Det er et grundlæggende princip for baptister, at stat og kirke ikke skal blandes sammen. Synet på staten har for baptister bevæget sig over tid.
Fra de tidligste år med forfølgelse af baptister, via statsanerkendelsen i 1952, gennem skattefradrag og tilskud til børne- og ungdomsarbejde til Trossamfundsloven med en række krav til menighederne og BaptistKirken.
(Baptist)Kirken understøtter ønsket om menneskers ligeværd og en demokratisk samfundsopbygning og ser staten som en medspiller. På det seneste synes det, som om staten umærkeligt har bevæget sig fra at være understøttende til at være kontrollerende, hvor det tåbelige forslag om oversættelse af prædikener til dansk er sidste skridt.
Vi ønsker som Kirke at udfolde virksomheden i det samfund, vi er borgere i, men stilles vi af staten overfor krav, der udfordrer muligheden for at udøve kirkens virksomhed, må vi protestere så stærkt som muligt – og tvinges vi ind i en falsk diskussion om rangorden af Gud og staten, har Gud altid forkørselsret.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende