Lyt til artiklen:

Da Chin Chin blev opfordret til at søge Arrow Lederskabskurset, ramte opfordringen ind i et liv, der længe havde balanceret mellem stort ansvar, hårdt slid og en gradvist faldende motivation. Hun havde i årevis påtaget sig ledelsesopgaver i både BaptistKirken og blandt chinfolk i Danmark. Ofte på bekostning af familie, venner og de relationer, der er nødvendige for alle, der arbejder med ledelse.

“Jeg har altid været en brobygger, en der går foran. Jeg brænder for mit folk, og jeg brænder for at tjene Gud, med de gaver Han har givet mig” fortæller hun. “Men når man har gjort det i mange år, og motivationen falder, er man nødt til at standse op. I travlheden kommer man nemt til at glemme sig selv,” siger hun.
“Jeg kunne mærke, at jeg var blevet træt. Jeg havde gjort rigtig meget for andre, men ikke taget vare på mig selv.”

Opfordringen til at finde ro og nyt fodfæste kom fra BaptistKirkens ledelse, som opmuntrede hende til at søge Arrow-uddannelsen. Økonomien kom på plads med støtte fra BaptistKirken og Chin Chins lokale menighed i Skjern, Chin Bethel Church. Men i sidste ende var det ikke forventningerne fra andre, der fik hende til at sige ja. Det var en indre erkendelse: “Jeg kunne mærke, at det var tid til at arbejde med min personlighed, med den jeg er.”

Chin Chin

hedder egentlig Biak Chin Par Lian. Hun kom til Danmark i 2004 som FN-kvoteflygtning fra Burma. Hun er uddannet sygeplejerske og har en kandidatuddannelse i diakoni fra Aarhus Universitet. Til hverdag aktiv i Chin Bethel Church i Skjern. Chin Chin har fået flere priser for sit arbejde med integration af burmesere i det danske samfund. Har både siddet i BaptistKirkens ledelse og været ansat som integrationskonsulent.

Læs mere om Chin Chin artiklen “Et hjerte og et ”jern”” på baptist.dk.

Nyt forløb tilpasset det moderne lederskab

Da Chin Chin begyndte på Arrow Lederskab, havde organisationen netop ændret uddannelsesforløbet. Tidligere varede det to år med fire internatkurser. Nu var det et år med tre kortere internatkurser og flere webinarer.

“Vi mødte mange, der sagde: ‘Jeg vil gerne, men jeg kan ikke være væk så længe,’” forklarer Peter Kofoed Herbst, teamleder hos Arrow Lederskab. “Derfor byggede vi forløbet om, uden at gå på kompromis med den karakterdannelse, som er kernen i Arrow.”

En anderledes lederuddannelse

Peter Kofoed Herbst fortæller videre om Arrow Lederskab. Et forløb, som på mange punkter adskiller sig fra traditionelle lederuddannelser, der typisk har fokus på kompetencer:
”Når vi siger, at karakterdannelse er Arrows særkende betyder det, at vi arbejder med forståelsen af mig selv som menneske og som kristen leder. Vi arbejder også med kompetencer. Men det vigtigste spørgsmål vi stiller i forhold til ledelse er: Hvad gør det ved mig at være leder? Hvad sker der med mig, når jeg rammer muren som leder? Eller når jeg skyder genvej og tager den nemme løsning frem for den, jeg ved, er den rigtige? Hvad stiller jeg op med mine nederlag? Hvordan håndterer jeg det på en god måde, når jeg kommer til kort eller ikke slår til som leder?”

Det er en forudsætning for at deltage på Arrow Lederskab, at deltagerne har ledelseserfaring. Peter Kofoed Herbst forklarer, at det faktisk er en kvalifikation at kende sin begrænsning og kende til skuffelsen ved ikke at slå til som leder.

Chin Chin besøger gerne menigheder og foreninger – holder foredrag eller prædiker (Foto: Privat)

“Jeg havde brug for at finde mig selv igen”

For Chin Chin blev Arrow Lederskab ikke bare et kursus, men en nødvendig pause i et liv med konstant ansvar og konstant udvikling. Hun beskriver det som et rum, hvor hun endelig kunne vende blikket fra alle dem, hun plejede at bære, til et forsøg på at løfte sig selv.

Arrow lægger vægt på arbejdet med skyggesider i ledelse, drivkræfter og motivation. Og selv om Chin Chin allerede havde arbejdet med personlighedsudvikling efter et stressforløb, blev kurset alligevel en øjenåbner.

“Under undervisningen, tænkte jeg: Har jeg virkelig sådan en skyggeside? Kan det være, at jeg gør noget godt for andre – men i virkeligheden kun gør det for min egen skyld?” siger hun. “Refleksionerne gav mig et sprog for ting, jeg godt vidste om mig selv, men ikke havde set klart.”

Når der er en at følges med: mentorens betydning

En af de stærkeste erfaringer for Chin Chin var mentorforløbet, som Arrow kalder programmets “livsnerve”.

“Det var som at have en mor eller far, der følger én,” siger hun. “Jeg er vant til at være den, der hjælper andre. Men her skulle jeg lære at tale om mig selv – og lade nogen bære mig.”

For Chin Chin blev mentorrelationen en træning i at tage imod omsorg, sætte ord på egne behov og mærke, at hendes indre liv også var værd at investere i.

“Man kan ikke klare alt selv. Arrow lærte mig, at det er i orden at søge støtte. Det er i orden både at bede om hjælp og acceptere at få den.”

Arrow Lederskab

Hvad er Arrow?
Arrow er et internationalt lederskabsprogram for kristne ledere med fokus på karakterdannelse, personlig modning og strategiske ledelseskompetencer. Formålet er at forme ledere, “der er ledt af Jesus, leder som Jesus og leder til Jesus.”

Læs mere på https://arrowlederskab.dk/

Varighed og indhold
Et-årigt forløb, der består af internater, undervisning, mentorforløb og hjemmeopgaver. Forløbet arbejder med selvforståelse, skyggesider, motivationsmønstre og bæredygtigt lederskab.

Målgruppe
Ledere med ansvar i kirke eller organisation.

Næste hold
Start: August 2026

Ansøgningsfrist
Den 1. maj 2026

At arbejde med udfordringer og styrker

Karakterundervisningen gjorde et særligt indtryk. Ikke fordi alt var nyt for Chin Chin — men fordi det satte hendes erfaringer i system og gav hende nye vinkler på sin egen ledelse.

“Jeg har altid været selvreflekterende,” siger hun. “Men Arrow lærte mig at se mig selv fra flere perspektiver, og tage det alvorligt, når noget i mig eller i min ledelse var i ubalance. Især nådens perspektiv betyder meget for mig: at Gud altid er der for mig uanset kald, arbejde og opgaver.”

Arrow taler for et holistisk menneske- og ledelsessyn. Tanken om et menneske i balance – fysisk, psykisk, åndeligt og socialt – talte direkte ind i Chin Chins faglige baggrund i sundhedssektoren.

“Vi tror nogle gange, at åndelighed ligger mellem himmel og jord,” siger hun. “Men åndelighed er en del af os. Åndeligheden er en del af vores fysiske krop. Vi er ét helt menneske.”

Værktøjer, der virker i virkeligheden

Selv om forløbet har fokus på karakterdannelse arbejdede deltagerne både med coaching, konflikthåndtering, strategisk tænkning og mission – i menigheds- og andre organisatoriske sammenhænge. For Chin Chin blev det tydeligt, at de praktiske værktøjer skal bruges i hverdagslivet som leder:

“Vi arbejder med mennesker. Derfor kan man ikke sige: ‘Det her bruger jeg kun her.’ Alt hænger sammen, og afhænger af, hvilken position man har, eller hvilken rolle man er i” forklarer hun.

Specielt konflikthåndtering, coaching og forandringsledelse er blevet værktøjer, som Chin Chin har haft glæde af i sit daglige virke.

En anbefaling

Hverken kirkelige eller verdslige lederuddannelser fokuserer på lederens karakter. Derfor mener Chin Chin, at Arrow rammer et behov.

“Kirkelig ledelse burde være bedre end verdslig ledelse,” siger hun. “Men ofte er vi bange for at lede, eller vi pakker tingene ind i fine ord. Arrow gør op med det.”

Både erfarne ledere, der er ved at miste modet, og yngre ledere, der endnu ikke er tynget af ledelsesudfordringer kan have glæde af Arrow.

“Er du udmattet, så kan forløbet hjælpe dig videre. Er du ung, så kan du forebygge at brænde ud. Det er en dannelsesrejse for alle ledere.”

Arrow ønsker at forme ledere, “der er ledt af Jesus, leder som Jesus og leder til Jesus.” Chin Chin lod sig overtale til at deltage. I dag står hun stærkere og mere rodfæstet i sin ledergerning.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 29. apr. 2025 - Påskefællesskab med undervisning

Find flere

Lyt til artiklen

Kaldet bliver til virkelighed i Baptistkirken i Odense søndag den 7. september 2025. Ved en festlig indsættelsesgudstjeneste og efterfølgende fællesskab byder menigheden Sambuh og hustruen Bethlehem velkommen til tjenesten. Sambuh er blevet præst for en mangfoldig menighed. Vejen hertil har været lang og fyldt med udfordringer, men Sambuh har fulgt sit kald:
”Jeg kan huske, da jeg første gang tænkte på at blive præst: Jeg følte virkelig et kald fra Gud til tjeneste og jeg bad til Gud: ’Jeg vil gerne være præst for en dansk menighed.’ Det bad jeg altid. Og Gud hørte min bøn.”

