdagens ritualer og etablere et alternativ. Derfor bliver det naturligt, at alle dage indledes med morgenandagt og afsluttes med aftenandagt ved lejrbålet, og alle måltider indtages i fællesskab omkring bordet og indledes med at synge bordvers. Det, der for mange af deltagerne er utænkeligt i hverdagen, er et naturligt ritual på spejderlejr, for ’sådan gør vi her’. Det er lejrens virkelighed – en virkelighed, der gør det naturligt at gå til nadvergudstjeneste i lejrkirken på Øksedal flere aftener i løbet af en uges lejr og sidde i stilheden og dele brød og vin med de kammerater, man har delt dagens arbejde og leg med.

For mange smelter naturoplevelserne sammen med troserfaringerne til en helhed: Gud er for dem især Skaberen.

Lejrens virkelighed er i høj grad defineret af, at spejderne er i naturen, og lejrens liv foregår under åben himmel. Naturoplevelser fylder bevidstheden i langt højere grad end i en hverdag med skolegang, sport og computerspil. Spejderne oplever naturens mangfoldighed. Det giver et naturligt afsæt for at forkynde, at naturen – og vi selv – er Guds skaberværk. For mange smelter naturoplevelserne sammen med troserfaringerne til en helhed: Gud er for dem især Skaberen.

Førstehåndsoplevelse af kristen tro

Lejrens alternative virkelighed er en enestående mulighed for at give spejderne førstehåndsoplevelser af tro. Hverdagslivet byder på få muligheder for at få eller formidle trosoplevelser, men fællesskabet på en uges sommerlejr eller en oplevelsesrig weekendtur gør det muligt at skabe et rum, hvor troen kan komme til udtryk.

Spejderne får mulighed for at opleve et tros-øjeblik, når fællesskabet sætter troen på dagsordenen ved at fortælle bibelhistorie og forklare, hvad tro er – på den udgave af det danske sprog, som er naturligt for en 10-årig spejder.

Og vigtigst af alt: At lære spejderne at bede.

Og vigtigst af alt: At lære spejderne at bede – både Fadervor, ridderbønnen og forskellige skrevne bønner, men først og fremmest den personlige bøn, der mest af alt er en samtale med Gud. Har spejderne fået det med sig, har de fået en værdi, der kan bære livet.

Næstekærlighed som kristen livsform

Netop fordi spejderne er udenfor hverdagens rammer, er det muligt at give dem en førstehåndsoplevelse af et fællesskab defineret ved næstekærlighed. Lejrens hverdag kan etablere et fællesskab, hvor det kristne menneskesyn danner fundament.

Her er vi alle lige, for vi er alle skabt i Guds billede, og her møder vi hinanden med respekt uanset evner, erfaringer og alder. Ingen er vigtigere end andre, og ingen lades i stikken. Vi støtter og hjælper hinanden og tager vare på hinanden. Alle har en opgave, og alle har betydning. Og ikke mindst: Her hjælper vi alle hinanden, og vi bliver ved, til alle er færdige.

Det fællesskab giver en naturlig mulighed for at tale med spejderne om netop næstekærligheden og om Jesus Kristus, der har lært os, at ’Du skal elske Herren din Gud – og din næste som dig selv’.

Dybest set skal lejren gøre gudsrigets etik virkelig – så godt, som vi nu formår det.

Læs også En gang spejder, altid spejder.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Fællesskab og venner (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Stævneteamet evaluerede årets stævne ved et TEAMS-møde den 13. september. Teamet diskuterede og konkluderede på alt fra digital tilmelding over aftenmøder til teknik og kommunikation.

Baptister og EFD’ere er mennesker med holdninger. Det kom til udtryk i hele 187 besvarelser på stævneteamets online-spørgeskema. Mange havde givet sig tid til grundige besvarelser: De kommer i brug igen, når stævnet i 2024 skal planlægges.

Kommunikation

Før stævnet hentede 62% af deltagerne information på stævnets webside, 48% læste i stævnehæftet og 45% besøgte stævnets Facebook-profil. Under stævnet var billedet næsten det samme, men her besøgte 19% tillige stævneinformation, mens 40% også lyttede til mundtlige beskeder.

Besvarelserne viser, at der er behov for bedre kommunikation om dagsprogrammet: Hvor finder jeg dagens program? Hvor kan jeg se ændringerne? Problemet var særlig udtalt for ungdomssporene, hvor programmet hverken var trykt i stævnehæftet eller tilgængeligt på websiden.

Yderpunkterne i kommentarerne afspejler udfordringen med kommunikation: Fra ”Kunne være en idé at bruge sociale medier mere” og ”Meget fin information – jeg har ikke savnet noget” over ”Ikke optimal” til ”Mangler MEGET information i stævnehæftet.”

Selv om det er dyrt at kommunikere via trykte medier, er tiden endnu ikke inde til kun at være digitale. Det fremgik også af en del af bemærkningerne. På en skala fra et til fem fik ”kvaliteten af information før og under Sommerstævne ’23” karakteren fire eller fem i 73% af besvarelserne.

