Det sprog, vi bruger på nettet, er en variant af det sprog, vi bruger, når vi taler med hinanden ansigt til ansigt. En samtale er mere end det, der siges. Det er i lige så høj grad det, der ikke siges. Det er gestik, intonation, ansigtsudtryk og pauser mellem ord og sætninger. Et glimt i øjet eller et smil kan ændre en spydig kommentar til en ironisk bemærkning, man sammen kan grine af. Et åbent kropssprog indikerer, at du interesserer dig for den, du taler med. Et nik opmuntrer din samtalepartner til at deltage i samtalen, og dine pauser og intonation hjælper din samtalepartner til at afkode, hvornår du forventer særlig opmærksomhed mod det, du siger.
På nettet mister vi muligheden for at afkode situationen, stemningen og hinandens følelser. Det bliver et ‘rum’ vi kan træde ind i og ud af efter vores egne behov, og det kan medføre flere misforståelser og konfrontationer, der ellers kunne være undgået.
Den hårde tone accepteres på en anden måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm, vi kan gemme os bag.
Et rum med plads til forskellighed
På nettet nedbrydes barrierer, og man deltager og tilkendegiver personlige holdninger i andre og flere sammenhænge, end man ellers ville. I og med, at vi ikke kan se hinanden, har vi behov for at markere, når vi synes, at noget er særligt vigtigt, og at andre skal lytte. Derfor råber vi med STORE bogstaver og fylder ud med udråbstegn og punktummer – og gerne mange af dem – for at markere de funktioner, vi mangler fra det talte sprog.
Fordi vi ikke kan se hinanden, opstår der et behov for at sikre sig, at ens intentioner træder tydeligt frem. Tonen bliver grovere, mere direkte og fyldt med udråbs-markører. I forsøg på at deltage og interagere med andre får man måske sagt noget, man ikke mener. Og så får man tilbage fra samme skuffe. Den hårde tone accepteres på en anden måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm, vi kan gemme os bag.
Udtryk forbeholdt nettet
Et andet særtræk for sproget på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv. Hashtagget (#) dominerer de sociale medier og er et fælles værktøj til at kategorisere dét, der bliver skrevet på nettet. Det er stikord, der ikke fungerer i samtalen eller i skriftsproget, men det er en helt afgørende faktor for, hvordan vi iscenesætter os selv og hinanden på de sociale medier.
Et andet særtræk for sproget på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv.
Omkring årtusindskiftet kom de små emojis frem, men de vandt først rigtigt indpas med smartphone-bølgen. Emojis er små humørikoner, der rummer alt fra pandaer til sushi og hjerter og følelser som glæde, skuffelse osv. De er på mange måder et sprog i sig selv, og de hjælper os til at udtrykke det, vi mangler, når vi skriver på nettet. Sommetider kan enkelte emojis sågar udtrykke hele pointer og samtaler, og ord bliver overflødige. De har stor betydning for, hvordan man fortolker det, der bliver sagt.
Forskere har udtrykt bekymring for, at de små ikoner kommer til at overtage det skrevne sprog, og nogle vil endda sige, at det danske skriftsprog er i forfald. Så langt behøver man imidlertid ikke nødvendigvis at gå. Emojis har ikke så mange facetter som skriftsproget og vil ikke kunne erstatte ansigtsudtryk, kropssprog osv.
Maria de Melo Lundegaard
- 25 år
- stud.mag. i dansk på Københavns Universitet med fokus på sprog og sprogbrug
- studiejob: sprog og kommunikation i revisionsbranchen
De digitale kommunikationsformer fylder mere og mere, og vores sprog udvikler sig i takt med det. En god regel, når man gebærder sig på nettet, er: Hvad du ikke ville sige til et andet menneske i det fysiske rum, skal du heller ikke skrive på nettet!
Giv din mening til kende