Bethlehem og Sambuh ved indsættelsen i Odense (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

Forfølgelse og flugt

I begyndelsen af ”nullerne” deltog Sambuhs far i politiske protester mod regimet i Myanmar. Han blev forfulgt og måtte flygte til Malaysia i 2003. Sambuh fortæller:
”Et år efter min far var flygtet, hørte vi i radioen, at han var blevet fanget og fængslet i Malaysia. Vi havde ikke talt med ham i et år og vi vidste ikke, hvor han var. Nogle sagde, at han måske var blevet dræbt. Men vi vidste ingenting.”

Hårde barndomsår

Årene inden farens flugt havde Sambuh tilbragt på en buddhistisk klosterskole:
”Første til fjerde klasse i Matupi i Chin-staten og senere fire år i hovedstaden Yangon. En af munkene havde tilbudt min far at betale for min uddannelse, fordi jeg var en af de dygtigste i klassen. Det var en stor udfordring at vende tilbage. Min familie var baptister og jeg kom hjem som 13-årig og tænkte som buddhist. En uge efter jeg kom hjem, flygtede min far til Malaysia.”

Farens flugt efterlod familien i store problemer. Moren var nu alene med seks børn: Sambuh, tre mindre brødre og to mindre søstre. Økonomien var presset og Sambuh overvejede at droppe ud af skolen for at arbejde og hjælpe familien økonomisk. Et ønske der blev forstærket af, at han blev mobbet i skolen og kæmpede med angst.

Hilsen fra Chin Chin (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

Morens kærlighed

Men Sambuhs mor havde andre planer. Det fik konkret betydning for hans tro:
”Min mor kiggede mig dybt i øjnene og sagde, at jeg skulle passe på mig selv og passe min skole. Så skulle hun nok passe på familien. Min mor har en stor kærlighed til alle mennesker. Og lige dér ramte den kærlighed mig i hjertet. Sammenlignet med Guds kærlighed er menneskers kærlighed meget lille. Og når jeg oplevede min mors kærlighed så voldsomt, hvordan ville det så ikke være at opleve Guds kærlighed?”

I et helt år søgte Sambuh Gud i bøn. Hver aften bad han til Gud, som han ikke var overbevist om fandtes. Han bad og udfordrede Gud:
”Gud, hvis du findes og hvis du er en levende Gud, så lad mig mærke dig.”

Miraklet

En aften oplevede Sambuh miraklet:
”Jeg sad på min seng og græd. Jeg fortalte Jesus, at jeg blev mobbet i skolen og at jeg savnede min far. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Jeg bad til den Gud, jeg ikke troede på. Jeg var desperat og kunne ikke gøre andet. Men den aften oplevede jeg det som om, jeg blev holdt om og krammet. Jeg blev varm og følte mig pludselig helt tryg. Der var en stemme, der sagde: ´Jeg elsker dig’. Der var ingen andre end mig i rummet, og selv om jeg ikke turde tro på det, vidste jeg, at jeg havde oplevet Jesus. Jeg sagde til Jesus, at jeg ville tro på ham resten af mit liv, hvis han ville hjælpe mig til at få det bedre i skolen og blive genforenet med min far, der stadig var på flugt.”

Efter mødet med Jesus oplever Sambuh, at livet begynder at få mening. Han får mere selvtillid, begynder at få venner og oplever, at troen er et lys i hans liv.

Velkomstgave til det nye præstepar (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

En opringning, der ændrer alt

En dag sker det. Telefonen ringer, og i den anden ende af en meget lang forbindelse hører Sambuh farens stemme:
”Min far ringer og fortæller, at han er på Bornholm i Danmark. Jeg har aldrig hørt om Danmark før. Men det er jo helt vildt. Jeg spørger, om det der Bornholm og Danmark er i USA? Eller et eller andet sted i Thailand? Han fortæller, at det er i Europa og ikke så langt fra England. To år efter han flygtede, har vi endelig fået kontakt til min far.”

Flugt og fængsel

Familien beslutter at følge efter faren. Ingen af dem har et pas, og styret i Myanmar udsteder ikke pas til borgere, der vil flygte til Danmark! Flugten til Malaysia varer et par uger: Ud af Myanmar og gennem Thailand til Malaysia. Allerede efter tre dage i Malaysia går det galt: Familien bliver opdaget af politiet i en razzia: Uden pas og opholdstilladelse ender Sambuh og hans 13-årige lillesøster i fængsel. De er fængslet en måned. Det er hårdt: Morgenmaden består af syv kiks. Sambuh deler med søsteren, der har svært ved at holde sulten ud. Det er også i fængslet Sambuh erfarer, at han har en særlig gave til at dele evangeliet:
”Vi er måske 500 mennesker i noget, der ligner en idrætshal. Der er mange forskellige mennesker. Jeg sidder i et hjørne og læser i min Bibel. Så kommer der fem virkelig store personer og spørger, hvad jeg laver? Jeg er virkelig bange og tror, de vil have min Bibel. Jeg siger til dem, at jeg læser Bibelen og tror på Jesus. Så svarer de: ’Vi er også kristne. Skal vi ikke blive sammen?” Vi sætter os sammen og beder. Der kommer flere kristne til, og næste dag er vi 30. Inden for tre dage er vi 70 kristne, der mødes og beder og holder gudstjeneste. Jeg får lov til at dele evangeliet, allerede der i fængslet. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg skulle være præst!”

Sambuh prædiker ved indsættelsesgudstjenesten i Odense (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

Fra Malaysia til Rønne

Tiden i Malaysia er hård. Sambuh forsøger at skaffe penge ved at arbejde i en restaurant. Politiet opdager, at han ikke har arbejdstilladelse og Sambuh oplever at blive fængslet endnu engang. Til sidst får familien endelig lov til at rejse til Danmark. Det sker efter Baptistkirken Bornholm har hjulpet familien både økonomisk og praktisk med kontakt til ambassaden i Malaysia. Efter mere end et år på flugt lander Sambuh den 1. november 2007 i Rønne Lufthavn.

”Jeg kan huske min første tur rundt i Rønne: Jeg gik en lille tur og alle hilste på mig. I Burma hilser man jo ikke, hvis man ikke kender hinanden. Jeg sagde til mig selv: Det er simpelthen så fantastisk, at de hilser på mig, selvom de ikke kender mig. Der beslutter jeg, at jeg skal kunne hilse tilbage på dansk. Jeg beslutter, at jeg skal lære dansk.”

Uddannelse med plan

Som flygtning kommer Sambuh både i modtageklasse og på sprogskole. Ligesom på den buddhistiske klosterskole i Myanmar er han flittig og indstillet på at følge sit kald til at blive præst. På efterskolen Skovbo får han sat danske ord på sin tro og sit kald. På Apostolsk Kirkes Kolding Internationale Højskole modtager han undervisning i at prædike.

Menighedens præst, Lone Møller-Hansen, er en stor støtte for Sambuh. Det er Lone, der anbefaler Sambuh at læse ”3K” – professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation på Diakonhøjskolen i Aarhus. Efter 3½ år på ”3K” får han job i Baptistkirken i Rønne. Først med kommunal støtte og efter et halvt år en fast stilling med to opgaver: Som leder og koordinator af den genopståede børnekirke og som pastoral- og integrations-hjælp til den del af menigheden, der ligesom Sambuh kommer fra Chin-staten i Myanmar.

Sambuh lever sit kald ud

Han rejser rundt som evangelist i Europa og USA og deler sin tro og det vidnesbyrd, der er i hans egen historie. Mere end 14 lande har Sambuh besøgt. Han elsker at prædike. Men han ved godt, at præstetjenesten er meget mere end prædikener. Han fremhæver et råd fra Lone Møller-Hansen, som det bedste åndelige råd, han har fået:
”Lone har sagt til mig, at et kristent liv ikke kun er at stå på prædikestolen. Det er også det liv, vi lever, når vi viser andre, hvordan vi lever som Guds børn og stoler på Gud.”

Bøn (Foto: Sambuh Langles Facebookside)

Jobbet i Odense

Sambuh hørte om muligheden for et job i Odense fra en god ven. Han skrev en ansøgning og var glad for at komme til samtale. Sambuh troede jobbet handlede om at være ungdoms- og integrationspræst. Men under processen havde menighedens præst Henrik Søndergaard fået andet arbejde, og menigheden tilbød Sambuh ansættelse som ”hele menighedens præst.”
”Jeg har jo altid gerne villet være præst. Jeg har bedt Gud om, at jeg engang skulle blive præst for en dansk menighed. Jeg var også præst på Bornholm – men det var som medpræst med bestemte opgaver. I Odense bliver jeg præst for hele menigheden.”

Ydmyg tilgang til arbejdet

Selv om Sambuh er meget bevidst om at være hele menighedens præst, fortæller han, at arbejdet med børn og unge vil have hans fokus. Det samme gælder arbejdet med de mange forskellige etniske grupper, der tilsammen udgør menigheden. Måske hjælper det, at menighedens nye præst taler fem sprog!

Vi er ved at løbe tør for interviewtid. Men inden vi slutter, skal Sambuh lige have med, at han er blevet rigtig godt modtaget i menigheden:
”Men jeg bekymrer mig lidt over, at jeg ikke er dansk: Jeg vil gerne blive bedre til at tale dansk, og jeg forsøger at lære mere. Selv om jeg har boet her siden 2007, har jeg af og til udfordringer med kulturen. Jeg håber, at menigheden vil hjælpe både med de sproglige og kulturelle udfordringer.”

Cirklen er sluttet

Som barn i Myanmar oplevede Sambuh at stå udenfor kammeraternes fællesskab. Det fik ham til at søge Gud. Det, der skilte ham ud, blev hans styrke.