Solnedgang og samtale ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Grønningen

Grønningen havde fået eget telt i ’23. Det lidt ustadige vejr taget i betragtning var det en rigtig god idé. I evalueringen kvitterer mange med bemærkninger som: ”Dejligt med det store telt til underholdningen”. Endnu flere ønsker sig dog et større telt i 2024, hvilket også fortæller om en succes, der kalder på gentagelse.

Generelt er der mange positive kommentarer om det sociale liv på Grønningen. Kommentaren ”Dejligt med meget liv på Grønningen, stedet hvor jeg altid kunne møde nogen, eller aftale at mødes” vidner om, at der er behov for et sted at mødes udenfor campingpladsen.

Flere efterlyser en kaffevogn med hurtig ekspedition, så de akut kaffetørstige ikke skal stå i kø med Ryå-ishungrende børn og forældre. Mon ikke det er en idé stævneteamet tager op i 2024?

Alt det for de voksne

Deltagerne blev spurgt, hvad de havde savnet i forhold til formiddagsundervisning, seminarer og aftenmøder. Svarene var mangfoldige. Fra ”Det har været under al kritik” over ”Det var seriøst ringe i år!” til ”Det var et højt niveau i år og god rød tråd gennem møderne.” Heldigvis er der mange uddybende kommentarer, der kan bruges i planlægningen af stævnet i 2024.

Sang og musik for de yngste (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Klassikerne i kommentarsporet var, at lovsangen var for høj eller ikke høj nok, at man savnede nogle af de gamle – eller nye – sange, at man gerne vil have flere af vores egne prædikanter eller flere ”kendte udefra”, at der enten var for lidt eller for meget program, at (aften)møderne varede for længe – eller var for korte. Det er svært at gøre alle tilfredse og det lykkes helt sikkert heller ikke i 2024!

Nye temaer i 2024

Evalueringen efterlyste også ideer til nye temaer i 2024. Hele 94 gode ideer kom på banen. Fra det personlige ”Hvordan fortæller jeg budskabet” til diskussion om ”Videnskab og tro – kan det forenes?”

Et gennemgående tema i besvarelserne synes at være, hvordan vi som kirke bliver endnu mere relevante i tiden. Hvordan bliver kirken et bedre sted at være for singler, for (børne)familier og de ældre. Mange efterspørger specifik undervisning og særlige seminarer for udvalgte grupper.

”Bibelundervisning” gik igen i flere kommentarer. Måske er der et behov for gode, gammeldags bibeltimer, hvor vi læser sammen, får udlagt teksten og diskuterer, hvad ordet betyder i vores liv. Hvem tager opgaven i 2024?

KIDZ, BEAT og URBAN

Sporene for de yngste havde deres eget afsnit i evalueringen. 48 forældre havde givet sig tid til at svare på ”Hvad kan vi gøre bedre?”. Det er værdsat af arrangørerne. Især når der er mange konkrete forslag til forbedringer. Mon ikke et forslag som ”Kaffe til forældrene kunne være virkelig lækkert” bliver taget alvorligt næste år.

Blandt de ting, som forældrene fremhæver som gode, var musikken og lovsangen. Flere glæder sig over fællesskabet med andre børn og unge og at deres børn vedligeholder venskaber på stævnet.

Ordet frit

Evalueringen gav også ordet frit: ”Fortæl os hvad du i øvrigt mener om Sommerstævne ’23”.

142 brugte muligheden og langt de fleste var glade for at deltage. Mange havde konkrete forslag til forbedringer. Lige fra en fælles container til opbevaring af store menighedstelte til bedre opvaskemuligheder på campingpladsen. Rigtig mange forholdt sig til forkyndelsen – både form og indhold. Også her var der mange, der kom med præcis og anvendelig kritik, der kan bruges i det fortsatte arbejde med Sommerstævnet.

Dåbsgudstjeneste ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Det bedste

Når deltagerne skal svare på, hvad der var det bedste ved Sommerstævne ´23, går to ting igen: Glæden over fællesskabet og dåbsgudstjenesten, hvor 12 blev døbt i fjorden.

I en tid med fokus på – især unge – menneskers manglende sociale relationer er det glædeligt, at Sommerstævnet gør en positiv forskel i mange liv.

Læs andre artikler om Sommerstævne ’23

Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
Det som livet er…
Dåbsfest på Lindenborg
Sendt ud af vores komfortzone
John McGinley: ”Høsten er stor, men der mangler arbejdere til at høste”

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer

Find flere

Håb – en af de tre Tro, Håb og Kærlighed.

Kærligheden er størst, siger Paulus. Og vi ved jo godt, at kærlighed er det bærende grundlag for et godt levet liv.

Troen – en relation til Gud, som vi har brug for, men som vi også af og til kæmper med.

Begge disse begreber indgår som regel i enhver forkyndelse, men hvad med Håb – har det sin plads i den kristne forkyndelse?

