Det er konklusionerne i en ny undersøgelse fra forskere fra Syddansk Universitet. Linda Juel Ahrenfeldt, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet har sammen med forskerkolleger fulgt 2987 danskere i perioden 2004 til 2018. Linda Juel Ahrenfeldt fortæller:
”Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred. Dog viser der sig en forskel på køn. Det har vi ingen oplagte forklaringer på, men måske bruger mænd og kvinder religiøse organisationer forskelligt og i forskellige faser af livet.”
Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred.
Hvad er religiøs aktivitet?
Undersøgelsen definerer religiøs aktivitet meget enkelt. Deltagerne blev spurgt, om de havde ”deltaget i en religiøs organisation (kirke, synagoge, moské etc.)?” indenfor den seneste måned.
Forskerne bag undersøgelsen betragter deltagelse i gudstjenester som at have ”deltaget i en religiøs organisation.”
Lavere dødelighed, især for kvinder
Forskerne har sammenholdt de 2987 interviewpersoners religiøsitet både med senere indlæggelser på hospitalet og med deres dødelighed. Blandt deltagerne havde 176 oplyst, at de indenfor den seneste måned havde ”deltaget i en religiøs organisation”.
”Blandt 848 dødsfald i gruppen i den periode, hvor vi fulgte dem, fandt vi, at personer der havde deltaget i en religiøs organisation, havde cirka 30% lavere dødelighed. Tallet for kvinder var endda endnu mere markant, nemlig 44% lavere,” fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.
Når forskerne kiggede på hospitalsindlæggelser blandt de knapt 3.000 deltagere i studiet fandt de, at mænd, der havde deltaget i en religiøs organisation, havde en tredjedel færre indlæggelser end de øvrige mænd i undersøgelsen.
En lignende forskel blev ikke fundet i antallet af indlæggelser for kvinder. Forskerne kan ikke forklare forskellen mellem kønnene ud fra undersøgelsens resultater.
Der er forskel – men hvorfor?
Forskerne fortæller, at resultaterne overordnet peger på, at det gør en positiv forskel at være aktiv i et religiøst fællesskab. De henviser også til udenlandske undersøgelser:
”Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab, eller det at have en sundere livsstil, men nuværende studier har ikke været i stand til fuldstændigt at forklare helbredseffekterne af religiøs deltagelse gennem fysiologiske, psykologiske eller sociale processer,” siger Linda Juel Ahrenfeldt.
Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab
Sådan gjorde forskerne
I perioden fra 2004 til 2007 deltog 2987 danskere over 40 år i en stor europæisk undersøgelse om sundhed, aldring og pensionering. Den samlede undersøgelse viste allerede dengang en positiv sammenhæng mellem religiøs aktivitet og lavere forekomst af fx cancer og depression. Undersøgelsen viste også, at religiøst aktive røg mindre, drak mindre, var mere fysisk aktive og havde færre søvnproblemer end ikke-religiøse.
Forskerne fra Syddansk Universitet har nu sammenholdt data fra 2004 – 2007 med registerdata for alle deltagerne frem til 2018 for at undersøge forskellen i dødelighed og hospitalsindlæggelser mellem religiøst aktive og ikke-religiøse.
I det omfang det har været muligt, er data blevet ”renset” for indflydelse af fx uddannelse, social status, sygdomshistorie, ryge- og alkoholvaner, ægteskabelig status og vægt.
”Min idé var, at hvis religiøse mennesker generelt er mere positive, kunne det måske være med til at forklare nogle af vores tidligere fund baseret på selv-rapporterede data. Jeg besluttede derfor at se på nogle mere objektive helbredsmål som dødelighed og hospitaliseringer, hvor vi har komplet information fra de danske registre; også på denne type helbredsmål finder vi de samme overordnede, klare positive effekter på helbredet,” fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.
5,5% af mændene og 6,6% af kvinderne i undersøgelsen havde svaret, at de havde ”deltaget i en religiøs organisation” i perioden 2004 – 2007. Imidlertid er det ikke undersøgt, om den religiøse tilknytning er fortsat i årene efter.
Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere.
Flere undersøgelser er nødvendige
Niels Christian Hvidt, der er professor på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet har i mange år forsket i eksistentielle og åndelige forholds betydning for helbredet. Han har bl.a. fundet sammenhænge mellem tro og risici for at udvikle en lang række sygdomme:
”Det er enormt interessant, at vi ser sundhedsmæssige sammenhænge med at gå i kirke, moské eller lignende. Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere. Men det er ny viden, at deltagelse i en religiøs organisation i voksenlivet har så stor sundhedsmæssig betydning, også i sekulær, dansk kultur.”
I undersøgelsens konklusion peger forskerne på at fremtidige undersøgelser bør se på sammenhængen mellem bestemte religiøse aktiviteter og dødelighed og hospitalsindlæggelser.
Giv din mening til kende