Sambuh har ikke kun fundet sit kald – han har også fundet kærligheden. I 2023 blev Sambuh gift med Bethlehem og til november venter de deres første barn. Cirklen er sluttet: Fra en barndom med angst og usikkerhed til flugt og et liv som flygtning over uddannelse og udfordringer til nu at opleve, at kaldet til at tjene som præst er gået i opfyldelse. Sambuhs historie minder om et eventyr. Det er den ikke. Den er et meget virkeligt vidnesbyrd om tro, kald og kærlighed.

(Foto; Sambuh Langles Facebookside)

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 11. feb. 2026 - Invitation til fællesskab

Find flere

I de etnisk danske baptistmenigheder fejrer vi også påsken som årets største højtid: Jesus gav sit liv for os. Intet er større. Men omfanget af fejringen i kirken er begrænset. Alle holder gudstjeneste påskedag, mange fejrer nadver eller inviterer til agape-måltid skærtorsdag aften, enkelte holder andagt langfredag. De færreste bruger hele påsken i kirken.

Anderledes forholder det sig i chin-menighederne. Her er der ”fuld damp på alle kedler”, nogle steder hele påskeugen. Chin-menighederne har også en tradition for at fejre dåb i forbindelse med påsken. Traditionen blev holdt ved lige i år.

Etniske danskere er glade for mad! Men chin’erne slår os på det punkt! Ofte mødes man i kirkerne omkring måltidsfællesskab og man udtrykker også sin taknemmelighed over for fællesskabet ved at dele sit måltid med andre.

Biak Chin Par Lian (Chin Chin), integrationsmedarbejder i BaptistKirken, fortæller:
”Chinmenighederne synes at alle de kristne helligdage i Danmark er et privilegium. I påsken har menighederne travlt med at holde bibelundervisning enten for hele menigheden eller for de unge og teenagerne.”

Nedenfor er der et kort resumé af alt det, der skete i chinmenighederne i påsken.

13 unge blev døbt i Lai Baptist Church i Ringe i påsken (Foto: Privat)

Lai Baptist Church i Ringe

– havde inviteret en amerikansk præst til at dele sin tro og give budskabet videre til den næste generation. Teenagere og unge blev undervist fra onsdag til lørdag i påsken. Påskedag blev 13 unge mennesker døbt i det tidligere autoværksted, der siden 2022 har været en fantastisk ramme om menighedens aktiviteter. I artiklen ”Påske ’24 – Påske med fællesskab og undervisning i Lai Baptist Church i Ringe” kan du læse, hvordan menigheden fejrede påsken i 2024.

Hele Chin Baptist Church samlet i Ringe (Foto: Privat)

Chin Baptist Church i Ringe

fik besøg af en tysk præst, der underviste hele menigheden. Chin Chin fortæller, at flere unge ønsker dåb, og menigheden glæder sig til at fejre dåb inden længe.

Immanuel Chin Church i Nyker

Her inviterede en af søndagsskolelærerne og hendes familie hele menigheden til at fejre påske. Det er ikke usædvanligt, at en enkelt familie inviterer hele menigheden til festmiddag, blot for at udtrykke taknemmelighed over for fællesskabet. Læs mere om menigheden i artiklen: ”Immanuel Chin Church bringer liv i et gammelt missionshus på Bornholm.”

Nordjyllands Chin Church og Chin Emmanuel Church samlet i Sæby i påsken (Foto: Privat)

Nordjylland Chin Church i Sæby og Chin Emmanuel Church i Frederikshavn

– fejrede påsken sammen. Præsten Sara Sung underviste og 3 unge kvinder blev døbt.
Læs mere om de to menigheder i artiklen ”Forsoning og vækkelse blandt chinmenigheder i Nordjylland.”

Der var også påskefest i Chin Baptist Church i Esbjerg (Foto: Privat)

Chin Baptist Church i Esbjerg

– inviterede også til undervisning i påsken. Menighedens præster stod selv for undervisningen. Også her fejrede man dåb med ni unge mennesker. Det foregik i menighedens nye kirke med en til lejligheden etableret ”dåbsgrav”. På Facebook delte menighedens præst Moses Peng billeder fra dåben og ordet fra Markusevangeliet, kapitel 16, vers 15 – 16: ”Så sagde han til dem: ’Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.  Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.’”
Du kan læse om CBC’s kultur- og kirkecenter i artiklen: ”Chin Baptist Church i Esbjerg investerer i kultur- og kirkecenter.”

Chin Bethel Church i Skjern

Her var der også undervisning for de voksne ved Ngun Van. Dawt Hlei Par og Brendan Van tog sig af undervisningen af børn og teenagere. Kærlighed og ægteskab fik Dawt til at flytte fra Norge til Skjern: Hun er en ung kvinde, der formidler evangeliets budskab til teenagere på en direkte og overbevisende måde. Det kunne man blandt andet opleve på AWAKE i Herning i marts. Brendan Van studerer på en et-årig uddannelse på Acts Academy i Kolding. Læs mere om Dawt og se Brendans fotos i artiklen om AWAKE: ”Awake Worship Night: Lørdag aften kom Helligånden til Herning.”

Undervisning i påsken i Matu Baptist Church i Svendborg (Foto: Privat)

Matu Baptist Church i Svendborg

– holdt sig heller ikke tilbage. Også her var der undervisning tre dage i påsken. Menighedens leder, An Tak Tak Luem, havde fået sin svigerfar, der også er præst og flygtning fra Myanmar, til at stå for undervisningen. Du kan læse mere om menigheden i Svendborg i artiklen: ”Matu Baptist Church: En menighed med tro på fremtiden.”

Grace Myanmar Church i Odense

Grace Myanmar Church var samlet på Bøgballe Friskole

Herfra skriver præst Naw Marip:
“Af Guds nåde går det godt hos os. Det har været en skøn påske. Vi fejrer påske hvert år som menighedslejr med seminar og fælles aktiviteter, som vi har gjort i årtier. I år fandt lejren sted på Bøgballe Friskole, hvor vi var i tre dage. Der var seminarer ledet af vores præster og menighedsledere for både voksne, teenagere og børn. Det har været en skøn lejr med masser at tygge på – både åndeligt, i fællesskabet og ved måltiderne.”

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen:

Så går det løs! (Foto: Brendan Van)

Musikken er allerede på vej op i gear, da Rammi Cinzah går på scenen og inviterer de unge op foran:
”Vi skal danse, vi skal hoppe, vi skal synge, vi skal lovprise Herren. Hils på dem, der står ved siden af jer, selv om I ikke kender dem. Armene ud til siden, der skal være masser af plads – vi skal danse og prise Gud!”
Trommerne kører op i tempo, taktfaste klap og jubel bryder løs, da bandet og lovsangerne tager fat på ”Praise the Lord, oh my soul!”

Det begyndte med en drøm

Det hele begyndte med den samme drøm hos de fire initiativtagere: Rammi Cinzah, Filip Za Iap, Peter Tluang og Richard Cung. Drømmen om at samle unge på tværs af kirker og kirkesamfund til fælles lovsang og tilbedelse. Richard fortæller:
”Vi kommer alle fire med chin-baggrund og vores udgangspunkt for drømmen, var musikken til gudstjenesterne i chin-menighederne. Man synger meget salmer, og når der bliver udgivet nye lovsange, savner de unge at synge dem.”

Lovsang og tilbedelse ved Awake Worship Night 2025 (Foto: Brendan Van)

De fire unge mænd fortæller videre om deres overvejelser. De var alle inspireret af missionsbefalingen i Mattæus-evangeliets kapitel 28, vers 19: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, …” Det var naturligt at tage udgangspunkt i deres egen baggrund i chin-menighederne. Det var også der, den økonomiske støtte i første omgang kom fra.

Evangeliet siger ’alle folkeslag’

”Men evangeliet siger ’alle folkeslag’ – ikke kun chin-folk eller afrikanere eller danskere. Uanset hudfarve kan du være Jesu discipel. Men vi begyndte med de unge chin’er, for at få dem engageret. Og så opfordrede vi dem til at tage deres venner med. Vi rakte ud til forskellige kirker, og nu er der kommet mennesker fra nær og fjern. Det er jo ikke sådan, at unge burmesere kun er venner med andre unge burmesere!” siger Richard.

“Vi skal danse, vi skal hoppe, vi skal synge, vi skal lovprise Herren.” (Foto: Brendan Van)

Her er plads til alle kulturer

De fire venner er allerede på vej mod det multikulturelle lovsangsarrangement, de ønsker sig i fremtiden. Aftenen bød på en enkelt lovsang på burmesisk, resten var på engelsk og dansk. Her kunne alle være med.

”Vi er opvokset i Danmark, vi taler dansk, vi tænker dansk, vi spiser dansk – selv om burmesisk mad smager bedre!” lyder det fra Rammi og Richard fortsætter: ”Men næste år har vi afrikanerne med, så er der en afrikansk lovsangsleder og sange på deres sprog. Der er jo ingen, der sætter grænser. Al vores musik er jo tilbedelse. Det er bare et andet sprog, man lovsynger med. Det er hjertets indstilling, vi fokuserer på.”

Dawt Hlei Par – med et stærkt budskab, der gik rent ind hos de unge (Foto: Brendan Van)

Dawt Hlei Par – en usædvanlig kvinde med et stærkt budskab

Inden bandet med teenagernes hjælp brød gennem lydmuren, var der tid til et kort interview med aftenens prædikant Dawt Hlei Par. Mellem pizzabakker og guitarkasser fik vi klemt os ned i et par stole backstage i Åbenkirkes fantastisk flotte auditorium i den gamle industribygning ”Textilen”.

