Sorg og afsavn – altså det, at man nu mangler et helt særligt og bestemt menneske i sit liv, er hårdt. Det er som et åbent kødsår, man går rundt med, når en, man elsker, er død. En smerte, der er svær at beskrive og for andre at sætte sig ind i.
Men noget af det værste er at gå med den alene. Ingen tør at spørge ind. Ofte er det, fordi de er bange for at gøre det værre. Men det at spørge ind kan ikke gøre det værre, end det allerede er. Til gengæld kan man tilbyde som ven eller bekendt at gå et lille stykke ad sorgens vej sammen, så vedkommende ikke skal gå den helt alene. Det kræver blot, at man lytter. Man kan gøre en kæmpe forskel for den, der går dér på sorgens vej.
Bryd tavsheden. Spørg ind til dem, der har mistet. Spørg hvordan livet er, når den, de var tæt på, nu ikke er længere. Spørg selvom det er år siden, for sorg og afsavn er ikke noget, der bare forsvinder efter et år eller to. Sorgen varer ved, og der er behov for, at der bliver talt om den.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende