Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Sex uden skam

Thea Lillebæk

Sex uden skam

Thea Lillebæk måtte igennem et opgør med ”purity culture”, før hun fandt sig til rette som ung kristen – og baptist.

Thea Lillebæk, 23 år
Jurastuderende
Bor på Østerbro i København
Medlem af Baptistkirken Bornholm
Theas blog: https://www.detsomikkeses.com
Link til ”Ekkokammeret” her

I mange baptistmenigheder er der tavshed, når det handler om sex – også når det gælder sex før ægteskab.

I andre menigheder og især på ungdomslejre, er der undervisning, som i Amerika kaldes ”Purity Culture”. Det går ud på, at sex før ægteskabet gør dig uren og mindre attraktiv som ægtefælle. Der bliver brugt illustrationer, som at man har givet sine roser bort til andre. Eller at man er som to stykker papir, der er limet sammen og revet fra hinanden – altså at man er gået i stykker.

Thea Lillebæk (23) er en af dem, der hæver røsten imod det, hun har lært som teenager. Hun gør det dels på sin egen blog, og dels inviteret ind i en podcast ”Ekkokammeret”, som er lavet at to unge mænd med rødder i Indre Mission.

Når kirken svigter

Hendes stemme er ikke mindst aktuel i den kirkelige selvransagelse, som bl.a. har vist sig i forbindelse med konferencen ’Når kirken svigter’.

Og Thea tager afstand fra ”Purity Culture”. Hun siger:

”Det er en kultur, som stammer fra USA, hvor man prædiker afholdenhed fra sex, hvilket en masse anerkendt research har vist, direkte medfører, at (særligt) kvinder oplever mindre nydelse i deres seksuelle voksne liv, samt at de oplever skam omkring deres seksualitet og mange andre psykiske følgevirkninger.”

I danske baptistmenigheder har det også været forventningen, at sex hørte hjemme i ægteskabet. At det ikke altid var virkeligheden, viser de mange graviditeter – som tidligere har ført til eksklusion fra menigheden.

Mere fundamentalistisk

Thea fortæller: ”Jeg er vokset op i en klassisk baptistfamilie. Vi gik i kirke, især på Bornholm (hvor familien har sommerhus), og blev døbt som 13-årig. Jeg havde dengang en mere fundamentalistisk tro, som jeg havde fået ved de ting, jeg har hørt i kirken og på sommerlejrene.

Så kom jeg i gymnasiet. Det var et kreativt gymnasium med mange typer, andre kønsidentiteter og unge, der levede alternativt. Jeg tog afstand fra kirken, udviklede mig med fester og alt muligt og kom i tvivl, om jeg havde lyst til at være en del af kirken. Jeg var stadig troende, det er en stor del af min identitet. Men jeg skulle finde ud af, hvordan jeg kunne være i det.

Jeg er sådan skruet sammen, at jeg griber det videnskabeligt an, så jeg begyndte at studere Bibelen så godt jeg kunne på grundsprogene. I dag vil jeg kalde mig progressiv kristen.”

På sommerlejrene på Lindenborg var hun blevet undervist fortrinsvis af unge mænd om bl.a. forholdet til sex.

Hjemme i menigheden var undervisningen fraværende. Man talte ikke om sex. Heller ikke om man skulle afholde sig fra sex før ægteskab, og så kom undervisningen på Lindenborg til at stå alene.

Traumereaktioner

Som kvinde oplever Thea stadig, at der er stor forskel på, hvad der er tabubelagt i vores kredse og i samfundet generelt.

”En ung mand, der fortæller om sin pornoafhængighed anses for at være modig. En ung kvinde, der snakker om at have haft sex, anses for at være mere farlig. Det er indenfor det samme område, men der bliver forskelsbehandlet. Jeg anser onani og porno for at være lige så privat som et seksuelt forhold.”