Dawt Hlei Par blev dansk gift i efteråret 2024 og flyttede fra Norge til Skjern i januar 2025. Fysisk fylder Dawt ikke meget i stolen backstage. Men hun fylder hurtigt rummet mellem kasserne med musikgrej med en intens følelse af nærvær. Når hun fortæller om sin opvækst i en kristen familie, hvor Gud altid var en del af hverdagen, lytter man. Når hun fortæller videre om sin trosrejse og beslutning om at tjene med alt, hvad hun kunne, griber beretningen. Når hun fortæller med begejstring om alle de unge mennesker, hun møder, der ønsker at dele evangeliet og deres tro, så smitter begejstringen.

Dawt har en bachelorgrad i teologi og lederskab fra Høyskolen for Ledelse og Teologi i Oslo. Hun har arbejdet som ungdomspræst i flere menigheder i Norge og som direktør for Euro Chin Vision, der arrangerer en årlig konference for unge chin’er i Europa.

Der lyttes koncentreret til Dawt Hlei Pars budskab (Foto: Brendan Van)

Guds ubetingede kærlighed

Men i aften handler det om at forkynde budskabet om Guds ubetingede kærlighed til teenagerne i den gamle industribygning i Herning.

En ung kvinde i en lidt for stor herrejakke og moderne støvler – helt alene på en stor scene. Men det tager kun få sekunder for Dawt at brænde helt igennem til teenagerne. Kontakten til teenagerne er umiddelbar, og de lytter til hvert eneste ord. Klapper af pointerne og tager budskabet ind. Da Dawt et øjeblik leder efter et engelsk ord i sin norske hukommelse, kommer der prompte hjælp fra salen: Vi er et fællesskab i aften.

Dawt fortæller om de ti bud: En guide til en tættere og mere intim relation til Gud. Men vi misforstod Guds intention og blev slaver af loven. Vi fik fokus på alt det, vi ikke måtte gøre i stedet for alt det, vi kunne gøre. Dawt sammenlignede menneskenes liv med at være lukket inde i et mørkt rum. Til sidst blev muren ud til lyset brudt ned. Jesus brød muren ud til lyset og friheden ned for os.

Dawt slutter sin prædiken med at citere om kærligheden fra kapitel 13 i Paulus’ 1. brev til Korinterne: Det er sådan Guds ubetingede kærlighed til os ser ud.

Dawt Hlei Par. På chin betyder det ”evig kærlighed”. 200 teenagere gik hjem med budskabet om, at Gud elsker hver enkelt af dem – evigt og ubetinget. I tider hvor unge er presset af deres egne, forældres og samfundets forventninger til deres liv, gik alle opløftede hjem.

Forbøn i fællesskab (Foto: Brendan Van)

Plads til refleksion og forbøn

Efter prædikenen skruer bandet op igen. Men lydtrykket er lige en anelse lavere end i første sæt, teksterne lidt mere til refleksion, lidt mindre til dans. Fra scenen fortæller Peter, at der er forbønsstationer bagerst i lokalet. De menigheder, der støtter arrangementet, har sendt præsterne på arbejde lørdag aften. De unge holder sig ikke tilbage. De søger forbøn – på chin, engelsk og dansk. Der er koncentration om bønnen, et enkelt råb til Herren og forløsningens gråd ved en enkelt forbønsstation. Alle de unge går tilbage til vennerne foran scenen med et kærligt klap på skulderen fra præsten.

Pastor Khin Mong sluttede aftenen med bøn for alle unge (Foto: Brendan Van)

Fra scenen gentager Peter opfordringen til forbøn og fortæller, at vi alle sammen kan bede for hinanden. Nogle af de unge samler sig i grupper og beder sammen foran scenen, mens bandet har sat strøm til en rytmisk udgave af ”Amazing grace”. Det er som om “… how sweet the sound, that saved a wretch like me. I once was lost but now I’m found. Was blind, but now I see,” får endnu mere mening efter Dawts prædiken.

Efter et par timer nærmer vi os slutningen. Pastor Khin Mong kommer på scenen og slutter aftenen med at takke Herren for alle unge mennesker og bede for deres fremtid. Igen blev vi forsikret om, at Gud har et formål med hver enkelt af os.

AWAKE WORSHIP NIGHT

– blev støttet økonomisk af Chin Bethel Church (Skjern), Calvary Mission Church (Esbjerg), Baptisternes Børne og Ungdomsforbund (BBU) samt Chin Christian Association Denmark (CCADK). Endvidere havde private doneret penge til arrangementet, der foregik i Åbenkirkes lokaler i Herning lørdag den 22.marts 2025

Så var der kage!

Mens trommehinderne falder på plads, er der socialt samvær – og kage! Backstage er de fire arrangører sunket ned i sofaen. Det gik godt! Der kom mange mennesker og på nær Dawt Hleis powerpoint-præsentation ”spillede” det hele. Så er spørgsmålet, om der kommer en gentagelse? En Awake Worship Night 2026?

Det handler om at ære Gud

De fire venner, der kendte hinanden, men først blev venner efter at have delt drømmen og vision om Awake, håber på at vende tilbage med ”to’eren” næste år. Richard har allerede salgstalen klar:

”Så skal du skrive, at man kan forvente en intens og nærværende aften med fokus på lovsang, frihed og fællesskab blandt mange forskellige kulturer. Der bliver tid til både høj energi og stille momenter med tilbedelse, så alle kan være med. Og Gud vil møde mennesker personligt, lige der hvor de er. Det handler ikke om performance eller show, men om at ære Gud på tværs af alle nationaliteter. Det er det, vi vil prøve at gøre.”

Hele holdet bag Awake Worship Night 2025 i Herning. Der var lagt mange frivillige timer og meget energi i forberedelserne (Foto: Brendan Van)

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Lyt til artiklen:

Han ser meget ung ud, som han står der foran Baptist World Alliances ledelse i Washington. Han præsenterer sig som Dr. Sasa.

Han kan ikke fortælle, hvor gammel han er, for når han spurgte sin mor, hvornår han var født, var svaret: ”Du er født en morgen, hvor det regnede.” Langt ude i bjergene i Chin-regionen i Burma. Når jeg kommer nærmere, ser jeg grå hår i tindingen. Han må være over 40 år, gætter jeg.

Dr. Sasa taler engageret til BWA’s ledelse under mødet i Washington (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

En bondedreng?

Den altså knapt så unge Dr. Sasa er på gæstevisit. Han har påtaget sig at tale med verdens ledere om situationen i Burma, ikke mindst for hans folk chin’erne, men ikke kun dem. Hans livshistorie er fængslende. Han kalder sig selv en bondedreng, ukendt med ritualerne på de bonede gulve, men han har på mystisk vis fået adgang til verdens ledere. Han har mødtes med politikere og embedsfolk i EU, Paris, London – sågar kong Charles, og nu er turen kommet til USA. Han har aftaler både i senatet og kongressen – og de er lydhøre, fortæller han og siger undskyldende, at engelsk er hans sjette sprog. Han virker som en venlig mand. Måske en bondedreng, der har fået jakkesæt og slips på, men han kan åbenbart begå sig i denne fremmede verden.

Valgt til parlamentet

Hans mål er intet mindre end at få sat en stopper for borgerkrigen i Burma. Få demokrati igen, som skal styre militæret – og en økonomisk forvandling. ”Burma er det smukkeste land i verden. Vi var rige, men bliver udnyttet af Kina. Rusland og Kina stod bag militærkuppet i 2021,” siger han og fortæller, at han selv var valgt til at indtræde i parlamentet den dag, militærkuppet fandt sted. Flere af hans venner og kolleger blev henrettet. Selv lykkedes det ham at flygte i en taxa. Siden har han været på flugt.

Dr. Sasa taler og Tomás Mackey, BWA’s præsident lytter (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

Liv og død

Hans familie levede af deres lille landbrug langt fra nærmeste by. Som barn var han vidne til, hvordan en nabokone døde i fødsel og hans skolekammerater døde af diarré. Forældrene ville, at han skulle have en uddannelse. Sasa blev sendt på gåben afsted mod Yangon som stor dreng. Alene over bjergene og igennem dalene.

Inde i Yangon var alt overvældende. Han havde aldrig set en bil eller et trafiklys. Han talte ikke burmesisk, men kun sit stammesprog. Han boede i en bambusafskærmning sammen med nogle, der var på arbejde om natten. Så de delte sovested. Han var tæt på selvmord, men hans tro fik ham til at vælge at lære burmesisk. Han fik en uddannelse og vendte tilbage til sin landsby. Han blev lærer, for han var den eneste, der kunne burmesisk. Eleverne kom langvejs fra, gående i flere dage for at komme i skole.

Burma eller Myanmar?

I denne artikel bruger både Lone Møller-Hansen og Dr. Sasa navnet Burma, når de omtaler Dr. Sasas hjemland. På baptist.dk plejer vi at skrive Myanmar. De Forenede Nationer anerkender Myanmar som navnet på det lille land, mens flere lande, bl.a. Storbritannien og landets tidligere kolonier som USA og Australien, kalder landet for Burma. Bruge du Myanmar, kan du blive anklaget for indirekte støtte til militærregimet. Danmarks Radio bruger Burma, mens TV 2 bruger Myanmar.

Forvirret? Find flere oplysninger her.

Blev læge som flygtning

Buddhisterne forfulgte de kristne, og det endte med, at han flygtede syv dage igennem junglen og kom til Indien. Her lærte han engelsk og begyndt at læse medicin. Senere kom han til Armenien, hvor han blev uddannet læge, og kom til England, hvor han fik en engelsk ”familie”.

Han tog tilbage til Burma for at arbejde som læge. Den eneste læge i miles omkreds. Han knoklede, havde somme tider 500 patienter på en dag. Han underviste andre i alt det, han havde lært, fra børnefødsler til malaria. Han vidste jo, hvordan det kunne tage liv.