Håb er jo en form for livgivende kraft. Håb er den drivkraft, der kan bringe positive tanker om fremtiden ind i nutiden. Håb kan få den raske til at skabe nyt, og den syge til at leve på trods – og det med forbavsende styrke.

Håb indgår ofte i en symbiose med Tro, men alligevel er der en vis forskel. Troen er nutidig, mens Håb handler om fremtiden.

Hvis vi ikke ligefrem vil danse, så lad os være med til at give HÅB en mere fremtrædende plads i vores liv og i den kristne forkyndelse.

Jo – Dance for Hope er en god titel.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Anledningen var kroningen af kong Charles III. En storslået tv-transmitteret ceremoni som blev set af millioner verden over. Det var en kristen gudstjeneste med plads til andre religioner. Det var pomp og pragt og gamle traditioner med enkelte fornyelser.

Jeg tager ikke her stilling til, om det er den måde, et monarki skal gøre det på, og om pengene til de samlede festligheder kan anvendes bedre på anden vis til gavn for et folk i krisetider? Dog maner det til eftertanke!

Det, jeg især hæfter mig ved – og glæder mig over, er den klare evangeliske forkyndelse, som lyder, når Justin Welby prædiker. Jeg tror, at det betyder noget for et land og et folk, som ikke nødvendigvis kan måles i statistikker eller økonomiske opsving, men som har en åndelig betydning. Som når vores egen dronning udtaler ordene: ”Gud bevare Danmark”.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

BASIS:

• to-årig teologisk grunduddannelse
• seks undervisningsdage om året
• etableret af BaptistKirken og Aarhus Baptistmenighed
• præst Lasse Åbom kan kontaktes på mail: lasseabom@gmail.com

Med sommerfugle i maven kørte vi fire kvinder fra Holstebro ind ad den lidt snævre indkørsel ved Immanuelskirken i Aarhus for at deltage i den første undervisning i BASIS. En måned før havde underviseren, Lasse Åbom, besøgt Holstebro Baptistmenighed. Efterfølgende besluttede vi fire os for at deltage i det to-årige teologiske grundkursus.

Nu var der undervisning for første gang, og alle var spændte. Vi blev mødt af et veldækket morgenbord og fik hilst på vores 11 skønne medkursister. Derefter dykkede vi direkte ned i teologiens verden, kirkehistorien og begreberne fra trosbekendelsen. Hvilken undervisning – vi fire havde i hvert fald skrivekrampe af at tage noter og var helt blown away.

Lasses enorme viden

Vi har fået en større forståelse for den kristne kirke, baptisternes historie og forkyndelse.

Efter første gang var vi fuldstændig overvældede, men nu efter fire gange har vi udviklet os og vores syn på Gud. Vi har fået en større forståelse for den kristne kirke, baptisternes historie og forkyndelse. Hver gang vi kører fra undervisning, glæder vi os allerede til næste gang, for stemningen er altid god, og der er plads til både grin og svære spørgsmål. Lasse Åbom deler helhjertet ud af sin enorme viden og møder alle vores spørgsmål med opbyggende dialog.

Med samkørsel fra Herning er der god tid i bilen til at drøfte undervisningen og livets store spørgsmål, men også til at lære hinanden og hinandens troshistorie og baggrund at kende. Vi mødes også altid imellem hver undervisningsgang for at drøfte sidste undervisning og den opgave, vi har fået med hjem, og hvad det ellers har kastet af sig af tanker. Altid med fokus på at støtte hinanden på den trosrejse, vi er på sammen.

Menighed uden præst

Holstebro Baptistmenighed er en kirke uden præst, og derfor forkynder vi alle fire i kirken ligesom mange af de andre medlemmer. Vi fire har valgt at deltage i BASIS i denne omgang, fordi vi alle er nysgerrige efter at lære Gud endnu bedre at kende. Vi får udvidet horisonten og bliver udfordret i vores tro og vores måde at forkynde på.

Vi får udvidet horisonten og bliver udfordret i vores tro og vores måde at forkynde på.

Vi deltager af personlige årsager, men mest af alt for at styrke vores menighed og blive endnu bedre til at videregive det gode budskab. Der er stor nysgerrighed omkring det, vi lærer, hos resten af menigheden. Vi prøver at dele det, vi har lært, så godt vi kan. Vi tror på, at BASIS er med til at styrke os som menighed og kirke. Det er en rejse, vi er på sammen.

Vores allerstørste læring er, at Gud ikke lader sig proppe ned i en defineret kasse. Han er så meget mere, end vi forstår og kan forklare, og derfor er det svært altid at finde ord, som dækker det, Gud arbejder med i os. Den næststørste er nok, at folk i gennemsnit kun kan holde koncentrationen i 18 minutter – det er også værd at huske, når man skal skrive sin næste prædiken.

Læs også Jakob Martens historie i artiklen ‘En vandring i tro‘.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. feb. 2026 - Normer
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig

Find flere