Hun tænker, at der er en indlejret forskel på, hvad man ser som mest skamfuldt – både i vores samfund generelt, men også i kirken. Derfor mener hun, at kirken skal være særligt opmærksom på ikke at fodre en kultur, der har risiko for at kunne frembringe seksuel skam. Der er få kristne, der tør fortælle ærligt om deres seksuelle rejse, og specielt ikke kvinder. Måske fordi der er en større risiko for at blive stigmatiseret. Men hun tør:

”Jeg havde en indre konflikt, om jeg skulle have sex med min kæreste. Det valgte jeg så. Derefter fik jeg traumereaktioner. Jeg skulle hele tiden i bad, bad hele tiden om tilgivelse. Jeg var konstant bange for at være gravid på magisk vis – vi havde beskyttet os. Jeg følte, at jeg ikke kunne være en del af troen længere.”

”Så blev jeg feminist”

”Jeg måtte finde en anden teologisk måde at læse Bibelen på. Så det gjorde jeg historisk-kritisk.

Og så gik jeg altså videnskabeligt til værks og så på, hvordan Purity Culture påvirker særligt kvinder i deres fremtidige seksuelle liv. Det er direkte skadeligt.

Samtidig lavede jeg i gymnasiet et studie i transkønnedes mentale helbred. De havde mere angst, depression og flere selvmord. De snævre rammer, vi lægger ned over dem, påvirker dem psykisk. Det måtte jeg gøre op med. Så blev jeg feminist. Læste om opgøret med Purity Culture og kunne genkende mig selv fuldstændig i det.”

I dag hviler Thea i sin kristne tro, læser i Bibelen, snakker med venner udenfor kirken om tro og har ikke meget skam tilbage. ”For jeg ved, at Gud elsker mig, som jeg er.”

Hvem bestemmer reglerne?

Hun spørger i dag til ungdomskulturen i BaptistKirken: ”Hvem bestemmer, hvad der skal til for at være leder? Hvorfor er det vigtigere, om man bor sammen med en kæreste, end om man f.eks. lyver, sladrer, mobber eller snyder?

Jeg tænker, at efter den seksuelle frigørelse, er det med sex før ægteskabet kommet til at fylde for meget.”

Artiklen har været forelagt både Nicolas Fromsejer, formand for BBU, som fortæller, at BBUs ledelse er i gang med samtaler om bl.a. dette emne og at det er for tidligt for dem, at svare på de spørgsmål, Thea rejser.

Hun opfordrer BaptistKirkens ledelse til at lave nogle etiske retningslinjer for, hvordan der tales om sex i kirken. ”Vi skal være sikre på, at vi ikke underviser unge mennesker i noget, som kan medføre skam. Unge ledere har ikke kompetencer til at undervise unge mennesker i så sensitive emner uden at have nogle helt konkrete retningslinjer for, hvordan den undervisning skal foregå. Ledelsen bør ikke alene overlade det her til Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, hvis BaptistKirken for alvor vil tage ansvar for alt det, der følger med ’Når Kirken Svigter’. Undervisningen af børn og unge er i den debat fuldstændig centralt og enormt vigtigt, og jeg mener, at så mange som muligt skal tage ansvar i den sammenhæng.”

Endelig slår hun på, at kirken skal være bedre til at leve op til samfundets generelle krav til seksualundervisning, hvis det er noget, som vi vil praktisere. ”Kirken skal være bedre til at følge med samfundsudviklingen, hvis de ønsker at beholde deres mere progressive medlemmer,” siger hun og slutter med at glæde sig over, at ”der er så mange gode ting, der tales om i kirken; Klima, flygtninge, integration – hvordan man er overfor andre.”

4 kommentarer til "Sex uden skam"

Johannes Steenbuch

Tak for interviewet. Hvor er det klamt med den seksualisering og tingsliggørelse, der finder sted i såkaldt Purity Culture. Det kan godt være at der ikke skal regler til, som Torben skriver, men man kan vel godt arbejde fra BiDs side på, at sådan noget ikke får plads på sommerstævner, o.l.?

21. januar 2022 kl. 10:15
Johanne Kofoed Lundegaard

Hvor er det dejligt og vigtigt at denne samtale også bliver bragt her, og godt at høre at både BBUs og BiDs ledelse vil være med til at fortsætte samtalen. Jeg kan anbefale at lytte til Spadestiks podcast, hvor emner som “Krop, sex og kirke”, “Mere (om) sex i kirken” og “hvad siger bibelen om sex” bliver behandlet fra flere forskellige vinkler i 4-5 episoder. Måske det kan bidrage med flere aspekter og overvejelser, som kan bruges i det kommende arbejde. Jeg tror på at den åbne, ærlige og kærlige samtale med hinanden og med Jesus må være vores bedste værktøj.

20. januar 2022 kl. 08:41
Torben Andersen

Med artiklen ‘Sex uden skam’ er der taget hul på en vigtig samtale iblandt os som kirke – også en nødvendig samtale. Henrik Søndergaard er allerede kommet med en kommentar, som jeg ikke vil kommentere her, men udtrykke ønsket om, at denne tone med respekt for hinanden og hinandens synspunkter vil være kendetegnende for samtalen. Vi har brug for at lytte til hinanden og fordomsfrit være indstillet på at kunne lære noget af hinanden. Personligt foretrækker jeg, hvor og når det er muligt, at samtale ‘face to face’, sådan at vi også kan mærke hinandens nærvær, fornemme kropsproget og høre tonefaldet. Heller ikke her, er der brug for løftede pegefingre. Samtalen vil også finde sted i BaptistKirkens ledelse. Om den rigtige vej frem er at lave etiske retningslinjer for, hvordan der tales om sex i kirken, er jeg ikke afklaret på p.t., men vil være åben for det. Dog tror jeg ikke så meget at ‘regler’ hjælper her, fordi så har vi allerede lagt op til, at nogle vil falde udenfor de ‘hegnspæle’ vi måtte opsætte. I første omgang mener jeg, at dette snarere er en samtale om værdier og hvordan vi formidler sunde værdier videre til hinanden. Sex og skam hører ikke sammen. Her vil jeg pege på værdier som trofasthed, tillid, tryghed, overbærenhed og tålmodighed. ‘At vokse sammen i kærlighed’ og give hinanden plads og tid. Naturligvis kan vi ikke lade samfundsudviklingen definere, hvordan vi skal leve vores liv som kristne. At Gud elsker os ubetinget, må vi ikke se bort fra uanset, hvordan vi forholder os til sex. Ja, må samtalen fortsætte under bøn, eftertænksomhed og kærlighed – emnet er alt for vigtigt til andet!

19. januar 2022 kl. 19:55
Henrik Krak Søndergaard

Kirken har svigtet mange, fordi den har fordømt nogle bestemte “synder” og ladet andre “synder” være legale. Det skal vi tage alvorligt. Spørgsmålet er større end sex. Det er spørgsmålet om, hvordan vi som ledere forkynder og vejleder ud fra hele Guds ord og på samme tid elsker og respekterer vores medmenneske. Det er også spørgsmålet om, hvordan vi sammen tolker og vejleder ud fra Bibelen med respekt for hinandens forskelligheder. Jesus er vores store forbillede i samtalen, hvor han tydeligt elsker et hvilket som helst menneske, men fastholder Guds ord. Der er altid en vej frem for et hvilket som helst menneske. Nogle gange indebærer den vej, at vi må ændre på vores liv. Det kan dog være en farlig vej, hvis vi lader samfundsudviklingen definere, hvordan vi skal leve vores liv. Kristendom har aldrig været mainstream, så spørgsmålet må være, hvordan vi tolker Guds ord ind i tiden, så han får taleret ind i vores liv, også der, hvor vi er uenige med Gud. Det kræver bøn, eftertænksomhed og kærlighed, og den har manglet i mange tilfælde.

19. januar 2022 kl. 15:05

Giv din mening til kende