Han havde politisk tæft og det lykkedes sammen med andre at opbygge den første lufthavn i Chin-regionen. Der var pludseligt håb.

I skjul i junglen

Andre havde fået øje på ham og han blev politiker og skulle i parlamentet. Heldigvis blev han advaret om kuppet og slap væk.

Han fortæller, at ”mere end 6.000 er slået ihjel, flest kristne. Byer er blev udslettet og mere end fire mio. er gjort hjemløse.”

Indtil for fire måneder siden levede han i skjul i junglen tæt på den burmesiske grænse, men slap igen væk og mener nu, at han har en rolle, en historie at fortælle verden.

Forbøn for Burma, Chin-folket og Dr. Sasa. Fra venstre: BWA’s præsident Tomás Mackey, Dr. Sasa og tidligere præsident Paul Msiza (Foto: J. Merritt Johnston / BWA)

”Det er det, Gud kan gøre”

”Mine forældre gik aldrig i skole. I dag er jeg her. Det er det, Gud kan gøre,” siger han. ”Vi skal være lys i mørket. Jeg beder om visdom, Guds styrke, vejledning af Helligånden – og tålmodighed.”

Han siger med fast stemme: ”Jeg har håb i dag.”

Han fortæller om en russisk bombe, der sprængte en kirke i stykker. Resterne af bomben blev gjort til kirkeklokke.

”Gud har kaldt os til at gøre en forskel. Guds rige, håb, fred, kærlighed og frihed vil komme til Burma. Mange af mine kolleger (jeg går ud fra, at det er politikerne, der lever udenfor Burma) er ikke kristne, men der er kommet en ny enhed mellem de kristne i bjergene i Burma og burmeserne i lavlandet.”

Hans korte budskab er: ”Hjælp os. Vores naboer er verdens største nationer, Indien og Kina. Burma skal være lys i verden. Selvstændig og fri.”

Efter hans rørende tale, tager den tidligere præsident for BWA, Paul Mzisa fra Sydafrika, ordet og kommer med en opmuntring til Dr. Sasa: ”Jeg er vokset op i 80’erne. Det så umuligt ud at kæmpe mod apartheid. Gud kan ændre det umulige. Han vil bringe frihed og fred til dit folk, for Gud elsker jer.”

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset

Find flere

Lyt til artiklen her:

Der er to ting, der fylder i Henrys liv: Familien, hustruen Dawt Par Chin, døtrene Jasmine (7) og Hannah (5) og arbejdet som ungdomsleder i CBC. Henry har viet sit liv til at støtte og inspirere de unge i menigheden. Det teoretiske grundlag er en masteruddannelse i teologi fra Indien.

Henrys egne erfaringer og hans dybe tro på Jesus Kristus er det praktiske fundament for hans engagement. Om sit mål med arbejdet siger Henry: ”Jeg vil gerne give de unge det håb, jeg selv har fundet. Livet har lært mig, at ægte glæde kommer indefra. Fra Jesus Kristus, når han bor i vores hjerte”. 

Ungdomsleder Henry Nawl Thang Bik (Privat foto)

De unge i CBC 

Ungdomsgruppen i CBC består af op mod 80 unge. Af dem er omkring 50 meget aktive i kirken. Aktiviteterne ligner dem, vi finder i mange andre kirkelige ungdomsgrupper, fortæller Henry:
”Vi har bibelundervisning to gange om måneden og fælles aktiviteter og “sjov tid”, hvor vi fokuserer på aktiviteter, der styrker fællesskabet.” 

Musikken fylder meget i ungdomsgruppen:
”Som vi alle sammen ved, holder de unge rigtig meget af musik og af at synge sammen,” siger Henry og fortæller videre, at gruppen holder ”Worship Night” med fokus på musik og lovprisning to gange om året.  

Ungdomsgruppen tager også ud til andre chinmenigheder som et gospelteam. På spørgsmålet om det ikke er en mulighed for endnu mere samarbejde mellem de etnisk danske og chinmenighederne, er Henry meget positiv:
”Jeg synes, det vil være en rigtig god idé. Vi er meget åbne for mere samarbejde og de unge vil gerne møde andre unge.” 

De unges udfordringer 

Henry har observeret, at enkelte af de unge i kirken oplever stress og tvivl om fremtiden. Nogle oplever problemer, der får dem til at vælge fællesskabet i kirken helt fra. Henry pointerer, at langt de fleste unge har et godt liv, men ligesom etnisk danske unge oplever unge med chinbaggrund også et stigende pres i hverdagen.  

Henry fortæller:
”Jeg er slet ikke ekspert. Men jeg tror, at der er mange forskellige årsager til deres udfordringer. Det kan være familieforhold eller problemer i skolen. Men de unge med chinbaggrund kæmper også med kulturel identitet. Mange af dem er født i Danmark og opvokset med en chin-kultur. Men de taler dansk bedre end chin. Det skaber en følelse af at være splittet mellem to kulturer. Hvis de også mangler danske venner i skolen, forstærker det følelsen af at være anderledes og udenfor.” 

Lederteamet i CBC Esbjerg

En særlig indsats 

De 12 ungdomsmedarbejdere i CBC forsøger at holde et tæt forhold til de unge. Især til de unge, der kæmper med at finde et ståsted i livet. Henry fortæller, at lederne gør et særligt arbejde for at nå dem:
”Nogle gange ringer vi til dem og inviterer dem personligt, andre gange sender vi SMS’er. Når de kommer, forsøger vi at muntre dem op og engagere dem i fællesskabet. Vi beder for dem og hvis vi ikke har set dem et stykke tid, sender vi nogle gange bibelvers, der fortæller om håb, om ikke at give op og om at glæde sig ved livet.”

Lasse Åbom underviser de unge i CBC Esbjerg (Privat foto)

Kirken og de sproglige udfordringer 

I kirken er sproget også med til at distancere de unge og skabe en generationskløft, fortæller Henry:
”Når de unge kommer til gudstjeneste, skal de både synge på chin og lytte til prædikenen på chin. Alt hvad vi gør i kirken, foregår på chin. Men de unge taler dansk, de lever deres hverdag i en dansk kultur. Det er svært for dem. Det kan jeg mærke på dem. Hvis de også mangler danske venner, så ender de i en ’midt-i-mellem’-kultur.” 

Henry fortæller videre, at man har arbejdet med udfordringerne i CBC. Flere gange har Lasse Åbom fra Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og BaptistKirkens ledelse taget turen til Esbjerg for at undervise de unge – på dansk. Et initiativ som de unge var meget glade for, fortæller Henry.   

Den unge piges historie 

Arbejdet blandt de unge i kirken giver mange gode oplevelser. Blandt de unge, der har udfordringer, er der også nogle, der oplever håb og får fornyet tro på livet i Kristus. 

Henry fortæller om en speciel oplevelse med en ung pige i ungdomsgruppen:
”I forbindelse med en ungdomslejr i kirken kom en ung pige frem til os og fortalte, at der ikke længere var noget håb for hende. Hun var deprimeret og havde næsten ikke været udenfor i to – tre uger. Vi blev meget forskrækkede, for vi anede ikke, at hun havde det så dårligt.” 

Henry fortæller videre, at pigen valgte at give livet en chance, da hun blev inviteret til at deltage i ungdomslejren:
”Hun lovede Gud, at hun ville stå frem og fortælle om sin oplevelse for hele menigheden, hvis Han ville hjælpe hende med at finde meningen med livet igen. På den sidste dag, mens vi sang og tilbad – nogle i tårer – stod hun frem og fortalte, at hun havde oplevet en stor forandring i sit liv. Hun modtog Jesus som sin Herre og Frelser og vidnede om oplevelsen i kirken.” 

Selv om interviewet foregår på en lidt skrattende mobilforbindelse er taknemmeligheden tydelig i Henrys stemme. Han fremhæver, at det er svært altid at vide, hvad der rører sig i teenagerne. Derfor er det så vigtigt at have tæt kontakt med dem. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys historie 

Henry voksede op i en kristen familie i delstaten Chín i det vestlige Burma. Hans far var den første i familien, der blev kristen. Henry havde en god barndom, hvor kirken var i centrum. Interessen for musik begyndte allerede i søndagsskolen, hvor Henry både sang solo og spillede guitar. I dag tjener Henry som leder af lovsangsbandet i CBC. Helt uden skygger var barndommen dog ikke. Myanmar var også militærdiktatur i Henrys barndom. Ofte kom soldaterne forbi: ”De tog ikke hensyn til nogen. Somme tider tog de min far. Når han kom tilbage, fortalte han aldrig, hvad han havde oplevet.” 

Som teenager fjernede Henry sig fra kirken og begyndte at drikke. Han følte sig ensom og fandt livet meningsløst. I maj 2005 deltog han modvilligt i et kristent møde, hvor han hørte verset fra Johannesevangeliet, kapitel 15, vers 16:
”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.” 

Mere om Henry

Henry Nawl Thang Bik er tidligere blevet portrætteret i Kristeligt Dagblad: ”En enkelt sætning ændrede alt, da Henry tvivlede på sine forældres kærlighed” den 8. januar 2022. Tværkulturelt Centers medlemsblad ”Nyt på tværs” fortalte også om Henry i artiklen ”Kærligheden vandt” i nr. 4, december 2022. 

Verset gav Henry nyt håb og et nyt perspektiv på livet. Han genfandt sin tro og begyndte at studere teologi og tog en bachelor- og mastergrad. Han mødte sin kone, Dawt Par Chin, online, og da hun som flygtning i Danmark ikke kunne rejse tilbage til Burma, flyttede han til Danmark i 2018. Efter familiesammenføring studerer Henry i dag på VUC, hvor han tager en fuld HF, som han forventer at afslutte til sommer. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys drømme for fremtiden 

Henry har mange drømme for fremtiden, både personligt og i forhold til sit arbejde i kirken. 

Han drømmer om at færdiggøre sin HF og uddanne sig til ingeniør med fokus på teknik, klima og miljø. Han drømmer også om at etablere et lydstudie i CBC’s nye kirke. Sammen med de unge vil han indspille gospelmusik og børnesange til brug i søndagsskolen. Han drømmer også om at udvikle nye former for gudstjenester, der appellerer mere til de unge. 

Men først og fremmest drømmer Henry om fortsat at dele den glæde og det håb, han selv har fundet i Jesus Kristus, med de unge. Han oplevede en personlig åbenbaring gennem skriftstedet i Johannesevangeliet. Derfor formidler han budskabet om, at de unge er elskede og udvalgt af Jesus, uanset om de føler sig afvist af andre. Han ser det som sin opgave at hjælpe de unge med at finde deres identitet i Kristus. 

Henrys drøm er at skabe et miljø i kirken, hvor de unge kan finde deres plads og tro, mens de forbereder sig til fremtiden: ”Jeg vil gerne give den glæde, jeg har fået, og det håb, jeg har modtaget fra Jesus Kristus, til de unge. Især til teenagere i min kirke”. 

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren

Find flere

Lyt til artiklen

”Gennem min skoletid som teenager fik jeg nogle virkelig dårlige venner. Jeg var narkoman i fire år – dybt afhængig af både stoffer og alkohol. Det var forfærdeligt. Mine forældre bad for mig, hele min familie bad for mig. De bad om, at jeg måtte komme ud af min afhængighed. Jeg kunne ikke redde mig selv og i den periode var jeg i fængsel to gange. Men Gud hørte mine forældre og søskendes bøn. Fordi jeg trods alt var et Guds barn, valgte Han at opdrage mig på en meget fysisk måde. Ligesom der står i Hebræerbrevet, kapitel 12, vers 8. Jeg døde af en overdosis! Mere end syv gange var jeg død og blev genoplivet, inden jeg kom på hospitalet.”

Ildsjæle

De findes i alle menighederne – ildsjælene. De laver kaffe, kirkefrokoster, pynter op til jul, står ved døren og byder velkommen, underviser eller prædiker. Nogle af ildsjælene kender vi, de deltager i debatten og skriver kommentarer på Facebook. Andre lever et stille liv i menigheden med fokus på deres tjeneste. På webmediet baptist.dk vil vi prøve at finde ildsjælene og fortælle deres historie.

Fra Myanmar til Danmark og kærligheden

Det er Isaac Van Bawi Thang, hjælpepræst i Chin Baptist Church (CBC) i Esbjerg, der fortæller. Det sker med stort engagement, men med en stemme, der knækker ind i mellem. Selv om det skete for næsten tyve år siden, piner oplevelsen fortsat Isaac.

I dag er Isaac kommet videre. Det der begyndte som en romance over internettet blev for syv år siden til ægteskab med Sui Hnem Alcum, der er kvoteflygtning og kom til Danmark i 2012. Isaac blev familiesammenført med Sui, og i dag bor de i Grindsted med to døtre på tre og seks år. Inden rejsen til Danmark læste Isaac Master of Divinity i Cambodia og virkede som omrejsende evangelist i Myanmar og missionær i Cambodia, Vietnam og Thailand.

Isaac og Sui (Foto: Privat)

Det livgivende åndedrag

Isaac kom ud af sit misbrug. På hospitalet tilbage i 2007 oplevede Isaac, at lægerne gav ham en maske på med ilt. Han kunne mærke den kølige gas strømme ud af masken. Men han kunne ikke trække vejret:
”Der var noget, der blokerede min vejrtrækning. Jeg kunne mærke ilten på næsen, men jeg kunne ikke trække vejret. Der gik et stykke tid og pludselig kunne jeg trække vejret igen. Og ud af min mund strømmede ordene ’Tak, Jesus’ – ’Tak, Jesus’ igen og igen.”

Fristelsen

Et par uger efter oplevelsen på hospitalet oplevede Isaac at blive fristet igen. Han følte, at han blev kontaktet af Djævelen. Ikke blot som en trang til narkotika og alkohol, men som noget virkeligt:
”Jeg så Djævelen! Mine forældre kunne ikke se ham. Mine venner kunne ikke se ham. Det var kun mig der kunne se ham, og det var frygteligt. Djævelen kom til mig som en fysisk person og forsøgte at få mig til at drikke og bruge narkotika igen. Jeg følte, at Djævelen forsøgte at tage mig med, men så kiggede jeg i min fars Bibel og begyndte at læse højt af Salme 148. Jo højere jeg råbte, jo længere forsvandt Djævelen fra mig. Til sidst forsvandt han helt og han er aldrig vendt tilbage. Fra det øjeblik gav jeg mit liv til Jesus.”

Missionærfamilien

Isaac er vokset op i en missionærfamilie. Hans far er en kendt prædikant og missionær blandt chinfolket i Myanmar. Allerede fra han var femten år gammel, rejste faderen rundt mellem landsbyerne i chinstaten og prædikede. Familien tæller syv børn som alle er enten præster eller missionærer. Isaac fortæller, at hans mor tog sig af hjemmet og på trods af manglende læsefærdigheder, læste hun højt fra Bibelen hver dag for børnene. Det var en daglig udfordring at holde sammen på hjemmet: Faderens løn blev ofte brugt på mission i stedet for husholdning.

Isaac taler i efterårsferien 2024 for unge i Matu Baptist Church i Svendborg (Foto: Chin Chin)

Kaldet til at missionere blandt børn og unge

Som hjælpepræst i CBC oplever Isaac et kald til mission blandt teenagere og unge. I Myanmar rejste han rundt mellem landsbyerne og underviste. I Danmark bliver han inviteret til at undervise. Kulturen ændrer sig også blandt chinfolk.

I CBC underviser Isaac især i det nye testamente. To gange om måneden mødes flere end 80 unge mennesker til bibelundervisning i kirken. Isaac har også været inviteret til at undervise i flere andre kirker – fra Bornholm til Svendborg – og på sommerlejre. Han føler, at de voldsomme oplevelser i hans tidlige ungdom giver ham en særlig forbindelse til de unge, der kæmper med at finde et   ståsted i livet.

Isaac bliver også inviteret til at undervise børn og unge i hjemmene. Et koncentreret bibelstudie fra fredag aften, hele lørdagen og søndag formiddag inden gudstjenesten, som CBC holder søndag eftermiddag i Kvaglund kirke.

Sproget er en voksende udfordring

Gennem sin undervisning er Isaac blevet opmærksom på en voksende udfordring for børn og unge i chin-menighederne:
”Børnene og de unge forstår selvfølgelig, når deres forældre taler til dem på vores sprog. Men ude i samfundet, i deres daglige liv i skolen, der kommunikerer de kun på dansk. Når de kommer i kirke og skal lytte til Guds ord eller menneskers vidnesbyrd, foregår det på vores eget sprog. Og det forstår de ikke alle sammen. Mit gæt er, at de måske forstår 25% af det, de hører i kirken. Derfor underviser jeg på engelsk – det forstår de bedre.”

Isaac pointerer, at det er vigtigt, at børnene og de unge fortsat lærer og taler chin-sproget. For ham er det bare endnu vigtigere, at de forstår, hvad Bibelen lærer dem.

Sproget er det vigtigste værktøj

”Sproget er det vigtigste værktøj, når vi skal lære de unge om Bibelen. Derfor har vi også inviteret Lasse Åbom (præst i Immanuelskirken i Aarhus og medlem af BaptistKirkens ledelse, red.) til at undervise på dansk. Han har allerede været her to gange. De unge forstår Bibelens budskab 100%, når Lasse underviser. Derfor underviser jeg på engelsk og forhåbentlig senere på dansk,” siger Isaac.

Isaac fortæller videre, at han fornemmer en konflikt mellem forældre og børn i forhold til sprog og kirke:
”Vi er virkelig i en overgangstid, hvor forældre og især præster skal handle klogt. Vi skal handle med stor visdom. Hvis de unge kommer i kirke om søndagen og ikke forstår, hvad der bliver talt og undervist, så forsvinder de igen.”

Bed for Myanmar

Når man taler med chinfolk, er der altid en ting, der går igen uanset emnet: ”Bed for Myanmar” siger de. Som indfødt i et af verdens mest udviklede og fredeligste samfund er det vanskeligt, måske umuligt, at forstå den smerte, der plager flygtningene fra Myanmar. Alle har familie, venner, bekendte i Myanmar, der oplever forfølgelse, overgreb og krig.
”Konflikten er værre end nogensinde før. Alt er blokeret og prisen er høj for dem, der kæmper. De kristne lider også under religiøs forfølgelse fra buddhisterne. Hvis man lægger det sammen, har det aldrig været vanskeligere for vores folk i Myanmar,” fortæller Isaac, der slutter: ”Bed for os. Bed for Myanmar.”

Lystfiskerhistorien

”Fisker du?” spørger Isaac. Det gør han, og lystfiskeriet er et billede på den måde, vi skal være kloge på:
”Jeg kaster krogen ud og hvis der ikke er bid, kaster jeg krogen ud igen. Jeg bruger forskellige kroge, værktøjer, metoder og ideer for at nå mit mål. Sådan skal vi også være vise, når vi vil nå de unge og fastholde dem i menighederne. Ellers kan vi sælge kirkerne om 10 år, når de unge har forladt os!”

”Næste generation bliver vores ledere”

Når Isaac taler om at fastholde de unge, så er det ikke kun de unge i chinmenighederne, han taler om. Hans hjerte brænder i lige så høj grad for etnisk danske unge.

”Næste generation bliver vores ledere,” siger Isaac og fortsætter:
”Baptisterne i Danmark har missioneret i mange år i Afrika. Helt ligesom Gud befaler os at gøre. Det har bragt Bibelens budskab ud til mange. Men jeg synes, tiden er kommet til, at BaptistKirken kigger på de unge i Danmark. Vi mister dem! Lad os sende missionærer ud for at nå de unge i Danmark!”

Isaacs drøm

Isaac undrer sig over, at der er så få missionærer i Danmark, når der er så mange kirker og Danmark har været et kristent land i 1000 år.

”Før Jesus fór til himmels, sendte han disciplene ud for at forkynde. De rejste ikke væk, men begyndte at forkynde i Jerusalem og siden i Samaria og Judæa. Jerusalem er billedet på dem, der er nærmest, vores familie, vores venner – de unge i Aarhus og København. Hvorfor missionerer vi ikke blandt dem?”

Hele budskabet kommer på en eneste vejrtrækning! Isaac brænder for mission blandt unge, for at gøre en forskel i deres liv og lede dem til en beslutning om at følge Jesus.

”Det er min drøm og mit forslag,” slutter Isaac.

Isaac og Sui sammen med døtrene (Foto: Privat)

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren

Find flere

Lyt til artiklen:

”Undervisningen foregår på engelsk. Det er lidt hårdt. Jeg bruger mange timer på studiet – også flere end de andre studerende,” fortæller An Tak. Trods udfordringerne med sproget og den ugentlige tur til Kolding giver han ikke op. Dertil er kaldet for stærkt.

Menighedsleder i Matu Baptist Church: An Tak Tak Luem

An Taks historie

På flugt fra regimet i Myanmar gik An Taks rejse over Thailand og Malaysia inden han kom til Danmark som kvoteflygtning i 2006. Inden flugten havde An Tak arbejdet som lærer i Myanmar. Som flygtning i Danmark bød livet på sprogskole og 10. klasse. Senere fulgte HF-studie og arbejde som tolk for andre flygtninge. I 2007 fik An Tak familiesammenføring med sin hustru Rai Pai. I dag bor familien i Ringe og tæller også en datter på 15 år og en søn på 14 år.

Det er ikke gratis at følge sit kald. Udgifterne til at studere på Acts Academy dækker An Tak selv:
”Min kone støtter mig. Hun har arbejde og forsørger familien. Vi er enige om, at jeg skal følge mit kald. Men det er lidt hårdt for os.”

Umiddelbart efter interviewet fik An Tak besked om, at BaptistKirken ønsker at støtte hans uddannelse økonomisk. Det var en meget velkommen besked.

Matu-folket

– kommer fra Chin-staten i det vestlige Myanmar. Her har de i århundreder levet i de bjergrige egne, der grænser op til Indien og Bangladesh. På grund af det kuperede terræn og mangel på infrastruktur har Matu-folket levet isoleret. Det har ført til udvikling af eget sprog, egne skikke og kultur.

Matus historie er præget af marginalisering og begrænset adgang til ressourcer. Både under kolonitidens britiske styre og efter Myanmars uafhængighed i 1948 har Matu-folket, lige som andre etniske grupper i Chin-staten, kæmpet for anerkendelse og selvbestemmelse.

Kristendommen blev introduceret i Matu-området i 1930’erne. Kristendommens indflydelse førte til dannelsen af ​​Matu Baptist Association. I dag er kristendommen den dominerende religion blandt Matu-folket.

Matu-menigheden i Svendborg

An Tak er leder af den lille Matu-menighed i Svendborg. 30 voksne og 32 børn, der samles så ofte det er muligt i ”Betania”, den gamle baptistkirke i centrum af Svendborg. Matu-menigheden blev oprindelig stiftet i 2014, og var en del af Svendborg Baptistmenighed frem til, den blev nedlagt i 2018. Her etablerede Matu Baptist Church sig som selvstændig menighed med CVR-nummer og orden i papirerne for at kunne overtage den gamle kirkebygning.

I oktober var Biak Chin Par Lian (Chin Chin), integrationskonsulent i BaptistKirken og Torsten Wendel-Hansen, formand for BaptistKirkens Integrationsudvalg, på besøg hos Matu Baptist Chuch. De beretter begge om en aktiv i menighed.

”Udover søndagsgudstjenesterne med børnekirke samles menigheden en gang om måneden til fællesspisning. De unge samles også en gang om måneden for at øve lovsang. Menighedens kvindegruppe står for bøn i kirken en gang om måneden. Det er også kvindegruppen, der står for besøg i alle hjem en gang om året og er tovholder på en masse praktiske ting i menigheden,” fortæller Chin Chin.

Ordet er i centrum i Matu Baptist Church (Foto: Chin Chin)

An Tak supplerer fortællingen om den aktive menighed:
”Der er også ’picnic’ for de unge: Udflugter til skov og strand – eller spændende steder som København! En gang om året pakker menigheden grill’en og tager til stranden i samlet flok.”

Det sociale fællesskab er stærkt i Matu Baptist Church.

Isaac Van Bawi Thang fra CBC i Esbjerg undervise teenagerne (Foto: Privat)

Efterårsferien gav fornyet håb

Over fire dage i efterårsferien samlede menigheden teenagerne til bibelundervisning, sjov og leg.
”Vi har ikke selv så mange ressourcer, der kan undervise. Derfor havde vi spurgt Isaac Van Bawi Thang, der er præst i Chin Baptist Church Esbjerg sammen med Moses Lal Bawi Peng, om han ville undervise vores teenagere,” fortæller An Tak.

Menigheden har kun holdt et lignende arrangement en enkelt gang tidligere, så spændingen var stor. Menigheden stod for frokost og aftensmad – og rigeligt med sodavand og slik – til teenagerne. Og de unge var med hele vejen: Flere overgav deres liv til Jesus, og alle var begejstrede for Isaacs forkyndelse.

Isaacs undervisning fortsatte om aftenen, hvor resten af menigheden var inviteret. Isaac underviste på engelsk. Han har ikke været så længe i Danmark, at han er fortrolig med at undervise på dansk og i matu-menigheden taler man ikke Isaacs hakha-chin-sprog. An Tak fortæller:
”Undervisning på engelsk var ikke et problem for de ældste teenagere, men de 11 – 12-årige havde problemer med at forstå det hele på engelsk.”

Teenagerne foran “Betania” (Foto: Privat)

De yngste fik alligevel god del i undervisningen: ”De er gode til at gætte, hvad de bliver fortalt,” ler An Tak og fortæller, at sammenholdet blandt menighedens teenagere blev styrket gennem fællesskabet om undervisningen.

Sproget er en voksende udfordring

An Tak fortæller, at hans egne udfordringer med undervisningen på Acts Academy blandt andet skyldes sproget: Undervisningen er på engelsk, og selv om han taler engelsk til husbehov, er det hårdt at blive undervist på et fremmedsprog, som man ikke taler til hverdag.

I kirken er sprog også en stadig større udfordring, fortæller An Tak:
”Børnene er født og opvokset i Danmark. De går i børnehave og skole og taler dansk i hverdagen. Hjemme og i kirken taler vi matu. Børnene forstår det hele, men de taler ikke særlig godt matu.”

For at børnene og de unge føler sig velkomne i kirken og forstår forkyndelsen, er menigheden begyndt at undervise dem både på dansk og engelsk.

Masser af musik og liv i Matu Baptist Church (Foto: An Tak Tak Luem)

Hjælp til udfordringerne

An tak fortæller, at menigheden ligesom mange andre menigheder, har oplevet stigende administrative udfordringer siden oprettelsen i 2018.
”Jeg var kasserer i Chin Baptist Church i Ringe i fire år, inden jeg blev en del af Matu-fællesskabet i Svendborg i 2015. Så jeg havde en del erfaring,” siger An Tak. Men selv med den baggrund er han meget glad for den hjælp, han har fået af BaptistKirken i forhold til økonomi og regnskab.

An Tak er også meget taknemmelig for BaptistKirkens støtte gennem Integrationsudvalget og i særdeleshed Torsten Wendel-Hansens indsats:
”Hvis vi har haft noget, der var svært for os, har Torsten altid hjulpet. Han er der altid,” siger An Tak.

Ungdommer er klar til at tage over! (Foto: An Tak Tak Luem)

Drømme for fremtiden

Ligesom alle andre kirkeledere har An Tak drømme for fremtiden. I Matu Baptist Church er man ikke blevet ramt af de unges ”flugt” til uddannelsesinstitutioner i storbyerne. Derfor drømmer An Tak om, at de unge Matu-folk vil drive menigheden videre:
”Vi oplever, at vores unge, der er rejst til andre steder, vender tilbage igen. Selv om de bor andre steder kommer de ofte til gudstjeneste. Det er min drøm, at de unge vil overtage ledelsen af kirken.”

Matu Baptist Church tilbyder rum for fællesskab, både åndeligt og fysisk. Samtidig forsøger menigheden at fastholde matu-sproget og -kulturen i menigheden. Med børn, der vokser op med dansk sprog og kultur i dagpleje, børnehave og skole ved An Tak, at menigheden møder udfordringer i fremtiden. An Tak er selv en central figur i menigheden, og hans historie og fokus på uddannelse er et inspirerende eksempel på engagement og tro på fremtiden.

Læs også

Morten Olsens artikel om Matu Baptist Church:
“Nyt liv i gammel baptistkirke”

Liv i menigheden

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense

Find flere

Lyt til artiklen her:

Fra torsdag den 6. juni til søndag den 9. juni underviste Chin Chin (Biak Chin Par Lian, integrationsmedarbejder i BaptistKirken) både børn og voksne i kirken. Lørdag dukkede Torsten op som repræsentant for Integrationsudvalget i BaptistKirken. Ud over undervisning var formålet med besøget både at høre om livet i menigheden og undersøge, hvad BaptistKirken eventuelt kan hjælpe menigheden med.

Samtale om livet i menigheden (Foto: Chin Chin / Torsten Wendel-Hansen)

Samtale om livet i menigheden

Chin Chin og Torsten fortæller, at de deltog i et aftenmøde med både voksne, børn og unge – og med dejlig lovsang. Efter mødet var der samtale med et udsnit af menigheden for at blive klogere på, hvordan det er at være menighed i Nyker, et stykke udenfor Rønne.

Torsten fortæller om mødet:
”Vi kom rundt om mange ting, og blev meget klogere på, hvilke udfordringer menigheden står med, ikke mindst i ungdomsarbejdet. Børnene taler dansk i det daglige og de voksnes udfordring er at undervise børnene, så de forstår, hvad teksterne i biblen handler om. Foruden børnekirke har man en børne- og ungdomsgruppe (som er en del af Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, BBU) og en kvindegruppe.”

Masser af plads til børn og liv (Foto: Chin Chin / Torsten Wendel-Hansen)

Masser af plads til børn og unge

Der er planlagt en ungdomslejr i slutningen af juni måned. Her får man hjælp til undervisningen af en medarbejder fra Nexø Frikirke.

Menigheden har et stort hjerte for deres børn og unge. Børnekirken har 4 aktive ledere, der skaber gode relationer til og rammer for børnene. Man tager på ture, hygger sig sammen og de voksne lægger vægt på, at være der for børnene. Ungdomsgruppen holder på skift med kvindegruppen og missionsudvalget aftenmøder for hele menigheden hver lørdag aften.

Et stort ønske om en præst

Menigheden har ingen præst i øjeblikket, så opgaven med at prædike ved gudstjenesterne går på skift mellem medlemmerne. Der er et stort ønske om at få en præst, og menigheden vil gerne have hjælp fra BaptistKirken til at finde en forkynder/præst, som man kan trække på med jævne mellemrum.

I det daglige har man kontakt til Baptistkirken i Rønne, som man holder fælles gudstjenester sammen med to gange om året. Menigheden er også med i de tværkirkelige sammenhænge i Rønne.

Det tidligere missionshus i Nyker (Foto: Chin Chin / Torsten Wendel-Hansen)

Fra missionshus til frikirke

Immanuel Chin Church (ICC) blev stiftet i 2013 af en gruppe chin’er, der indtil da havde været en del af Baptistkirken i Rønne. I starten holdt man møder forskellige steder i Rønne, både hos Luthersk Missionsforening og Metodistkirken. For cirka tre år siden tilbød Indre Mission på Bornholm, at ICC kunne købe missionshuset i Nyker, der var i en noget ringe stand. Menigheden sagde ”ja” til tilbuddet, og siden har man med stor iver renoveret bygningen. I dag har det tidligere missionshus fået en dejlig kirkesal, et pænt stort køkken, en spisesal og et rum til børnene (der ligesom mange andre renoveringsprojekter lige mangler det sidste). I sommerperiode er et nyindkøbt telt placeret i haven.

”Selv om menigheden i den grad har haft travlt med det praktiske, har man ikke forsømt den åndelige del,” fortæller Chin Chin.

Lovsang og liv (Foto: Chin Chin / Torsten Wendel-Hansen)

En aktiv menighed med mod på mere

Torsten fortæller med begejstring om weekenden i det gamle missionshus i Nyker:
”Konklusionen på besøget er, at ICC er en meget aktiv menighed, der tackler de udfordringer, som kommer, på en god måde. Ikke mindst glæder vi os over, at menigheden råder over en kasserer, Sang Ku, der som veltalende bornholmer klarer økonomi, statistikker m.m., så vi ikke som Integrationsudvalg har mange henvendelser fra menigheden. Samtidig skal det ikke glemmes, at Sang Ku er blevet godt oplært af kassereren i Baptistkirken i Rønne, Noomi Hansen. Vi skylder Noomi stor tak for, at ICC ikke har problemer på dette område.”

Glade og opløftede drog Chin Chin og Torsten fra Bornholm efter besøg i en aktiv menighed med cirka 85 aktive, hvor de 35 er børn og unge.

”Må Gud være med jer i ICC i dagene fremover,” lyder hilsenen fra Chin Chin og Torsten.

Relateret

• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen

Find flere

Lyt til artiklen her:

Taknemmeligheden var stor i Lai Baptist Church, da den nye kirke på Bakkevej i Ringe blev indviet i juni 2022. I dag er det tidligere autoværksted fortsat rammen om en stor og aktiv menighed, der glæder sig til at fejre påske med gudstjenester, undervisning og fællesskab.

Fællesskabet i LBC (Foto: Dawt Hlei Kai)

Det kvindelige præsteteam i LBC

Dawt Hlei Kai er sammen med sin kollega, Nu Nu Te, det kvindelige præsteteam i Lai Baptist Church (LBC). De leder menigheden med 99 medlemmer og i alt 172 børn, unge og voksne, der tager del i aktiviteterne. Der er fart på i LBC, hvor man lige nu er ved at forberede påsken. Dawt beretter om sin hverdag:
”Arbejdet som præst er jo kun på deltid. Selv om vi er to præster, er der meget at se til. Men det går rigtig godt og vi er glade for vores arbejde og for vores menighed. Men ud over at være præst læser jeg til social- og sundhedsassistent. Jeg er gift og vi har tre børn, så nogle gange kan det være svært at nå det hele.”

Påsken i LBC

Dawt fortæller videre om påskens arrangementer i LBC:
”Vi har gudstjeneste skærtorsdag. Fredag og lørdag er der bibelundervisning for menigheden, hvor jeg underviser sammen med Nu Nu Te. Jeg underviser om kristenliv i hverdagen og Nu Nu Te underviser om at være menighed. Påskedag er der igen gudstjeneste, selvfølgelig med fokus på påskens budskab. Påskedag spiser vi også sammen i menigheden. En enkelt familie inviterer og laver maden til os allesammen.”

Tidligere år har der været særlige anledninger for de unge før påske, men i år holder menigheden fælles undervisning for alle.

Julefællesskab og glade børn i LBC (Foto:Dawt Hlei Kai)

En særlig tradition

Dawt fortæller, at højtiderne har meget stor betydning i chinmenighederne. Ikke kun som højdepunkter i kirkeåret. Chinmenighederne bruger også højtiderne til markering af det sociale fællesskab.

Netop i forbindelse med højtiderne sker det, at en enkelt familie inviterer hele menigheden til middag i kirken.

”Det sker ikke hvert år eller ved alle højtider,” forklarer Dawt og fortsætter:
”Det er udtryk for taknemmelighed til Gud. Man vil gerne vise sin glæde og sige tak, måske fordi man har oplevet helbredelse eller fået bønnesvar. Men det behøver ikke være noget særligt. Måske vil man bare sige tak til Gud, og så viser man det ved at lave mad til hele menigheden.”

Dawt fortæller, at traditionen er taget med fra Myanmar. Mange levede i fattigdom. Dem, der havde råd, viste deres taknemmelighed til Gud ved at dele et fælles måltid.

Bøn og tilbedelse i LBC (Dawt Hlei Kai)

Livet i menigheden

Dawt fortæller, at menighedens aktiviteter er delt i fire grupper: Menighedsrådet, kvindegruppen, ungdomsgruppen og børnekirken.

Dawt fortæller om en kvindegruppe, der fylder menigheden med liv:
”Fire gange om måneden mødes kvinderne til bøn. Ofte laver kvindegruppen mad, når menigheden er sammen. De sælger maden til fornuftige priser og overskuddet går til at lave flere aktiviteter i kirken. Eller til nødhjælp til Myanmar. En gang om året holder kvinderne fællesskabsdag, hvor de bare hygger og spiser sammen. Et par gange om året mødes kvinderne til undervisning: Det kan handle om alt fra bibelundervisning til hvordan, man er familie sammen.”

Musikken fylder i LBC (Foto: Dawt Hlei Kai)

Børn og unge

Ungdomsgruppen har også fart på: En gang måneden er der bibelundervisning. Gruppen holder også mange sociale arrangementer. De hygger sammen, spiser sammen eller tager til bowling. Årets sociale højdepunkt er en picnictur ud i naturen. En gang om året samler menigheden unge fra flere menigheder til undervisning. Så er der besøg af prædikanter fra andre menigheder og nogle gange fra udlandet.

Lovsang i LBC ( Foto: Dawt Hlei Kai)

Når de voksne holder gudstjeneste, er børnene i børnekirke, men hver anden måned deltager børnene i ”voksengudstjenesten” med sang, skuespil og oplæsning.

Der er fart på

”Jamen, der sker en masse i vores menighed,” fortæller Dawt, der også lige når at runde menighedsrådets aktiviteter:
”Vi planlægger alt det, der skal ske. Men vi får også tid til at møde de andre fynske menighedsråd to gange om året. Og hvert andet år er hele menigheden med til fællesskabsdag med de andre menigheder.”

Lai Baptist Church i Ringe bor i et nedlagt og ombygget autoværksted. Når Dawt fortæller om livet i menigheden, får man en fornemmelse af, at der er tale om en fintunet og velsmurt motor. Eller i disse el-bils-tider: En menighed, hvor der er lidt mere end 80% strøm på batteriet det meste af tiden.

Foto: Dawt Hlei Kai

Relateret

• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen

Find flere